Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Bidt af en kobra i Thailand!

Mange danskere rejser årligt til Thailand og tager ud i junglen, hvor en af verdens giftigste slanger bor, nemlig monokelkobraen, der på latin hedder Naja kaouthia og er en søster til ”brilleslangen”. Monokelkobraen er skyld i ca. 20% af slangerelaterede dødsfald i Sydøstasien. Men hvad gør man, hvis man er blevet bidt af monokelkobraen, og hvordan virker dens gift?

Illustration: Subhro Ganguly

Monokelkobraen, Naja kaouthia.

Ifbm. min i Costa Rica havde jeg muligheden for at analysere giften fra monokelkobraen, hvor jeg fandt frem til, at giften bestod af ca. 40 forskellige toksiner, som primært tilhørte to toksinfamilier. I giften er der dog særligt ét toksin, α-cobratoxin, som dominerer – både ift. giftighed og hvor stor en procentdel dette toksin udgør af giften. α-cobratoxin er et såkaldt α-neurotoxin, som rammer acetylcholinreceptoren, som er essentiel for neuromuskulatorisk funktion. Når denne receptor blokeres, betyder det, at man ikke længere kan bevæge sine muskler. Dette fører til, at man ikke kan holde sine øjne åbne, bevæge sine ben og arme, og at man til sidst dør, fordi man ikke kan trække vejret. Umiddelbart har alle (eller i hvert fald de fleste) neurotoksiske slanger (kobraer, mambaer, koralslanger, havslanger, etc.) α-neurotoxiner som en vigtig del af deres gift.

Giftkompositionen for monokelkobraens gift. De tre vigtigste komponenter er α-neurotoxiner (NTX), cytotoksiner (CYT) og phospholipaser (PLA2).

Udover α-neurotoxiner har monokelkobraen også to andre typer af toksiner, som spiller en vigtig rolle for dens gift, nemlig phospholipaser og cytotoksiner. Både phospholipaser og cytotoksiner har den effekt, at de går ind og ødelægger cellers membran, hvilket slår cellerne ihjel. Dette betyder ofte, at patienter, som er blevet bidt af monokelkobraen, vil få permanente vævsskader i området, hvor de er blevet bidt (typisk fødderne eller hænderne). I værste tilfælde kan slemme skader, der leder til nekrose, medføre, at man er nødt til at foretage en amputation for at undgå, at patienten får betændelse og blodforgiftning. Til sammenligning har fx den sorte mamba ikke disse toksiner, som kan medføre vævsskader (læs mere om den sorte mambas gift her).

Kort fortalt så vil en person, der er blevet bidt af en monokelkobra både risikere at dø pga. at vedkommende ville mistet evnen til at trække vejret pga. α-neurotoxinerne, men også risikere at få permanente skader, der hvor bidet er sket. Men hvad gør man så, når man er blevet bidt, og man gerne vil undgå dette? Heldigvis findes der en fungerende modgift fra The Thai Red Cross Society – og det er bare med at få den i en fart. Der kan være stor forskel på, hvor slemt et bid er. Dette afhænger fx af, hvor på kroppen slangen har bidt, og hvor meget gift den har sprøjtet ind. Bliver man bidt i en muskel eller et fedtdepot, vil det tage længere tid for giften at sprede sig i kroppen, end det vil tage, hvis slangen bider én lige i blodbanen. Derfor kan man hellere ikke entydigt svare på, ”hvor lang tid tager det, før man dør?”, som jeg tit bliver spurgt om. Hvis man er blevet bidt af monokelkobraen, skal man forsøge at forholde sig i nogenlunde ro, lægge et bind rundt om bidsåret (hvis muligt) som hvis man havde en forstuvning, og så sørge for at blive transporet til nærmeste hospital og få modgift.

Mere information om monokelkobraens gift kan findes her.

Information om, hvordan modgift laves kan findes her.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og tak for den.

Et spørgsmål dog: Hvordan skal man forbinde slangebid med elastikbind?

Du skriver: som at forbinde en amputation, så jeg antager at du mener en stumpforbinding. En sådan lægges som 8-taller men ikke særligt fast. Den slutter desuden over det første led efter stumpen.

Som jeg har forstået det, er en bid-forbinding lagt relativt stramt, og hele vejen op af ekstremiteten. Jeg er blevet fortalt, at den skal forhindre at toxiner spreder sig gennem lymfesystemet. Det var hvad venner sagde, da jeg boede i Queensland, Australien.

Jeg er bandagist, og har lagt en stumpforbinding eller to, men jeg ved intet om bid-forbindinger - deraf mit spørgsmål.

Igen tak for dine blog's :)

  • 2
  • 0

Hej Morten

Mange tak for dit input. Jeg kan se, jeg havde hovedet et helt andet sted, da jeg skrev "amputation". Det, jeg egentligt mente, var, at man skulle lægge en forbinding som hvis man havde en forstuvning. Dette har jeg nu rettet i teksten.
Det, som du skriver, lyder meget rigtigt. Ligesom depoteffekten, når man bliver bidt i en muskel eller fedtdepot, hjælper ift. at forsinke giftens virkning (særligt neurotoksiske gifte, som skal sprede sig til centralnervesystemet), så er det netop hensigten at forsinke giftens spredning via lymfesystemet ved at lægge en forbinding. Forbindingen skal være stram, men dog ikke lukke for selve blodforsyningen.

  • 1
  • 0

Spændende læsning.

Kan slangen selv tåle giftene, hvis den selv spiser det bytte, som den har bidt? Et menneske nok en stor bid at sluge, men et lille bytte?

  • 0
  • 0

Hej Camilla
Der er to svar til dit spørgsmål.
1) Gift er i princippet kun farligt, hvis det kommer ind i selve kroppen, og maven er teknisk set "uden for kroppen". Hvis man spiser slangegift, vil der nok ikke ske særlig meget - også fordi mavesyren vil nedbryde giften. Derfor vil både slanger og mennesker kunne spise forgiftede dyr.
2) Derudover kan (formentligt alle) kobraer tåle deres egen gift (fx hvis de bed sig selv), da de har et særligt protein i deres blod, som kan binde til de værste af toksinerne og neutralisere disse, hvis toksinerne kommer ind i blodbanen.

  • 0
  • 0

Kort fortalt så vil en person, der er blevet bidt af en monokelkobra både risikere at dø pga. at vedkommende ville mistet evnen til at trække vejret pga. α-neurotoxinerne, ...

Den manglende respiration behandles med kunstigt åndedræt/respirator (ledsaget af beroligelse/bedøvelse mod den udtalte stresstilstand det er ikke at kunne røre en muskel).

  • 0
  • 0

To slanger på morgenvandring:

  • Er vi egentlig kvælerslanger eller giftslanger?

  • Hvorfor spekulerer du dog på det?

  • Jeg har lige bidt mig i tungen.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten