close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
mennesket i rummet blog

Biosphere 2

Et af de mest spektakulære forsøg på at undersøge menneskets muligheder for langsigtet kolonisering af rummet var også et af de mest mislykkede. Den dag i dag står Biosphere 2-forsøgene som et eksempel på noget, vi lærte på den hårde måde. Og det vi lærte var slet ikke det, forsøget gik ud på.

Og det er i grunden skrækkeligt synd, for ideen var god nok.

Hypotesen var, at mennesker kunne klare sig i et isoleret miljø, så længe alt hvad de foretog sig var 100% bæredygtigt. Sjovt nok eksisterede ordet ”bæredygtigt” slet ikke dengang. Men det var det, der handlede om.

Flere af projektdeltagerne har selv fortalt, at de i høj grad lod sig inspirere af filmen Silent Running fra 1972. Til fans af gamle, corny science fiction-film vil jeg gerne anbefale den – ellers ikke. Eller hvis man virkelig gerne vil forstå Biosphere 2-deltagernes bevæggrunde.

En ung og langhåret Bruce Dern som økologiens forsvarer i Douglas Trumbulls lidt specielle science fiction-film Silent Running fra 1972.

Kort fortalt var Biosphere 2 et joint venture mellem to private virksomheder, der gerne ville poste penge i et stort opslået videnskabeligt eksperiment. Man havde konstrueret en mini-biosfære, hvor en person havde boet i 21 dage, og bevist, at kulstofcyklussen kunne løbe rundt. Hvorefter man besluttede at bygge ”the real thing”. Til 200 mio. dollars.

Det ligner mest noget fra en sci-fi-film. Det var også meningen.

Biosphere 2 er en 1,27 ha stor, hermetisk forseglet struktur. Indeni har man forsøgt at skabe forskellige biotoper: ørken, regnskov, hav med koralrev, mangrove, savanne, et område til dyrkning af afgrøder samt selvfølgelig private værelser, opholdsrum, køkken, bibliotek og forskningslaboratorier. To store, flade boblehaller er strukturens ”lunger”, som med store membraner sørger for at holde et konstant lufttryk.

Første forsøg gik ud på, at otte mennesker (fire kvinder og fire mænd) skulle opholde sig to år i Biosphere 2 – hermetisk afsondret fra resten af verden (som man kaldte Biosphere 1).

Noget af det første, der gik galt, var en stærkt forøget El Niño-aktivitet. Det medførte langt flere skyer over Arizona end sædvanligt, hvilket igen medførte en langt lavere solindstråling i Biosphere 2, end man havde regnet med. Som et resultat var der langt mindre fotosyntese, og dermed langt mindre omdannelse af CO2 til ilt, end der skulle have været.

Luftfoto af Biosphere 2 og de to ”lunger”.

Ved at slagte og spise de medbragte dyr (primært geder og høns), lykkedes det til en vis grad at sætte en stopper for disse problemer.

Noget senere opdagede man dog, at iltniveauet faldt og faldt. Til det punkt, hvor kun 15% af atmosfæren var ilt. Noget kunne tyde på, at der igen var for lidt fotosyntese i forhold til de otte mennesker. Men CO2-niveauet steg ikke. Så det kunne ikke være forklaringen.

Noget så ud til at binde atmosfærens ilt uden at frigive det igen. På det tidspunkt forblev det et mysterium, men langt senere fandt man ud af, at betonen i Biosphere 2’s fundament ikke havde fået lov at hærde færdig, og at det var der, hunden lå begravet.

Men det lave iltniveau påvirkede besætningen, gjorde dem trætte og udmattede, og nedbrød deres moral, hvilket naturligvis påvirkede deres evner til at udføre videnskabelig forskning.

På dette tidspunkt opstod to fraktioner. Den ene mente, at det var nødvendigt at få tilført ilt udefra – ellers kunne man ikke garantere kvaliteten af den forskning, besætningen leverede. Og forskning var trods alt formålet med hele projektet.

Google StreetView har været inde i Biosphere 2 og fotografere.

Den anden fraktion mente, at tilførsel af ilt udefra ville være en falliterklæring, og få hele projektet til at fremstå mislykket.

Man kan med nogen ret mene, at begge fraktioner havde ret. Til sidst vandt den ene, og store mængder ilt blev pumpet ind i Biosphere 2.

På sin vis var Biosphere 2 et opgør med den klassisk-videnskabelige, reduktionistiske måde at angribe problemer på. Biosphere 2 var et holistisk eksperiment, hvor man fravalgte den klassiske lad-os-holde-alt-konstant-og-nøjes-med-at-variere-denne-ene-variabel-metode, og i stedet bygge et stort, komplekst system, og se, hvordan det opfører sig.

Havde det virket, havde det været fantastisk.

Ærgerligt nok har vi i dag en oplagt kandidat til en forklaring på, hvad der gik galt (betonen). Og vi ville kunne gentage eksperimentet uden dette problem. Men viljen og finansieringen mangler.

Havde de dog bare tænkt over det med den beton.

Måske lærte vi i virkeligheden bare, at i en verden af begrænsede ressourcer er det uundgåeligt, at folk bliver uvenner?

Så er det godt, at rummet ligger åbent for os, med – i praksis – ubegrænsede ressourcer.

Steen Eiler Jørgensens billede
Steen Eiler Jørgensen

Kommentarer (4)

... taget i betragtning af at Mars missioner begynder at trænge sig på. Det er selvfølgelig ikke permanent bosættelse der bliver den først mission, men af de forskellige scenarier for en landing på Mars, ser den mest lovende ud til at kræve mange måneders ophold på Mars, før Jordens og Mars bane er gunstige for en hjemflyvning.

Man kan selvfølgelig medbringe ilt, og filtrere CO2 fra med kulfiltrer, men det kunne jo være at et gentaget forsøg, kunne afprøve andre tilgange der i tilgift også kunne give mad.

Er der forøvrigt ikke også lavet en komedie omkring to tosser, der forvilder sig in i Biosphere og bliver en del af et forsøg?

  • 0
  • 0

Sjovt nok var en af de største kilder til den ødelæggende kontrovers jo, at der var tale om et eksperiment på jorden, og ikke en rigtig rummission.

Hvis det var foregået i rummet, var det aldrig kommet på tale at pumpe ilt ind udefra. Og så havde folkene ikke kunnet blive uenige.

  • 1
  • 0