Patentkontoret bloghoved

Bleer og barsel

Bleer er på mange måder et fantastisk eksempel på teknologisk udvikling. Det er udstyr, der igennem alle tider har været relevant, derfor reflekterer udviklingen inden for bleteknologi på mange måder samfundets og videnskabens udvikling lige fra forståelsen af, hvad der er sundhedsrelevant, til materialeudvikling og væskedynamik.

Bleer historisk set

Det er ikke til at sige, hvornår den første ble blev til, og det kommer også an på, hvordan man definerer, hvad en ble er. Verden over er der dog blevet brugt forskellige løsninger, så som store balde viklet om måsen på børn, eller skind fyldt med mos, der kan suge.

Sidenhen har man brugt stofbleer, der kunne vikles om barnet og fæstnes med knuder, en sikkerhedsnål eller som blev holdt på plads med et par ydre bukser. Stofbleerne kunne så vaskes, når de var blevet tilsølede. Maria Allen var den første, der begyndte på masseproduktion af stofbleer, hvilket skete i 1887.

Illustration: PublicDomainPictures via Pixabay

Anden verdenskrig og kvindernes indryk på arbejdsmarkedet ændrede mange ting – også bleer. To nye industrier dukkede op: den ene var ble-vaskeservice, hvor de beskidte bleer blev hentet, og man fik renvaskede stofbleer leveret, så vaskeprocessen blev centraliseret i stedet for, at hver husstand selv skulle stå for blevasken, når nu mødrene var hjemme meget mindre af dagen.

Den anden løsning blev engangsbleen – noget der til at begynde med var en luksusvare, som mest blev brugt ved særlige lejligheder, men som nu om stunder er den vante løsning for de fleste.

Introduktionen af den moderne engangsble

Engangsbleer blev udviklet sideløbende i Sverige af Paulistróm og i USA af Marion Donovan. Paulistórm fandt på en løsning, der involverede at bruge cellulosefibre holdt på plads af gummibukser, fordi bomuld var blevet mindre tilgængeligt under krigen.

Donovans løsning var at fæstne plastik på bagsiden af det absorberende materiale for at undgå læk. Den første prototype lavede hun hjemme ved at sy et badeforhæng om, så det skabte en blødere yderside end de helt tætlukkende gummibukser. I badeforhængsbleen lavede hun så en lomme med plads til at montere et sugende indlæg. Hun videreudviklede på ideen og fik udstedt patent på den bleform i 1951.

Figurerne fra patentet US2556800 Diaper wrap, der illustrere en af de tidligste formere for engangsbleer. Opfindelsen går på et overtræk til en ble (Fig. 1) som er lavet til at folde rundt om en sugende indsats (den stiplede firkant i midten af Fig. 3) og med mulighed for forstærkning i hjørnerne (se Fig. 5) samt snøre til at holde indsatsen på plads og forhindre blebetrækket i at folde (Fig. 8). Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Marion Donovan

Donovan var en driftig kvinde, og hun solgte det patent til 1 million dollars, hvorefter hun fortsatte samarbejdet med køberen og producenten Kennedy Car Liner & Bag Co. Inc., hvor hun blev noteret som opfinderen på to yderligere blevarianter: en med mere udprægede flapper til lukning samt en tosidet lomme til den sugende indsats og en anden, der involverede samme koncept med en mere lukket lomme, som var udstyret med et vindue vendt ind imod barnet.

Den videre bleudvikling

Engangsbleer er unægtelig en stor industri, der formentligt er kommet os alle til gode på den ene eller anden måde. Derfor bliver der til stadighed innoveret og kæmpet for at adskille sig på forskellige måder. Det har som med så meget andet gjort, at opfindelserne bliver mere og mere specialiserede inden for forskellige dele af en ble. De fleste moderne engangsbleern er nu om stunder bygget op af mange lag med forskellige funktioner, så som at være blød mod huden, tillade væskegennemstrømning i en retning men ikke en anden, at fordele væsken langs bleen, at suge og holde på væsken og at sikre at væsken ikke kan lække ud på den anden side. Patenter kan omhandle materialebrug, produktionsmetoder eller sammensætninger så vel som former på bleen og mekanismer til at lukke dem.

En overfladisk søgning på Espacenet viste, at der lige nu er små 35000 patenter, hvor ordet ”diaper” dukker op i krav, titel eller abstract (inklusiv via maskinoversættelser). Så der er helt sikkert flere, der relaterer sig til emnet, for mange af de samme materialer bruges til andre ting så som bind og bandager.

En blespecifik innovation, jeg har hørt, at mange sætter pris på, er en væskeindikator, så man kan se om bleen trænger til at blive skiftet, uden man behøver at åbne den. Det tidligste patent, jeg har fundet i den kategori, er US4931051 fra 1990, hvor konceptet bygger på at have en saltblanding i et afgrænset område bag en vandgennemtrængelig membran. Det brugte salt er af en art, der skifter farve alt efter, om det er tørt, eller om det har optaget vand. Det virker som om, det er det grundkoncept, der er blevet bygget videre på siden.

Men i vores moderne tidsalder har der også med at dukke elektriske løsninger op, og jeg er endnu ikke stødt på noget, som man ikke har forsøgt at digitalisere, og der findes da også mindst en patentansøgning på en ”smart ble”. I US2010241094 benyttes elektriske kredsløb til at identificere, om der er væske i bleen, og hvor meget den har bredt sig, så værgen kan få en notifikation for eksempel på deres telefon, når det er tid til at skifte bleen.

Fig. 1 fra US2010241094 Smart Diaper, der viser den del af en ble, der kan have kredsløb og en sender monteret for at give besked, når en ble er blevet våd og trænger til skift. Gengivet fra patentdatabase Espacenet. Illustration: Mark Sherron

Selvom jeg er sikker på, at mange ønsker sig at vide, hvornår det er tid til bleskift for at undgå udslæt, lugtgener – og for den sags skyld at undgå at give sig til at skifte i utide – kunne jeg godt være fristet til at mene, at dette er et eksempel på noget, der ikke er bedre med bluetooth. Selvom der ikke skal meget strøm til at for at kunne måle, om der er lavet væskeforbindelse, tror jeg ikke, at der er mange forældre, der har lyst til at sætte strøm i måsen på deres børn. For slet ikke at tale om ødselheden ved at inkluderer kredsløb og sensorer i de hundredvis af bleer, der bliver brugt i løbet af et barns liv. Ud over de miljømæssige overvejelser er det nok heller ikke mange forældre, der har lyst til at lægge et batteriskift oveni et bleskift.

I det hele taget virker det som om, at en del af de innovationsovervejsler, der for tiden er i fokus, er inklusionen af større mængder bionedbrydeligt materiale – eller at gå tilbage til løsninger mere i stil med Donovans, hvor en del af bleen er genbrugelig – frem for at tilføje flere komponenter, der ikke kan genbruges.

Hvorfor al den ble-snak?

Ud over at være et spændende teknologisk eksempel, har jeg også forventninger om i en ganske nær fremtid at have en del mere interesse for, hvad der er smart inden for bleteknologien, da jeg er gået på barsel og derfor regner med snart at skulle til at skifte et utal af bleer. Det er planen er bloggen fortsætter, så jeg ikke glemmer alt om patenter i mellemtiden. Frekvensen på blogindlæggene bliver næppe så hyppige, som jeg kunne ønske mig – den er allerede dalet noget, og i en periode bliver det nok snarere hver 3-4 uge end hver anden, ligesom det kan være, jeg ikke er helt så hurtig til at reagerer på kommentarer, som jeg gerne ville.

Der ligger allerede en buffer af indlæg klar med både eksempler på finurlige opfindelser og mere fagligt fyldige emner. Jeg lover, at det ikke er ved at blive til en babyblog – men det sagt, er jeg allerede stødt på et stykke babyudstyr eller to, der praler med at være patenteret, og hvor jeg har taget mig selv i at overveje, hvordan man ville skrive et kravsæt til sådan en dims, eller hvad der har givet det opfindelseshøjde, så det kan ikke udelukkes, at den slags sniger sig ind på bloggen fra tid til anden, hvis det skulle vise sig, at der ligger noget spændende bag.

Har I stødt på nogle innovative babygadgets, det er værd at kende til?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Budde Schou. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag med en blanding af betragtninger fra IP-verdenen og eksempler på finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Kina bruger de bukser uden skræv. I det mindste, når de løber rundt udenfor. De sætter sig så bare på hug. Det er lidt sjovt at se.

På engelsk-engelsk er diaper en serviet, mens en ble kaldes nappy. Jeg ved ikke i hvor høj grad det amerikanske (og canadiske) ord benyttes i England i dag i betydningen ble.

Jeg ser frem til at læse de kommende artikler om patenter.

Held og lykke med forehavendet.

  • 10
  • 0

Igen et professionelt indlæg om en detalje patentverdenen.

Tillykke med kommende familieforøgelse.

Men jeg glæder mig til at se nye indlæg fra DIG. Internettet giver jo ressourser til interessern :0)

Hilsen fra Bornholmeren -nu nordjyde. Bent Jensen

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten