Blog det nemt

Jo, jeg kender Blogger.com, og jeg har prøvet indtil flere andre tjenester, hvor det er temmelig nemt og gratis at lave weblogs.

Men tjenesten MSN Spaces, som MSN lancerede i en betaudgave den 1. december er mageløs, synes jeg. Hvis man ellers kan leve med Microsofts noget anmasende krav om at oprette sig som Passport- bruger, kan man faktisk have en privat blog-site som denne oppe at køre på fem minutter. Layoutet klares med direkte træk og slip af de mange elementer, og der er en lang række skins at vælge imellem.

MSN Spaces rummer det meste garniture til et fuldvoksent lokalt netunivers i form af rss-feed, permalinks, billedalbummer, favoritlister til musikafspilning og meget mere.

Imens kan den herværende blog fremkalde mine nostalgiske tårer, når jeg håndkoder html-tags og klippe/klistrer dem ind i Ingeniørens publiceringssystem. Det er et funky flashback til 1994.

En velegnet teksteditor til den slags gammeldags kodning er Notepad ++ - en Open Source-notesblok i deluxe-udgave downloadet fra guldstedet sourceforge.net.

Netfundamentalister vil sikkert rynke på næsen af Microsofts nye udspil, men det giver tjenester som My Yahoo baghjul. (Genuine handmade html coding done by /kurt)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Apropos MSN Spaces så havde den vidunderlige blog BoingBoing (http://www.boingboing.net) fredag en post (http://www.boingboing.net/2004/12/02/msn_s...) om alle de ord, som MSN Spaces nægter at oprette URL'er på.

Det drejer sig mestendels om en række "dirtywords", som den amerikanske føderale telestyrelse FCC har skrevet op: shit, piss, fuck, cunt, cocksucker, motherfucker og tits. Men også Lolita, pornography og Whore ryger ind i problemer - ingen blog med den titel. Så som BoingBoing's Xeni Jardin skriver kan en jurastuderende ikke oprette en blog, der hedder Pornography_and_ The_Law - og en litteraturstuderende kan ikke oprette en blog med titlen Lolita_is_a_novel_by_Vladimir_Nabokov.

Det er muligt at Microsoft vil gå ind og ændre det, men med mit kendskab til amerikansk puritanisme, kan det godt have rigtigt lange udsigter.

En skønhedsplet på - hvad jeg ellers må give Kurt ret i - er et nemt stykke blogværktøj.

/kim http://elmose.com

  • 0
  • 0

Udover at Microsoft tiltager sig samtlige rettigheder[1] til det materiale man publicerer, så skal man ovenikøbet have et Microsoft .NET Passport for at kunne kommentere på andres blogs. Og det er også dårlig HTML - siderne validerer ikke hos W3C. Er jeg nu en netfundamentalist?

/Lars

[1] Terms Of Use tillader Microsoft at "use, copy, distribute, transmit, publicly display, publicly perform, reproduce, edit, modify, translate and reformat your Submission". All your words are belong to us. Det eneste der mangler er lige selve ejerskabet - men det ville jo også være ansvarspådragende. Så du ejer selv dine ord hvis nogen spørger, men Microsoft må bruge dem som sine egne, også uden kildehenvisning.

  • 1
  • 0

"Netfundamentalister vil sikkert rynke på næsen af Microsofts nye udspil, men det giver tjenester som My Yahoo baghjul. "

Hvordan sammenligner man MSN Spaces og My Yahoo!? Det svarer til at sige at Notepad giver Firefox baghjul.

  • 0
  • 0

Mht til sammenligningen mellem My Yahoo og MSN Spaces mente jeg blot nytteeffekten. Billedarkiver og ekstramateriale er jo steder, hvor de to systemer deler funktionalitet.

Derfor synes jeg egentlig godt, at man kan sammenligne.

/kurt

  • 0
  • 0

Jeg har altid drømt om at have en blog der handlet om hunde.

Find din nye hundehvalp Leder du efter en hund eller hvalp? Har du gået med overvejelsen om at anskaffe dig et nyt familiemedlem med fireben, skal du være opmærksom på hvilken hunderace du kunne tænke dig. Der findes masser af forskellige racer og det kan være svært at danne sig et korrekt overblik. Derfor er dyreportal.dk stedet du skal søge din viden, på portalen er der lavet racebeskrivelser til alle hunde, herudover kan du finde et leksikon med mere viden, alt fra størrelse til anden vigtig viden om hunden. Inde på portalen kan du købe og sælge alle former for kæledyr, når du har fundet frem til om du skal have en

bomuldhund, golden retriever, labradoodle eller anden race kan du klikke ind her og finde hundehvalpe til salg. På siden er der lavet en smart filetering som giver dig mulighed for at filetere mellem alle hunderacer, inddele i priser og område. Du kan på under 5 sekunder have fundet frem til alle de katte eller hvalpe som sælges i det valgte område og til den valgte pris. Over de seneste år, oplevet en markant stigning af hunde til salg. Det kan derfor godt være svært at navigere i og det er derfor filetering på siden er så effektiv.

Hvorfor vælge en hund som kæledyr? Hunde vil berige din hverdag med masser af kærlighed. De kræver mere end en fiske men man får bare meget mere fornøjelse ud af at have hvalp.

Sikker dyrehandel Når du vælger at købe eller sælge din hund på dyreportal, sikre du også at dyrevelfærd bliver sat i fokus. På siden bliver alle annoncer gennemgået manuelt for at sikre at dyret kommer fra gode forhold. Gå på dyreportal.dk og se deres store udvalg af kæledyr til salg.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten