close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Beklager Jens-Martin

Dagens nyhed, at polarisen smelter fire gange hurtigere end forventet, eller mere præcist: vi er 30 år forud med at smelte polarisen, vil helt sikkert få krydderen galt i halsen rundt omkring her til morgen.

Jens-Martin Knudsen sagde under fysik-1 forelæsningerne, "Man skal ikke påkalde sig alt for megen opmærksomhed hvis ikke virkeligheden ligger indenfor konfidensintervallet."

For en gangs skyld må jeg være uenig med den store mester.

Når IPCC, takket være en udbredt lomborgisme[1], i vide kredse fortolkes som "så galt som det kan gå", så er der al mulig grund til at gøre opmærksom på det, når virkeligheden ligger på den grimme side af IPCCs konfidensinterval.

Men hvordan kan det i det hele taget ske, når IPCC skal representere summen af menneskelig viden på området ?

Det siger sig selv, at inden vi når frem til IPCCs konsensus, så er der foretaget en hel kæde af antagelser, vurderinger og skøn, startende med de syntetiske inputdata i klimamodeller over valg af sandsynlige fremtidige udslip og hvad der sker med golfstrømmen, indlandsisen, den sibiriske tundra osv.

Vi ved også, både fra almindelig erfaring og solid forskning, at de fleste mennesker ikke forandrer deres opfattelse af verden synderligt når de har nået en alder omkring 40-50 år.

Har man i midten af livet valgt atomkraft, liberalisme, socialisme eller for den sags skyld religion som det eneste saliggørende, så hænger man ved den ideologi resten af livet, men næb og klør, i en strid modvind af fakta. Videnskabelige teorier holder derfor først op med at være kontroversielle, når deres sidste modstander stiller træskoene.

Der er ingen tvivl om, at ældre respekterede forskere, typisk i professorstillinger, har udbrudt "Det strider imod sund fornuft" eller blot "det tror jeg ikke på" til en masse af de yngre forskere der har lavet det faktiske arbejde med klimamodellerne.

Vi burde plotte resultaterne af de mange klimamodeller der er inputdata til IPCC, imod forskernes alder. Hvis der viser sig en korrelation, kan vi måske bruge den til at kompensere IPCCs koncensus for efterkrigsgenerationens ukuelige optimisme og stivnende forestillingsevne.

phk

[1] Kunsten at fejlfortolke konfidensintervaller.

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Til Hans Henrik Hansen

Artiklen handler stort se kun om konfidensintervaller og navnet står under artiklen. Hvad med at være lidt seriøs? Emnet er ellers interessant nok, men du ser det måske som en opgave at afspore debatten med intimiderende vrøvl.

  • 0
  • 0

Artiklen handler stort se kun om konfidensintervaller

  • så skulle du måske lige først præcisere, HVAD du forstår ved et 'konfidensinterval', samt dernæst bringe et (ordret) citat eller to fra artiklen, der bekræfter din påstand!

og navnet står under artiklen

  • godt så! Hvad hedder forfatteren da? (Thi forfatteren er da vel ikke = review'eren??)
  • 0
  • 0

Artiklen er et review af Lomborgs bog. Navnet under "reviewet" opfatter jeg da som navnet på "revieweren". Hvem mener du det er?

Pointen i artiklen er at Lomborg vurderer en lang ræke data som har en vis spredning. Kritikken er at han systematisk udvælger de mest ekstreme data som bedst passer i hans kram. For Lomborg er resultatet givet på forhånd, han søger sine påstande bekræftet gennem selektiv brug af data og forkaster i processen alle andre data (som alle vel at mærke alle modsiger ham, han har jo netop valgt de mest ekstreme til støøte for sine teser) - selv om disse er grundet i kvalificeret forskning, checket of godkendt (peer reviewed) i det videnskabelige miljø. Han er en charletan og hans tilgang er ikke videnskabelig men demagogisk skønt iklædt en videnskabelig dragt. Samtidig pådutter han forskere han er uenig i (dvs alle) uhæderlighed. Det er beskæmmende. Man kan kun gisne om hans motiver.

  • 0
  • 0
  1. Du har sikkert ret i, at 'reviewer' i denne forbindelse betyder 'anmelder' (= forfatter til artiklen) - jeg opfattede det umiddelbart som den person, der havde 'screenet'/godkendt den! :)
  2. 'Konfidensinterval' betyder i min ordbog noget à là:
    "...et interval, konstrueret ud fra observationerne, som indeholder de værdier af parameteren, som er overensstemmende med data på et givet signifikansniveau (testsandsynlighed)" - et helt elementært begreb i grundlæggende statistik, som Lomborg, der jo selv er mangeårig underviser i faget, helt sikkert er fuldt fortrolig med!
  3. Hvad artiklen anfægter har intet med konfidensintervaller at skaffe - den giver derimod ét eksempel på Lomborgs KILDEVALG, som den er UENIG i, og slutter derfra, at 'sådan er det nok hele vejen igennem'! :)
    Men som jeg husker bogen (har den ikke lige umiddelbart tilgængelig), omtaler Lomborg helt klart, at der findes langt højere estimater for 'artsudryddelse', som han for hver enkelts vedkommende omhyggelig og detaljeret begrunder sit fravalg af.
    (Jeg må så iøvrigt medgive, at når 'din' reviewer tilsyneladende i ramme alvor advokerer for, at også endnu ikke fundne - men potentielt eksisterende - arter skal indregnes, da er jeg tilbøjelig til at trække en anelse på smilebåndet.)
    Din manglende konkrete argumentation og din unuancerede/ikke-substantierede ad hominem sprogbrug i de sidste fire limier af dit indlæg dokumenterer for mig, at du i væsentlig grad er drevet af fordomme og (sagligt uunderbyggede) følelser.
  • 0
  • 0