close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ida-bloggen bloghoved blog

Automatiseringspotentiale på 46 milliarder kroner i dansk industri

Selv om danske virksomheder generelt er godt med, når det gælder automatisering, ligger der fortsat et milliardpotentiale og venter på at blive samlet op på de danske fabriksgulve Sådan lyder vurderingen fra de mere end 600 IDA-medlemmer, der har deltaget i IDA-undersøgelsen ”Potentialer og barrierer for digitalisering og automatisering i industrien”, og som til daglig arbejder i produktionsvirksomheder.

I analysen vurderer fagfolkene, at virksomhederne vil kunne øge produktiviteten med mellem 16 og 20 %, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen, som er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under to år. Med en årlig bruttotilvækst i industrien på 257 mia. kr. i 2015 svarer det til et gennemsnitligt automatiseringspotentiale på 46 mia. kr.

Samtidig viser analysen, at investeringer i avanceret produktionsteknologi er et værn mod udflytning af produktion. Mere end hver tredje deltager i undersøgelsen svarer, at virksomhedens produktion i ”høj” eller ”meget høj” grad ville være flyttet ud af Danmark, hvis ikke der var gennemført automatisering.

Og det er en vigtig pointe – både til virksomhederne og politikerne om -, at vi skal gribe de muligheder, som ny teknologi giver for at styrke Danmark som produktionsland. Her på tærsklen til det, som nogen kalder den fjerde industrielle revolution, er det afgørende, at Danmark er i front og formår at omstille sig til fremtidens produktionslandskab, hvor automatisering og digitalisering er centrale drivere for at styrke virksomhedernes konkurrencekraft.

Teknologi gør det ikke alene

Men teknologi i sig selv er ikke nok. Det er først, når vi kombinerer den med viden om, hvordan vi udnytter den bedst, at det for alvor bliver interessant. Derfor er det vigtigt at vi som medarbejdere – på alle niveauer – sørger for at uddanne og efteruddanne os til at matche de muligheder og udfordringer, der ligger i fremtidens stadig mere avancerede produktion.

Mangel på viden og teknisk indsigt blandt ledelse og medarbejdere angives af deltagerne i undersøgelsen som nogle af barriererne for at udnytte automatiseringspotentialet. Det er derfor meget positivt, at regeringen gennem ”Partnerskabet for Avanceret Produktion” giver virksomhederne mulighed for at få større indsigt i at investere i ny teknologi gennem blandt andet udarbejdelsen af en business-case. Flere af regionerne – f.eks. Region Syddanmark – har også sat gang i initiativer, der skal hjælpe de mindre virksomheder med at få ny viden i forhold til at indføre ny teknologi. Det er meget positivt.

Nu afventer vi anbefalingerne fra det regeringsnedsatte ”Digitale Vækstpanel” her til foråret. Vi håber, at der kan komme politisk flertal for nogle af panelets forhåbentlig relevante anbefalinger til, at Danmark og de danske virksomheder kommer sikkert ind i den digitale tidsalder.

Per Diget
​I denne blog leverer IDA nye perspektiver på samspillet mellem teknologi, forretning og mennesker. Hvordan sikrer vi os, at de nye teknologier vandrer helt ud i de små og mellemstore virksomheder? Per Diget er formand for IDA's Erhvervs- og Vækstudvalg og formand for IDA på Fyn. Han er en af flere skribenter på denne blog.
Kommentarer (7)

Et automateseringspotentiale på 46 milliarder med en tilbagebetalingstid på 2 år. Betyder det, at der skal investeres for 92 milliarder for at indfri potentialet?
Dækker den beregnede investering alene investeringen i teknologi, uden hensyn til implementeringsomkostningerne for teknologi alene gør det ikke.
Produktivitetsstigningen på 18-20% er det for hele viksomheden eller kun for de automatiserede processer?
Er beregnigerne lavet på business-cases på samme måde som i finansministeriet? Digitaliseringsstyrelsen har f. eks. Ikke været i stand til at indfri de lovede besparelser.
Region Hovedstadens nye IT system har efter et år ikke øget produktiviteten.
Vi har i offentligheden været vidne til flere store digitaliserings katastrofer forde der er for meget skrivebordsarbejde i business-casene.
Ny teknologi er et af tiden buzzwords, men digitalisering i sig selv giver ikke nødvendigvis bedre produkter til kunderne. Eller er ny teknologi nye uafprøvede fremstillingsprocesser/ny maskiner?

  • 0
  • 0

” Mangel på viden og teknisk indsigt blandt ledelse og medarbejdere angives af deltagerne i undersøgelsen som nogle af barriererne for at udnytte automatiseringspotentialet.” Hvordan er det med ”fagfolkenes” viden og insigt i ledelse, medarbejdere og kunder/marked? Er fagfolkene rene tekniknørder, der viderefører digitaliseringens buzzword?

  • 0
  • 0

.......successer med IT er der al grund til at være ret skeptisk over for statslige anbefalinger og resultat beregninger.

IDA har lavet en omfattende analyse hvor det antydes at produktiviteten kan hæves 15-20%......( citat fra analysen) ....hvis:

"De væsentligste barrierer for automatisering vurderes at være mangel på tid til at gennemføre investeringen og implementere ændringerne i produktionsprocesserne.

Mangel på viden og teknisk indsigt blandt både ledere og medarbejdere samt mangel på kapital udgør også en barriere.

Det kan virke paradoksalt, at der på den ene side gives udtryk for, at der mangler viden blandt ledere og medarbejdere, mens virksomhederne ikke synes, at de mangler adgang til vidensinstitutioner eller uafhængig rådgivning.
Mangel på ingeniører, IT-specialister og andre typer af kvalificeret arbejdskraft er også barrierer, der ligger relativt højt på listen over barrierer.

Og så skrives der guddøde mig :"Mindre afhængighed af arbejdskraft" !!!!

Her skal man lige gøre sig klart at robotter ikke er en entydig størrelse. Der er håndtering, udtagning, sortering, montering, færdiggørelse m.m. der erstatter personer med kedeligt, nedslidende og farligt arbejde. Og hver eneste skal man lære at programmere, med mere eller mindre venlige systemer, hvor kommafejl kan give de mærkeligste uønskede reaktioner.

På DTH lavede man en autokollimator i begyndelsen af 1960erne ( en forløber af lazeren) til at mærke stålplader op med i den store hal på Refshaleøen.
Den var monteret på kranen 65 meter over gulvet. Jeg var lærling den gang og hjalp førstemesteren og civilingeniør senere professor Chr.Boe oppe på et 70 meter højt stillads med at montere den.

Da det var sket gik vi ned for at spise frokost. Chr Boe aftalte med B&W mesteren at han skulle prøve programmet af, mens vi var væk. Da vi så spiste hørte vi et enormt brag og vi blev bedt om at forblive i kantinen. Vi hørte så politi og ambulancer.
Der var sket det, at mesterren havde kørt med kranen og havde fundet den så interessant at han ville prøve engang til. Til hans store overraskelse, kørte kranen den modsatte vej og ind i stilladset og væltede det. Årsagen var at kranen var lidt sløv til at bremse og havde passeret nulpunktet på kranbanen og da den fik en køre ordre så kørte den den modsat fordi man ikke havde forsynet programmet med et stop for at overtræde nulpunktet. Heldigvis blev ingen skadet.

  • 0
  • 1