close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

AV for en åbning!

Kære læsere

Vi har gjort et fund!

Men lad os først starte ved begyndelsen...

Hvad er det egentlig faldskærmsafdelingen bruger så meget tid på, og hvorfor er det så vigtigt? Kan man ikke bare købe en gammel faldskærm, smide den i en brugt Netto-pose fra bænken ved Fakta, lægge den ind i et faldskærmsrum på raketten, og så håbe det bedste? Mnjoe, men vi ønsker jo at vores amatørastronaut skal kunne fortælle om sine oplevelser efter rumfærden, og at vi minimerer den for Nexø I så berømte aquabraking metode mest muligt. Derfor arbejder vi på at kontrollere faldskærmenes åbningsforløb bedst muligt, så vi overlader færrest mulige ting til tilfældigheder i en ellers særdeles dynamisk proces. Til en simpel genopfriskning, samt til nytilkomne til bloggen, har jeg fundet nedenstående afsnit frem fra en tidligere blog jeg har skrevet.

Et grafisk kig på udfoldelsen

Hvis man skal se grafisk på resultatet, kan man illustrere forskellene på de forskellige åbningsforløb på nedenstående måde, hvor vi forestiller os hvilke G-påvirkninger astronauten kunne blive udsat for under nogle forskellige forløb. Jeg har lavet tre eksempler på hvad en astronaut kunne opleve inde i en rumkapsel, givet forskellige åbningstider for en faldskærm. Grafen viser G-påvirkningen som funktion af tiden:

Foto: CS

Grafik: Mads Stenfatt

Rød kurve er hvis vi lader faldskærmen folde sig helt ud i et forløb på 3 sekunder. Det er ikke umuligt at det kan ske - det er nærmest lang tid, hvis man kigger på hvad der skete på Lindø, hvor vi blandt andet testede uden slider. Ved denne åbning vil astronauten, og dermed også faldskærm, liner mm. bliver udsat for godt 4,5 G.

Den grønne kurve indikerer omtrent det vi så i NJFK, hvor faldskærm/slider havde et åbningsforløb på cirka 6 sekunder. Ved at fordoble tiden det tager faldskærmen at folde sig ud har vi reduceret G-påvirkningen til under 3,5 G. Under disse omstændigheder medfører en fordobling af tiden i runde tal en reduktion i G-påvirkning på 25%.

Med den blå kurve ser vi hvordan det kunne se ud når vi reefer faldskærmen, så den folder sig ud af to omgange. Første åbning på 4 sekunder, og 10 sekunder senere til fuld åbning på to sekunder. Med det kommer vi under 2,5 G, og næsten vigtigere, så er det i et forløb vi kan styre utrolig præcist. Vi kan eksempelvis indsætte flere etaper hvis vi ønsker det, og dermed yderligere reducere den stress som systemet udsættes for.

Denne reduktion i opbremsning har selvfølgelig en omkostning, når man kigger på højde-kontoen. Nedenfor ses de samme åbningsforløb i forhold til højden, hvor vi starter ved 4000 meter øverst og stopper ved 3500 meter. G-påvirkningen går på denne graf ud af x-aksen som funktion af højden den befinder sig i. Grafik: Mads Stenfatt

Det man ser er at vi ved en kort og kontant åbning på tre sekunder kan være bremset ned på kun 150 meter. Med en åbningstid på seks sekunder vil det tage 220 meter at brænde farten af. I det to-delte åbningsforløb vil det tage 500 meter at komme til landingshastighed. Disse informationer er eksempelvis vigtige at have med i baghovedet, når man diskuterer fordele og ulemper ved et LES-system, i forhold til hvilke parametre det eksempelvis skal have opfyldt for at kunne være livreddende for astronauten. Det nytter jo ikke noget at vi designer faldskærmssystemet til at give en behagelig nominel tur ned, hvis det til gengæld vil kunne invalidere astronauten i tilfælde af en hændelse i meget lav højde.

Og her stopper mit selvcitat så...

Med andre ord kan vi selv være med til at bestemme hvor hårdt astronauten skal bremse op, og det er dét vi arbejder på at blive bedst mulige til. Med fare for at dyrke selvfedmen, så lader det til at vi trods vores genvordigheder klarer os ganske udmærket på den front. Det er i hvert fald ikke mange dage siden at jeg, på hans foranledning, havde en lang snak med en der var ansvarlig for udviklingen af faldskærmssystemet hos et professionelt rumfartsfirma. De kigger i øvrigt også snart forbi vores værksted til en mere bred snak om raketter og rumfart, hvilket vi selvfølgelig glæder os til.

faldskærmstest

Lørdag den 1. april testede vi to forskellige faldskærme. Den første var den, som skal flyve med Nexø II. Den anden var tænkt som en test af en faldskærmstype tæt på det vi mente kunne bruges til den første rumkapselflyvning. På Nexø II faldskærmen ville vi primært teste en tilføjelse der var lavet til at beskytte reefing-timer-cutteren, som er en elektronisk boks der hjælper med at kontrollere hvor hurtigt faldskærmen åbner sig. Den anden test skulle primært undersøge en mekanisk udgave af den elektroniske boks til at styre åbningsforløbet, sekundært kigge på hvordan en ring-slot faldskærm opførte sig i vores kontekst.

Nexø II faldskærmen

Vi har fløjet en del gange med denne faldskærmstype, så det var ikke med stor spænding at vi lod Ahmad forlade flyveren.

Nexø II faldskærmens åbningsforløb

Udover lommen til timeren, så havde jeg lavet, hvad jeg betragtede som en uvæsentlig ændring. Reefingsnoren der går rundt om faldskærmens åbning skal jo lukkes på en eller anden måde. Vi har tidligere lavet nogle store grove knuder, som helt sikkert holdt, men som jeg hele tiden har fundet var problematiske i forhold til et "frit løb rundt", så faldskærmen kan folde sig pænest og mest problemfrit ud. Jeg havde derfor denne gang, til samling af reefinglinen, benyttet en splejseteknik, som var blevet styrketestet til godt op over den forventede trækstyrke for reefingsnoren. Alligevel holdt denne splejsning ikke, og Ahmad fik sig en hård, uplanlagt, hurtig åbning til fuld udfoldelse. Det gav et åbningschok på over 4G. Av, og undskyld.

Foto: Ahmad Rahman

Den ene reefingtimer ses her i sin nye lomme på faldskærmen. Foto: Ahmad Rahman

Fordelen er, at dette er en fejlhændelse der er meget nem at gøre noget ved, idet den er menneskeskabt. Så nu hvor den er erkendt, gøres den ikke igen, og i skrivende stund er løsningen pudsigt nok dukket op med posten: En mindre, men samtidig stærkere line er indkøbt.

Det vigtige vi skulle teste var dog de to lommer til reefingtimerne. Og, til vores store glæde, hold de upåvirket til turen og den hårde åbning, så de er bestemt godkendt til videre brug.

Foto: Hans Jørgen Buhrkall

Faldskærmen der snart skal flyve med Nexø II under sig. Foto: Hans Jørgen Buhrkall

Ring-Slot faldskærmen

Og nu til den spændende overraskelse.

Ring-slot faldskæmens åbningsforløb

Jeg havde nemlig regnet med at den faldskærm, som vi så venligt fik doneret af Denbigh army surplus var et lille skridt på vejen til de faldskærme vi skal have på den første rumkapsel.

Nedenfor ses faldskærmen i delvis og fuldt udfoldet tilstand.

Foto: Ahmad Rahman

Reefed og unreefed Ring-slot faldskærm. Foto: Ahmad Rahman

Det viste sig dog, at vores målinger skulle gå hen og blive bedre end man kunne drømme om, og at donationen af faldskærmen skulle udgøre et stort skridt for amatørrumfarten.

Foto: Mads Stenfatt

G-påvirkningen af springeren under ring-slot faldskærmen. Grafik: Larsen & Brusgaard, som også fortjener en stor tak for deres support og donation af udstyr

Foto: Hans Jørgen Buhrkall

Ahmad under det, vi vel skal til at kalde Spica faldskærmen. Foto: Hans Jørgen Buhrkall

I 1600 meters højde kunne vi nemlig måle en faldhastighed på springeren på 10 m/s. Var han landet i faldskærmen, havde det været med cirka 9 m/s pga. den tættere atmosfære i jordhøjde.

Foto: mads

Fartprofil for Ring-slot faldskærmen indtil den blev forladt.

Dette kan vi i vores beregningsmodel overføre direkte til at vores rumkapsel vil lande med cirka 10 m/s, under tre af denne type faldskærm.

Foto: Henrik Jordahn

Faldskærmens tur, set fra jorden. Klik på billedet for at se animationen. Foto: Henrik Jordahn

Og igen har vi været ramt af det, som gør vores projekt så unikt - hjælpsomheden fra de trofaste støtter og virksomheder der så tit går ekstra langt for at hjælpe os. Denbigh Army Surplus havde nemlig været så venlige at reservere deres lager af denne type faldskærme til os, i tilfælde af at vi skulle få et positivt resultat af testen hos Center Jump.

Der er derfor yderligere to faldskærme på vej til Danmark, og når faldskærmsafdelingen er færdig med forberedelserne til Nexø II, så står den på planlægningen af en unik oplevelse; for så skal vi for første gang teste et cluster af tre faldskærme!

En anden ting der også er kommet, er en donation fra Yepzon, som leverer gsm-baserede GPS-trackere.

Foto: Mads Stenfatt

Vi har fået sponseret tre GPS-trackere til test af faldskærme

De har været så venlige at levere tre trackere, så vi er sikre på at finde alle tre faldskærme igen, efter den spændende clustertest.

Husk i øvrigt!

At vi har en Indiegogo-kampagne kørende, hvor man eksempelvis kan købe en signeret plakat med Nexø II missionen. Kampagnen findes her: igg.me/at/copsub

Foto: CS

Køb en missionsplakat på vores indiegogokampagne

Tak, som sædvanlig

Det er en dejlig ting at kunne blive ved med at sige tak.

Foto: NASA

Dette kan snart blive synet på himlen over Beldringe. Foto: NASA.

Er I nået her til, så vil I kunne konstatere at der alene i Afdelingen For Langsomt Dalende Ting modtages rigtig meget ekstern hjælp, støtte og donationer, og det er helt sikkert, at uden den hjælp og tro på vores mission var vi ikke kommet så langt som vi er i dag.

Af hjertet tak!

Jeg ved snart ikke hvad jeg glæder mig mest til, men det bliver i hvert fald en spændende sommer for min afdeling :-)

Ad astra,

Mads Stenfatt

Mads Stenfatt
er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog. Mads er ansvarlig for udviklingen af faldskærmssystemerne.

Skulle I en anden gang få brug for GPS trackere, så må I gerne kontakte os.

Vi har en person i vores forening som har bijob som systemingeniør hos et firma der udvikler og sælger GPS trackere som er weather sealed og yderst holdbare. Så måske vi kan hjælpe på det område en anden gang.

Hilsen Jeppe Nielsen, DSC

  • 6
  • 0

GPS trackere


Tak for tilbuddet. Er det de simbaserede som man kan få kontakt til, og som "ringer hjem" med sine koordinater? Eller dem der logger deres koordinater med et vilkårligt interval til senere brug? Det sidste har jeg nemlig stadig et stort behov for :-)

  • 1
  • 0

...skøn rapport fra en action-packed del af Copenhagen Suborbitlas, Mads:-) I denne linie løfter du bloggen til socialrealistisk para-poesi:

"..en brugt Netto-pose fra bænken ved Fakta.."

Er det også Spica-Ahmad der skal flyve med 3 skærme?

V
Jonas
Creative Director
Copenhagen Suborbitals

  • 4
  • 1