Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
henrik stiesdal bloghoved blog

Bliver vindmøllerne ved med at vokse? Del V

Så er vi ved vejs ende i denne lille serie om vindmøllernes tilsyneladende uendelige udvikling mod større og større maskiner, og det er tid til en afrunding - og et kritisk kig på, hvad der blev diskuteret undervejs.

En kort opsummering:

  • Der er en universel lov, square-cube-loven, som for vindmøller har den virkning, at forholdet mellem energiproduktion og vægt udvikler sig ugunstigt med størrelsen. Jo større møller, desto højere vægt pr. energiproduktion.

  • Større møller har en fordel med hensyn til maksimering af energiproduktionen fra et bestemt areal, der er tilgængeligt for opstilling, forudsat at arealet i det store og hele har en form, som gør, at vindmøllerne ender med at stå på en eller nogle få linjer. Møllestørrelsen er til gengæld ligegyldig, hvis vindmøllerne opstilles i et større antal rækker.

På denne baggrund opstillede jeg sidste gang nogle simple ligninger for, hvordan prisen for selve møllen og infrastrukturen kan tænkes at udvikle sig med størrelsen, og med dette enkle udgangspunkt (de simple ligninger) kom vi frem til den foreløbige konklusion, baseret på investeringen alene:

Til lands er den optimale møllestørrelse i området 2-4 MW. Større møller er mindre økonomiske. Derfor er det sandsynligt, at vi vil se hovedparten af mølleudviklingen i effektområdet 2-4 MW. Lidt større møller kan dog visse steder og i mindre projekter vise sig fordelagtige på grund af den linjerelation til energiproduktionen, som jeg beskrev i 2.afsnit af denne blog.

Til havs er den optimale møllestørrelse i området 7-9 MW. Større møller vil være mindre økonomiske set ud fra investeringen alene. De kan dog til en vis grad vise sig alligevel at give mening, hvis serviceomkostningerne pr. MW bliver lavere end for møllerne i 8 MW klassen.

Men - der er naturligvis ret betydelige usikkerheder og andre faktorer, som kan påvirke resultaterne. Det gælder især, når vi udforsker den rigtig høje ende, dvs. de store havmøller.

Først og fremmest kan man altid udfordre square-cube lovens validitet og virkning på prisen. Square-cube loven beskriver en sammenhæng mellem størrelse og vægt, men ikke nødvendigvis med pris. Når vægt og pris ikke nødvendigvis hænger sammen, er forklaringen naturligvis, at der er stor forskel på prisen pr. kg, og at det i øvrigt ikke er alle komponenter, som følger square cube loven. Vindmøllens omformer er et godt eksempel. Her går vægten lineært med effekten, og da styringssystem og lavspændingssystemet er det samme, koster en 8 MW omformer typisk lidt under det dobbelte af en 4 MW omformer. Det samme gælder for en række andre vigtige komponenter i elsystemet, eksempelvis generator, kabler og transformer.

Dernæst er der virkningen af de omkostninger, som ikke er den rene investering. Det omfatter navnlig service, men også eksempelvis eftersyn af søkabler og erosionsbeskyttelse m.v. Her gælder den helt enkle regel, at færre enheder er bedre. Man kan nok forvente, at selv om omfanget af selve det planlagte servicearbejde ikke nødvendigvis er helt proportionalt med møllestørrelsen, ender omkostningerne til normal service med at være det, fordi de store komponenter i store møller er mere besværlige at håndtere ved vedligeholdelse. Men for det ikke-planlagte servicearbejde er historien en anden. Omkostningerne til mandskabstransport ved ikke-planlagt service spiller en meget stor rolle i det samlede regnskab for driften, og her vil færre, større møller have en klar fordel.

Begge de ovenstående faktorer trækker i retning af, at det økonomiske optimum vil være på en møllestørrelse, som er større end den i 7-9 MW klassen, som vi kom frem til ved kun at se på selve investeringen.

Det trækker i den modsatte retning, at beregningen for havmøllerne er lavet med udgangspunkt i nutidens infrastrukturpriser. Den store forskel mellem de optimale møllestørrelser på land og til havs skyldes forskelle i infrastrukturpriserne. Så ligger spørgsmålet jo lige for: Hvad sker der så med havmøllerne, hvis nogen kommer med en infrastrukturløsning, som er væsentligt billigere end dagens standard? Ja, så vil optimum nu en gang flytte sig nedad, til en mindre møllestørrelse.

Vil det så ske? Ja, noget vil der ske. Infrastrukturen halter langt bagefter møllerne mht. industrialisering, navnlig for de mere komplicerede løsninger med jacketfundamenter (de store "gittermaster", som man bruger på dybere vand). De er i dag alt for dyre, ikke mindste fordi de stort set altid designes forfra til hvert enkelt projekt. Men om en væsentlig reduktion af prisen på fundamenter og elinfrastruktur er nok til for alvor at rykke billedet af optimum på 7-9 MW nedad, når nu driftsomkostningerne hiver voldsomt i den anden retning, er nok et godt spørgsmål.

En lidt mere overordnet faktor er graden af industrialisering, herunder styktal og omkostninger til udvikling.

Det koster MANGE penge og tager LANG tid at udvikle store vindmøller. En vindmøllefabrikant skal sandsynligvis regne med at afsætte 3-4 mia. kr. og 4-5 år til udvikling af en ny vindmølle i 10 MW klassen, selv ved et rationelt og sparsommeligt forløb. Hvis man som ny spiller ser på et marked, der for tiden er af størrelsesordenen 3-4000 MW om året, og hvor Siemens og Vestas sidder tungt på ordrerne, skal man have stor selvtillid, hvis man skal regne med bare 1000 MW på lidt længere sigt. Det svarer til 100 stk. 10 MW møller om året. Med en typisk kommerciel levetid på 6-8 år for et produkt på dette marked, kommer man næppe op på 1000 stk. i produktets levetid. Tilbagebetalingen af udviklingsomkostningerne vil altså belaste produktet med måske 5 mio.kr. pr. mølle - en ikke ubetydelig byrde i konkurrencen.

Man får et indirekte indtryk af, hvor besværligt det er at udvikle store møller, når man ser på vores egne store leverandører, Siemens og Vestas / MHI Vestas. For sammenligningen ser jeg på Vestas (onshore) og MHI Vestas (offshore) under ét, og i afsnittene herefter betegner jeg denne spiller som Vestas.

Siemens og Vestas har hver én stor havmølle. For tiden leveres de som en 7 MW fra Siemens og en 8 MW fra Vestas. Begge har meldt ud om opgradering af effekten med fastholdt rotordiameter, for Siemens til 8 MW, for Vestas til 9 MW. Begge har sandsynligvis mulighed for yderligere opgradering af effekten.

Begge leverandører har til gengæld hele fem møller i 3 MW klassen, med en række forskellige diametre. I figuren nedenfor sammenligner jeg kapacitetsfaktoren, dvs. forholdet mellem årsproduktionen ved 8 m/s og det, vindmøllen ville have lavet, hvis den havde kørt på fuld effekt hele året.

Illustration: Privatfoto

Det ses, at de store havmøller har en kapacitetsfaktor på 43-44 %, mens de største af møllerne i 3 MW klassen har kapacitetsfaktorer på 52-53%. Man får altså ca. 20% mere energi pr. installeret MW med de små møller end med de store. Jeg har her set bort fra Siemens' nyeste mølle, da jeg kender for lidt til den, og den måske ikke er egnet til steder med 8 m/s middelvind. Men det er de andre.

Møllefabrikanterne kunne godt lave deres store havmøller, så de ville opnå samme kapacitetsfaktor. For Siemens ville det kræve, at rotordiameteren skulle forøges fra 154 m til 190 m, og for Vestas ville det kræve, at rotordiameteren skulle forøges fra 164 m til 208 m.

Kommer det til at ske? Næppe!

Men hvorfor dog ikke? Siemens har dog forøget diameteren på deres 3 MW mølle fra 101 m på prototypen til 130 m, og Vestas har forøget diameteren på deres 3 MW mølle fra 112 m til 136 m. Når nu det kunne lade sig gøre på de små, hvorfor så ikke på de store?

Årsagen er, at spillereglerne er anderledes for de store møller. Som nævnt ovenfor koster det MANGE penge og tager LANG tid at udvikle store vindmøller, og det gælder også nye rotorer til dem. Der er man helt anderledes adræt på de mindre møller. At øge effekten på en stor mølle er meget lettere end at øge rotordiameteren.

Her har vi altså et forhold, som kan rykke tingene til fordel for lidt mindre møller, hvis infrastrukturen kommer ned i pris. De mindre møller nyder godt af en langt højere grad af industrialisering end de store, og de kan fås med større rotorer og dermed højere kapacitetsfaktor.

På den baggrund kan der godt ske et paradigmeskift, hvis nogen introducerer en virkelig billig, industrialiseret infrastruktur til havmøllerne.

Det skal siges, at beregningen ovenfor som nævnt er lavet ved en middelvind på 8 m/s. Det er en slags globalt middel, som jeg anser for realistisk, når man ser videre ud og ikke blot bruger data for Nordsøen, men også for Middelhavet, USA's øst- og vestkyst, Japan, Kina m.v. Hvis vi ser på en middelvind på 10 m/s, som man opnår på rigtig gode nordsøplaceringer, producerer en 500 MW møllepark med Vestas V136 3.45 MW møller stadig 13-14% mere energi end en lige så stor møllepark med Vestas V164 8 MW møller.

Endelig hører det nok med til en analyse af, hvor store møllerne vil blive, at forholde sig til, om der er nogle fysiske begrænsninger, når man går opad.

Der er naturligvis alskens vanskeligheder ved at lave meget store maskiner. Men erfaringen viser med al tydelighed, at de som regel er til at overkomme. De fleste af os, som har været i industrien i lang tid, vil undervejs have haft en antagelse om, at den optimale møllestørrelse ville være lidt over, hvad vi lavede på det pågældende tidspunkt. Da vi lavede 450 kW møller, forekom en 1 MW for stor. Da vi lavede 2.3 MW møller, forekom en 3.6 MW som en passende opskalering, mens det var tvivlsomt, om der ville komme konkurrencedygtige møller i 5 MW klassen. Vi argumenterede som regel med tekniske vanskeligheder med de store komponenter. Og hver gang tog vi fejul. Så hvorfor skulle vi ikke også tage fejl, hvis vi tager de gamle argumenter frem endnu en gang?

Der er dog et par reelle vanskeligheder -

  • Vingeudbøjningen bliver relativt større med store møller. Mange har sikkert bemærket, at store møller får mere "paraplyform" i høj vind, end små møller gør, og det er et udtryk for de fysiske sammenhænge. Man kunne principielt løse dette problem ved at placere rotoren på tårnets løside, så vingerne bøjer væk fra tårnet, men det er ikke uden praktiske udfordringer

  • Når møllerne bliver rigtig store, kommer vingeudbøjningen i selve rotorplanet også til at spille en rolle. Vinen til den ene side vil bøje nedad under påvirkning af tyngdekraften, det samme vil den på den anden side gøre, og resultatet er, at rotorens tyngdepunkt kommer til at ligge under rotorcentrum. Resultatet vil være, at møllen vil være sværere at få i gang og vil få en mere ujævn drift.

Begge disse fysiske udfordringer kunne i princippet løses ved at afstage vingerne mellem hinanden og fremad til en navforløngelse, som man gjorde på klapsejlerne for 100 år siden og senere på Gedsermøllen. Det er dog ikke rigtig realistisk ved så store strukturer, som vi taler om her - stagene bliver i sig selv komplicerede, dyre og tunge strukturer.

Men alt i alt - vi skal langt op i møllestørrelse, før det ikke længere kan lade sig gøre rent praktisk.

Og nu til Grande Finale - hvor store bliver de?

Til lands - næppe meget over de 3-4 MW, vi ligger og opererer i allerede nu.

Til havs - uden tvivl vil vi se kommercielle møller på over 10 MW. Jeg tror til gengæld ikke over 20 MW (men er, som altid, naturligvis i fare for at droppe ned i den sædvanlige fælde ;-) ).

Og for møllerne over 10 MW vil man altid have den lille creepy fornemmelse om den tikkende bombe i form af truslen fra den industrialiserede infrastruktur, som kan gøre de mindre møller mere attraktive. Så kan de store forskelle i styktal og den øvrige grad af industrialisering vise sig afgørende.

Henrik Stiesdal byggede sin første vindmølle i 1976 på forældrenes gård i Vestjylland. Siden tilbragte han 28 år i toppen af Siemens Wind Power og blev indehaver af 200 patenter inden for vindmølleteknologi. Henrik Stiesdal har studeret medicin, biologi og fysik.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor mange møller skal der til for at man er "industrialiseret"?

Hvis Danmark beslutter at vi skal stille 300 store havvindmøller opgiver det ca. en opstilling pr.måned.
Det ville jeg umiddelbart forvente er for få.
Hvis Nordsø-landene beslutter at sætte 1000-vis af møller op i hele Nordsøen kommer vi jo nok op i industri.
Selvom der evt skulle være 2-3 leverandører.

  • 3
  • 0

Her i Danmark tænker vi, af gode grunde, primært på hav vindmølleparker. Hvis vi går til Norge og især Sverige så har de masser af områder hvor der er plads til rigtigt store mølleparker. De vil, i det mindste i Sverige, samtidigt kunne være ret tæt på store vandkraftværker. Disse har i forvejen kraftige højspændingsledninger ført frem. Der er et problem med veje, men det bør kunne løses, eller bliver det en væsentlig faktor i prisen? Er det i den slags områder det er optimalt at opstille parker?

  • 0
  • 0

Hvor mange møller skal der til for at man er "industrialiseret"?

Ja, det er selvfølgelig et godt spørgsmål ;-)

Det kommer sådan set an på komponenterne, sådan at forstå, at mange af komponenterne i en vindmølle ligner dem i andre møller så meget, at alle drager fordel af det fælles volumen, også selv om den enkelte mølletype ikke fremstilles i så mange eksemplarer. Mølletårnet er et godt eksempel på dette.

Der er så andre, typespecifikke komponenter, hvor man kan risikere en væsentligt højere pris, fordi der kun produceres et begrænset volumen.

Generelt operere man med en såkaldt "læringskurve". Det er en fremstilling af, hvordan prisen falder som funktion af volumen. Normalt taler man om reduktionen for hver fordobling af det samlede volumen, der er fremstillet af en vare. For biler er reduktionen pr. fordobling typisk på ca. 10%. For vindmøller har den historisk set været 14%. For solceller er den over 20%.

Med dette udgangspunkt er det ikke så mærkeligt, at møller i 3 MW-klassen, hvor der er fremstillet i tusindvis, er en hel del billigere pr. MW end store havmøller, som normalt kun er fremstillet i hundredvis. Af havmøllerne er det vist kun Siemens 3.6 MW, som er produceret i et styktal på over 1000.

  • 3
  • 0

Disse har i forvejen kraftige højspændingsledninger ført frem. Der er et problem med veje, men det bør kunne løses, eller bliver det en væsentlig faktor i prisen? Er det i den slags områder det er optimalt at opstille parker?

Nej, adgangsveje er som regel ikke dominerende for den samlede projektpris.

Mange områder i Sverige og Norge er attraktive til landbaserede vindmøller, fordi der er lav befolkningstæthed. Til gengæld er vindressourcen ofte lidt lavere end andre steder, fordi terrænets ruhed er stor på grund af skovene.

De bedste områder til vindmølleparker er faktisk i Midtvesten og Texas i USA - store, plane arealer uden væsentlig plantevækst og derfor med lav ruhed, med høj middelvind, men med begrænsede udmattelsesbelastning på vindmøllerne på grund af lav turbulens.

  • 7
  • 0

Jeg stødte lige tilfældigt på denne fantastiske video, som måske viser en årsag til at GE for nyligt valgte at købe LM. ;o)

Fantastisk video!

Ja, GE har fra tid til anden været lidt udfordret mht. de strukturelle forhold i deres 48.8 m vinger til 100 m rotoren. En del har haft at gøre med kvalitetsproblemer i produktionen, men det er nok ikke så relevant her ;-)

Jeg har selv et par gange været involveret, når tornadoer er kommet gennem vindmølleparker med møller af en anden type. Jeg kan dog ikke huske at have set videoer, så det er primært gået på vurdering af skadesrapporter og gennemsyn af data fra SCADA (overvågningssystemet).

SCADA-data har som regel været spektakulære. Vindmøllerne har været i drift, vinden har været stigende, og pludselig ser man vindmåleren peake og gå i mætning. Vindmøllen tager et nødstop, men det tager lidt tid at få rotoren ned i hastighed, og undervejs bliver belastningerne så store, at møllen skrider i krøjesystemet, typisk mere end 90 grader.

Vingerne har altid holdt til de hysteriske belastninger, men krøjegearene er som regel knækket i det langsomme trin. Accelerationen har været alt for høj til, at momentet har kunnet overføres op gennem gearet. Efter skift af krøjegear (som tager et par dage) har de tornadoramte møller kunnet sættes i drift igen uden videre.

  • 6
  • 0

Vingerne har altid holdt til de hysteriske belastninger, men krøjegearene er som regel knækket i det langsomme trin. Accelerationen har været alt for høj til, at momentet har kunnet overføres op gennem gearet. Efter skift af krøjegear (som tager et par dage) har de tornadoramte møller kunnet sættes i drift igen uden videre.

Jeg hører ofte om producenter som arbejder med særlig håndtering af tyfoner. Dvs. skal man køre med aktiv krøj, prøve at dreje møllerne 180° eller 90° osv. Men kan man overhovedet gøre noget ved tornadoer, udover at trække nødstoppen?

  • 0
  • 0

Det er absurd at lave en sammenligning i 8 m/s middelvind. Der er næppe nogen der opstiller store havmøller medmindre der er i nærheden af 10 m/s middelvind, og V164 8 MW er designet til at kunne tåle 11 m/s middelvind. Ser man bort fra vindskygge, vedligehold og nettab kan denne mølle teoretisk nå en kapacitetsfaktor på 60% (ved 11 m/s middelvind).

Det er næppe interessant at gå højere op end 50-60% i kapacitetsfaktor. Men efterhånden som møllerne bliver større (jeg er ret uenig i mange af de forudsætninger du opstiller i løbet af din i øvrigt interessante artikelserie) vil det blive realistisk med en så høj middelvind og kapacitetsfaktor.

Det betyder, at jeg tror V164 8 MW nogenlunde har ramt et "sweet-spot" i designet (350-400 W/m²) og at den årlige produktion vil ende på omkring 1700-2000 KWh/m²/p.a. Derved vil man kunne holde et nogenlunde fornuftigt omdrejningstal også når møllerne bliver større, hvilket vil være afgørende for prisen: Man vil populært sagt vedblive at gøre møllerne større, fordi man derved opnår en større middelvind. For energien udvikler sig jo stadig som vindhastigheden i tredie, som dine egne tal for konstant kapacitetsfaktor illustrerede (selvom jeg godt ved, du forsøgte at vise noget andet med tallene).

Jeg er meget enig i, at udviklingsomkostningerne bliver prohibitive ved meget store mølletyper. Omvendt ender vi vel med at installere 100 W vindmøllekapacitet om året pr. indbygger her i vesten (her har jeg antaget en gennemsnitlig kapacitetsfaktor på 50%), svarende til 100.000 MW vindmøller om året, så der ender med at være rigeligt aftræk til at finansiere udviklingen af selv meget store vindmølletyper.

Jeg gætter på, at vi ender med havmøller på 30-50 MW. Grundlæggende er jeg enig i mange af de problematikker du påpeger, men jeg mener du undervurderer betydningen af, at vi er ved at være ved vejs ende i ønsket om højere kapacitetsfaktor fra møllerne, og jeg tror du markant undervurderer, hvor mange vindmøller der vil blive opstillet i fremtiden. Det er to faktorer, som markant vil trække det økonomiske optimum op til større møller end du vurderer.

Jeg er fuldstændigt enig i dine betragtninger vedrørende vindmøller på land :-)

  • 0
  • 2

Jeg hører ofte om producenter som arbejder med særlig håndtering af tyfoner. Dvs. skal man køre med aktiv krøj, prøve at dreje møllerne 180° eller 90° osv. Men kan man overhovedet gøre noget ved tornadoer, udover at trække nødstoppen?

Man kan selvfølgelig stoppe på forhånd, som GE-møllerne på filmen tilsyneladende har gjort. Så er lasterne en del lavere, og der er meget mindre gyrovirkning ved hurtige krøjebevægelser. Men derudover er der ikke så meget at gøre.

Som du selv er inde på, går tyfonsikring i praksis altid ud på at sørge for, at møllen kan krøje i en ønsket retning, hvor lasterne er lavest. Men det giver ingen mening ved tornadoer, hvor vindretningen jo pr. definition ændrer sig 180 grader på få sekunder, hvis tornadoen rammer møllen. Og selv, hvis den passerer med en vis afstand, drejer vinden let 90 grader på meget kort tid. Og så forslår aktiv krøjning ikke.

  • 4
  • 0

Det er absurd at lave en sammenligning i 8 m/s middelvind.

Næ, det er ikke spor absurd.

8 m/s middelvind er, hvad man har mange steder i verden, hvor man overvejer fremover at udbygge med havmøller, og også i disse lande er MHI Vestas' store mølle en kandidat, der er i betragtning.

Man vil populært sagt vedblive at gøre møllerne større, fordi man derved opnår en større middelvind. For energien udvikler sig jo stadig som vindhastigheden i tredie, som dine egne tal for konstant kapacitetsfaktor illustrerede (selvom jeg godt ved, du forsøgte at vise noget andet med tallene).

Stig, den energi, en vindmølle producerer, er ikke proportional med vindhastigheden i tredje potens. Det gælder nu, og det gjaldt også sidst, du kom med den påstand.

Grundlæggende er jeg enig i mange af de problematikker du påpeger, men jeg mener du undervurderer betydningen af, at vi er ved at være ved vejs ende i ønsket om højere kapacitetsfaktor fra møllerne, og jeg tror du markant undervurderer, hvor mange vindmøller der vil blive opstillet i fremtiden. Det er to faktorer, som markant vil trække det økonomiske optimum op til større møller end du vurderer.

Ja, jeg har lang tids erfaring i at skyde forkert på fremtidens møllestørrelser, så det kan meget vel være, du får ret ;-)

  • 8
  • 0

Vindmøllen tager et nødstop, men det tager lidt tid at få rotoren ned i hastighed, og undervejs bliver belastningerne så store, at møllen skrider i krøjesystemet, typisk mere end 90 grader.


Det sker ikke på videoen. Her ser vi at alle møllerne er stoppet under hele forløbet, og vi ser ingen af møllerne stå og krøje utilsigtet, selvom tornadoen er nok så tæt på, så GE-møller må jo have nogle solide krøjegear.

Til gengæld ser allerede et minut inde i videoen, at de nærmeste rotorer (på kameraet) står og rotorer, trods selve tornadoen stadig er mindst 500 m væk, og dette selvom bremserne sandsynligvis er i bund, og blade er pitchet ud af vinden.

Enkelte rotorer, tættere på tornadoen, roterer næsten med en omdrejningshastighed, der svarer til normal drift - dog kun i korte sekvenser.

8:45 min. inde i videoen, ser vi en vinge blive revet af i stort set hele sin længde, og flyve vandret igennem luften, og ramme en anden mølle i navhøjde, 3-4 gange tårnhøjden væk fra sit eget tårn (gætter på mindst 300 m).

Dette siger lidt om vindhastigheden, også ved den mølle der bliver ramt af vingen. Denne ser dog ud til at slippe uskadt, bortset fra de skader kollissionen med den flyvende vinge må have medført.

18:04 min. inde i videoen, ser vi den nærmeste møller blive klædt af, på nært hold (fatter ikke fotografen ikke er kørt for længst!). Inden vingerne kollapser, ser vi hvordan vingerne står og bøjer, ofte modsat af hinanden (som om den ene vil rotere til højre mens den anden vil rotere til venstre), og en overgang synes det ene blad at bøje nærmest som et S, uden at knække, og når det ene blad så endelig knækker ved roden, knækker det øverste blad samtidig helt yde ved tippen.

Det viser at vindhastighederne ikke alene er enorme. Vindretningerne og turbolensen er så kaotisk, at det formentligt er urealistisk på nogen måde at pitche bladene i gunstige positioner, selv med den bedst tænkelige styring, fordi vindretningen kan være gunstig for en 1/3 af vingen, mens ødelæggende for en anden 1/3 af vingen, på samme tid.
.

Vingerne har altid holdt til de hysteriske belastninger, men krøjegearene er som regel knækket i det langsomme trin.


Som sagt ser det ud til at GE's krøjegear er i stand til at modstå det, men det at jeres krøjegear er knækket, kan jo meget vel have reddet vingerne, fordi den mest belastede vinge så har kunnet krøje ud i en gunstigere position.

Måske kunne man med fordel tilføje nogle friktionskoblinger i krøjegearene. Under alle omstændigheder er det dog en overkommelig reparation, og billig sammenlignet med at skifte vinger, og betragtning af hvor sjældent møller rammes af tornadoer, selv i "Tornado Alley" (som samtidig er det område af USA, som har de absolut gunstigste og (ironisk nok) mindst turbolente vindforhold), er det jo nok billigst bare at forsikre sig ud af det.

Jeg synes det er en tåbelig idé at opholde sig så tæt på en så voldsom tornado, i en almindelig personbil, men man må jo være taknemmelig for at der er kommet en så lærerig video ud af det.

Det inspirerer mig til at foreslå, at møllerne i en sådan park, forsynes med hvert et kamera, som aktiveres når en vis vindhastighed opnåes. Kameraerne skal være indstillet til at fokusere mod nabomøllen, således at møllerne "overvåger" hverandre.

Det vil måske gøre det lettere at finde skaderne efterfølgende - eksempelvis eventuelle skader på den mølle der blev ramt af vingen, men som på afstand nok ikke ser beskadiget ud.

Under alle omstændigheder er den slags videosekvenser med til at gøre os alle klogere, og sådanne kameraløsninger er jo nok småpenge i den sammenhæng.

  • 6
  • 0

Næ, det er ikke spor absurd.

8 m/s middelvind er, hvad man har mange steder i verden, hvor man overvejer fremover at udbygge med havmøller, og også i disse lande er MHI Vestas' store mølle en kandidat, der er i betragtning.


Ja, det er helt korrekt at mange af de planlagte havmølleplaceringer, har middelvindhastigheder helt nede omkring 8 m/s.

Jeg fornemmer dog at det ikke er disse der er den store fokus på nu, og at der stadig er mange ledige placeringer, på fhv lavt vand, med middelvindhastigheder på 9-10-11 m/s i 110-120 m navhøjde. Disse er jo a.a.l. de mest attraktive at udvikle, og derfor typisk de der udvikles først.

Jeg mindes også svagt at det blev oplyst fra Vestas' side, at V164 var dimensioneret til middelvindvindhastigheder på op til 11 m/s, og med 8 MW er dens rotorlast da også nogenlunde svarende til møllerne på Horns Rev 1 og 2, som har lige omkring 10 m/s i 80 m navhøjde.

Jeg føler mig ret sikker på (det kunne vi jo gøre til emne for et af dine fredsommelige væddemål ;-) at der, indenfor få år (om ikke måneder), lanceres vinger til V164, som er 10-20 m længere end de nuværende 80 m vinger, for at gøre 8 MW-platformen mere velegnet til 8 m/s placeringer.

.... og mon ikke også Siemens har længere vinger på tegnebordet, til deres 6-8 MW møller?

Hvornår det bliver aktuelt at lancere disse, afhænger jo nok mest af hvor hurtigt de vindrige placeringer begynder at "slippe op" (kan tage en del år), hvilket nok igen afhænger af udviklingen af fundamenter til større vanddybder.

  • 5
  • 0

Men kan man overhovedet gøre noget ved tornadoer, udover at trække nødstoppen?


Jeg synes faktisk videoen ret tydeligt viser, at det kan man nok ikke, indenfor rimelighedens grænser, gøre noget ved.

Men en god løsning ift sådanne problemer, er ofte at indrette noget der er billigere, til at briste først - eksempelvis krøjegearet - selvom det jo ikke garanterer at vingerne ikke beskadiges alligevel.

Det er, når alt kommer til alt, nok mere relevant at fokusere på hvor ofte sådan noget sker - for selvom denne tornado huserer rundt i parken i over 20 minutter, med stor styrke, så ser vi jo hvor tæt den skal på, for effektivt at beskadige møllerne.

Ifølge Wikipedia rammes "Tornado Alley" af tornadoer, med en hyppighed af ca 10 tornador / 20 år / 26.000 km^2 (målt i perioden 1991-2010).

En kvadratisk vindmøllepark med 100 møller og 300 m tårnafstand, involverer et areal på godt 10 km^2, så hyppigheden for at en sådan vindmøllepark rammes af en tornado i Tornado Valley, må jo ligge i omegnen af 1 pr 5.000 år ... og hvis vi så antager at der ryger 4 møller pr tornado, giver det ca 2% risiko for at møllen bliver ramt indenfor 25 års levetid.

Og da skaderne jo tilsyneladende typisk er begrænset til i værste fald vingerne, må det derfor være langt billigere at reparere eller forsikre sig ud af det, end at "tornadosikre" hver mølle effektivt.

  • 4
  • 0

Jeg fornemmer dog at det ikke er disse der er den store fokus på nu, og at der stadig er mange ledige placeringer, på fhv lavt vand, med middelvindhastigheder på 9-10-11 m/s i 110-120 m navhøjde.

Flere og flere lande vil nu have deres egne vindmøller, og de store lande kan døje med at transportere strømmen fra høj-vinds sites til byerne.

Desværre får jeg nok ballade hvis jeg går for meget i detaljer, men hold øje med Kina i 2017 og 2018.

  • 1
  • 0

Det sker ikke på videoen. Her ser vi at alle møllerne er stoppet under hele forløbet, og vi ser ingen af møllerne stå og krøje utilsigtet, selvom tornadoen er nok så tæt på, så GE-møller må jo have nogle solide krøjegear.

Ja, det kan godt være, at GE-møllerne har nogle solide krøjegear, men det tror jeg sådan set ikke, man kan konkludere ud fra videoen. Det med de store krøjebevægelser er resultatet af, at møllen er i drift. I stilstand med kantstillede vinger er krøjemomenterne langt mindre.

Til gengæld ser allerede et minut inde i videoen, at de nærmeste rotorer (på kameraet) står og rotorer, trods selve tornadoen stadig er mindst 500 m væk, og dette selvom bremserne sandsynligvis er i bund, og blade er pitchet ud af vinden.

Enkelte rotorer, tættere på tornadoen, roterer næsten med en omdrejningshastighed, der svarer til normal drift - dog kun i korte sekvenser.

Ja, der er kul på! Men jeg tror nu ikke, at GE sætter bremsen ved normalt stop. Det er der vist ingen, der gør længere på de store møller.

Det viser at vindhastighederne ikke alene er enorme. Vindretningerne og turbolensen er så kaotisk, at det formentligt er urealistisk på nogen måde at pitche bladene i gunstige positioner, selv med den bedst tænkelige styring, fordi vindretningen kan være gunstig for en 1/3 af vingen, mens ødelæggende for en anden 1/3 af vingen, på samme tid.

Ja, det er netop en af vanskelighederne, at man faktisk ikke kan gøre det rigtige i situationen, fordi det rigtige varierer ud langs strukturen.

Som sagt ser det ud til at GE's krøjegear er i stand til at modstå det, men det at jeres krøjegear er knækket, kan jo meget vel have reddet vingerne, fordi den mest belastede vinge så har kunnet krøje ud i en gunstigere position.

Som nævnt ovenfor er der reelt tale om to forskellige driftssituationer.

Måske kunne man med fordel tilføje nogle friktionskoblinger i krøjegearene.

Uha, nej, det er noget fælt noget at få ind i sine krøjegear! Al erfaring viser, at den slags kun har to mulige justeringer - skrider for let, så de brænder af under drift, eller sidder fast og derfor ikke har nogen virkning ;-)

Jeg synes det er en tåbelig idé at opholde sig så tæt på en så voldsom tornado, i en almindelig personbil, men man må jo være taknemmelig for at der er kommet en så lærerig video ud af det.

Jeg må indrømme, at det på mig ville have en stor, irrationel tiltrækning at være så tæt på et så dramatisk vejrfænomen. Tåbeligt, naturligvis, men alligevel ...

  • 3
  • 0

Ja, det er helt korrekt at mange af de planlagte havmølleplaceringer, har middelvindhastigheder helt nede omkring 8 m/s.

Jeg fornemmer dog at det ikke er disse der er den store fokus på nu, og at der stadig er mange ledige placeringer, på fhv lavt vand, med middelvindhastigheder på 9-10-11 m/s i 110-120 m navhøjde. Disse er jo a.a.l. de mest attraktive at udvikle, og derfor typisk de der udvikles først.

Ja, hvor man har højvinds-sites, vil det altid være dem, der blvier udnyttet først. Men i eksempelvis Middelhavet og i havet vest for Californien og omkring Japan har man i det store og hele ikke middelvindhastigheder over 8 m/s. I middelhavet er det groft sagt kun ud for Languedoc og omkring Grækenland, at der er højere middelvind.

Jeg føler mig ret sikker på (det kunne vi jo gøre til emne for et af dine fredsommelige væddemål ;-) at der, indenfor få år (om ikke måneder), lanceres vinger til V164, som er 10-20 m længere end de nuværende 80 m vinger, for at gøre 8 MW-platformen mere velegnet til 8 m/s placeringer.

.... og mon ikke også Siemens har længere vinger på tegnebordet, til deres 6-8 MW møller?

Hvornår det bliver aktuelt at lancere disse, afhænger jo nok mest af hvor hurtigt de vindrige placeringer begynder at "slippe op" (kan tage en del år), hvilket nok igen afhænger af udviklingen af fundamenter til større vanddybder.

Jo, der kommer uden tvivl længere vinger på de nuværende møller. Væddelysten som jeg er, så er dette nok ikke en udfordring, jeg skal tage ;-)

  • 3
  • 0

Flere og flere lande vil nu have deres egne vindmøller, og de store lande kan døje med at transportere strømmen fra høj-vinds sites til byerne.

Ja, eller de har slet ikke højvinds-sites, som eksempelvis Japan.

Til gengæld får man i Japan god betaling for energi fra havmøller. Afregningsprisen er således 36 yen = 2.20 kr. pr. kWh. Og så kan man godt få det til at hænge sammen, selv ved en middelvind på 7 m/s, som er typisk derude.

  • 2
  • 0

Stig, den energi, en vindmølle producerer, er ikke proportional med vindhastigheden i tredje potens. Det gælder nu, og det gjaldt også sidst, du kom med den påstand.

Jo, endda ifølge dine egne tal: Se mit sidste svar til dig i DEL III, hvor jeg på baggrund af dine egne tal for 50% kapacitetsfaktor beregner en eksponent på 3,02 fra IEC II til IEC I møller. Her får du lige en gengivelse af mit svar:

IEC I (10 m/s middelvind): 2349 kWh/m²/år
IEC II (8.5 m/s middelvind): 1437 kWh/m²/år
IEC III (7.5 m/s middelvind): 675 kWh/m²/år

Ikke for noget, men eksponenten mellem energiproduktion pr m² mellem IEC I og IEC 2 er 3,02 [1437 * (10/8,5)^(3,02) = 2349]. Hvor tæt på 3 synes du det skal være????

Mellem IEC III og IEC II er den dobbelt så stor (med dine tal). Nu ved jeg jo ikke, hvad du har indsat vedrørende formfaktor mm i dine beregninger, men fra vindklasse II til vindklasse I opfører dine tal sig altså nøjagtigt som jeg påstår

Det er dine egne tal jeg regner på. Så du stoler formentligt på dem. De viser klart, hvordan "potensloven" er anderledes, for fastholdt kapacitetsfaktor.

Man vil ikke blive ved at øge kapacitetsfaktoren meget længere, da det ganske enkelt ikke giver økonomisk mening at øge den yderligere. Derfor vil eksponenten øges markant i fremtiden. Fysikkens love er jo nu engang fysikkens love, så når effektindholdet i vinden øges med hastigheden i tredie potens, så ender eksponenten for vindmøllers produktion også med at øges med noget der ligner tredie potens (ift til den maksimale middelvind møllen er designet til), når vi er færdige med at øge kapacitetsfaktoren.

Det er meget svært at tro på, at det skulle være interessant at øge kapacitetsfaktoren udover 60% (hvilket er V164'erens grænse i 11 m/s middelvind, når man ser bort fra de sædvanlige tab). Dermed er vi på vej ind i et helt nye dimensionerings-paradigme, hvor vi for alvor skal til at have den tredie potens sammenhæng af stalden.

  • 0
  • 1

Jeg føler mig ret sikker på (det kunne vi jo gøre til emne for et af dine fredsommelige væddemål ;-) at der, indenfor få år (om ikke måneder), lanceres vinger til V164, som er 10-20 m længere end de nuværende 80 m vinger, for at gøre 8 MW-platformen mere velegnet til 8 m/s placeringer.

.... og mon ikke også Siemens har længere vinger på tegnebordet, til deres 6-8 MW møller?

Det har du formentligt ret i. Men vi skal huske, at rotorhastigheden falder med diameter og vindhastighed (periferihastigheden er optimalt approx 7*vindhastigheden). Dermed koster den slags dyrt i hele rækken af momenter, og gearet vil skulle "opgraderes" (i en gearløs mølle bliver der i stedet brug for en tungere/dyrere generator). Så den slags koster dyrt. Høj vindhastighed er nok noget nær et "must", hvis de rigtig store møller skal give økonomisk mening.

Jeg kan forstå på Stiesdal's kommentar, at man i Japan er parate til at betale 2,20 kr/kWh fra havmøller. Med den slags afregningspriser kan alt jo lade sig gøre, men de er jo nok et overgangsfænomen: I løbet af relativt kort sigt skal havmøller nok kunne producere til 30 øre/kWh, hvis festen skal fortsætte. Det skal også nok lykkes, men det kræver en høj middelvind...

  • 0
  • 1

Når effektindholdet i vinden øges med hastigheden i tredie potens, så ender eksponenten for vindmøllers produktion også med at øges med noget der ligner tredie potens (ift til den maksimale middelvind møllen er designet til), når vi er færdige med at øge kapacitetsfaktoren

Jeg tror egentlig ikke, at vi kommer så meget længere med denne diskussion.

Vi begyndte vist oprindeligt med din påstand om, at energien fra en vindmølle øges med vindhastigheden i tredje potens.

Du skrev:

Men altså, en mølle med 40% større højde og dobbelt så stort areal bliver 2,6 gange tungere. Men hvor meget mere producerer den? Det kommer populært sagt an på, hvor hurtigt vindhastigheden vokser med højden. Og det er noget der betyder noget, for den effekt kan kan udvindes af et givet rotorareal vokser med vindhastigheden i tredie potens (anden potens pga den kinetiske energi og endnu en potens fordi luften kommer hurtigere forbi).

Så populært sagt producerer møllen faktisk det samme pr. ton, hvis de 41% ekstra højde betyder 9% højere vindhastighed.

Jeg forklarede i blog nr. 3, hvorfor det ikke forholder sig sådan.

Du beskrev så, at det, du mente, var den specifikke energi, altså hvor mange kWh pr. m2 rotorareal. Logikken var, at når en vindmølle opstilles i højere middelvind, reducerer man rotorarealet, så kapacitetsfaktoren forbliver den samme. Med fastholdt kapacitetsfaktor bliver den specifikke energi højere.

Jeg tror faktisk, at du har en pointe i det, og at det meget vel kan være, at den specifikke energi går med vindhastigheden i noget, der indenfor de uundgåelige tolerancer ligger af størrelsesordenen tredje potens.

Når man fastholder kapacitetsfaktoren, er den logiske konsekvens så også, at energien fra vindmøllen er konstant, uanset vindhastigheden.

Nu er det jo energi, man går efter, og ikke energi pr. m2 rotorareal. Og energiproduktionen fra en givet vindmølle er ikke proportional med vindhastigheden i tredje potens.

Anyway - jeg synes egentlig, vi skal stoppe denne diskussion. Det ender med at blive et spørgsmål om at få ret, snarere end et spørgsmål om sagens substans. Og det synes jeg egentlig ikke er den rigtige anvendelse af spaltepladsen her.

Jeg tror, at du har ret i det med, at den specifikke energi (kWh pr. m2) er proportional med vindhastigheden i tredje potens. Og jeg ved, at jeg har ret i, at energien fra en bestemt vindmølle ikke er proportional med vindhastigheden i tredje potens.

Jeg synes, vi skal lade sagen hvile med dette og give hånd via cyberspace på en god diskusson ;-)

  • 5
  • 0

Dejligt at vi endte med at forstå hinanden.

Når jeg gik ind i den pointe er det på ingen måde fordi du har skrevet noget jeg mener er forkert: Det er indlysende, at man historisk er gået efter at hæve kapacitetsfaktoren, så du har klart ret i din analyse. Der hvor jeg tror man skal være forsigtig er, når du bruger den manglende 3die potens til at forudsige, at vindmøllerne nok ikke bliver så meget større end nu. Der mener jeg det er afgørende, om der er en tredie potens at hente ved at komme op i større møllestørrelser eller ej? Og det mener vi åbenbart begge, at der er (idet jeg formoder, at du er enig i, at der er grænser for, hvor høj en kapacitetsfaktor man vil designe efter)...

Det er jo et spændende spørgsmål, hvor store møllerne ender med at blive? Som du tror jeg ikke de bliver meget større end nu på land (heldigvis). Men på havet tror jeg de bliver en del større. Den udvikling tror jeg i høj grad vil drives frem af muligheden for en højere middelvind. Ligesom jeg tror et voksende marked vil drive udviklingen mod større møller, fordi der så er flere møller at få betalt udviklingsomkostningerne med...

Vi har i øvrigt hilst på hinanden en del gange IRL. Jeg kender dig som en hyggelig og yderst kompetent ekspert. Så der er absolut intet personligt i det fra min side. Jeg vidste bare at jeg havde en pointe, som jeg selv mener er væsentlig. Eftersom jeg har lavet et beregningsprogram der kan beregne vindmøllers produktion ud fra weibull og effektkurve var jeg ret sikker på, at jeg havde styr på det her. Og lige nøjagtigt pointen om, hvad grænserne er for vindmøllernes størrelse er noget jeg taler om med mine studerende. Der er den tredie potens i fokus (ligesom kapacitetsfaktoren er).

Selv tak for en god debat, som heldigvis endte med enighed :-)

  • 4
  • 0

Med den, varierende produktion vil der være brug for kraftige forbindelse. Dels for at sende strømmen ind til lageret og del for at hente strøm når det ikke blæser. Kom lige til at se på Svenska Kraftnät http://www.svk.se. De er ved at bygge Sydvästlänken på ca. 450 km og med en kapacitet på 2 * 600 MW. Den kommer til at koste 7 Mia svenske kroner! Når vi nu udbygger vores vindkraft, er der så over hovedet stamnet nok til at føre strømmen frem?

  • 1
  • 0

Er der slet ikke nogen som kigger på anden vinge udformning eller flere blade??? F.eks. en bredere vinge, ud mod spidsen.

Evt nogen som har et link til noget let fordøjelig info, om hvorfor 3 blade er det foretrukne (effektive). Gerne noget youtube eller lign.

Som jeg vist har nævnt, så er jeg vokset op i fly branchen, og der kommer altid flere blade, når effekten stiger. Men det måske mere af nød end af lyst, da man jo gerne vil ha tip hastigheden under mach 1.

  • 0
  • 0

Når vi nu udbygger vores vindkraft, er der så over hovedet stamnet nok til at føre strømmen frem?

Ja, det er klart, at hvis problemet med den varierende elproduktion fra sol og vind primært skal løses ved udveksling med andre lande, vil det stille betydelige krav til elnettet. Vi er dog allerede nu godt betjent med udlandsforbindelser og det nationale elnet er reelt ganske stærkt, men alligevel skal der nok mere til.

Hvis man til gengæld baserer udglatningen af den varierende produktion fra sol og vind på forbrug til varme ved overproduktion af el, og på lagring til levering af el, når der er lav primær produktion af el, bliver netkravene noget lavere.

For 1½ år siden så jeg i denne blog på energilagring i stor skala. De tilhørende beregninger var baseret på ren vindkraft. Jeg har tænkt mig i nær fremtid at opdatere beregningerne med et bidrag fra sol. Der kan jeg så også se på den totale effekttransport.

Coming to a blog near you ;-)

  • 2
  • 0

Er der slet ikke nogen som kigger på anden vinge udformning eller flere blade??? F.eks. en bredere vinge, ud mod spidsen.

Evt nogen som har et link til noget let fordøjelig info, om hvorfor 3 blade er det foretrukne (effektive). Gerne noget youtube eller lign.

Som jeg vist har nævnt, så er jeg vokset op i fly branchen, og der kommer altid flere blade, når effekten stiger. Men det måske mere af nød end af lyst, da man jo gerne vil ha tip hastigheden under mach 1.

Jo, der er gennem årene set på alskens vingeudformninger, herunder bredere tipper osv. Inspirationen er naturligvis bl.a. kommet fra flybranchen. Men selv om vindmøllerotorer ligner propeller til fly, er nogle af de grundlæggende principper for optimering forskellige, og derfor kan man ikke uden videre overføre koncepterne fra den ene (thrust) til den anden (elproduktion).

Jeg skal nok beskrive dette forhold og spørgsmålet om, hvorfor tre vinger er det foretrukne antal, i en fremtidig blog. Det egner sig bedre til bloggens format, hvor man kan vise figurer, end til kommentarsporet her.

  • 3
  • 0

En vindmølle skal fange den energi der er i vinden. Jo større areal den dækker jo mere kan den fange.
Men jo større antallet af vinger er på en mølle jo langsommere kører den og der kommer ikke mere energi ud af resultatet for arealet den dækker er det samme.

Omvendt med en propel, hvor det gælder, at hvor meget den kan trække afhænger af hvor mange kg luft den kan slynge bagud med en hastighed der er større end flyvefarten og holde tiphastigheden lavere end lyden. Tiphastigheden er jo som bekendt propeldiameteren gange PI gange omdrejninger. For at få slynget så meget luft som muligt øger man bladantallet, da man her i turbotiderne let kan få de kræfter der skal til for at trække de flere propelblade. DHC Dash 8
I turbofan bypass motorerne drives dette forhold til det yderste, hvor fanen har mange blade der kører skærmet i en ring. Alle store passagerfly motorer.

  • 0
  • 0

Men jo større antallet af vinger er på en mølle jo langsommere kører den

Nej, det er faktisk ikke helt korrekt.

Det er korrekt, at hvis man sætter flere vinger af samme type på en vindmølle, skal omløbshastigheden være lavere. Men man kunne jo sætte et større antal smallere vinger på, og så skal omløbshastigheden ikke nødvendigvis være smallere.

Generelt gælder det, at det optimale omløbstal afhænger af summen af vingernes bredde. Man kan altså godt have flere vinger, men samtidig et højere optimalt omløbstal, hvis bare de mange vinger er smalle nok.

  • 0
  • 0

He he - jeg er normalt ikke fortaler for at bedrive unødvendige flueovergreb på hinandens smo skrivefejl. Somme tider er de bare så sjove, så jeg ikke kan lade være. ;o)

I øvrigt synes jeg ikke du behøver at kommentere, før du selv har både tid, lyst og energi. Dine indlæg er værd at vente på. ;-)

Men faktisk skal menigmand - inklusiv undertegnede - holde ørerne ret lige i munden, for at forstå hvordan forholdet mellem vingebredde, vingeantal og omløbshastighed hænger sammen.

Selv har jeg en fantastisk illustration (tror faktisk det var en animation) i erindringen, som jeg har set på nettet engang, hvor man ser hvordan rotoren faktisk skærer luftstrømmen i "endeløse skiver", og forholdet mellem vindhastigheden og omløbshastigheden (eller rettere frekvensen hvormed bladene passerer), bestemmer skivetykkelsen.

Denne hiver jeg frem fra hukommelsen, hver gang jeg skal have bragt orden i dette forhold, i min bevidsthed.

At indsætte en ekstra vinge, betyder at skiverne bliver skåret i 25% tyndere skiver, med mindre man samtidig reducerer omløbshastigheden tilsvarende.

Lige efter en vinge har passeret, og optaget sin passende andel af energien, opstår en turbolens, som til dels breder sig ind i den skive den næste vinge skærer af.

Når vingens bredde (profil) øges, medfører det umiddelbart et større energioptag (= større moment ift vindhastigheden).

Til gengæld bliver turbolensen efter bladet tilsvarende større, og breder sig dermed længere ind i skiven - og ved en vis profilstørrelse bliver turbolensen så stor, at den når at influere negativt på strømningen omkring den næste vinge - med mindre omløbshastigheden sættes så meget ned ift vinhastigheden, at turbolensen når at bevæge sig med vinden bagud, inden det næste blad passerer.

Den optimale udnyttelse af vinden, gætter jeg på må være lige omkring den proportion, hvor turbolensen lige akkurat ikke når at influere negativt på den næste vinge.

Således tillader et mindre vingeprofil højere omløbshastighed og/eller flere vinger på samme rotor.

Denne animation (hvis du kender den) kunne jeg anbefale i det blogindlæg du har i tankerne - blot som forslag - og jeg er sikker på at du kan beskrive/uddybe det meget bedre end jeg.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten