projekt globalt bloghoved

Billigt dansk system får fattige landsbyer på WiFi i Tanzania

For ca. 10% af prisen for et traditionelt mobil 3G og data-netværk har et dansk firma opsat et pilotprojekt i to landsbyer i Tanzania. Systemet har store potentialer i Afrika.

Det danske firma, BlueTown har succes med et pilotprojekt, som bringer folk på internet med deres mobiltelefoner og computere. Hvilket er blevet muligt takket være en 20 meter høj antenne (se foto nedenfor), som laver et lokalt Wi-Fi hot-spot drevet af solenergi og genopladelige batterier. Dette er en stor ændring i en fattig afrikansk landsby, hvor de lave huse og lerhytter ligger spredt blandt støvede veje, palmetræer og med en brændende sol.

Det danske firma har udviklet en teknisk løsning, der gør at befolkningen i øde områder kan komme på internettet til en overkommelig pris. Folk i landsbyen med pilotprojektet udtrykker glæde af at have fået adgang til internettet. Det gælder skolen, sundhedscentret, de lokalt handlende og bønderne. Pilotprojektet har sat systemet op i to landsbyer, den ene ligger ca. 1.5 times kørsel fra hovedstaden Dar es Salaam og den anden landsby, Jaribu, ligger 4 timers kørsel fra Dar es Salaam og ligget et godt stykke fra asfalteret vej og elektricitetsforsyning.

BlueTownsløsningen er forbundet til internettet i samarbejde med lokale teleselskab Tigo. Der er en rækkevidde på Wifi signal på godt 2 km. fra antennen. Anlægget forsynes fra solpaneler, som er forbundet til genopladelige batterier. Der er et ladestik til Smart Phones og Devices og der bliver i slutningen af året opsat gadebelysning i de to landsbyer. Noget som er særligt vigtigt i et land som Tanzania, hvor kun godt 15% af landets befolkning har adgang til elektricitet forsyning (grids)!

Elektroingeniør Jens Raarup har stået for den tekniske udvikling af systemet. Han har som teknisk chef i BlueTown en stærk baggrund fra at have været chef for hardware i Nokia i Sydhavn. Han fortæller, at i tyndt befolkede områder er traditionelle mobil 3G og data-netværk alt for dyre at etablere. Derfor har de satset på at udvikle en løsningen baseret på standard komponenter, der gør anlægget prisbilligt både i indkøb og i drift. WiFi base stationen er designet til at være et udendørs trådløst IP netværk system kørende på 2.4 GHz (på såkaldt ISM bånd, som kan benyttes licensfrit). Systemet overvåges og administreres fra et centralt center i København.

Stort potentiale

BlueTown er i Tanzania udviklet i samarbejde med DI Business Development og er støttet af Danida. Det danske firma har lokale samarbejdspartnere i Tanzania og har store ambitioner om at udbrede denne billige løsning overalt i Afrika. Mere end halvanden milliard mennesker i verden har ikke adgang til nettet, hvoraf der i Afrika er mindst 300 millioner uden den adgang. Som fastslået af bl.a. Verdensbanken, har en markant forøgelse af adgangen til internet en afgørende faktor for at skabe vækst og højere levestandard i de afrikanske lande.

I de sidste ti år er der sket en kolossal vækst i udbredelsen af mobiltelefoner i Afrika, men det er stadigvæk primært et byfænomen. Under 15 % af befolkningen i Afrika syd for Sahara har adgangen til internet, hvorfor løsningen fra det danske firma har store potentialer ved kun at koste ca. 10 % at etablere sammenlignet med et traditionelt mobil 3G og data-netværk.

I de næste to måneder kan alle gå ind fra gaden og se BlueTown' system i foyeren i Industriens Hus ved Rådhuspladsen. Her kan I samtidigt se tre andre eksempler på dansk knowhow og teknologi anvendt i Afrika. Det er Grundfos' lokale drikkevandsstationer, FLSmidth's cementfabrikker og Toms Gruppen's bæredygtige produktion af kakaobønner. Alle eksempler på den positive forvandling, som er på vej mange steder i Afrika.

Illustration: Privatfoto

Et stemningsbillede fra Kerege i Tanzania, hvor de bruger mobiltelefon tilsluttet det nye Wifi system.

20 meter antenne opsat i Kerege landsbyen i Tanzania

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

et Afrika på vej væk fra at være det håbløse kontinent

Det bliver da mere og mere håbløst, med Ebola og overbefolkning.

Jeg boede selv i Niger da der var 8mio. Nu er der 18mio. Det er kontinentet hvor man har mistet kontrollen. Klart Ebola smitter når de står som sild i en tønde.

  • 2
  • 9

Jeg synes denne indsats af et dansk firma støttet af Danida er fantastisk. Mere af det, tak!

Helt enig. Hvis der er noget der kan stoppe fattigdom og overbefolkning er det oplysning.

En enkelt ting undrer mig dog. Jeg har aldrig været i Tanzania, så jeg ruller alle fordommene ud: vejene er "dirt roads" og man kan vel køre med 40 km/t. WiFi masterne skal have fat i det rigtige internet inde i hovedstaden, så 1,5 time væk er ca. 60 km og 4 timer væk er 160 km. Hvordan løses dette? Radio link?

  • 1
  • 0

Michael. I regntiden kan 40 km i timen nok passe. I den tørre tid og ved nogenlunde vedligeholdte dirt roads er 80 km i timen ofte det normale. Har kørt meget i Afrika selv. Uden at vide det tror jeg der er radiolinks.

  • 0
  • 0

vejene er "dirt roads" og man kan vel køre med 40 km/t. WiFi masterne skal have fat i det rigtige internet inde i hovedstaden

Nu er Tanzania et ret veludviklet land, med masser af astfalteret infrastruktur og et velfungerende mobilnet. De ligger i den gode ende af Afrikas økonomier med en vækst på 6,9%.

Hurtigt internet er dog uforholdsmæssigt dyrt, bl.a. fordi det er dyrt at skabe fornuftig 3G dækning eller kabler i så stort et land.

Artiklen siger:

BlueTownsløsningen er forbundet til internettet i samarbejde med lokale teleselskab Tigo.

Så jeg forestiller mig at linket til backbonet er gennem mobil-data

  • 0
  • 0

Så vidt jeg ved havde Tanzania lysleder backbone før vi nærmest havde det i Danmark. Årsagen var bla at folk gravede kobberet op, mens lysleder var værdiløse.

Da jeg sidst på nogle år var i Kenya og Tanzania var der fuld mobildækning der hvor jeg var (bla helt "ude på prærien"). Faktisk noget bedre dækning end i USA. (Der dog også er noget større.

De har dirt roads, men der er efterhånden meget fine asfalterede hovedveje over det hele,.

  • 0
  • 0

Så jeg forestiller mig at linket til backbonet er gennem mobil-data

På de afstande? Næppe. Tager vi Flemmings korrektion til mine antagelser i betragtning og dividerer afstandene med en faktor to, er det stadig langt udenfor hvad mobildækning kan levere.

Husk på at trådløs mobil data/tale kun kun er trådløs til nærmeste mast. Derfra ryger det i kabler til den anden ende. Eller et radio link, hvilket er dyrt og har beskeden kapacitet.

Misforstå mig nu ikke. Jeg synes det aktuelle projekt er en fremragende ide. Jeg interesserer mig bare for de tekniske detaljer.

  • 0
  • 0

Er du altid så glad og positiv om søndagen, Peter? ;-)

Jeg er i top humør, men den evige sang om at det lysner i Afrika er en løgn. Man bilder skatteyderen ind, at 'det nytter', og det er bedrag. Men der er jo mange som lever af DANIDA, og de lever af det bedrag. Jeg har selv været på DANIDA projekter og set hvor lidt der kommer ud af hver mio.

Hvis afrikanerne gad, havde de selv FOR LÆNGST investeret i deres lande.

  • 2
  • 6

Til Peter Hansen med det mest almindelige danske navn! Som gammel kolonimagt skylder vi at give noget tilbage. Godt nok var Tanzania Tysk koloni oprindeligt, men Sønderjylland var en del af Tyskland dengang og nu er vi jo sammen i EU!

  • 2
  • 0

Nu har du jo været dernede, så ved du hvad der foregår. Jeg synes du skal gøre mere for aktivt at modarbejde det her projekt, evt. tage ned til landsbyboerne og fortælle dem ansigt til ansigt, at de ikke har lov til at have en internetforbindelse.

Evt. kan du tage en nedstryger med og save masten ned, så vi kan få den med hjem. De vil være ligeglade med det, for de kan jo ikke læse.

  • 1
  • 2

BlueTown benytter en mikrobølge forbindelse til at forbinde landsbyen til de eksisterende radio kæde tårne i Tanzania. I Tanzania foregår en stor del af den nationale teletrafik via disse radio kæder.

  • 2
  • 0

Godt nok var Tanzania Tysk koloni oprindeligt, men Sønderjylland var en del af Tyskland dengang og nu er vi jo sammen i EU

Rigtigt godt argument. Vi er simpelthen ansvarlige for alt, hvad EU landene har lavet af bøvl. Italienernes besættelse af Abysinien, englændernes slavehandel, belgiernes fremfærd i Belgisk Kongo. Og igennem NATO er vi ansvarlige for Little Big Horn og Wounded Knee. Igennem den internationale hvalfangstkommision er vi indirekte ansvarlige for Nankin massakren iogmed Japan jo også er medlem.

Jeg foreslår en 2000% skat og umiddelbar pantsætning af Fyn og Sjælland, for at vi kan komme i gang med at betale vores synder af. Det er simpelthen vores skyld at der er nogen som ikke har fjernsyn endnu, og at de ikke kan læse.

  • 1
  • 3

Med fare for at lyde negativ, så kan jeg altså ikke se nogen grund til at finde klaphatten frem og juble. Der er altså ikke frygtelig meget nyskabende i den løsning. Det ligner til forveksling en løsning baseret på Ubiquiti udstyr og drevet af solceller - noget man kan finde i mange andre verdensdele.

Wi-Fi løsningen fungerer i en radius af 2 km, og hvis landsbyboerne benytter Wi-Fi via deres telefon, så fungerer løsningen kun et par hundrede meter fra masten. De 2 km kan kun nås hvis man benytter en stor ekstern antenne til hente signalet ned.

Til sammenligning så vil én 3G mobilmast kunne dækket i en radius af >10 km - oven i købet ved udelukkende af brug af mobiltelefon - med en ekstern antenne > 20 Km.

Er der nogen der kan forklare mig, hvorfor denne løsning er så unik og speciel?

  • 1
  • 0

Til sammenligning så vil én 3G mobilmast kunne dækket i en radius af >10 km - oven i købet ved udelukkende af brug af mobiltelefon - med en ekstern antenne > 20 Km.

Er der nogen der kan forklare mig, hvorfor denne løsning er så unik og speciel?

Tja hvis landsbyen har en radius på 2 km og pengene kun rækker til en wifi løsning?

Hvis det kun koster 10% så kan du dække 10 landsbyer med radius på 2 km og wifi eller én landsby med radius 10 km og 3G. Hvoraf det meste af de cirka 100 kvadratkilometre er savanne.

  • 0
  • 0

Tja hvis landsbyen har en radius på 2 km og pengene kun rækker til en wifi løsning?

Hvis det kun koster 10% så kan du dække 10 landsbyer med radius på 2 km og wifi eller én landsby med radius 10 km og 3G. Hvoraf det meste af de cirka 100 kvadratkilometre er savanne.

Det kommer så an på, om antagelserne omkring de 10% holder vand. Udgiften til en mast, solceller, trådløst backbone link er med garanti nogenlunde ens, så det er ikke her den store besparelse opnås. Mange teleselskaber rund om i verdenen benytter allerede solcellesites. Der skal nok opsættes lidt flere solceller og lidt større batterier til en 3G mobilmast, men meromkostningen bør ikke være ret meget større.

Men dit udmærkede og helt valide argument holder bare ikke vand, hvis der f.eks. er to nabobyer 3-5 km væk. Med en 2G/3G løsning vil man kunne give indbyggerne i nabobyerne og hele oplandet omkring den første by internetadgang via deres mobiltelefon, og derved kan man også så et markant større kundeunderlagt til masten. Altså markant flere mennesker til at betale for etableringen og en bedre driftsøkonomi.

Det er ikke fordi Wi-Fi løsningen ikke er smart - den virker i praksis i mange lande - men Afrika er i allerhøjeste grad "et mobilt kontinent". Problemet er faktisk ikke at få mobildækningen rullet ud, problemet er den intense konkurrence imellem op til 10 forskellige mobilnetværk per land. Det gør det evigt ineffektivt, da teleselskaberne bruger pengene på at konkurrere i storbyerne i stedet for at ruller netværk ud i landområderne.

Samtidig har de afrikanske myndigheder været evigt ineffektive til at slå teleselskaberne oven i hovedet, så teleselskaberne overholder overhovedet ikke deres licens forpligtelser. Indenfor de seneste to år er myndighederne i flere afrikanske lande dog vågnet op til dåd, og den intense konkurrence har tynget ud i teleselskaberne, men det er slet ikke nok endnu.

Det bliver dog først rigtig spændende at følge, når alle de afrikanske lande harmoniserer deres 700 MHz frekvenser i 2015, hvorefter Afrika for alvor kan komme med på LTE bølgen.

Hvis vi skulle bruge nogle bistandskroner på noget fornuftigt, så skal de bruges på at opsætte master, solceller osv. som teleselskaberne kan benytte. Og såvidt som jeg kan se, så er det faktisk også en del af projektet, at de vil lokke teleselskaberne til at opsætte 2G/3G udstyr, når først infrastrukturen er på plads.

  • 0
  • 0

og hvis landsbyboerne benytter Wi-Fi via deres telefon, så fungerer løsningen kun et par hundrede meter fra masten. De 2 km kan kun nås hvis man benytter en stor ekstern antenne til hente signalet ned.

Vrøvl.....

Jeg har WIFI hotspot (2,4 GHz), hvor min mobil fint tager signalet over 1 km væk uden antenne end den indbyggede i telefonen. Ja, der er mere eller mindre frit udsyn til antennen.

Men det er faktuelt forkert at sige at løsningen kun fungerer et par hundrede meter fra masten.

  • 0
  • 0

Det kommer så an på, om antagelserne omkring de 10% holder vand. Udgiften til en mast, solceller, trådløst backbone link er med garanti nogenlunde ens, så det er ikke her den store besparelse opnås. Mange teleselskaber rund om i verdenen benytter allerede solcellesites. Der skal nok opsættes lidt flere solceller og lidt større batterier til en 3G mobilmast, men meromkostningen bør ikke være ret meget større.

Det er markant billigere at opsætte WIFI udstyr i en mast, end at opsætte udstyr til mobiltelefoni/bredbånd. Priserne er markant billigere med WIFI udstyr. Med andre ord, så kan du dække væsentligt flere mennesker med WIFI for væsentligt færre penge, end du kan med mobiludstyr..

I Afrika bruger de rigtig meget VoIP. Også på mobiltelefoner over WIFI. Faktisk er de rigtigt langt fremme og samme tlf.nr. har de både som VoIP og som almindelig mobilnr. Når de er på WIFI med telefonen køres samtaler over VoIP....

  • 0
  • 0

Vrøvl.....

Jeg har WIFI hotspot (2,4 GHz), hvor min mobil fint tager signalet over 1 km væk uden antenne end den indbyggede i telefonen. Ja, der er mere eller mindre frit udsyn til antennen.

Men det er faktuelt forkert at sige at løsningen kun fungerer et par hundrede meter fra masten.

Det må jeg sgu sige - hvilken telefon benytter du til det?

Sidste gang jeg afprøvede et retningsbestemt AP fra Engenius (med 14 dBi gain), der kunne den lige række omkring ~300 meter, før forbindelsen helt blev afbrudt med en LG G2. Noget bedre gik det med en iPad Mini, men det var altså ikke 1 km. Og så kommer der lige et par træer i vejen, og så er vi tilbage på en afstand på et par hundrede meter.

Jeg mener ikke, det er i praksis er muligt at garantere Wi-Fi i en afstand på mere end 200-300 meter, hvis man skal tage højde for, at langt de fleste brugere benytter små håndholdte telefoner, hvor Wi-Fi antenne ofte sidder i siden af telefonen, og hvor en hånd effektivt skærmer for signalet.

  • 0
  • 0

Det er markant billigere at opsætte WIFI udstyr i en mast, end at opsætte udstyr til mobiltelefoni/bredbånd. Priserne er markant billigere med WIFI udstyr. Med andre ord, så kan du dække væsentligt flere mennesker med WIFI for væsentligt færre penge, end du kan med mobiludstyr..

I Afrika bruger de rigtig meget VoIP. Også på mobiltelefoner over WIFI. Faktisk er de rigtigt langt fremme og samme tlf.nr. har de både som VoIP og som almindelig mobilnr. Når de er på WIFI med telefonen køres samtaler over VoIP....

Det er vi slet ikke uenige om. Wi-Fi udstyreret fra f.esk. Ubiquiti er meget billigt, og det gør det let at etablere en profitabel WISP i "underserved" områder.

Man skal blot være klar over, at Wi-Fi også har sine begrænsninger og på mange områder kan både 3G og 4G konkurrere direkte med Wi-Fi løsninger.

Pointen er dog, at man kan dække mange flere mennesker med 3G/4G fra én mast, hvor man med Wi-Fi måske skal bruge 10-15 master.

  • 0
  • 0

Du får ikke 1 Gbit/s på 100 km. Det er i øvrigt trådløs hastighed, så det er ca. det halve data hastighed man får. 30 km kan du med ovenstående system få ca. 100 Mbit/s.

(Jeg har selv et par stykker af ovenstående, bla. et på 17 km)

Og så skal vi vel også huske på, at Ubiquitis marketing afdeling altid opgiver hastigheden ved at kombinere upload/download hastighed.

100 Mbit/s over 30 km afstand er forøvrigt noget af en hastighed - er det med Ubiquiti AriFiber5 eller AirFiber24 ???

  • 0
  • 0

Og så skal vi vel også huske på, at Ubiquitis marketing afdeling altid opgiver hastigheden ved at kombinere upload/download hastighed.

Nej, de opgiver som sagt radiohastighed. Det svarer så ca. til at du får det halve i reelt throughput, hvorfor du så mener at de kombinerer upload/download hastigheden. I øvrigt får du med den nye AC standard ca. 2/3 af radiohastigheden (256 QAM).

100 Mbit/s over 30 km afstand er forøvrigt noget af en hastighed - er det med Ubiquiti AriFiber5 eller AirFiber24 ???

Det er med AF5. Afhængigt at hvilket land, og hvilke regler der gælder for sendestyrke, så har jeg set AF5 på 60 km få ca. 140 Mbit/s full duplex. På 100 km er der rapporteret hastigheder på ca. 100/40 Mbit/s. Problemet er at man på de distancer skal temmeligt højt op, da fresnel zonen bliver enorm, på 5 GHz.

AF24 benytter 24 GHz. I DK kan du ikke sende med så meget, så der er det max. ca. 3-4 km, hvis du skal have fuld båndbredde, ca. 750 Mbit/s med AF24. Det lød som det var det de tog fejl af på SamsøNet, for marketing siger +13 Km 1,4 Gbit/s. Det er radiohastighed og højst mulige sendestyrke, som kun er tilladt få steder i verden.

  • 0
  • 0

Nej, de opgiver som sagt radiohastighed. Det svarer så ca. til at du får det halve i reelt throughput, hvorfor du så mener at de kombinerer upload/download hastigheden.

Det er med AF5. Afhængigt at hvilket land, og hvilke regler der gælder for sendestyrke, så har jeg set AF5 på 60 km få ca. 140 Mbit/s full duplex. På 100 km er der rapporteret hastigheder på ca. 100/40 Mbit/s. Problemet er at man på de distancer skal temmeligt højt op, da fresnel zonen bliver enorm, på 5 GHz.

AF24 benytter 24 GHz. I DK kan du ikke sende med så meget, så der er det max. ca. 3-4 km, hvis du skal have fuld båndbredde, ca. 750 Mbit/s med AF24. Det lød som det var det de tog fejl af på SamsøNet, for marketing siger +13 Km 1,4 Gbit/s. Det er radiohastighed og højst mulige sendestyrke, som kun er tilladt få steder i verden.

Tja, det ved jeg faktisk ikke ved nærmere eftertanke - måske det blot er en ide jeg har fået. Men hvis du siger det er radiohastigheden, så tager jeg med garanti fejl, og indrømmer blankt, at jeg har skrevet noget helt forket.

Og tak for den uddybende forklaring AirFiber :-)

Jeg har faktisk ikke undersøgt det nærmere med bredbåndsprojektet på Samsø, men de har i hvert fald ikke fået dimensioneret netværket korrekt fra starten, hvilket jeg godt kan sidde og grine lidt af. Nej, det er måske ikke verdens letteste job, og man skal ikke være bagklog, men enhver kunne jo have forudset, at de nok burde have en været lidt hurtigere, da det oplevede de første udfordringer.

Så de bør nok skynde sig, at få sat nogle flere AF5 og PBE-5AC-500 enheder op - og så lover jeg på alle Ubiquiti aktionærs vegne at takke dem af hele hjertet.

Ps. check lige den fejl, du har på dit domæne - det virker ikke uden at indtaste "www" foran.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten