close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Raket-Madsens Rumlaboratorium

Av, brug for hjælp !

Kære læsere...

Jeg skal straks beklage jeg har været væk efter centrifuge testen...

Hvis jeg en sjælden gang går i blog G-LOC, så er det normalt fordi der simpelthen er travlt, og så opstår ganske enkelt ikke det rum, hvor blogs dannes. Jeg skriver jo altid bare impulsivt, så det er ikke fordi bloggen tager rigtigt meget tid, men den kræver man sætter sig ned og reflekterer et øjeblik.

Straks efter svingturen var jeg i Aalborg og lave foredrag, så igen foredrag her i København hos Nine, og senest igen hos IDA på Kalvebod brygge. Det er fint, og det gør for RML ca. det samme som CSS gør for CS, - dækker sådan godt og vel hotel power udgifterne, så vi kan betale de faste regninger på husleje, strøm, ect.

Men foredrags aktiviteterne kan ikke dække investeringer i nyt materiel, eller udgifter til diverse nybygninger. Derfor har vi en slags "manufacturing" del, som udfører prototype arbejde for en række typisk ret store virksomheder. Den avance der kan skabes gennem de aktiviteter, kan så gå til faktisk at få bygget noget af det vi er her for.

Der er meget store udsving i cash flowet, så nogen gange vil jeg naturlig ikke være til at skyde igennem, og andre gange ser det helt sort ud. Grundlæggerne af CSS, Copenhagen Suborbitals Support, ønskede oprindeligt at deres virke kunne skabe en tryghed omkring raket aktiviteterne, og det samme var og er tilfældet med RMSG.

I 2017 ser verden dog helt anderledes ud end i 2010.

Dengang havde vi sammen oplevet at man kunne bygge en gigantisk raket, og en for sin tid, gigantisk affyringsrampe, og så lige tage sin undervandsbåd, og bugsere det hele ud i Østersøen og forsøge en opsendelse. Med et lille økonomisk skub, fra et nystartet CSS kunne vi i 2011 faktisk flyve den gigantiske raket. De mange frivillige i projektet var med et med i noget der havde verdens pressen opmærksomhed, og man skulle faktisk bare dukke og give en hånd med, så var med medejer af det hele. Det var ret euforisk.

HEAT 1X Tycho Brahe er blevet sådan en slags "danske amatørraketters svar på USA´s Saturn V"- og den alle nye raketter må måle størrelse og æstetik mod. Ligesom alle de store i denne verden måler sig mod den enorme måneraket, så måler vi danske amatører os mod 1X´s skala.

At 1X var enormt groft bygget, og havde alvorlige indbyggede fejl, men det ændrer ikke noget ved dens effekt. For vi fløj den, og de ikoniske lift off billeder har gået verden rundt.

Det var i den kontekst, CSS opstod og kunne udvikle sig frem til 2014. Vi prøvede med 2X at bygge noget tilsvarede, men nu "ordentligt" og med et langt mere avanceret fremdrivningssystem og aktiv styring. Bygningen af 2X startede i 2011, lige efter opsendelsen af 1X, og stod på i alle årene frem til 2014. Så enormt var 2X projektet, og jeg fik faktisk flere gange hård kritik for at fokusere for meget på 2X, og for lidt på de små raketter vi byggede i samme periode.

Pointen er, at skal man lave raketter "ordentligt" og på bare lidt ESA agtigt er det dyrt. Dyrt i kompetente arbejds timer, dyrt i penge, dyrt i alting. Selv efter tre års arbejde var 1X ikke god nok, og stod ikke prøven i teststanden.

Med andre ord...raketprojekterne på Refshaleøen har ramt realitetsmuren, og den eufori som eksisterede i 2009 - 2014 er erstattet af en erkendelse af hvor svært det hele er, hvis det skal gøres ordentligt.

Vi har brug for en ny historie, en ny kontekst, og heri skal findes årsagen til mit fokus på bemanding. Hvis vi bolter Peter ind i den raket, har vi definitivt et nyt album ude...og bare centrifugen er faktisk en single, som vi lærer rigtigt meget af.

Vi kører den igen næste uge - weekendens planlagte affyring er skubbet pga. vejr og en ændringer på motoren. Vi tager absolut ingen chancer med motorer til bemandet brug.

Man kan reagere på omkostningerne i tid og penge ved at bygge raketter "ordentligt", ved at trække tidsaksen ud, så den rækker hen over flere årtier. Teorien er at det må det tage den tid det tager, men fandme så er i orden, men det koster dyrt på egen motivation og på det stadige knowhow tab, som opstår når noget går meget langsomt, og skal spænde over generationer af deltagere. Men det er nok eneste mulighed hvis det skal være den avancerede løsning, til fuld pris.

Min helt personlige opfattelse er at det kan være det rigtige for nogen, og al ære og respekt, men det er ikke det rigtige for undertegnedes (u)tålmodighed.

Så jeg insisterer på at bruge enkle billige løsninger, og yderligere spare tid og penge ved at bruge raketpiloter, som vil acceptere risici. Ikke bare beregnede risici, men stort set ukendte risici - og så går den måske. Man dør i alle fald ikke af kedsomhed.

Det er groft sagt Rumlaboratoriets strategi. Like it or not, men vi har ikke et ESA budget, og vi får ikke et ESA budget, og ja det hele er tude farligt. Men vi har ikke noget valg hvis vi vil det her - og det vil vi.

Men selv den strategi koster altså penge. Jeg kan holde snorkelen lige i vandskorpen med de mange foredrag, men heller ikke mere. Investeringer og opsendelser kræver noget mere. Støtteforeningen RMSG har samlet over 300.000 kr, men pr. måned er det 5000 - 6000 kr, og det rækker ganske enkelt ikke til at drive et raketprogram for, selvom jeg selv kan dække alt det faste.

I planlægningen af opsendelserne hen over året, har vi fokuseret på at bruge vores fly som vores øjne og ører. Det er en stor fordel for os, for flyet til en pris af 135.000,00 kr gør at vi kan erstatte en radar som ville koste mindst det samme, med det menneskelige øje, fra stor højde.

Det er altså en dejlig flyver.

Jeg har betalt lige omkring halvdelen af flyet nu, men pr. 01 april skal den anden halvdel betales, ellers må vi levere flyet tilbage til sælger. Det har jeg selvsagt en plan for - vi har et major job for en kunde til noget manufacturing, som kan finansiere flykøbet. De skulle have besluttet sig i december, og betalt leveringen i februar, og vi var home safe. Men ak, kontrakter frem og tilbage, ændringer, regler, papirskubberi, - vi når det nok ikke før 01 april. jeg er sådan set ret ligeglad med160.000,00 der kommer den 2. april eller 28. juni eller noget. For dermed er det farvel til flyet, og rigtigt ærgerligt.

Lige nu tænker jeg i at sælge en andel i flyveren, eller finde en eller anden slags mirakel.

Vi har ekstremt gode erfaringer med mirakler, og man kan egentligt sige at man kan jo lige så godt tage imod miraklet skulle det komme...for alternativet er jo tabet af flyet.

Peter Madsen

Peter Madsens billede
Peter Madsen
er kunstingeniør og fortæller i denne blog om sine projekter inden for raketvidenskab, astronautik, luftskibe, undervandsbåde og talrige andre emner, han beskæftiger sig med.

Kommentarer (14)

Nu ved jeg ikke lige om andre af ingenørens læsere ligger inde med 70000 de ikke bruger, jeg gør desværre ikke. Men det er da ikke ligefrem rettidig omhu at investere i et fly du ikke har råd til?

Du kunne jo også have sparet op til flyet, det gør vi andre når der skal investeres stort. Sætte tæring efter næring. Kan du lade handlen gå tilbage? Så får du da i det mindste de 70000 du har brugt tilbage igen.

  • 10
  • 8

Peter og Co. har jo tidligere haft held med tilskud i sidste øjeblik til fartøjer, som var gode at have i forbindelse med opsendelser fra østersøen, tænk bare på Elephanten og Vostok. Begge var skibe, som virkelig var et plus ved opsendelser, og kunne bruges til at samle op, hvad som kom ned igen. Jeg tror det bliver svært at se at et ultralet fly kan bidrage på samme måde, som skibe på vandet, fly er gode i propaganda mæssig sammenhæng, med masser af fed dokumentation, men næppe som kontrolcenter på vandet.

  • 10
  • 0

Hvis det gik på samme måde med de tidligere skibe, så er det da mærkeligt at han ikke er blevet klogere og har lært af det. At stå i den samme situation flere år senere, og igen skulle gå tiggergang hos ingeniørens læsere, tyder jo på at det vil gentage sig igen og igen i fremtiden.

  • 8
  • 8