kronikken blog

Biogassen skal bruges i decentrale kraftvarmeværker

Illustration: Ukendt

Klaus Illum er civilingeniør, ph.d. og indehaver af ECO Consult

'Elbilernes fiasko får regeringen til at satse på gas i danskernes biler,' var overskriften på Ingeniørens forsideartikel 6. oktober 2012 (nr. 46), og sammen med den uddybende artikel 'Biogas af gylle skal rette op på bilers klimaregnskab' (side 4-5) beskriver den et eksempel på følgerne af den irrationelle tankegang, hvor man i stedet for at lave objektive beregninger af investeringernes reelle formålstjenlighed tilstræber det størst mulige samlede bidrag fra forskelligartede vedvarende energikilder: stadigt skiftende el fra vindmøller + el fra solceller i dagtimerne og mest i sommerhalvåret + varmt vand fra solfangere + varmt vand fra varmepumper, der nedkøler varmt vand fra undergrunden + halm, flis og træpiller + biogas + affald. En sum af i praksis inkommensurable størrelser.

Formålet med den strategiske energiplanlægning er ikke at få mest mulig vedvarende energi (VE) for pengene. Formålet er at nedbringe brændselsforbruget i Danmark til en mængde, som kan dækkes af Danmarks andel af de begrænsede biomasse-brændselsressourcer, der her i landet og i andre lande kan frembringes på en økologisk bæredygtig måde uden at forøge atmosfærens CO2-indhold og uden at formindske produktionen af fødevarer til verdens voksende befolkning. For hurtigst muligt at nedbringe CO2-udslippet skal det til enhver tid resterende fossile brændselsforbrug fortrinsvist dækkes af naturgas.

Målsætningen om mest mulig VE fører således planlægningen på vildspor. For der er ikke er nogen i almindelighed gældende relation mellem det samlede VE-bidrag på den ene side og brændselsforbrug og CO2-udslip på den anden. I nogle tilfælde kan investeringer i VE medføre, at CO2-udslippet forøges.

For at regeringens 2020-målsætninger om nedbringning af brændselsforbrug og CO2-udslip kan opfyldes, er det af afgørende betydning, at de infrastruktur-investeringer, der indgår i den store ombygning af energisystemet, planlægges sådan, at der opnås de største reduktioner af brændselsforbruget pr. krone investeret i og forbrugt i den daglige drift af de mange nye anlæg.

Den strategiske planlægning skulle således baseres på beregninger, der viser, hvor store reduktioner af brændselsforbruget der kan opnås ved at investere i de forskellige anlæg under forskellige realistiske forudsætninger angående forbrugsudvikling, vindkraftudbygning, modernisering af kraftvarmeværks-infrastrukturen, transportinfrastrukturen m.m.

For eksempel: Hvor store reduktioner af brændselsforbruget og samtidige forbedringer af elsystemets effektreguleringsevne (smart grid) kan der opnås ved at udskifte centrale kraft- og kraftvarmeværker med mindre, små og mini decentrale, naturgas- og biogasfyrede kraftvarmeværker med varmepumper (LOCUS-anlæg)?

Hvordan er økonomien i en sådan ombygning af kraftvarme-infrastrukturen sammenlignet med økonomien i f.eks. opførelse af anlæg til nedkøling af varmt vand fra undergrunden fra ca. 65 til ca. 15 grader (geotermisk varme)? I kollektive solfangeranlæg og i solceller? For alle sådanne investeringer skal de opnåelige brændselsforbrugsreduktioner beregnes og sammenholdes med de økonomiske omkostninger.

Det er formålstjenligt at skifte fra olie til naturgas i biler, men deraf følger ikke, at det er formålstjenligt at opgradere biogas til naturgas (ved at methanisere biogassens CO2-indhold med brint fra elektrolyseanlæg). Biogassen kan bruges, som den er, i decentrale kraftvarmeværker placeret i nærheden af biogasanlæggene.

Argumentet imod denne løsning er, at de biogasfyrede kraftvarmeværker ikke om sommeren kan afsætte al kølevarmen fra deres kraftmaskiner til deres fjernvarmenet. Det er rigtigt, men det gælder for alle kraftvarmeværker, at der om sommeren bliver overskud af kølevarme - selv når vindkraften på årsbasis dækker mere end 50 pct. af el-forbruget, og hvis el-produktionen i solceller samtidig på årsbasis kom op på 15 pct. af el-forbruget.

Det betyder, at kraftvarmeværkernes kraftmaskiner skal køles med luft, fjordvand eller havvand. I den situation bliver CO2-udslippet mindre, når el-produktion i de biogasfyrede værker får første prioritet (grundlast) blandt de brændselsfyrede kraftværker, end hvis produktionen primært sker i kul- eller naturgasfyrede værker.

Der opnås således ingen reduktion af brændselsforbruget og CO2-udslippet ved at investere i anlæg til opgradering af biogas til naturgas. Tværtimod: CO2-udslippet bliver mindre, når biogassen bruges i decentrale grundlast-værker, og bilerne kører på fossil naturgas. Og der spares store investeringer i gasledninger fra biogasanlæg til naturgasnettet.

Den brint, der produceres i de elektrolyseanlæg, som kommer til at indgå i el-forbrugsreguleringen (smart grid), kan på anden måde end methanisering af biogassens CO2-indhold bruges til at formindske olieforbruget til transport: I brintdrevne busser, tog, lastbiler og skibe, der kan tanke op ved busterminaler, remiser, transportcentre og havne med store elektrolyseanlæg.

På den måde undgår man også at installere elektrolyseanlæg ved alle biogasanlæggene: Anlæg, hvis brintproduktion varierer med vindkraften, men som skal levere brint til en over længere perioder næsten konstant biogasproduktion, hvilket kan ende med, at el-forbruget til brintproduktionen forøger brændselsforbruget i kraftværker.

Det er imidlertid ikke sådanne analyser af mulighederne for effektiv udnyttelse af ressourcerne i energisystemet som helhed, der præger den strategiske energiplanlægning. Den er præget af løsrevne idéer, som f.eks. at biogassen skal 'rette op på bilers klimaregnskab'. Det er ikke et rationelt formål. Biogassen skal uden unødige investeringer bidrage mest muligt til at formindske det fossile brændselsforbrug og CO2-udslippet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skabelsen af flere små og decentrale kraftvarmeværker, vil under alle omstændigheder være en fordel i forhold til at kunne nedbringe mængden af højspændingskabler.

Hvis der viser sig for dyrt eller besværligt med mange små elværker af den traditionelle slags, kunne man overveje at producere strømmen med brændselsceller i de mindre værker.

  • 0
  • 0

Jeg er meget enig i de fleste betragtninger omkring anvendelsen af biogas.

Der mangler i høj grad samlede beregninger af hele energiprocessen fra biogas til ex. opgraderet biogas til gasnettet. Når man lægger økonomien ind, vil man hurtigt konstatere meget store omkostninger, oplysninger som slet ikke oplyses, når interesseorganisationer melder ud om biogas i biler.

Og det er meget rigtig set med de decentrale værker, der i høj grad både kan levere grundlast, men samtidig fastholde en god driftssikkerhed både produktionsmæssigt, men såsandelig også i forhold til ikke at skulle investere en masse i infrastruktur.

Vedrørende overskud af varme om sommeren er det et problem, som på den ene side er ret enkelt at løse med bortledning, men som er et ganske kendt problem.

Men i forhold til de overordnede må burde man måske fokusere mere på muligheder for at afsætte denne varme.

Her er husstandenes brug af vaskemaskiner, opvaskemaskiner, en oplagt mulighed, hvor størstedelen af energiforbruget er opvarmning af varm ved brug af el. Dette vil meget vel være den meget ligetil og givtige investering for alle.

Ellers kan sommervarmen anvendes til tørring, en fremtidig biogasproduktion kan meget være affaldsadskillelse i organisk og brændbart, således at det organiske anvendes til biogasproduktion. Her kunne den brændbare del tørres i sommerhalvåret og indgå i afffaldsforbrændingen i vinterhalvåret.

Der er således masser af muligheder, men fokus har stort set kun været rettet på vindkraft.

Men keypoint lige nu er kampen om det betydelige midler til biogasproduktion, skal disse være landbrugsstøtte eller gå til produktion alene?

  • 0
  • 0

Det her er produktion fra møllerne og forbrug et år tilbage se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Møllerne afsætter samlet 10,15 Twh og 37.000 Mwh af produktionen falder hvor der ikke var forbrug (overløb),. Eller 0,3 % af møllernes produktion var ikke brugbar hvis ikke kraftvarmeværkernes ubrugelig strøm dumpes ud i el-nettet..

Hvis de foreliggende produktionsdata fra møllerne skaleres op til 50 % af forbruget producerer møllerne samlet 16,2 Twh hvor 974.000 Mwh falder uden forbrug (overløb), eller samlet er 5,9 % af produktionen fra møllerne ubrugelig hvis møllerne har fortrinsret til forbrugsbehovet i el-nettet.

Forbrug og mølleproduktion ved 50 % fra møllerne af landets samlede el-behov se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Alt taler for en nedlæggelse af decentral kraftvarme så centrale kraftværker i samproduktion med møllerne yder strøm til store varmepumpekapaciteter som erstatter den bekostelige kraftvarme og meget ressourcekrævende kraftvarme (brændsler)..

HErefter kan der yderligere udbygges med vind og de centrale værker omstilles til biomasse og det samlede biomasseforbrug (varme og strøm) i forhold til i dag kan reduceres når landets el og fjernvarmeproduktion er fossilfri og tilmed billigere end i dag!

  • 0
  • 0

Skabelsen af flere små og decentrale kraftvarmeværker, vil under alle omstændigheder være en fordel i forhold til at kunne nedbringe mængden af højspændingskabler.

Hvis der viser sig for dyrt eller besværligt med mange små elværker af den traditionelle slags, kunne man overveje at producere strømmen med brændselsceller i de mindre værker.

Når jeg ser eller hører om folkelig og decentral, det være sig forsvars eller energipolitik,kommer jeg til at tænke på Enver Hoxa som lod opføre en halv million enmandsbunkers eller Mao der beordrede stålfremstilling i skolekøkner.Folk med sådanne tanker skulle måske testes for ulovlige kemikalier.

  • 0
  • 0

Vedrørende overskud af varme om sommeren er det et problem, som på den ene side er ret enkelt at løse med bortledning, men som er et ganske kendt problem.

Hvis biogas opnår en vis succes, så får vi også problemer med overløbs - el. nemligt når vindmølleudbygningen samtidigt tager fart.

Og så vil der være situationer hvor al biogassen er spidlt.

Jeg føler mig overbevist om at en kombination af direkte brug af biogas til kraftvarme - når vindkraften er svag - og opgradering til naturgaskvalitet i de vindrige perioder vil være den optilame og mest fleksible løsning.

  • 0
  • 0

[quote]Skabelsen af flere små og decentrale kraftvarmeværker, vil under alle omstændigheder være en fordel i forhold til at kunne nedbringe mængden af højspændingskabler.

Hvis der viser sig for dyrt eller besværligt med mange små elværker af den traditionelle slags, kunne man overveje at producere strømmen med brændselsceller i de mindre værker.

Når jeg ser eller hører om folkelig og decentral, det være sig forsvars eller energipolitik,kommer jeg til at tænke på Enver Hoxa som lod opføre en halv million enmandsbunkers eller Mao der beordrede stålfremstilling i skolekøkner.Folk med sådanne tanker skulle måske testes for ulovlige kemikalier.[/quote]

Nå. Emnet er i øvrigt ikke folkelighed.

  • 0
  • 0

Vil co2 regnskabet/økonomien ang Biogas ikke lide under at man skal transportere millioner af tons gylle ind i nærheden af større byers kraftvarmeværker og derefter tilbagedistribuere de mineraliserede reststoffer med lastvogn, fremfor at benytte pipelines og hvis ikke, hvorfor kører man så ikke olien fra Sibirien til Europa eller fra Alaska til USA. Er det et problem at producere døgnforbruget af brint til metanisering om natten ,(uanset hvordan elektriciteten hertil ellers er fremstillet er der altid overskud om natten hvilket ses på prisen), hvis produktet har en højere brugsværdi end inputtet? Keld

  • 0
  • 0

[quote][quote]Skabelsen af flere små og decentrale kraftvarmeværker, vil under alle omstændigheder være en fordel i forhold til at kunne nedbringe mængden af højspændingskabler.

Hvis der viser sig for dyrt eller besværligt med mange små elværker af den traditionelle slags, kunne man overveje at producere strømmen med brændselsceller i de mindre værker.

Når jeg ser eller hører om folkelig og decentral, det være sig forsvars eller energipolitik,kommer jeg til at tænke på Enver Hoxa som lod opføre en halv million enmandsbunkers eller Mao der beordrede stålfremstilling i skolekøkner.Folk med sådanne tanker skulle måske testes for ulovlige kemikalier.[/quote]

Nå. Emnet er i øvrigt ikke folkelighed.[/quote]

Det lyder som om Du har til gode at høre vindmøllytter tale om det folkelige engagement. Ikke et øje er tørt og der menes ikke pensionkassers tab i Vestas.

  • 0
  • 0

Vi skal bruge biomasse til at lave biogas. Der er allerede forsøg i gang med tang som biomasse - det ville være at slå to fluer med et slag. Hvis man anlagde disse kæmpe kontrollerede "tangfarme" steder hvor der er overskud at næring i vandet. Så forbedre vi naturen samtidigt.

Når biomassen skal transporteres - bør det ske med en lastbil med en stor gasmotor. Chaufføren skal alligevel overholde sine pauser og kørehviletider. Derfor har han tid at vente på at lastbilen bliver fyldt med biogas. Vi skal bare lægge et net ud i Europa, hvor der max. er ca. 4,5 times kørsel mellem påfyldnings steder. Hvis gassen er billig nok er vognmændene nødsaget til at benytte systemet - ellers tager de vognmænd der kan køre billigere arbejdet. Tænk dog tingene i sammenhænge !!!

  • 0
  • 0

Hvorfor skal det bruges i decentrale værker? Kan det ikke være lige meget hvor det bruges, eller er det lettere at overtale små værker til en dårlig forretning. Hvis denne biogas er så god, så må dem der laver den vel kunne overbevise nogle kunder om det. Hvis ikke er det måske for godt til at være sandt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten