Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
bloghoved automation

Automation skaber jobs

Lige siden den første industrielle revolution for nogle hundrede år siden, har der været en, til tider heftig diskussion omkring et helt centralt spørgsmål:

Skaber industriel produktion – og hermed automation og robotteknologi – arbejdspladser, eller reducerer automation jobs?

I sig selv en spændende diskussion, som jeg vil forsøge at belyse så objektivt som mulig i dette og i kommende blogindlæg.

Det handler om produktivitet

Grundlæggende handler det om at industriel produktion, maskiner, robotter og automation, fjerner den centrale begrænsning som den menneskelige krop har i forhold til fysisk styrke og udholdenhed.

Illustration: Privatfoto

Det ses ganske tydeligt i landbrugserhvervet, hvor behovet for menneskelig arbejdskraft jo er reduceret betydeligt, hvilket medfører at produktiviteten inden for landbrugserhvervet er steget markant de seneste årtier.

Dette har igen motiveret til en folkevandring fra land til by, med tilhørende affolkning af landsbyerne, der jo netop opstod for at kunne huse den store landbefolkning med tilhørende håndværkserhverv.

Folk er søgt mod byerne og mod de industrielle arbejdspladser.

Folk har opkvalificeret sig I forhold til de jobs som opstod I byerne.

Klassiske økonomiske sammenhænge – dengang og nu

Ud fra en klassisk økonomisk betragtning, er der en sammenhæng mellem virksomhedernes produktivitet, og virksomhedernes relative behov for menneskelig arbejdskraft.

Samtidig er der en sammenhæng mellem samfundets købekraft (markedets størrelse), og antallet af beskæftigede mennesker (jobs) samt deres lønniveau.

Endelig er der en sammenhæng mellem mængden af produkter virksomhederne kan producere (udbud) og det behov (efterspørgsel) der genereres via salg og markedsføring, samt selvfølgelig det prisniveau som produkterne sælges til (har vi råd til at købe dem?)

Det er selvfølgelig en kompleks sammenhæng med mange variabler, men ikke nogen ny sammenhæng.

Se denne tidstypiske amerikanske film fra 1940’erne, der ganske tydeligt (og simplificeret) fremhæver de grundlæggende problemstillinger omkring produktion og automation, både dengang og nu.

Disse sammenhænge skaber selvfølgelig dynamik i vores samfund, både fordi arten (kravet til vores kvalifikationer) og den geografiske placering af arbejdspladserne (kravet til vores mobilitet) ændres hele tiden.

Dette både indenfor lokalsamfundet, indenfor vores land og ikke mindst mellem vores lande.

Også i et internationalt perspektiv ses, at når lande industrialiseret, så stiger produktiviteten og dermed også konkurrenceevnen og dermed igen vækst og velstand.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft (?)

Dette er et ofte hørt udtryk og det dækker vel primært netop over det faktum, at vores kvalifikationer og mobilitet er udfordret.

Min påstand er, at vi indtil videre har været i stand til, at fastholde en vis sammenhæng mellem vores virksomheders produktivitet og dermed vores samfunds vækst, og behovet for en tilsvarende velkvalificeret og mobil arbejdsstyrke.

En balance der dog kun fortsat kan opretholdes, hvis vi både har fokus på vores konkurrenceevne via løbende produktivitetsforøgelser i vores produktionsvirksomheder ved hjælp af automation, og en løbende massiv investering i grunduddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse af os alle sammen.

Et fælles projekt

Jeg har tidligere her på denne blog beskrevet hvordan nationer og overnationale sammenslutninger, lokale og internationale interesseorganisationer, alle arbejder på at fremme den industrielle produktion indenfor deres respektive interesseområder.

Det er selvfølgeligt vigtigt at vi ser tingene fra alle vinkler, og at alle kommer til orde og bliver hørt.

Ligeledes er det interessant at se tingene i et historisk og internationalt perspektiv.

Se denne videofilm fra 1950’er, hvor Walter Reuther der var fagforeningsleder i den amerikanske automobilindustri, interviewes om automations påvirkning på hans medlemmers interesser.

På mange måder en meget interessant film, som vi også bør kunne relatere til i dag.

Automobilindustrien har altid været langt fremme, og har altid været den drivende kraft indenfor innovativ industriel produktion med et højt automationsniveau, så måske er filmen stadig mere aktuel end de fleste af os går og tror.

Også i dagens Danmark er fagforeningerne en central del af dialogen.

Dansk Metal er bl.a. meget aktive i debatten omkring brug af automation og robotteknologi i den dansk industri.

Kompetenceløft vs. Indvandring / udflytning

Tager vi udgangspunkt i, at automation og robotteknologi faktisk både fastholder og skaber højteknologiske industriarbejdspladser og andre vidensarbejdspladser i dagens Danmark, er vi tilbage ved det centrale spørgsmål omkring mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Hvad nytter det, at vi sikrer rammevilkårene for en fortsat stærk dansk industriproduktion, hvis vi ikke kan skaffe den nødvendige kvalificerede arbejdskraft.?

Mange økonomer, virksomheder og interesseorganisationer henviser til faren for, at industriel produktion og udvikling igen flytter til udlandet.

Ikke grundet høje omkostninger og lav produktivitet, men netop på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Ligeledes skal diskussionen omkring behovet for kvalificeret udenlands arbejdskraft ses i denne sammenhæng.

For få unge mennesker vælger vores branche

Igen må vi ikke glemme vores fælles ansvar for, at motivere unge mennesker til at tage en uddannelse, der kan bidrage til dansk industris fortsatte mulighed for at kunne operere i Danmark.

Er der også en sammenhæng mellem produktivitet og arbejdspladser i fremtiden?

I den digitaliserede verden - som vi allerede delvist lever i - vil automation og robotteknologi ikke kun være i stand til at erstatte menneskenes muskler, men også i stor grad menneskenes hjerne.

Vi står derfor overfor helt nye muligheder og udfordringer i den digitaliserede verden.

Vi skal altså passe på med kun, at kikke på fortidens erfaringer ud fra nutidens teorier, vi skal se anderledes på rigtigt mange ting.

Det er ikke nødvendigvis negativt, det er blot anderledes.

Disruptive Innovations vil i denne sammenhæng både være en trussel og en mulighed.

Et spændende tema som jeg vil tage op i denne blog ved først kommende lejlighed.

Dansk Automationsselskab (DAu)

I DAu har vi den grundholdning at automation skaber jobs.

Dette sker via løbende produktivitetsforbedringer i vores virksomheder, der dermed bliver konkurrencedygtige og skaber vækst i samfundet.

Det er jo kun når væksten i BNP er større end produktivitetsstigningen, at der i en alt andet lige situation, skabes nye arbejdspladser.

Vi ved også at dette sker i en kompleks sammenhæng, hvor arten af jobbene er under konstant forandring og hvor kravene til vores kompetencer stiger.

Det er der ikke noget nyt i, blot sker det med stadig stigende hastighed og dynamik.

Det er en situation som vi som privatpersoner, som virksomheder og som samfund skal tage meget alvorligt.

Illustration: Privatfoto

Læs mere om DAu på vores hjemmeside og på LinkedIn.

Frank Faurholt er formand for Dansk Automationsselskab (DAu), en non-profit organisation, der samler hele automationsbranchen, både brugere, leverandører, uddannelse og forskning. Han er også salgsdirektør i Siemens Industry og har mere end 25 års erfaring med automation og industriel it.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skulle nogen undre sig over, at der er 2 indlæg på ingeniørens hjemmeside med næste samme overskrift fra undertegnede, skyldes det at der åbenbart er tekniske problemer med det første.

  • 0
  • 0

Jeg er bekymret for om mennesker kan nå at omstille sig i takt med at virksomhederne skifter jobs til maskiner og opretter nye anderledes jobs. Mængden af automation lader til at ske hurtigere og hurtigere. Den digitale automation er også på vej med syvmileskridt og lader til at accellere med større hast end før pga gennembrudene i kunstig intelligens.
Resultatet vil sandsynligvis være at flere og flere af ressourcerne samles hos dem der ejer robotterne og nu hvor de ansatte ikke er nødvendige går pengene i højere grad til virksomhedsejerne. Det betyder øget forskel på de rige og resten.
Open source er måske en redningsplanke for IT-arbejderne fordi det tillader at bruge de samme værktøjer som virksomhedsejerne, men vi kan jo ikke alle være IT-arbejdere.
Så hvad er løsningen hvis der om ti år er 10% arbejdsløse? om 20 år 25%?
Omfordelingensproblemet er mindre i Danmark, men det kan virkelig blive en udfordring - når der er 25% arbejdsløse kan man jo godt droppe at finde job til de mest uegnede. Hvad gør man så? højskole ophold? Kan man videreuddanne en 55 årig postarbejder til matematiker? Hvem skal betale for ham hvis man kan? Kan vi bruge det til at skabe en ny guldalder i forskning og kunst?
Hvad med 3. verdenslande? Må de lukke for import/eksport for ikke at blive udkonkurrede af industrilande. Afrika har set problemet med billigere kyllinger fra EU end de selv kan producere.

Beklager de mange spørgsmål (hvoraf nogle er retoriske). Jeg tror det bliver en af vores største politiske udfordringer.

Pascal

  • 3
  • 0

Hvad med 3. verdenslande? Må de lukke for import/eksport for ikke at blive udkonkurrede af industrilande. Afrika har set problemet med billigere kyllinger fra EU end de selv kan producere.

Her i EU kan vi kun konkurrere, ved at have høj automation. Alternativet til automation, er at jobbene går til lavt-løns lande.
Høj automation øger ofte produkternes ensartethed og kvalitet, hvilket giver bedre holdbarhed, og større tilfredshed hos kunden. Dette medfører mindre miljøbelastning, da færre produkter kasseres, fordi de er ubrugelige.

Ser vi globalt på automatisering, så medfører det muligvis færre arbejdspladser, da færre jobs ender i Kina. Kina automatiserer også, og her kan det måske medføre færre jobs.

I mange tilfælde medfører automation større produktionskapacitet og lavere pris, hvilket muliggør flere kunder. Stor ensartethed kan også medføre reduceret materialeforbrug, og bedre økologi. Den større produktion, giver flere kunder, såfremt markedet ikke er mættet - og det kan medføre flere jobs.

Et problem ved automationen er omkostningerne til "robotter". Ofte, sættes omkostningerne tæt på de udgifter, der er ved at lave jobbet manuelt - naturligvis lidt lavere, så det netop betaler sig, at købe robotter. I så fald, kan det medføre der mistes arbejdspladser, da de økonomiske ressourcer flyttes til robot industrien, og anvendes på lønning/udbytte, til kun få mennesker. Placeres højtlønsjobs i lande som Danmark, med høj skat, så fordeles ressourcerne af staten, hvilket fordeler pengene, og giver anledning til øget købekraft, og større indtægt.

Under alle omstændigheder, tror jeg robotter medfører, at vi kan ændre samfundet, så vi får kortere arbejdstid, og mere frihed. Det behøver ikke, at være en ulempe.

Mange af samfundets jobs, har noget med mennesker at gøre, og påvirkes ikke af antallet af robotter. Måske øges endog samfundets behov for sagsbehandlere, hvis antallet af jobs i industrien reduceres.
Større automation, kan derfor nemt vise sig, at give flere jobs til "kvinder".

  • 0
  • 0

Kun et fåtal af vores jobs i Danmark er indenfor produktionen, og indenfor den del af produktionen som kan automatiseres.

Selvom jobs'ene flyttes ud af landet, eller automatiseres, er der stadigt nok at lave.

En stor del af Danmark, er offentligt ansat. Vi har mange administrative jobs, økonomijobs, og service jobs. Der er regnskaber der skal passe. Salgsundersøgelser og reklamer. Selvom produktionen sendes ud af landet, er meget tilbage.

Jeg tror vores største problem er, hvis virksomhederne gør som COOP: Flytter økonomiafdelingen ud af landet, fordi Danmark er for dyrt, når der skal lægges budgetter.

  • 0
  • 0

En stor del af Danmark, er offentligt ansat. Vi har mange administrative jobs, økonomijobs, og service jobs. Der er regnskaber der skal passe. Salgsundersøgelser og reklamer. Selvom produktionen sendes ud af landet, er meget tilbage.

I Schweiz uddanner de langt flere folk i erhvervsuddannelserne - og færre på universiteterne (og af dem på universiteterne flere ingeniørere og teknikkere end humanister). Det har bla. resulteret i at mange industrijobs er blevet i landet - og der ikke sker nær samme brain-drain til østen.
I Danmark uddannes flere på lange universitetuddannelser - men kun til papir-skubber jobs i staten... papir-skubber jobsne er så også forsøgt automatiseret indtil flere gange (polsag, amanda, udbetaling-danmark, mfl) - men så længe vi fastholder centraliseringen/burekratiet så har vi jo også brug for en hær af offentligt ansatte.

  • 1
  • 1

Hej Pascal

Ja, der er dynamik I temaet og processen.

På den ene side kan man jo hævde at arbejdsmarkedet de seneste 200 til 300 hundrede år har været i forandring.

Produktivitetsløftet i landbruget har ændret vores samfund fundamentalt fra et landbrugssamfund til et industrisamfund.

Der er altså ikke noget nyt i at tingene ændre sig, det nye er at hastigheden hvormed det sker ikke mere er lineær men nu ofte eksponentiel.

Det giver helt sikkert store udfordringer, men også store muligheder for dem der griber chancen.

Jeg vender tilbage til dette i et kommende indlæg.

  • 0
  • 0

@ Frank Faurholt

Der er altså ikke noget nyt i at tingene ændre sig, det nye er at hastigheden hvormed det sker ikke mere er lineær men nu ofte eksponentiel.

Jeg mener, at Pascals vigtigste pointe er, at man er ved at nå nogle, i et historisk perspektiv ukendte, mætningspunkter. Jeg formoder de både optræder på ressurse- og afsætningssiderne for industrien. Det du selv implicit omtaler er, at der ikke sker noget nyt, men at det bare sker accelererende; hvilket heller ikke er nyt set i forhold til udviklingen de seneste 200 til 300 år.

  • 0
  • 0

Hej Morten

Min pointe med at referere til overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund, er at her skete der en kæmpe ændring af det danske samfund.

Industrisamfundet er jo bestemt heller ikke en konstant størrelse, men under fortsat hastig forandring.

Nogen vil jo nok hævde, at vi ikke mere lever i et industrisamfund, men i et servicesamfund, eller et videnssamfund.

Min pointe er også, at alle større skift sker, når ny teknologi (disruptive innovations) ændre vilkårene hhv. mulighederne.

Vi står med digitaliseringens og globaliseringens muligheder, nu helt sikkert over for et kommende paradigmeskift.

Og ja, der er bestemt historisk ukendte mætningspunkter i horisonten.

Men det jo bestemt ikke at udviklingen – på godt og ondt – stopper.

Uanset hvad, må vi forholde os til fremtidens muligheder og trusler.

Se også http://www.forstaafremtiden.dk/

  • 2
  • 0

Hej Frank,

Overgangen fra landbrug til industri til videnssamfund har været glidende og er sket over mere end 100 år. Jeg mener ikke der var nogen af overgangene, eller rettere overlappene, mellem dem, der skete abrupt på grund af mætning; det var bare udvikling, udnyttelse og optimering. Problemet idag, mener jeg, er at de globale, velhavende samfund har vanskeligt ved at erkende at vi styrer mod mætningspunkter af flere forskellige slags, som, netop på grund af forsinket erkendelse, kan gå hen og gøre et paradigmeskifte påtvunget og abrupt.

Det helt store problem er så, at vi ikke rigtig har noget paradigme at skifte til, når den tid kommer.

  • 0
  • 1

...fandtes job til alle der bare havde IQ til at betjene en kost.
Sådanne jobs findes ikke længere.
- Og endnu mindre i fremtiden.

Mennesker uden evnerne til at udfylde de tilgængelige jobs, eller evnerne til at tilegne sig de nødvendige færdigheder, er blevet uforskyldt arbejdsløse.
Som kravene til færdighederne med tiden øges, vokser også mængden af mennesker som ikke evner at leve op til kravene.

Det er på høje tide vi beslutter hvorledes vi håndterer, at en større og større del af borgerne i samfundet er uforskyldt uden for arbejdsmarkedet, uden det skaber en stadigt voksende underklasse.
- Jeg synes de foreløbige tegn skræmmer!

  • 5
  • 0

Det er sprogligt sikkert helt "lovligt", men det skurrer altså fælt i mine ører.
Jeg ville gerne kalde det for "automatisering"!

  • Well!.......
  • 1
  • 0

Jeg fornemmer at termen "automation" dækker over fagområdet og er betegnelsen for dets tekniske domæne, mens "automatisering", efter verbet "automatisere", er processen man gennemgår for at gøre noget "selvkørende". Er der nogen der har noget konkret etymologiske eller lingvistisk på dette?

  • 0
  • 0

Mennesker uden evnerne til at udfylde de tilgængelige jobs, eller evnerne til at tilegne sig de nødvendige færdigheder, er blevet uforskyldt arbejdsløse.
Som kravene til færdighederne med tiden øges, vokser også mængden af mennesker som ikke evner at leve op til kravene.

Det er på høje tide vi beslutter hvorledes vi håndterer, at en større og større del af borgerne i samfundet er uforskyldt uden for arbejdsmarkedet, uden det skaber en stadigt voksende underklasse.
- Jeg synes de foreløbige tegn skræmmer!


Det er intet problem, at give jobs til personer med manglende kvalifikationer. De kan altid ansættes i staten. Der er også plads i ministerier.

Det virkelige problem, er at finde jobs til ærlige og dygtige ingeniører.

Kender en på kontanthjælp, der fik at vide, at han skulle tage et job hos dyp i Dyrups, som de kunne tilbyde. Da han mødte op, var han lidt overrasket over, at de ønskede ham: Med hans ingeniørbaggrund, og deres lugt... Og, ganske korrekt, han blev sendt direkte hjem igen. En anden af mine bekendte blev fyret, da han i et praktik job bestilte det lovbefalede udstyr til virksomheden. Det var de ikke interesseret i at betale for.

  • 0
  • 3