folkeforsker blog bloghoved

Blog: Forskning er spild af penge

Kun 1-2% af de publicerede videnskabelige artikler bliver læst. Vi spilder millioner af skattekroner på et system der ikke kan omsætte viden til handling.

De enkelte forskere er dygtige nok, men det system og miljø de arbejder i, har brug for en kraftig reparation. Jeg har set laboratorier og frysere blive låst natten over pga. uenighed om retten til resultater og bakterier, Ph.d’er der ikke må tage til konferencer og fortælle om deres viden, netværke og blive klogere. I fondsansøgninger skal man skrive om fantastiske resultater, før man har et laboratorium, hvordan kan der laves ny viden på gætterier krydret med buzz-words og floskler? Målet er den næste publikation og fondssøgning, ikke refleksioner over hvordan artiklernes viden kan bruges og formidles, eller om det stadig er relevant at udgive artikler baseret på en laboratoriemetode professoren opfandt i 80’erne. Der er brug for kvalitet ikke kvantitet, det er på tide at samle og organiserer vores viden, gøre det tilgængeligt “open source” på en måde så det kan fortås og anvendes af alle i samfundet, og ikke kun af specialiserede forskere.

Illustration: Privatfoto

Vi spilder vores penge på et bureaukratisk og ineffektivt universitets-, forsknings og opstartssystem der ikke kan finde ud af at samarbejde, vidensdele og handle. Der skal være plads til at finde den passion, der gjorde at man blev forsker i første omgang, være kreativ, legende, gå i dybden, nørde, og følge det lykketræf der bringer en videre.

Folkeforskning

Hvis du vil du lære noget om fugle, begynder du ikke at læse videnskabelige artikler, nej det er bedre at gå til Dansk Onitologisk Forening. I deres observationsdatabase logges der op til 6000 observationer om dagen. Disse observation kvalitetssikres og efterses så godt som muligt af frivillige. Hvornår har du som forsker, den ene dag om ugen eller om måneden, du rejser dig fra din computer og går i laboratoriet, sidst lavet 6000 observationer på en dag?

Der er mange af den slags eksempler: du kan lærer om og bidrage til Danmarks svampeatlas. Du kan identificerer og finde insekter, stjerner og fjerne galaxer, eller hjælpe med foldning af komplekse proteinstrukturer. Du kan lave miljøovervågning, som det blev gjort med kortlægning af det radioaktive udslip efter fukushima ulykken, da hverken TEPCO eller den Japanske regering havde meget lyst til at tage målinger, og endnu mindre fortælle om dem. Der var også entusiaster der hjalp med at kortlægge olieudslippet, da Deepwater horizon sank i golfen.

De fleste projekter foregår fra en computer eller i naturen, hvor “laboratoriet” er frit tilgængeligt, lidt sværere er det med udvikling af open source hardware som 3D-printere og laboratorium udstyr, vejrballoner og spektrofotometrer Disse projekter kræver et fysisk rum hvor man kan mødes og bygge.

På engelsk kaldes disse projekter for citizen science og miljøet hænger meget sammen med maker- og fablab-bevægelserne.

Men det er ikke altid nemt at komme igang, lære at forstå hjemmesiden, bruge programmet, maskinerne og følge manualen. Det er mildest talt en udfordring at designe vidensdelingsplatforme og produkter så de passer til mange forskellige forudsætninger. Designe så det vedkommer helt almindelige mennesker, og samtidig tager højde for, hvor forskellige vi er, og de mange forskellige situationer hvor det skal bruges. Fordelen ved open source projekter er dog, at folk kan gå ind i projektet bidrage og tilpasse et produkt så det passer til dem, hvis de ikke er tilfredse.

Det er projekter som disse, jeg arbejder med i Labitat og i Biologigaragen, med en baggrund som civilingeniør i bioteknologi og med en master i interaktionsdesign

Vores mission er at skabe nordens første tværfaglige folkeforskningscenter, hvor man kan sætte viden i spil på en kreativ måde, lege og lave hvad man har lyst til. Lige nu i Labitat kan man bygge elektronik og lærer om software. På sigt er planen, at man skal kunne komme fra ide til handling, ved at bruge vores laboratorier og værktøj fra forskellige dicipliner som software, elektronik, design, arkitektur, molekylær gastonomi, kemi og bioteknologi og 3D-print.

Videnssamfundet og innovation

På det sidste har vi også fået henvendelser fra en uventet kant, fra investorer med venturekapital. Det er svært at få nye virksomheder til at flyde, iværksætterne drukner i jura- og IP-rettighedskampe mellem universiteter, professorer og samarbejdsvirksomheder. De bruger deres tid på papir i stedet for ide og produktudvikling. Vi står ikke med nogen løsning nu og her, hvilket man vel dårligt kan forvente af et hobbymiljø, men håber på, at vi i fremtiden kan se spændende open source business models, hvor samarbejde er reglen mere end undtagelsen.

For at man kan skabe innovation, skal der i første omgang være nem og fri adgang til viden. Dette skal nok komme stille og roligt, fra 2014 bliver open acces et krav, hvis man skal have forskningsstøtte fra EU’s Horizon2020 program. En større udfordring er det at komme væk fra artiklen som låst form, og gøre det muligt at eksperimentere med relevante, forståelige og bekendte medier og måske udgive forskning som tegneserier, video, online Open review journals, eller ["publicerer" ved at samarbejde på en wiki] (http://openwetware.org/wiki/Main_Page)

Men for at individet kan komme fra viden til handling, er det nødvendigt at bevare gnisten, man behøver ikke have et formål med det man laver. Det vigtigste er muligheden for leg, inspiration og kreativitet, og at der ikke er deadlines og økonomiske interesser involveret. Folkeforskerne vil ikke skrotte alle universiteterne, men komme med inspiration og et seriøst alternativ, der samtidig er sjovt.

Bloggen

Jeg vil i denne blog bringe beretninger og refleksioner fra denne folkeforskningens- og gør-det-selv biologiens verden, om folkene bag deres motivation og passion. Jeg vil fortælle om anvendt forskning, hvor vidensdeling og resultater er veldesignet og gennemtænkt, så det vedkommer dig, så du enten kan bidrage eller selv anvende resultater, protokoller og manualer i din hverdag, være nysgerrig deltage på dit eget niveau og blive klogere, og indgå i en dialog om disse projekter.

Jeg rejser de næste 2 måneder rundt til Europæiske Makerspaces og Biohacker-laboratorier, for at samle ideer og stemningen fra miljøet. Jeg håber det bliver en fin lille fotoreportage, glæder mig til at fortælle om det. Første stop bliver en række biohacer workshops i London lavet i samarbejde med Artscatalyst og Manchester Digital Laboratory - MADlab

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Du rammer virkelig sømmet på hovedet, og jeg glæder mig til at læse mere. IP og papirnusseri hører ikke hjemme i forskerverdnen, medmindre det vitterligt var intentionen, at man skulle starte fra Newton og Voltaire, hver for sig, hver gang. Med den udviklingsrate, der er i dag, giver det ikke mening at måle disclosure-perioden for generel viden og innovation i år eller måneder.

  • 7
  • 0

Det er besnærende at demokratisere forskning og udvikling, i den tro at det kan udløse en ny bølge af teknologi der kan redde verden. Men undskyld mig, hvad har holdt os alle tilbage indtil nu? Adgangen til forskningsresultater har været mulig gennem biblioteker i over hundrede år, men kun forskerne har fundet biblioteksbesøget besværet værd. Skulle det ændre særlig meget at et par nørder nu kan finde det på nettet som open access? Jeg er tværtimod bekymret for, at det kan blive en kærkommen undskyldning for at skære endnu mere i den videnstunge forskning, som bidrager med helt fundamentale fremskridt - ikke altid forstået af ikke-nørder. Omsætningen af viden til nytte kræver heldigvis/uheldigvis fordybelse, gennem længere tid, og ikke alene eksperimenter på køkkenbordet.

Det er til gengæld helt sikkert både stimulerende og spændende at blive klogere i et fablab eller folkeuniversitet, men at tro det vil redde verden virker naivt.

  • 0
  • 1

Jeg siger ikke at dette miljø kan overtage universiteternes grundforskning, på ingen måde. Jeg tror dog det kan styrke forskningen og uddannelse i Danmark at have nemmere adgang til "forskningsbaseret leg" og parallelle miljøer hvor det er anvendelsen og deling af viden der er i fokus. Det skal være muligt at "gå til kemi" eller "gå til fysik" på samme måde som man går til spejder. Man kan jo heller ikke som 15 årig blive god til fodbold ved kun at læse bøger om det.

  • 4
  • 0

hvordan får vi bioteknologi ud over rampen? Hvorfor kan man ikke bare udvikle videre på en majs fra Monsanto? der er alt for mange restriktioner som skal overvindes inden man kan gå igang. Hvis reglerne inden for bioteknologi var gældende for andre områder havde vi aldrig fået SKYPE eller lignende unikke produkter som virkelig har stor virkning globalt.

  • 0
  • 0

Hej Martin

Jeg har ikke og jeg kender ingen som har opnået 6000 observationer pr dag (medmindre du laver DNA-chip analyse, så er tallet langt højere) men DOF's 6000 observationer pr. dag er heller ikke foretaget af en enkelt mand så den sammenligning er et skidt udgangspunkt.

For at svare på "om det stadig er relevant at udgive artikler baseret på en laboratoriemetode professoren opfandt i 80’erne" kan jeg sige dig at der skam stadig sker skelsættende forskning baseret på de simpleste metoder. God forskning er ikke metodedrevet, men i høj grad hypotesedrevet. Nogen forskningsfelter kræver så maskineri som ikke forefindes mange steder (feks. LHC ved CERN) og kunne i den sammenhæng påstås at være noget mere metodeafhængige ;-).

I vores laboratorium og mange andre steder er forskningskvaliteten så absolut i centrum, det er og bliver den bedste mulighed for at publicere noget som helst, så heller ikke antagelsen om at der fokuseres for meget på kvantitet kan jeg nikke genkendende til, i hvert fald med det forbehold at jeg ikke ser det på mit felt (Molekylær billeddannelse).

Hvis man ser bort fra ovenstående synes jeg det lyder som en virkelig spændende idé og jeg tror de to felter kan komplimentere hinanden, men undvære hinanden kan de nok heller ikke. Mange af universiteternes supernørder er jo folk som har fundet derind drevet af deres nysgerrighed og opfindsomhed -og det på et tidspunkt hvor ord som biohacking og crowd-sourcing end ikke var blevet en del af det danske sprog.

God onsdag

Sune

  • 0
  • 0

At afskrive traditionel forskning og universitetsverdenen så hårdt som du gør, er måske at tage munden lovlig fuld. Et af de bedste Citizen Science-projekter jeg har set er http://www.galaxyzoo.org/ , der netop er lavet af universitetsansatte fordi de har forstået at de to ting er komplementære størrelser. Citizen Science har mulighed for at kaste absurde mængder mandetimer efter meget nicheprægede projekter. Det har universiteterne ikke i samme grad. Til gengæld sidder der dér folk med en enorm viden om teori og metode. Sammen kan man udrette store ting, men det bliver svært hvis man indleder med at påstå at universiteterne er spild af penge.

  • 0
  • 0

Man kan håbe på, at de 1-2%, der læses, er de rigtige. I det lys burde resten "arkiveres lodret". Som klassisk uddannet Civilingeniør, Cand polyt hedder min "guru" H C Ørsted. Da han opdagede elektromagnetismen havde han skam sin videnskabelige "hygge" med feltstyrker, partielle afledede og alt det der "langhårede". MEN da han så var færdig, lavede han et scoop hvad angår kommunikation. Han ressumerede sine forskningsresultater i "tommelfingerreglen" og "lillefingerreglen". Disse regler gik klokkerent og resulterede i første omgang i elektromotorer, hvoraf de første var som "klippet" ud af lillefingerreglen. BEMÆRK at HCØ IKKE opfandt elektromotoren - han skabte grundlaget for den, og satte en gigantisk udvikling i gang.

I stedet for at kommunikere essensen af et forskningsresultat, males der i dag side op og ned med processen frem til resultatet, som tit kan være vanskeligt at få øje på.

  • 0
  • 0

@ Christian. Jeg er enig med dig, det er netop i samarbejdet mellem forsker og entusiaster, at der kan opstå god forskning, der er bundet til hverdagen for de mange der vælger at deltage.

@ Christian og Max. De to fingerregler er gode eksempler på god kommunikation der kan inspirerer til nye påfund. En anden udfordring er at designe systemer der også kan samle data ind igen, så man kan udvikle og evaluerer sin viden. Det er her udfordringen virkelig ligger, at gøre det sjovt, nærværende og intuitivt for deltagerne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten