Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
cirkulær økonomi bloghoved stor

Bliver varige forbrugsgoder snart varige ….. lysner det i horisonten?

Her ved nytårstid er der tradition for både at se frem mod det kommende år – enten med planer eller profetier – og se tilbage på hvordan det forgange år er gået.

Hvis vi ser tilbage på 2018 i relation til cirkulær økonomi, så er der sket en del politisk med en ny EU cirkulær økonomi pakke og med en dansk national strategi. Kigger man specielt på produkters levetid – så står det emne dog ikke så stærkt i hverken EU-pakken eller den nationale strategi – det er mere genanvendelse end forebyggelse, der er i fokus. Og genanvendelse er ikke tilstrækkeligt til at sikre en højere ressourceeffektivitet og et lavere ressourceforbrug.

Heldigvis er der en række andre initiativer i gang, som kan pege i retning af længere produktlevetider …. så måske lysner det i horisonten….

Produktforældelse der skal fokus på

Tidligere blogindlæg har beskrevet forskellige former for produktforældelse, der begrænser produkters levetid, som der derfor bør sættes fokus på: * Mekanisk forældelse: En komponent eller et materiale er af dårlig kvalitet eller går let i stykker – f.eks. bevægelige plastdele i billige husholdningsapparaters motorer, der slides hurtigt.

  • Funktionel forældelse: Hardware og software i et produkt kan ikke længere arbejde sammen på grund af softwareopdateringer. Eller et produkt kan ikke opgraderes med funktioner, som nye produkter er ”født” med.

  • Psykologisk forældelse: Et produkt virker stadig, men brugeren er utilfreds med det på grund af nyere, og måske bedre modeller, som man gerne vil have og anskaffer i stedet for.

  • Økonomisk forældelse: Et produkt har brug for reparation, men det kan ikke betale sig på grund af for høje omkostninger sammenlignet med køb af et nyt produkt.

Nu lidt om forskellige nye initiativer, der måske kan få det til at lysne i horisonten.

Flere reparationscafeer startet i Danmark

Der er kommet flere reparationscafeer (repair cafeer) i Danmark, som er udtryk for at flere borgere tager sagen i egen hånd. Frivillige hjælper andre borgere med at reparere produkter – både tøj og forskellige elektriske og elektroniske produkter – enten fordi det er for dyrt at få produkterne repareret, eller fordi man ikke selv har den fornødne kompetence til at reparere.

Ingeniørforeningens reparationsundersøgelse fra 2017 viste, at 25-30% af reparationer af forbrugsgoder opgives af borgerne – hovedsageligt fordi det er for dyrt at få et produkt repareret sammenlignet med hvad det koster at købe et nyt. Endnu er det dog et ret lille antal reparationscafeer der er tale om – knapt 10 cafeer er der i Danmark. Vi har endnu heller ikke set producenter eller detailhandel tage fat om de problemer, som reparationscafeerne sætter fokus på - dyre reparationer og nogle produkters dårlige kvalitet – og vi har heller ikke set producenter og detailhandel lære af de fejl, der påpeges af disse cafeer.

Nye reparationsprojekter for forbrugerprodukter

Der er også sat projekter i gang, hvor bl.a. affaldsselskaber har etableret muligheder for at kasserede hårde hvidevarer fra husholdninger får forlænget deres liv ved at blive undersøgt og eventuelt repareret – som en form for direkte genbrug. Der er bl.a. to projekter i Nordjylland i regi af affaldsselskabet AVV og Aalborg Forsyning, hvor der på forsøgsbasis er lavet aftaler med kommercielle firmaer som undersøger, reparerer og sælger en del af de hårde hvidevarer der er afleveret på genbrugspladser. Der er endnu ikke tale om et 100% forebyggende perspektiv i disse projekter, fordi disse reparationer må antages for det meste at ske efter en husholdning har købet en ny vaskemaskine e.l. Det bedste ville være, hvis disse produkter blev repareret I STEDET FOR der forinden var købt eksempelvis en ny maskine.

På Fyn er projektet Frit Lejde igangsat, hvor borgere opfordres til at aflevere elektriske og elektroniske produkter, der er defekte eller ikke længere anvendes. Projektet skal sikre, at produkter indsamles og borgerne samtidig afleverer data om produkterne. Her er hensigten samtidig at identificere dårlig produktdesign.

Det virker også som om flere og flere affaldsselskaber har forskellige former for genbrugsbutikker, genbrugshjørner på genbrugspladserne, eller lader almennyttige organisationer afhente produkter, der kan sælges i deres genbrugsbutikker.

Nye standarder og ecodesign-krav på vej

Reguleringsmæssigt er der også sket spændende ting i 2018. Der er en række internationale tekniske standarder på vej med definitioner på hvordan f.eks. produktholdbarhed (”durability”) og mulighed for reparation (”repairability”) skal beskrives og vurderes. Når disse standarder forhåbentligt blive vedtaget i 2019, kan de sammen med et andet initiativ – de igangværende forhandlinger om nye EU ecodesign-krav for såkaldte ”energirelaterede produkter” på specifikke produktområder - bane vejen for længere produktlevetider. De nye EU ecodesign-krav kommer blandt andet til at indeholde krav om adgang til reservedele i en årrække, så det der nogen gange kaldes ”varige forbrugsgoder” bedre kan leve op til deres navn!

Det reguleringsmæssigt spændende ved ecodesign-kravene er, at de er obligatoriske og gælder alle kommende produkter på et område – dvs. det er ikke frivillige krav, som en virksomhed kan vælge at leve op til, som tilfældet er med miljømærkekravene. Det går dog langsomt med at få forhandlet og vedtaget disse ecodesign-krav. Det er forhandlinger produktgruppe for produktgruppe, hvor blandt andet organisationer for producenter og detailhandel samt miljøorganisationer deltager. Lige nu er krav på tre områder under udarbejdelse - opvaskemaskiner, lyskilder og tastaturer. Forslaget til de nye ecodesign-krav for opvaskemaskiner, der skal gælde fra 2021, skal i januar 2019 til en af de mange afstemninger på vej mod realisering. Forslaget indebærer ifølge et notat fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til Folketingets Europaudvalg blandt andet (citat):

  • Krav til disponibilitet af reservedele i mindst syv år efter at det sidste eksemplar af en model er bragt på markedet.

  • Krav om nem afmontering af komponenter med henblik på genanvendelse.

  • Krav om adgang til information om reparation og vedligehold for professionelle reparatører.

De europæiske miljøorganisationer er efter sigende ikke udelt begejstrede - omend de har opnået at få en del krav i gennem. Nogle af de begrænsninger i de kommende krav, der påpeges, er:

  • At det er begrænset hvilke reservedele, der skal være til rådighed

  • At det kan tage lang tid at få reservedele leveret

  • At reservedele første skal være til rådighed efter et produkt har været på markedet et par år

Hvad skulle der gerne ske i 2019?

Vi kan altså konstatere, at der er behov for, at producenter og forhandlere begynder at tage mere ansvar for produkternes holdbarhed og for mulighederne for billigt at reparere de produkter, som de I DAG producerer og sælger. Samtidig kan man håbe, at EU’s ecodesign-krav på sigt kommer til at betyde, at producenterne tager et større ansvar for FREMTIDIGE produkter.

For at sætte gang i denne udvikling ville det være spændende, hvis detailhandelen allerede nu begyndte at lægge pres på producenterne ved gradvist at begynde kun at sælge produkter, der lever op til EU’s kommende ecodesign-krav, samtidig med at detailhandel og producenter sammen etablerer billigere reparationsmuligheder for NUVÆRENDE produkter.

Samtidig burde producenter og detailhandel vise større interesse for at lære af brugernes, reparationscafeernes og de kommercielle reparatørers erfaringer. Der er således ingen grund til at vente på, at EU-krav træder i kraft eller vente på at et produktområde bliver reguleret. Der er en guldgrube af erfaringer, som kan bruges fremadrettet til at udvikle bedre produkter.

Man kan håbe, at der kommer konkurrence på området mellem producenter. Efter sigende skulle en stor europæisk producent af hårde hvidevarer være parat til at agere mere proaktivt og lære af produktfejl og reparationserfaringer og måske også etablere en form for produkt/service-systemer. Man har et brand der skal beskyttes!

Det ville være spændende, hvis flere danske virksomheder på deres produktområder ville forbedre deres konkurrenceevne og udnytte og videreudvikle deres medarbejderes mange kompetencer ved at sætte fokus på længere produktlevetider. En undersøgelse blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter fra 2018 viste, at en del industrivirksomheder har fokus på længere produktlevetider, men at kun halvdelen af tillidsrepræsentanterne i industrien arbejder på en virksomhed, som arbejder med at designe produkter med henblik på at mindske ressourceforbrug og forlænge produktlevetid.

Vær med til at skabe bæredygtig omstilling!

Jeg er klar over de fundamentale dynamikker i den lineære økonomi, der ligger bag den direkte og indirekte indbyggede produktforældelse. Men vi skal glæde os over de omtalte nye initiativer og krav og medvirke til, at de bliver begyndelsen på en bæredygtig omstilling. Det kan blandt andet ske ved

  • at være med til at sætte fokus på, analysere og sprede erfaringerne fra sådanne nye initiativer, samtidig med at vi påpeger de bagvedliggende grundlæggende problemer i den lineære økonomi, der giver os disse problemer

  • gennem brug af forskellige indikatorer med baggrund i blandt andet det grønne nationalregnskab og Eurostat at holde øje med, hvordan det samlet set udvikler sig nationalt og internationalt med ressourceforbrug og produkters levetider på forskellige områder. Fra 2019 skal det grønne nationalregnskab blandt andet være med til at sætte fokus på hvordan det går med cirkulær økonomi i Danmark - en mulighed som mange bør være med til at udvikle og understøtte – også efter 2020 når den kommende bevilling udløber

Dvs. vi skal forske i om de mange nye initiativer og ny regulering ændrer grundlæggende dynamikker i den lineære økonomi, som blandt andet er:

  • Faldende priser på produkter, der tilskynder os til at købe nyt, når det samtidig er for dyrt at få repareret de produkter vi har derhjemme. Det siges, at husholdningsapparater til en værdi af mindre end 1000 kr slet ikke repareres i garantiperioden, men kasseres hvorefter forbrugeren får et nyt produkt

  • Produkter produceres ofte i lange, opdelte og globaliserede værdikæder uden megen dialog om produktkrav og produkterfaringer mellem producenter, detailhandel, reparatører og brugere

  • En hyppig strøm af nye produkter, som vi som forbrugere føler os lokket til at købe, fordi de annonceres flittigt, og gamle produkter ikke kan opgraderes. Samtidig er en del af os blevet afhængige af at ”belønne” os selv ved at købe nyt

Og så den med energieffektiviteten ....

Nogen vil måske sige, at der godt at få skiftet energiforbrugende apparater ud – ”de nye produkter er jo mere energieffektive”. Ja, nogen gange. Men disse energifordele kan blive ”spist” op af en stigende beholdning af produkter, som den stadige udvikling af nye og mere specialiserede produkter kan være med til at skubbe bagpå. Samtidig betyder de dårlige genanvendelsesmuligheder for produkter og materialer et stort tab af materialer og et stort energiforbrug til oparbejdning af produkter til genanvendte materialer. Hertil kommer, at adskillelse og oparbejdning nogen gange sker under kummerlige arbejdsforhold. Derfor bør industrien sørge for, at længere produktlevetider og energieffektivitet ”går hånd i hånd” gennem en kombination af bedre produktkvalitet, opgraderingsmuligheder og bedre reparationsmuligheder.

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først