Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Australsk lydperle

Tak til min navnebror Kurt Poulsen for at have tippet mig om et lille fint lydredigeringsprogram fra Down Under. Wavepad er navnet på softwaren, som Kurt Poulsen og hans gymnastiklærer-datter med behov for redigering af musikrepertoiret, har haft god nytte af.

Kurt Poulsen skriver blandt andet: "..... Wavepack har nogle features som "Audacity" mangler, nemlig hurtigspoling i lydfiler. Programmet er samtidigt godt gennemtænkt med hensyn nemt brugt og er ikke så "teknokratisk" som Audacity. Det er min datter der har sat mig på opgaven at finde et sådant program, hun er gymnastiklærer og har desuden nogle gymnastikhold i sin fritid og der går det ud på at klippe og klistre fade ind og ud m.m. af musikstumper til deres serier og kun havde virkelig svært ved at "elske" Audacity."

En hurtig download og afprøvning via http://www.nch.com.au/wavepad/ får mig til at give familien Poulsen ret. Det er en lille fin perle af et lydprogram. Det besidder alle basale redigeringsfunktioner og rummer et pænt arsenal af effekter.

En af de helt fine faciliteter er den modulære facon, som programmet er opbygget på. Efterhånden som man går i gang med at indlæse lydfiler i formaterne mp3, shn, flac og andet, sørger Wavepad for at hente de relevante lyd-codecs via internettet og installerer dem automatisk. Det er elegant på en meget sjælden måde.

Men lydfesten stopper ikke her, en række ekstramoduler, som tilføjer udvidede optagefunktioner, brænding af cd'er og ripping af cd'er kan søreme også downloades gratis fra det australske firma. Retfærdigvis skal det nævnes, at virksomheden sælger en professionel udgave af lydeditoren med udvidede funktioner. Kurt Poulsen peger på en lille ekstramulighed, som kan være af interesse for brugere med lyst eller behov for at optage telefonsamtaler. Han skriver: "Optagelser kan være voice aktiveret som bl.a. kan bruges til at logge telefonsamtaler (jeg producerer en lille professionel enhed der sættes i telefonledningen der kan tilkobles til lydkortet for ind eller afspilning i min lille butik LH Mobilradio A/S)"

Tak til Kurt for hans fine bud på et gratis lydprogram. Har du lignende favoritter, så del dem med os andre her.

/kurt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg laver lidt lokalradio-montager og er rigtig glad for Acoustica MP3 Audio Mixer. Der findes sikkert bedre programmer til at mixe rave-hits, men jeg synes dette er nemmere end Audacity når der skal lægges musik mellem nogle indslag.
Det er ganske vist ikke gratis, med 24,95$ har de fleste vel råd til.
Hent en prøveversion på http://www.acoustica.com/mp3-audio-mixer/i...
Torben

  • 0
  • 0

En bruger har advaret om at Wavepad efter 14 dage ikke længere skulle være i stand til at optage lyd. Da jeg selvsagt ikke har prøvet softwaren sålænge, og da det ikke angivet som en af features, der forsvinder, spørger jeg andre brugere om de eventuelt kan be- eller afkræfte dette.

Hvis programmet handicappes radikalt efter 14 dages brug, er det jo et trialware-produkt snarere end freeware, som bemeldte bruger så rigtigt konstaterer.

Anyone?

/kurt

  • 0
  • 0

Med hensyn til at WavePad ikke kan optage efter 14 dage så er det ikke korrekt. Se selv hvad der står på FAQ siden hos NCH http://www.nch.com.au/wavepad/faq.html#ABA

Det er derimod følgende advanced features der kun er åbnet for i 14dage:

"A number of professional tools for WavePad are only permanently available for WavePad if you have purchased an upgrade to WavePad Master's Edition. These features include the batch file processor, keyboard macros, projects, bookmarks, regions and the region assembler"

Man kan også sætte PC uret de 14 dage frem, og se hvilke informationer der kommer frem på skærmen.
De forskellige ekstra utilities er 14 dage prøveversioner bortset fra Express Burn der kører videre i en freeware version. Man behøver ikke at installere disse utilities og bliver også spurgt om man vil under installationen af WavePad.

Venlig hilsen
Kurt Poulsen

  • 0
  • 0

Det er muligt, at programmet kan nogle småting, som Audacity ikke kan, men til gengæld virker sidstnævnte også under Mac og Linux. Fremtidens program, altså ;-)

  • 0
  • 0