close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Teknologi 4.0 bloghoved

Behovet for nye forretningsmodeller i fleksibel automation

Industri 4.0 er et meget diskuteret emne i industrien i denne tid, og det ser ikke ud til at blive mindre i fremtiden. Industri 4.0 er et stort emne at diskutere, og der er ofte et godt og spændende fokus på kerneteknologierne, som eksempelvis 3D-print, IoT, samarbejdende robotter og fleksibel automation.

Og netop når man snakker fleksibel automation, så giver eksempelvis fleksibiliteten, den korte omstillingstid og samarbejdsmulighederne med mennesker nogle helt nye muligheder.

Men hvilken værdi giver disse nye muligheder? Med den nye teknologi og de mange muligheder, bør vi måske gentænke forretningsmodellen omkring implementering af fleksibel automation.

Vi taber, hvis vi kun fokuserer på kostreduktion

Traditionelt har fokus været på kostreduktion i form af medarbejderbesparelser, kvantificeret ved det ingeniørmæssige begreb: tilbagebetalingstid. Det er min påstand, at hvis vi udelukkende fokuserer på kostreduktion, har dansk produktion tabt. Der vil altid være et andet sted i verden, hvor forholdene og rammevilkårene for en given type af produktion er mere økonomisk gunstige. Hvis dansk produktion i højere grad insisterer på, at fokusere på værdiskabelsen ved fleksibel automation, så har vi en unik mulighed.

En ønsket tilbagebetalingstid på eksempelvis to år er grundlæggende set et udtryk for at virksomhederne ønsker at minimere den investeringsmæssige risiko samt skabe et godt investeringsafkast på den korte bane. Hvis investeringen i en robotcelle skal være betalt tilbage i løbet af to år, altså at medarbejderbesparelsen skal modsvare investeringen over en toårig periode, er det vel et udtryk, for at risikoen skal være elimineret efter to år?

Det giver god mening, da levetiden for produkter generelt bliver kortere og kortere; dermed er det usikkert, om robotcellen kan anvendes i produktionen af morgendagens produkter. Dertil kommer naturligvis, at forbrugerne i højere grad vil have specialdesignede produkter, hvilket ligeledes bidrager til produktionsapparatets potentielt korte aktualitet. Derfor er kravet om et afkast på 100 % over to år måske ikke urimeligt, når risikoen er høj?

Kræver samarbejde og involvering fra hele organisation

Med fleksibel automation sættes risikoen i et helt andet lys. Svaret på problemstillinger som omstilling mellem produkttyper, introduktion af nye produkter, produktvariationer, ændring i produktionsbehov osv. er netop fleksibel automation.

Stor fleksibilitet, korte omstillingstider, og lave omkostninger ved omstilling betyder nemlig at risikoen for, at robotcellen forældes på to år minimeres betragteligt, idet cellen til enhver tid vil kunne omstilles til et nyt produkt, en anden proces eller skaleres efter behov. At man ved høj risiko skal kræve højt afkast, står på første side i grundbogen for investeringsteori. Fleksibel automation minimerer risikoen i investeringen, og derfor kan man tillade et lavere afkast. Fleksibel automation åbner dermed muligheden for langsigtede automationsinvesteringer, med lavere risiko.

Lavere risiko ved langsigtede investeringer er præcis, hvad dansk produktion har behov for. Teknologien er moden og hyldeklar, men den vil aldrig komme ud på fabriksgulvet og gøre gavn, hvis ikke forretningsmodellerne følger med. Vi har tabt, hvis den største barriere for implementering af ny og produktiv teknologi er gamle, støvede excel-ark, som ikke kan beskrive gevinsten af de nye muligheder.

Det er netop dette faktum, som for mig gør temaet Industri 4.0 så fascinerende; det kræver samarbejde og involvering fra hele organisationen. Fra procesoperatøren til IT-afdelingen, fra udvikling til vedligehold, fra produktionen og dybt ind i det økonomiske maskinrum.

Denne artikel er en del af Ingeniørens Automationskampagne. Læs mere her
Casper Hansen
er civilingeniør og adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Technicon. Han arbejder med bl.a hyperfleksible automationsplatforme i EU-projektet RAMPup og i MADE. Han blogger om, hvordan ny teknologi og Industri 4.0 vil påvirke produktioner og forretningsmodeller.
Kommentarer (7)

Studsede lidt over begrebet "kostreduktion" og troede det handlede om en eller anden form for diæt eller kalorie-regulering. Gætter på at der menes "cost reduction"? Altså omkostnings reduktion eller udgifts reduktion på dansk.

Ellers interessant artikel.

  • 1
  • 1

Ønske om fleksibilitet i prod. udstyret er bestemt ikke noget nyt endsige overset i dagens automation.
Problemet er bare at det øger prisen på udstyret.
Plus at man ofte ikke helt eksakt kan specificere denne fleksibilitet.
Man laver nogle smarte ting, som i virkeligheden slet ikke er så smarte imorgen.

Summa summarum er det i min optik bedre at lave udstyret så det lige præcis kan det hvad det skal nu.
Eksakt som produktionen har brug for NU.
Sker der noget nyt imorgen, laver vi en ny maskine.

  • 1
  • 1

....John Kruse, men undlader at "tommeltotte dig" :)

Du mener forhåbentligt at vi laver et nyt værktøj eller jig til maskinen.

Der er nemlig stor forskel på "et produkt maskiner", special maskiner, der er lavet specielt til en type operation og til produktionsmaskiner der netop er flexible .

Herunder under almindelige værktøjsmaskiner og deres CNC ditto til spåntagende, klippe, stanse, laserskære, svejse og bukke produktioner. Plastic og metalstøbemaskiner der derudover også beskæftiger en håndteringsrobot eller 2.

For ellers vil den tid der er brugt til at installere og lære maskinen at kende, være spildt.......vi taler om flexibel produktion hvor maskinerne indgår i symbiose med medarbejderne.

  • 1
  • 1