BikerJens på Jobmesse!?

DSE Messe i Aalborg hørte jeg BikerJens fortælle om samarbejde og kommunikation. Og jeg gjorde det egentlig mest for at kunne svine ham her i bloggen.

Desværre må jeg erkende, at han faktisk gjorde det rimelig godt. Hvilket man jo må forvente af en HR-Chef i SuperCros med 1.200 ansatte.

Eller... Dvs. han gjorde det rimelig godt som foredragsholder og entertainer. Men rent indholdsmæssigt, var det en begrænset succes. Det er er en klasikker at vinde tilhørernes accept med en gang humor, for derefter at sende sit budskab.

På en time nåede han omkring samarbejde, personlig adfærd, selvtillid og personlige mål, men han fornåede ikke at udvide min horisont. Han formåede ikke at give stof til eftertanke.

Det er jo begrænset hvad man kan nå på en time, når det ikke handler om betjening af en motorcykel, men noget så abstrakt som samarbejde og læring. Så hvis jeg skulle vælge, ville jeg forsøge at give stof til eftertanke, udfordre de mange ingeniør-tilhørere til at tænke videre og måske endda søge videre.

Men alt i alt ganske underholdende. Og så hedder han fra nu af Jens Romundstad - ikke BikerJens.

// Hundebøll

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg finder ofte at uanset hvilken person der holder et foredrag, der er sat ud for at skulle ændre min tankegang, fejler grusomt, fordi jeg på forhånd har sagt til mig selv, at jeg allerede gør det godt nok.

Min arbejdsgiver sender mig ofte på kursus, og der er en gennemgående trend jeg har bemærket. Når det drejer sig om sikkerhed eller teknisk forøget indsigt, så går indlæringen hurtigt i gang. Hvis det derimod drejer sig om ændring af tankemønstre, arbejdsgange, projektstyring, processer og lign. så preller 99% af indholdet af, og jeg står tilbage med en enkelt pointe som jeg beslutter mig for at tage med mig.

Gad vide om jeg endnu ikke blot er for ung, tænker jeg :)

  • 0
  • 0

Jeg har været til et foredrag, hvor vi skulle sætte os ind i modtagerens tankegang, og overveje, hvordan modtageren forstår budskabet, og hvis vi har et budskab, være bevidst om, hvordan det skal placeres, for at "gå ind". Når du beskriver foredraget med Biker Jens - er det du skriver, og huskede, så det samme som Biker Jens ønskede, at du skulle huske fra foredraget - og skrive? Ellers, er måske noget, som Biker Jens, skulle lære om kommunikation?

  • 0
  • 0

Jeg var PR koordinator på Jobmessen i Aalborg hvor jeg var med til at hyre Jens Romundstad som foredragsholder. Jeg har netop læst jeres debat her og vil lige komme med et par kommentarer. Jeg er enig med Martin Hundebøll i, at foredraget var bredt og ikke nogen dybdegående forelæsning. Dette var imidlertid også fuldstændig det, vi ønskede. De Studerendes Erhvervskontakt, foreningen der arrangerer jobmessen, er en forening der forsøger at ramme alle på det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakultet. Vi havde derfor flere diskussioner om, hvorvidt vi skulle forsøge at ramme bredt eller mere specifikke grupper indenfor vores målgruppe. Vi blev enige om, at det eneste rimelige var at få fat i en foredragsholder, der kunne tale om noget, der var relevant for alle. Dette mente vi, at Jens Romundstad kunne gøre. De emner, han behandlede i foredraget var nogen, som alle, der dagligt har med andre mennesker at gøre, ikke kommer udenom at vide noget om. Vi valgte derfor at hyre Jens Romundstad for at ramme så bredt som muligt med foredraget. At holde foredrag for så bred en skare er naturligvis en rigtig stor udfordring - det er klart når publikum kommer med så forskellige forventninger og baggrund. Set i det lys ser jeg egentlig ikke noget mærkeligt i at foredraget ikke indeholdt den samme mængde læring som enhver forelæsning på universitetet, men jeg må sige at jeg synes Jens Romundstad over al forventning formåede at vække min interesse for samarbejde og kommunikation som jeg sidenhen har læst mere om og overvejer at tage som overbygning på min bachelor.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten