close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bilmærker: Vindere og tabere

I en undersøgelse, som jeg også har skrevet om på ing.dk, har KPMG spurgt ledere i bilindustrien en lang række spørgsmål omkring fremtiden for industrien.

De er også blevet spurgt om, hvilket mærke, der står forrest når der skal erobrers markedsandele i fremtiden. Det er hverken Tesla eller en eller anden kinesisk producent.

Nr. 1 er BMW efterfulgt af Toyota og Daimler/Mercedes. Faktisk ligger Tesla helt nede på plads nr. 8 og sidstepladserne udgøres af Geely (kinesisk), Mahindra (indisk), BYD (kinesisk) og Chery (kinesisk).

I undersøgelsen er lederne også blevet spurgt, hvordan de ser udviklingen inden for bilteknologi og konklusionen er at diesel er ude, elbiler med batterier er helt fine, men at fremtiden vil tilhøre brændselsceller, hvis der kommer et teknologisk gennembrud.

Problemet med batteribilerne er infrastruktur - for lang opladningstid og for dårlig infrastruktur til opladning.

Hvorfor tror lederne så på de tre mærker BMW, Toyota og Daimler? Jeg giver et bud:

BMW har faktisk formået, at skabe et image på elbiler. De har bygget den rene elbil i3 og fået en hel del opmærksomhed med pluginhybriden i8. Ifølge BMW selv har 80 procent af alle købere af en i3 aldrig ejet en BMW før. Det viser, at når folk tænker elbil, så ser de blandt andet en BMW. Nu er teknologien fra de to biler på vej ind i en lang række modeller. Det har muligvis givet BMW et forspring rent teknologisk.

Toyota er som en af de få bilproducenter gået ind i brændselscellerbiler på brint, var først til at satse på hybridteknologi, men delvist holdt sig helt ude af rene batteribiler. Dieselbiler har aldrig betyder det helt store for Toyota, som helt har opgivet selv at udvikle dieselmotorer. Hvis industrilederne mener det alvorligt, at brændselsceller er fremtiden, så må Toyota automatisk blive en vinder.

Daimler er lidt mere underligt. Mercedes har spredt sig over alle teknologierne. Der er både brændselceller, pluginhybrid og rene batteribiler. Men Mercedes vil altid være et eftertragtet luksusmærke med topteknologi. Men mest at alt vil Mercedes temmelig sikkert udvide markedet i Kina, hvor behovet for europæiske luksusbiler stadig er stort.

VW-gruppen ligger kun nr. 6 og det må tilskrives diesel-skandalen. På den anden side er det også svært at udvide markedsandelen, når man allerede er verdens største bilproducent.

At kun 44 procent af de adspurgte tror, at Tesla kan udvide markedsandelen er også overraskende. Måske skyldes det, at forventningen til at andre producenter inden længe begynder at bevæge sig ind på Tesla-territorium er stor.

Se hele listen her:

Foto: KPMG
Bjørn Godskes billede
Bjørn Godske
er journalist på Ingeniøren og uddannet ingeniør fra DTU. På Motorbloggen vender han store og små emner inden for biler - både dem med traditionelle brændsler og de alternative.

Kommentarer (4)

Hvis man vender listen og spørger om hvilke firmaer der har mindst risiko for at blive mindre er rækkefølgen 1-3 de samme (må betragtes som solide firmaer)
4) BAIC (Kinesisk)
5) Honda
6) Hyundai og Tesla
8) BYD (Kinesisk)
VW dumper langt ned af listen, så toplederne må jo mene firmaet har potentielt store udfordringer.

  • 1
  • 1

Ved så latterligt lav en oliepris er forbrændingsmotorens dominans sikret mindst 40 år endnu. Det der skal forskes i, er mere effektivitet og (dermed) lavere emmission. Diesel skal udfases.

  • 1
  • 2

Ved så latterligt lav en oliepris er forbrændingsmotorens dominans sikret mindst 40 år endnu.

Hvis du tror at en lav oliepris gør at forbrændingsmotoren giver bedre økonomi end en elmotor så tager du fejl. Det viser tallene.
Sol og vind er efterhånden også voldsomt billigt. Og med elbilers gode kørselsøkonomi og lave vedligeholdelsesomkostninger så kan forbrændingsmotoren aldrig vinde på økonomien.
Hvis det kun var økonomien der var afgørende, så blev den sidste bil med forbrændingsmotor solgt inden for de næste 5 år.

  • 2
  • 3