close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Bliver man idiot af penge ?

Ok, det er måske at sætte tingene lidt på spidsen, men spørgsmålet er relevant.

Forestil jer at en prøveboring, stik imod alle forventninger viser at et af verdens største oliedepoter ligger midt under Erimitagen.

Lad os forestille os at staten ville høste 20 mia/år i direkte afgifter og hertil skatter og afgifter på de mange jobs det ville skabe.

Er der realistisk nogen der kan forestille sig at det ikke ville påvirke Danmarks miljøpolitik, både for så vidt angår naturfredning og specielt med hensyn til CO2 forurening ?

Det er naturligvis et tænkt eksempel, men situationen omkring olieefterforskning omkring Grønland fortæller os svaret: Til helvede med hvaler og følsomt arktisk natur hvis der er penge i lortet.

Duncan Clark har lavet en lille regneøvelse ovre på Guardian og resultatet er tydeligt: De nationer der stritter mest imod effektive indgreb imod CO2 forurening sidder på 60% af det fossile kulstof.

Hånden i vejret hvis du er overrasket.

Right, heller ikke jeg.

Diskussionen om betalingsringen handler også kun om penge: Pokker tage københavneres luftvejslidelser, hvis det kommer til at koste mig mere at lufte dytten.

På sin vis misunder jeg grækerne, for deres økonomiske uføre giver dem en god chance til at bygge deres samfund om.

Vi så sidst denne spøjse sammenhæng da Island stod på kanten af en økonomisk katastrofe og derfor gav sig til at omskrive deres grundlov så den, som den eneste, passer til det 21 århundrede.

Danmarks problem lige nu, er at vi stadig har nogenlunde styr på pengekassen, men det er klart for enhver hvor hårfin balancen er og derfor tør vi slet ikke noget, hvis ikke vi er helt sikre på at denne hårfine balance opretholdes.

Selv helt selvindlysende fornuftige beslutninger som elektrificering til Esbjerg sker ikke før vi har vendt og drejet hver en skilling og finbarberet alle mulige andre trafikpolitiske tiltag, selvom prisen kun er 460 kroner per arbejdende dansker.

Betalingsringen er langt fra en ideel løsning på Københavns trængselsproblem, men det er en meget bedre løsning end at bare side og stirre gnierisk ned it portemonæet og sige nej til enhver form for investering i fremtiden.

Det må være utroligt frustrerende at være politiker under de forhold og måske burde vi gøre det nemmere for dem.

Hvad med om de politiske partier hvert fjerde år fik mulighed for at byde ind med investeringsprojekter der betales med en engangsskat. Vælgerne får i to runder lov til at finde det projekt de er mindst imod og Folketinget har derefter pligt til at gennemføre projektet.

Tænk hvis man kunne stemme på:

[__] Dansk del af højhastighedstog fra Oslo til Europa (Helsingør-Høje Tåstrup - Vordingborg -Fehmern) kr. 7.500,00

Eller for den sags skyld:

[__] Prototype på Thorium baseret atomreaktorteknologi kr. 8.000,00

phk

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Det hjælper at se på staten som et grådigt væsen. Den forsøger altid at suge flere midler til sig.

I lande med olie er der flest penge i at sælge så meget olie som muligt. Derfor bliver staten modstander af CO2-indgreb.

I lande uden olie er der flest penge i at påføre borgerne CO2-skatter, så det bliver så statens mål.

Heldigvis er der flere der indser dette, derfor er der heller ikke mange der køber statens påfund om en trængselsafgift.
Det er da også let at se, at det bare er endnu en pengemaskine for staten, for der er jo ingen af de indkrævede penge der vil blive givet til dem, som i virkeligheden burde kompenseres for trængslen og forureningen, nemlig beboerne. I stedet vil pengene gå til staten.

På samme måde vil CO2-skatter heller ikke gå til kompensation til dem, som kan bevise at de har lidt skade pga. CO2-udledning.

Der er udelukkende tale om spin-skatter, som skal sikre staten endnu flere midler, som den kan spilde og købe stemmer for.

  • 0
  • 0

Nu har betalingsringen jo ikke noget med luftforurening at gøre. Folk der flytter fra biler over i busser gør det jo faktisk værre(hvis der skal indføres flere busser). Hvis man virkelig ville gøre noget ved forureningen forbød man to-takts knallerter, og dernæst indførte man uanmeldt kontrol af bussernes filtre, eller genindførte de elektrificerede busser. Jeg er for ung til at huske hvorfor man holdt op med dem (nogen der kan hjælpe?), men de kan finde ud af at køre med dem i Geneve.

Så hvis det var luftforureningen så ligger min stemme her:
[__] havnetunnel i københavn. kr. 7000

Det ville nok være mere realistisk med en skat end et engangsbeløb. Så i stedet for 7000 kr. så 1% mere i skat men bundet til finansiering af store projekter.

Jeg tror ikke det er en dårlig ide at tænke i alternative finansierings metoder. Sydney finansierede fx operahuset gennem et lotteri.

  • 0
  • 0

Jeg håber da at alle pengene fra en evt. betalingsring går til forbedring af den offentlige trafik/nedsættelse af takster.

Forudsat at der kommer færre biler, og så måske lidt flere busser (det vil nok mest blive tog - i københavnsområdet ihvertfald) - så vil jeg stadig mene at antallet der transporteres på 1 gang i én bus eller ét tog - er så høje (for ellers ville der jo ikke skulle flere busser/tog i drift), så forureningen stadig bliver mindre (og det med busser hvor filtrene ikke dur.. så har de måske tid til at få checket dem :)

Og nu er pointen vist også noget med trængslen - så dem der rent faktisk "skal" frem med bil, kan komme det hurtigere.

  • 0
  • 0

Det ville nok være mere realistisk med en skat end et engangsbeløb. Så i stedet for 7000 kr. så 1% mere i skat men bundet til finansiering af store projekter.

Fidusen ved at gøre det som engangsbeløb er at beløbet kan varieres af borgerne, ikke af politikerne.

Hvis vælgerne ikke synes de har råd til 7000kr i denne valgperiode, kan de vælge at stemme et billigere projekt igennem.

  • 0
  • 0

Fidusen ved at gøre det som engangsbeløb er at beløbet kan varieres af borgerne, ikke af politikerne.

Hvis vælgerne ikke synes de har råd til 7000kr i denne valgperiode, kan de vælge at stemme et billigere projekt igennem.

Jeg ville stemme nej til alt, jeg betaler rigeligt i skat.

Det værste ved din idé (omend jeg kan lide dens simplicitet) er at folk finder ud af hvad tingene koster for dem selv - og derfor vil stille spørgsmålstegn overfor udgifter og prioritering. Der ville blive en helvedes ballade når budgetterne blev overskredet, og det kryds folk satte ved en udgift på måske 5000kr pludseligt blev til 10.000kr som blev taget ud af folks egen lomme.

Det bedste der kunne ske, var at alle offentlige programmer blev finansieret sådan.

Vups, så blev Danmark med et slag effektiviseret og hårdt prioriteret i. Det er rendyrket kapitalisme at folk betaler for hvad de får, og samtidigt er det moralsk ansvarligt fordi folk selv vælger hvad de vil støtte, og dermed får vi mere engagement i de valg der foretages.

  • 0
  • 0

Inden for det sidste år var et område/tidsinterval, hvor Københavns kommune forhøjede parkeringstaksten så meget, at de fleste "kunder" blev væk.
Godt for miljøet, ikke? - men skidt for pengekassen.
Derfor skyndte man sig også at justere taksten ned igen, så man kunne få kunderne tilbage i butikken.
Miljø-hykleri af første rang.

  • 0
  • 0

Man havde en "investeringsopsparing" (som X andel af ens skat) - man kunne øremærke til en liste af projekter - eller f.ex. til sygehus etc.

Så betaler man stadig det samme i skat uanset - og kan så bare vælge prioriteringen.

  • 0
  • 0

Ikke uventet, men jeg tror at vælgerne er klogere end som så.

Der tror jeg desværre at du bliver klogere, PH-K.

En ting er hvad man mener at kunne stå inde for i en diskussion, hvor flotte meninger ikke nødvendigvis koster penge. Noget helt andet er, hvad man er villig til at betale hvis tegnebogen skal op af lommen straks man har fremsagt sin flotte meningstilkendegivelse.

Og hvilke områder i vores samfund skulle i givet fald financieres efter dette system ?

Pensionerne ? Jeg er førtidspensionist, så det vil jeg gerne stemme for. Men betale ? Jeg har jo kun min førtidspension, så jeg kan desværre ikke bidrage.

Sygehusene ? Jeg er sund og rask, så desværre ...

Hjemmehjælpen ? Har jeg overhovedet ikke brug for, så det er helt udelukket.

Investeringer i nye olieboringer, f.x. i Grønland ? No way, jeg kører på cykel !

Og sådan kunne jeg blive ved. I det hele taget er dit forslag ikke ordentligt gennemtænkt (håber jeg da) og vil aldrig komme til at virke, simpelthen fordi alle i større eller mindre grad er spændt så hårdt for, at de simpelthen ikke [b]kan[/b] betale mere.

Og hvad med bistandsklienterne - de kan jo i hvert fald ikke betale, skal de så fratages deres stemmeret ?

Det kan godt være, at f.x. elektrificering er en selvfølgelig god ide - men da kun hvis strømmen ikke skal frembringes ved afbrænding af fossiler ?

Eller mener du, at vores tog skal til helt bogstaveligt at "køre som vinden blæser" ?

  • 0
  • 0
  • men selvfølgelig utopi. Ikke mindst fordi det ville indebære reelt demokrati.

<suk>

Mere og mere bliver jeg overbevist om at "demokrati" som vi kender det nu IKKE er slutmålet for historien. Ret mig hvis jeg tager fejl, men det virker nu som om det bliver sværere og sværere at tage beslutninger med den styreform vi har. Det drejer sig om ikke at støde vælgerne bort, ikke om at indføre ændringer som alle ved vil komme.

Lidt ligesom Grækenland i dansk skala.

  • 0
  • 0

Nu vil jeg mene du ser lidt sort på sagen :)

Jeg kan fint komme frem - jeg vil dog give dig, at S-togs nettet er ubehageligt følsomt over for nogen som helst problemer på linien. F.ex. et tog der ikke ville køre på Lyngby - og voila - alle toge på alle linier skiftes til 20min. drift og alt er forsinket. Så det behøver ikke være signalproblemer på hovedbanegården (som der var igen i morges) for at give problemer på hele nettet.

Man kan håbe at udbygningen af metro'en kan løse det problem. Den er jeg desværre ikke jævnlig bruger af, men den virker ikke til at have de samme designproblemer.

Men uden fokus (og krav fra offentligheden/vælgerne måske) bliver vores offentlige trafik jo ikke bedre.. Så måske er dette skubbet der skal til :)

  • 0
  • 0

"Eller for den sags skyld:

[__] Prototype på Thorium baseret atomreaktorteknologi kr. 8.000,00
"

Hvor skal jeg sætte de 40.000 kr ind som dækker vores husstand? Jeg forventer selvfølgelig, at når vi har prototypen om 20-25 år (+/- det løse) at hele samfundet (dvs. vores børn) nyder godt af vi kan sælge og drive disse værker. DTU = Danish Thorium University?

-Eivind

  • 0
  • 0

[quote]Og nu er pointen vist også noget med trængslen - så dem der rent faktisk "skal" frem med bil, kan komme det hurtigere.

Ja, men hvordan skal de andre komme frem? Der er jo ingen, der gider at sidde i kø for sjovs skyld, men der er ingen alternativer.[/quote]
Der er altid alternativer. Man kan rejse på et andet tidspunkt, man kan rejse færre gange om ugen, man kan samkøre, man kan rejse til/fra andre steder, man kan vælge et andet transport middel.

Betalingsringen er en udsigtsløs uvirksom "løsning", der bare er skat. S-togene kan ikke tage flere pasagerer i myldretiderne, ej heller S-busser eller bare de alm. busser, der tit må springe stoppesteder over, fordi de er overfyldt til et niveau, der rent faktisk er strafbart iflg. loven. Vi har indiske tilstande.

Mine oplevelser fra Nørreport til Ryparken 2 gange for nylig imens der var sne og koldt i myldretiden er at der var plads, jeg gik igennem toget og observerede flere siddepladser. Der var også plads i metroen fra Islands Brygge til Nørreport.

  • 0
  • 0

Mere og mere bliver jeg overbevist om at "demokrati" som vi kender det nu IKKE er slutmålet for historien. Ret mig hvis jeg tager fejl, men det virker nu som om det bliver sværere og sværere at tage beslutninger med den styreform vi har. Det drejer sig om ikke at støde vælgerne bort, ikke om at indføre ændringer som alle ved vil komme.

Problemet er at man ikke kan straffe politikerne for at gældsætte landet, man kan højest stemme nogle andre ind nogle år senere.

Der er muligheder for forbedringer, fx. max 3 valg perioder, max 2 i træk? Mere nærdemokrati? at man skal stemme både for og imod politikerne.

  • 0
  • 0

Det drejer sig om ikke at støde vælgerne bort

Ja, frygten for vælgerne og iøvrigt mange andre ting er alt for styrende.

Det reelle demokrati med mod til en åben debat er desværre under pres, bla. af pressens se og hør linje, hvor man iøvrigt tager stilling til, hvem der nu skal stemmes ud.

Dog synes jeg at Clement i debatten er ved rykke noget mere seriøsitet ind i debatterne.

Men en pointe om økonomisk gennemsigtighed i løsningerne er da meget relevant, idet mange debatter ofte ender i "gratis-løsninger".

  • 0
  • 0

Det hjælper at se på staten som et grådigt væsen. Den forsøger altid at suge flere midler til sig.

Statens opgave, er ikke at være et grådigt væsen, men derimod at fungere som operativsystem, der står for sikkkerheden, administrerer resourcerne, og sikrer at samfundet fungerer optimalt og bedst muligt. Statens opgave, er at virke som politi, således at ikke alle resourcer havner et sted (udsultning), og naturligvis også, at sikre imod fejl i systemet, der søger at udsulte eller dræne resourcerne. Formålet er omtrent det samme som operativsystemet på en PC: I et system, hvor du ikke er alene, er det nødvendigt med en overordnet styring, der sikrer at programmerne ikke modarbejder hinanden, søger at æde alle resourcerne, eller ødelægge eksistensbetingelserne for de andre programmer.

I den grad, at der er resourcer som ikke anvendes, vil de normalt tilfalde operativsystemet. Det gælder f.eks. "arbejdsløse" resourcer. Operativssystemet vil så anvende disse resourcer, f.eks. til oprydning, forskning, administration mv. men normalt kun til opgaver, der kan afbrydes, således at de hurtigt kan gives til et formål, hvis nogen opstarter et program eller projekt.

Resourcer, kan være såvel arbejdskraft, som penge. I princippet, søges penge også hentet tilbage til samfundet, hvis de ikke anvendes dynamisk og effektivt.

Det betyder ikke, at samfundet, eller et operativsystem er grådigt. Det søger bare, at sikre resourcerne er placeret, således de kan bruges fornuftigt, og ikke bruges i uendelige løkker, hvor de ikke giver resultat.

  • 0
  • 0

Det vil da være en fremadrettet investering, i modsætning til vindmøller, der outsouces til Kina i stor stil.

Tænk hvilken bevågenhed Greenpeace kunne opnå ville få hvis de rettede skytset mod kulkraft i stedet for mod a-kraft.

Og tænk hvilken bevågenhed akrafttilhængerne kunne få hvis de rettede skytset mod kulkraft i stedet for VE.

  • 0
  • 0

Tænk hvilken bevågenhed Greenpeace kunne opnå ville få hvis de rettede skytset mod kulkraft i stedet for mod a-kraft.

Hvad mener du?
http://photo.greenpeace.org/C.aspx?VP3=Vie...
Det ser da ud til at de forstyrrer byggeriet alt det de kan?

Og tænk hvilken bevågenhed akrafttilhængerne kunne få hvis de rettede skytset mod kulkraft i stedet for VE.

Der er vel ingen der retter skytset mod VE, kun mod utopien om at vi kan nøjes med det, men det er der vel heller ikke så mange der tror på mere:
http://punditokraterne.dk/2012/02/13/gront...

  • 0
  • 0

Nej, men nu skal der åbenbart tærskes langhalm på SF's idiotiske ide om grænsebomme omkring København lige indtil de bliver droppet om et par måneder!

Det er helt OK at en cyklist fra Slagelse har en mening om hvordan trafikken i hovedstadsområdet bør reguleres, men hvis man gerne ville have de mest intelligente bud på hvad der kan gøres, så var det måske ikke der man skulle starte?

  • 0
  • 0

Hvad mener du?

Som du kan spørge Jens Arne. Men bliver du klogere?

Jeg mener naturligvis skytset de retter med akraft. Hvad ellers?

Og samme forklaring - hvis du føler trang til endnu et spørgsmål - til næste tankeeksempel.

Du mener andre er idioter. Du har egentlig god grund til at dæmpe dig lidt. Bare et godt råd.

  • 0
  • 0

Er JA!

Beviset: Se hvordan folk har forbrugt for lånte penge gennem de seneste 10 år.

Hvis du tror at der har været et specielt stort lånebaseret forbrug de sidste ti år, så tager du fejl. Det har været normen helt tilbage fra starten af 70'erne, dog med en pause da Schluter indførte kartoffelkuren da han skulle rydde op efter Anker.

M

  • 0
  • 0

[quote]

Det ville nok være mere realistisk med en skat end et engangsbeløb. Så i stedet for 7000 kr. så 1% mere i skat men bundet til finansiering af store projekter.

Denne model er brugt før "forretningsgørelsen" af den offentlige infrastruktur. Princippet er, at man forhøjer skatten og investerer i et infrastrukturprojekt, og afvikler betalingen over 10-15 år. Levetiden er typisk 40-50 år. Det betyder, at man kan investere skatteprovenuet 2 gange til uden yderligere skatteforhøjelser. Altså "Betal for én få tre".

Hvad gik der galt i forbindelse med "forretningsgørelsen" ??

  • 0
  • 0

Skatteborgere vil jo som udgangspunkt ikke bruge penge på noget der ikke involvere dem selv - så PHK's forslag skal måske ændres til:
[b]At man selv skal bestemme hvad ens skattekroner (10.000 kr.) skal bruges til næste år[/b]. På ens selvangivelse kunne spørgsmålet så laves:

Af dine 10.000 kr. du indbetaler i skat næste år, skal pengene øremærkes til:
[__] Dansk del af højhastighedstog fra Oslo til Europa (Helsingør-Høje Tåstrup - Vordingborg -Fehmern) kr. 7.500,00

[__] Prototype på Thorium baseret atomreaktorteknologi kr. 8.000,00

[__] ...

  • 0
  • 0

egoisme findes i os alle.

Hvem siger for øvrigt at VI har penge? De ligge vel ude i Nordsøen endnu :-)

Det her er absolut håbløst.

Der et gammel råd om retfærdighed ved kagedeling, at den ene skærer, hvorefter den anden må vælge først. Jeg ved ikke hvordan det skal praktiseres af 9 milliarder plus det løse, dyr, planter og natur.

Endsige af 5 millioner. :-)

  • 0
  • 0

Et andet problem er de ufattelige mængder af dumme vælgere. Det er jo begrænset hvad man kan vide noget om - og selv om der er mange kloge vælgere - så er der trods alt mange flere dumme vælgere til at stemme det modsatte af de kloge.
Derudover er der så mange emner at forstår - at selv om nogle få kloge personer kan se lyset - så kan de mange dumme ikke nødvendigvis oplyses tilstrækkeligt - til at der bliver taget en fornuftig beslutning. Vores politikkere følger langt hen af vejen vælgerene – altså de dumme vælgere – så hvis f.eks. valget går på om vi skal have atomkraft – så er svaret nej – og hvis valget går på om vi skal have flere vindmøller så er svaret ja - og hvis spørgsmålet er om vi skal forbyde al industri der udsender ”kemisk røg” i København så er svaret også ja – og hvis spørgsmålet er om vi skal have GMO i naturen så er svaret nej. Skal vi have et landsdækkende rejsekort med alle de nuværende rabatter og zoner som i dag, som klare det meget billigere…
Nogen gange kunne det gøre godt med en gang teknokrati og nogle visioner. Ærgerligt at vores politiske system er skruet sådant samme at vi langsomt kører DK i stå.

  • 0
  • 0

Der er vidst noget der er forbigået din opmærksomhed. Schlütter satte gang i sin kunstige boble, ved at hæve grænsen for lån i huse fra 60 % til 80 %. Herved fik mange mennesker mange lånte penge ekstra til forbrug. Derved steg huspriserne, hvilket gav store muligheder for byggespekulanter. For at tilfredsstille pengespekulanterne, satte han ind med kartoffelkuren. Spekulanter rager nemlig godt til sig, enten det går op eller ned, men ikke særligt meget, når det går jævnt. Det samme skete da kreativ bogføring Fogh kom til. Han indførte igen store muligheder for at få huspriserne op til skyerne, hvorved der igen kom mange lånte penge ud i forbrug. Han havde beregnet, at ballonen skulle eksplodere først i 09. Det kom så før, på grund af nogle boligspekulanter i USA.
Her hjemme kommer mange mennesker voldsomt i klemme, når afdragene begynder at forfalde på deres overbelånte huse om et års tid.

  • 0
  • 0

Ærgerligt at vores politiske system er skruet sådant samme at vi langsomt kører DK i stå.

Hvornår begyndte nedturen? I 1849 (demokratiet indføres, grundloven), 1894 (Estrup træder tilbage), 1945 (demokratierne sejrer), 2009 (Fogh forlader dansk politik)?

Eller noget helt andet?

  • 0
  • 0

Diskussionen om betalingsringen handler også kun om penge: Pokker tage københavneres luftvejslidelser, hvis det kommer til at koste mig mere at lufte dytten.

Problemet med betalingsringen er jo at det ikke er en investering i fremtiden, men kun en gold udgift, som ikke giver noget reelt produktivt afkast. Betalingsringen bliver blot endnu et punkt på en lang liste med spildte milliarder af danske skattekroner.

Det burde være nemt at finde noget bedre at bruge penge på:
- Elektrificer mere jernbane
- Elektrificer et spor på alle motorveje og byg alle lastbiler om til el/diesel-kombidrift med forbud mod dieseldrift på motorvejene.
- Giv en gratis cykel til bilpendlere, som vil cykle 3 dage om ugen i stedet for at tage bilen.
- Byg en kattegatbro, og spar mange bilkilometer
- Isolering af huse uden mulighed for fjernvarme
- Lav miljøzoner som i Tyskland
- o.s.v.

  • 0
  • 0

[Quote]Diskussionen om betalingsringen handler også kun om penge: Pokker tage københavneres luftvejslidelser, hvis det kommer til at koste mig mere at lufte dytten.

Problemet med betalingsringen er jo at det ikke er en investering i fremtiden, men kun en gold udgift, som ikke giver noget reelt produktivt afkast. Betalingsringen bliver blot endnu et punkt på en lang liste med spildte milliarder af danske skattekroner.[/quote]
Det er i høj grad en investering, for det er et incitament som kan få folk til at ændre vaner.

Det burde være nemt at finde noget bedre at bruge penge på:

Ork ja, det er intet problem at bruge penge. Spørgsmålet er hvor de skal komme fra?

  • Giv en gratis cykel til bilpendlere, som vil cykle 3 dage om ugen i stedet for at tage bilen.

En cykel koster fra 1000 kroner. Det er vel 2 optankninger på bilen? Det er ikke prisen på en cykel som forhindrer en billist i at cykle.

  • Byg en kattegatbro, og spar mange bilkilometer

Nye veje vil bare få billister til at køre flere ture.

  • Isolering af huse uden mulighed for fjernvarme

Nedrivning af huse uden fremtid...

  • 0
  • 0

Hvis man virkelig ville gøre noget ved forureningen forbød man to-takts knallerter, og dernæst indførte man uanmeldt kontrol af bussernes filtre, eller genindførte de elektrificerede busser.

Hvis betalingsringen handler om mindre forurening, så bør det vel være gratis at passere for biler med grøn miljømærkat?
http://www.applusbilsyn.dk/produkter/tyske...
Så kan forurenerne betale regningen.

  • 0
  • 0

[quote]Hvis man virkelig ville gøre noget ved forureningen forbød man to-takts knallerter, og dernæst indførte man uanmeldt kontrol af bussernes filtre, eller genindførte de elektrificerede busser.

Hvis betalingsringen handler om mindre forurening, så bør det vel være gratis at passere for biler med grøn miljømærkat?
http://www.applusbilsyn.dk/produkter/tyske...
Så kan forurenerne betale regningen.[/quote]
Den handler om trængsel

  • 0
  • 0

Den handler om trængsel

Så nu er det altså ligemeget med forureningen?

Nej, selvfølgelig ikke - en af gevinsterne skal være at luftforurening og støjniveau i København vil falde mærkbart som følge af betalingsringen.

Gevinster ved en betalingsring
- En betalingsring kan betyde, at antallet af biler, der passerer ringen falder med 35 pct.4 i gennemsnit – med størst fald i myldretiden. Trafikbelastningen falder 35 pct. på den inderste del af Lyngbyvej, ca. 21 pct. på H. C. Andersens Boulevard, 21 pct. på Hareskovvejen og ca. 25 pct. på Amagerbrogade og Vesterbrogade.
- Disse tal er typiske og betyder, at risikoen for kødannelse falder dramatisk, og der kan spares mange timer.
- Det gælder også for erhvervsdrivende som fx håndværkere, der kan spare meget tid ved at komme hurtigere frem – til gavn også for deres kunder.
- Luftforurening og støjniveau i København vil falde mærkbart som følge af betalingsringen.
- Halvdelen af pengene fra betalingsringen prioriteres til lavere priser på bus og tog. Et månedskort til hele det gamle hovedstadsområde koster i dag 1.180 kr. Den pris vil falde med 40 pct. Derved sparer en togpendler 5.192 kr. om åreti.
- Færre biler betyder, at også busserne kommer hurtigere frem. Det giver mulighed for flere afgange for samme udgift.

Kilde: www.socialdemokraterne.dk/download.aspx?do...

  • 0
  • 0