close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Bliver man idiot af penge ?

Ok, det er måske at sætte tingene lidt på spidsen, men spørgsmålet er relevant.

Forestil jer at en prøveboring, stik imod alle forventninger viser at et af verdens største oliedepoter ligger midt under Erimitagen.

Lad os forestille os at staten ville høste 20 mia/år i direkte afgifter og hertil skatter og afgifter på de mange jobs det ville skabe.

Er der realistisk nogen der kan forestille sig at det ikke ville påvirke Danmarks miljøpolitik, både for så vidt angår naturfredning og specielt med hensyn til CO2 forurening ?

Det er naturligvis et tænkt eksempel, men situationen omkring olieefterforskning omkring Grønland fortæller os svaret: Til helvede med hvaler og følsomt arktisk natur hvis der er penge i lortet.

Duncan Clark har lavet en lille regneøvelse ovre på Guardian og resultatet er tydeligt: De nationer der stritter mest imod effektive indgreb imod CO2 forurening sidder på 60% af det fossile kulstof.

Hånden i vejret hvis du er overrasket.

Right, heller ikke jeg.

Diskussionen om betalingsringen handler også kun om penge: Pokker tage københavneres luftvejslidelser, hvis det kommer til at koste mig mere at lufte dytten.

På sin vis misunder jeg grækerne, for deres økonomiske uføre giver dem en god chance til at bygge deres samfund om.

Vi så sidst denne spøjse sammenhæng da Island stod på kanten af en økonomisk katastrofe og derfor gav sig til at omskrive deres grundlov så den, som den eneste, passer til det 21 århundrede.

Danmarks problem lige nu, er at vi stadig har nogenlunde styr på pengekassen, men det er klart for enhver hvor hårfin balancen er og derfor tør vi slet ikke noget, hvis ikke vi er helt sikre på at denne hårfine balance opretholdes.

Selv helt selvindlysende fornuftige beslutninger som elektrificering til Esbjerg sker ikke før vi har vendt og drejet hver en skilling og finbarberet alle mulige andre trafikpolitiske tiltag, selvom prisen kun er 460 kroner per arbejdende dansker.

Betalingsringen er langt fra en ideel løsning på Københavns trængselsproblem, men det er en meget bedre løsning end at bare side og stirre gnierisk ned it portemonæet og sige nej til enhver form for investering i fremtiden.

Det må være utroligt frustrerende at være politiker under de forhold og måske burde vi gøre det nemmere for dem.

Hvad med om de politiske partier hvert fjerde år fik mulighed for at byde ind med investeringsprojekter der betales med en engangsskat. Vælgerne får i to runder lov til at finde det projekt de er mindst imod og Folketinget har derefter pligt til at gennemføre projektet.

Tænk hvis man kunne stemme på:

[__] Dansk del af højhastighedstog fra Oslo til Europa (Helsingør-Høje Tåstrup - Vordingborg -Fehmern) kr. 7.500,00

Eller for den sags skyld:

[__] Prototype på Thorium baseret atomreaktorteknologi kr. 8.000,00

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Det hjælper at se på staten som et grådigt væsen. Den forsøger altid at suge flere midler til sig.

I lande med olie er der flest penge i at sælge så meget olie som muligt. Derfor bliver staten modstander af CO2-indgreb.

I lande uden olie er der flest penge i at påføre borgerne CO2-skatter, så det bliver så statens mål.

Heldigvis er der flere der indser dette, derfor er der heller ikke mange der køber statens påfund om en trængselsafgift.
Det er da også let at se, at det bare er endnu en pengemaskine for staten, for der er jo ingen af de indkrævede penge der vil blive givet til dem, som i virkeligheden burde kompenseres for trængslen og forureningen, nemlig beboerne. I stedet vil pengene gå til staten.

På samme måde vil CO2-skatter heller ikke gå til kompensation til dem, som kan bevise at de har lidt skade pga. CO2-udledning.

Der er udelukkende tale om spin-skatter, som skal sikre staten endnu flere midler, som den kan spilde og købe stemmer for.

  • 0
  • 0

Nu har betalingsringen jo ikke noget med luftforurening at gøre. Folk der flytter fra biler over i busser gør det jo faktisk værre(hvis der skal indføres flere busser). Hvis man virkelig ville gøre noget ved forureningen forbød man to-takts knallerter, og dernæst indførte man uanmeldt kontrol af bussernes filtre, eller genindførte de elektrificerede busser. Jeg er for ung til at huske hvorfor man holdt op med dem (nogen der kan hjælpe?), men de kan finde ud af at køre med dem i Geneve.

Så hvis det var luftforureningen så ligger min stemme her:
[__] havnetunnel i københavn. kr. 7000

Det ville nok være mere realistisk med en skat end et engangsbeløb. Så i stedet for 7000 kr. så 1% mere i skat men bundet til finansiering af store projekter.

Jeg tror ikke det er en dårlig ide at tænke i alternative finansierings metoder. Sydney finansierede fx operahuset gennem et lotteri.

  • 0
  • 0

Jeg håber da at alle pengene fra en evt. betalingsring går til forbedring af den offentlige trafik/nedsættelse af takster.

Forudsat at der kommer færre biler, og så måske lidt flere busser (det vil nok mest blive tog - i københavnsområdet ihvertfald) - så vil jeg stadig mene at antallet der transporteres på 1 gang i én bus eller ét tog - er så høje (for ellers ville der jo ikke skulle flere busser/tog i drift), så forureningen stadig bliver mindre (og det med busser hvor filtrene ikke dur.. så har de måske tid til at få checket dem :)

Og nu er pointen vist også noget med trængslen - så dem der rent faktisk "skal" frem med bil, kan komme det hurtigere.

  • 0
  • 0