close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
formandsbloggen IDA blog

Der er både jobs og klima i mere pant

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen offentliggjorde i går, at der kommer pant på flasker til juice og saftevand fra 2020. Det er virkelig gode nyheder, fordi det øger vores kompetencer inden for plastgenvinding og så er det godt for klima og miljø.

Hånden på hjertet: Det er næppe nogen af os, der i virkeligheden holder af at skulle forbi flaskeautomaten, når vi er ude at handle ind. Men jeg er alligevel glad for, at miljøminister Jakob Ellemann-Jensen har skaffet flertal for, at vi alle skal have lidt mere i posen, når vi tager forbi flaskeautomaten fra 2020. Og det er der to gode grunde til.

For det første er det bydende nødvendigt, at vi lærer at genbruge flere af vores materialer. Og for det andet skaber vi en fordel på sigt for os selv og vores virksomheder ved at have restriktive regler.

Genbrug mere; fremstil mindre

Plastik bliver jo fremstillet af olie. Derfor er det en markant CO2-synder, som vi bør begrænse vores forbrug af. Omvendt er jeg ikke blind for, at plastik faktisk også kan være med til at reducere transport-vægt og madspild. Vi har brug for at omstille vores produktion, så den bliver bæredygtig. FN har sat specifik spot på problemet og gjort det til nummer 12 af deres 17 verdensmål. Vi har alle set, hvordan efterladt plastik havner på strande og i skove og havene. Og der er desværre endnu mere plastik i naturen, end det vi ser. Det havner desværre på havbunden inden i dyr, og findes tilmed i så mikroskopiske størrelser, så vi også selv kommer til at spise det.

Det er åbenlyst, at vi har brug at producere anderledes og ikke mindst genbruge det, der ellers ville være blevet til skrald. Heldigvis er det jo ikke bare surt arbejde at genbruge materialer. Der er faktisk forretning i det.

Kan en spand redde verden?

Da jeg for to uger siden åbnede Tech-teltet på Folkemødet, var jeg blevet bedt om at tage et stykke banebrydende teknologi med. Mit banebrydende produkt var en plastikspand.

Spanden var fra Schoeller Plast Enterprise, og det banebrydende var, at den er lavet af 100 % genbrugsplastik. Det er lidt af en bedrift, fordi normal genbrugsplast normalt indeholder en vis del helt nyt og ubrugt plastik.

Spanden er dog lidt et pilotprojekt, fordi det kræver en meget grundig sortering af genbrugsmaterialet, før det kan genanvendes.

Lige præcis der er en øget pantmængde en udstrakt hånd til de danske virksomheder, der arbejder på at udvikle bæredygtige plastprodukter. De efterspørger god plast at genbruge, siger Plastindustrien Ikke alt er dog fryd og gammen. Vi genbruger ganske små mængder af vores samlede plastik og der mangler især en ensartet løsning for indsamling af plast fra forbrugerne. Men det er en helt anden sag.

Her og nu synes jeg, Jakob Ellemann-Jensen har set helt rigtigt. Vi kan godt have lidt flere flasker i retur-posen, hvis det betyder et bedre klima og danske arbejdspladser. Der er lang vej, men pant på flere flasker er et godt skridt i den rigtige retning.

Thomas DamkjærPetersen
Jeg er formand for IDA. Her skriver jeg om ingeniørpolitik, mine oplevelser som formand for +114.000 teknologiske eksperter og om nye tiltag fra IDA. Følg mine tanker og stil mig gode spørgsmål på www.facebook.com/IDAsformand/

"Plastik bliver jo fremstillet af olie. Derfor er det en markant CO2-synder, som vi bør begrænse vores forbrug af."
Til gengæld importerer vi affald udefra for at holde gang i varmeforsyningen. Er det ikke lidt molboagtigt.
I øvrigt kan genbrugsplast vel også havne i naturen.

  • 5
  • 1

"Plastik bliver jo fremstillet af olie. Derfor er det en markant CO2-synder, som vi bør begrænse vores forbrug af." Til gengæld importerer vi affald udefra for at holde gang i varmeforsyningen. Er det ikke lidt molboagtigt.


Du roder rundt i "global" og "lokal"...

Produktion af plastik er et globalt problem. Det er derfor det er på FN niveau... Import af affald er lokale udfordringer, men det er nu bedre at vi importerer affald, brænder det af under ordentlige forhold, end at det efterlades på en losseplads og afdamper...

Hvis vi begynder at importerer affald fra en anden planet og brænde af her i Danmark, så er du inde på noget...

  • 3
  • 1

..men det er nu bedre at vi importerer affald, brænder det af under ordentlige forhold, end at det efterlades på en losseplads og afdamper...

Michael, du glemmer helt, at de frelste de vil have enhver forurening ud af byen, incl. alle de "helt unødvendige" osende biler.

Meeeen... pga. helt almindeligt politisk uduelighed på flere af hovedstadens rådhuse[1] etc. etc. bliver et kæmpe underskud tryllet om til forhøjet priser for forbrugerne samt til uplanlagt svineri ifm. affaldsforbrænding af udenlandsk affald[2] i selve vores hovedstad - "ih vi er så flinke hos Fona".

Hykleri + dobbeltmoral. Utallige diesellastbiler samt dieseldrevne skibe oser (NOx) når de skal derud med skrald - oser unødvendigt ud over kolossalt mange personer i hovedstaden.

De mindste dieselpartikler anses derudover for meget skadelige for luftvejene
- https://ing.dk/artikel/ny-rapport-massiv-f...
- https://ing.dk/artikel/politikere-vil-tvin...

[1] ..København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør. Amager Bakke er blot endnu en af de utallige adresser, som magteliten anvender til pottetræning af politiske dyr samt bengnaveri.
[2] ..https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hoveds...
[2] ..https://politiken.dk/forbrugogliv/art61876...

  • 1
  • 2

Det var da en absurd logik.. det svarer til at vi bør undlade at børste tænder, fordi "flertallet" alligevel ikke kan finde ud af det.. Man kunne jo også fokusere på at dem der sender plast til udlandet til genbrug, skal checke at ting går rigtigt til.. EU samarbejde på den front, ville nok gavne.. Positioner en mand fast, til at følge affaldet til de steder der er godkendt til at tage imod vores plastic til genbrug.

Medmindre, du mener at det er dyrere at holde bedre opsyn med udenlanske aftagere af skrald, end det er brænde det af istedet?

  • 0
  • 0

Pantordningen er med til at forhøje priserne og reducere konkurrencen.
Her i min kommune har vi en glimrende indsamlingsordning med kildesortering. Jeg behøver ikke pant for at sørge for at mit affald genbruges. Når alle affaldssorterer - så kan vi da droppe pant systemet helt - og få "tysklandspriser" på vores drikkevarer her (næsten).

  • 0
  • 0