Raket-Madsens Rumlaboratorium

Billeder fra en dejlig dag til søs med Nautilus.

Kære læsere...

Fredag den 28. april kom Nautilus endelig i vandet efter seks et halvt år på land. Det er stort set en helt ny undervandsbåd, med et nyt maskineri, og mange forbedringer i forhold til det oprindelige projekt.

Illustration: Privatfoto

Det kræver en meget stor blokvogn og tilsvarende mobilkran at søsætte Rumlaboratoriets flagskib. Foto: Anja Gaard Olsen

Søndagen blev dagen hvor Nautilus blev taget til søs for alvor, og hvor vi gennemførte alle de kritiske målinger af hendes egenskaber. Jeg er utroligt glad for at sige at der er kommet et fantastisk vellykket fartøj ud af det.

Nautilus står ud fra Refshaleøens kaj 10. Alle havnemanøvrer udføres med el-maskinen. Foto: Anja Gaard Olsen

Undervandsbåden har et partielt dobbeltskrog, som er selvoversvømmende og selvlænsende. Det giver forbedrer bådens hydrodynamiske egenskaber i overfalden. Foto: Anja Gaard Olsen

På elektromotor kan vi sejle 3.5 knob. Vi bruger når vi er i fart 185 ampere @ 24 volt DC på motoren, og har altså en effekt på blot 4,4 kw. Man skal forvente at i bedste fald 4 kw når ud på propelleren. Alligevel når vi overraskende 110 omdrejninger på propellen og de nævnte 3.5 knob.

Motorerne styres fra maskinrumsgangen af ubådens maskinfolk. De får ordrer fra kommandobroen eller kommandorummet alt efter om ubåden er uddykket eller neddykket. Roret styres pr. joystik fra broen eller kommandorummet.

Maskinrummet er ubådens bankende hjerte med de to dieselmotorer, generator, et tons batterier og højtryks luftkompressor. Foto: Anja Gaard Olsen

Vel ude af havnen med dens tætte trafik indkobles Nautilus hovedmotor. Nu kan propelleren nå de maksimale 225 omdrejninger pr. minut, og på billedet herunder sejler vi seks knob ved 200 omdrejninger på skrueakselen.

Fuld kraft frem...Foto: Christina Toldbo

Det er en fascinerende blanding af sømandskab, maskinteknik, og maritim teknologi der mødes når en undervandsbåd tages i brug. Ubådene Freya, Kraka og Nautilus har i den grad givet indsatsen som de har kostet at bygge tilbage, i form af den dirrende blanding af frygt og spændning som på engelsk kaldes "thrill"

Her er nogen af de detajler som ikke lige kom med i den sidste blog...

Jeg har helt oprigtigt været nervøs, og gement bange, for hvordan det hele skulle gå i dette forløb - og med god grund - viser det sig. Man skal huske at forskellen på alt godt, og totalt tab af fartøjet kan være en enkelt forkert beslutning eller forglemmelse.

Havet tilgiver ikke den der kun lykkes 99 %.

Under den hypobariske test fik vi med et oversprøjtet kabyssen med dieselolie - fordi væskestandsglasset i bunkertanken løb over da trykket i ubåden, men ikke i bunkertanken faldt. Så lå fire ubådsgaster på hovedet for at rense ubåden igen.

Ved søsætningen går jeg efter et par minutter ombord og åbner tårnlugen.

Der lyder et "wush" af overtryk da jeg åbner, og jeg styrter ned af lejderen for at finde det, der må være en alvorlig lækage. Det er den ventil som brugtes aftenen før til den hypobariske tests trykudligning som vi har glemt åben pga. arbejdet med rensning efter diesel situationen. På få minutter har vi taget et par hunderede liter vand ind i kommandorummet, og vi må straks i gang med lænsepumper.

Mens det pågår skal jeg fylde hendes to service tanke ( som var tomme for at spare kranen for fire tons ekstra vægt ) og tildet have rigget slanger fra trimpumpen til de respektive ballasttanke.

Den manglende ballast gør båden endog meget levende. Det er noget nerve pirrende at stå med et halvt oversvømmet kommandorum, og samtidig begynde at fylde andre volumener med vand...i en undervandsbåd der er meget udfordret på stabiliteten, men vi skal kunne magte den slags, og kunne holde os "cool" også når det ser lidt vel spændende ud.

Søndagen gav også vores hårdeste prøvelse - for under en omkobling fra diesel til el drift spang dieselmotoren i bak, mens elektromotoren gik frem. Det er ikke ret godt ! Momentant spængtes samtlige sikringer i batterilasten, og vi mistede al fremdrift.

Dreimal verdammt !!!

RML supporter RIBen var hurtigt på siden og stabiliserede os. Vi bugserede Nautilus til kaj med en forventning om en regning på ca. 25.000 kr for en ny gearkasse og ugers forsinkelser. Vel i havn fik maskinfolkene demonteret gearkassen, og det blev konstateret den overraskende nok var i fin form. Det var kun armen til omstyring der var vredet en halv omgang, så den ikke fungerede. Alle 40 ampere sikringerne blev skiftet, og kl. 2330 søndag aften var Nautilus igen fuldt sejlklar.

"Der dieselmotoren sind zufrieden..." Foto: Bavaria Studios.

Men det hører sig til...og vi skal kunne håndtere at det er svært, at vi roder med en beta version, som mangler sikringer mod diverse fejlbetjeninger, men at de kommer. Giv tid komme råd.

Med fremdrivnings maskineriet afprøvet og ok, skal vi nu se på hendes sensorer og opdriftskontrol. Vi har en dykke opgave til Nautilus på lørdag, så det bliver travlt. Derefter skal hun klargøres til forlægningen til Østersøen øst for Bornholm.

Men - som jeg siger - det er bedre at bruge sine hænder end at sidde på dem !

Peter Madsen