Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Audi(di)oti

Jeg fik et link idag til endnu en audiofil idioti.

I kan selv grine af hvorfor dette er fuldstændigt idioti.

Men da vi sikkert har nogle audiofreaks blandt læseren vil jeg stille et relevant spørgsmål:

Højtalere har et magnetfelt og en spole der bevæger sig deri på grund af det påtrykte elektriske signal.

Imidlertid er magnetfeltet i en spole og dermed den resulterende kraft, proportionalt med strømmen igennem spolen, ikke med spændingen der påtrykkes spolen.

Det er en helt triviel modifikation at bygge en almindelig forstærker om, således at det er strømmen og ikke spændingen der følger musiksignalet.

Det er 20 år siden jeg lavede den modifikation i min Tandberg forstærker (med tilhørende forsimpling af mine Rauna Njords delefilter) og lyden bliver tydeligt mere præcis af, jo dybere frekvens, jo størrere forbedring.

Hvorfor roder audiofiler ikke med den slags basal fysik, istedet for alle disse woodoo tiltag som man fysisk kan beregne vil være uden effekt ?

Eller er der kortere fra audiofili til jordstråler end vi plejer at antage ?

  • phk*
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Din link er vel et fint apparat til noget af det der dunk dunk dunk musik der (skal) serveres med atomisk præcision af et forprogrammeret keyboard :-) Ellers vil jeg kun give dig ret mht strøm versus spænding. Der er bla High fidelity's gamle EMK konstruktion med en analog model af højtaler.

  • 0
  • 0

Tjaah, Jeg har ikke nærstuderet linket så grundigt, men det er jeg nok ikke den eneste der ikke har  Nu er det jo ikke ligefrem muligt at tilslutte højtalere til den omtalte box. Faktisk kan den vist ikke forstærke noget som helst. Produktet ligner bare en sindsyg præcis clock-generator.OG, audiophiler påstår at kunne høre jitter, så i en verden hvor alting bliver mere digitaliseret, er det jo nødvendigt med ret stabile clock-referencer. Eksempel:Din DVD sender lyden ud på S/PDIF med intern clock på 192,01 kHzDin surround modtager modtager signalet og sender det til sine interne DAC's med sin interne clock på 191,99kHz

  • 0
  • 0

Jørgen,Det er sendersiden der styrer samplefrekvensen, så din surround modtager vill også køre 192.01 kHz. Poul-Henning 

  • 0
  • 0

Jens Fr.dalsgaard Nielsen skrev:Der er bla High fidelity's gamle EMK konstruktion med en analog model af højtaler.

  • 0
  • 0

Efter min mening er der da noget godt ved interessen for Audiofili, Jordstråler, "det alternative", Religion, CO2 udledning e.t.c: Det viser at vores civilisation helt klart har løst problemerne relateret til de lavere lag på Maslov's behovspyramide. Så nu har folk har tid til at opfinde nogle nye og kaste sig over dem i stedet for at grubbe rund efter mad til de 6-8 overlevende børn som i "de gode gamle dage";-)

  • 0
  • 0

Frithiof, Så god er DCF-77 nu ikke når signalet endelig når helt herop på vores breddegrader. men du kan få en vejrudsigt samtidig, det kan kun de færreste rubidium standarder :-)  http://www.meteotime.com/web/ Poul-Henning 

  • 0
  • 0

Hej. Uden at være særligt meget inde i strømdrift af dynamiske højtalere så tror jeg du tager fejl. Når man designer en højtaler (incl filter) så tager man udgangspunkt i at den drives af en spændingskilde. Jeg vil tro at man ændrer egenskaber for enheder+filer+kasse når man driver systemet med en strømkilde.Så det kan godt være at du bedre kan lide "lyden" af strømdrift, men det er ikke pga strømdriften som sådan, men pga de ændrede egenskaber for det elektromagnetiske system.Jeg er på usikker grund her, så ret mig endelig hvis jeg tager fejl. Mvh

  • 0
  • 0

Troels,Det siger sig selv at vi er ude marginalerne, for et ordentligt forstærker/højtaler system lyder jo faktisk nogenlunde ordenligt.Det jeg opponerer imod er, at man fifler rundt med ting som størrelsen og retningen af kobberkrystallerne i kablet eller giver køb på korttidsstabilitet til fordel for langtidsstabilitet i clocksignalerne, når man i snart 50 år har vidst, at det svageste led i kæden er højtalerne.Mht til strømstyring, så er det rigtigt at delefiltre og kabinetter er kompenserende for de skavanker som spændingsstyring medfører, men burde en rigtig lydentusiast så netop ikke eksperimentere med den slags ting ? Det er vel bedre at fjerne skavanken end at kompensere for den ? Ikke mindst når den eneste forskel det gør i forstærkeren er en enkelt modstand ekstra ?Den gang jeg rodede med Hifi, da handlede det om fysikken og elektronikken i lydgengivelse, fra mikrofonplacering til FM modulation på magnetbånd (HiFi VHS), idag ser det hele ud til at handle om krom, blå lysdioder og overtro... Grunden til at det interesserer mig er, at hifi er (var ?) en glimrende indfaldsvinkel til elektronik og, nu om dage, DSP teknikker Hvis ungerne nu om dage tror at HiFi handler om hvor mange kilo kobber der er i kablerne, så har vi mistet endnu en af de fodstier der har bragt så mangen ung mand til Lundtoftesletten i tidens løb... Poul-Henning  

  • 0
  • 0

Du har selvfølgelig ret Troels, systemet bestående af delefilter + højtaler er bygget til en spændingskilde, så det er ikke nok at ændre forstærkeren. Man bliver nødt til at redesigne i hvert fald dele filtre for at det kan lade sig gøre.En anden mulighed, som jeg har overvejet er at lave regulerings systemet med feedback fra selve mekanikken i højtaleren. Det er jo mest aktuelt med basenheder.-Jørgen 

  • 0
  • 0

en hurtig een :-) monter en dome tweeter inde i bas kassen. Det er en ganske fin transducer til de lave frekvenser.Reguleringen er en helt anden sag -;-) Jens 

  • 0
  • 0

Blot en lille kommentar til det anvendte sprog.Selv om mange af skribenterne har gået på Lundtoftesletten, så har vi på dansk et begreb, som ikke findes på det fremherskende sprog inden for lærebøger i elektronik. Fænomenet findes også på tysk og kaldes for sammensatte navneord. Spørgsmålet er så hvordan man skal behandle engelske ord som er optaget i det danske sprog. skal det behandles som på engelsk eks. dome tweeter, eller skal det behandles efter de danske regler og bliver således til en "dometweeter"?Et er sikkert. Jeres indlæg bliver lidt lettere at læse såfremt de kun skrives på enten engelsk eller dansk.   

  • 0
  • 0

Det lyder helt rigtigt at sammen satte ord gør indhold et lettere at læse ;-) sorrymvh Jens 

  • 0
  • 0

Jeg fandt min gamle Ogata bog om reguleringsteknik i går - der er et afsnit om elektromekaniske transducere. Nå, men: I princippet burde det være nok at måle strømmen og spændingen direkte på højtaleren og aflede position og hastighed på membranen derfra. Når man alligevel har fat i en DSP kan man lige så godt kyle delefilteret ud også og lave det hele i DSP'en - een DSP + forstærker til hver enhed koster nok det samme som filterer med den pris på kobber som Kina har presset det op til!

  • 0
  • 0

Fritjof, du har ret og PH er for skråsikker. Du kan ikke bruge signalet direkte pga udbredelsens indflydelse som PH nævner. Men DCF77 har en nøjagtighed på 10exp(-12) over ét døgn og 2x10exp(-13) over 100 døgn. Så du kan faselåse en krystalosc. til DCF77 og få en faseren og bom-stabil "atom-reference" ud af det. Rubidium og Cesium standarder styrer jo også normalt en krystalosc. for at få god korttids-stabilitet (faserenhed). Jeg ved, at ESA under IUE programmet benyttede DCF77 på jordstationen i Villafranca i Spanien til at justere stationens rubidium standarder med - noget med at justere et magnetfelt så vidt jeg husker. Og hvis det kan gøres i Villafranca, så kan det også i DK.

  • 0
  • 0

Poul-Erik,Der er mere end en faktor ti til forskel på rubidium og kvarts flicker-floors beliggenhed.DCF77 er glimrende til at styre Rb og Cs med, men kvarts har simpelthen ikke den nødvendige stabilitet til at man kan nøjes med en 24 timers integrationsperiode.Selv ikke den dyreste ovnstyrede kvarts oscillator jeg har i mit lab, en håndbygget IsoTemp 107, kan styres af DCF77, mens min billigste rubidium klarer det fint."Allan Variance" er et godt søgeord for at lære mere.  Poul-Henning 

  • 0
  • 0

Poul-Henning,Delvis korrekt, når din CD-afspiller og forstærker er koblet sammen via S/PDIF. (RCA, Coax eller fiber)Signalet i linket er jo et kombineret data/clock signal (Biphase Mark Signal)se evt. http://www.epanorama.net/documents/audio/s... der i forstærkeren typisk sidder et PLL kredsløb, der forsøges låst til sendersidens frekvens giver det mulighed for små variationer i timingen.Er det så ikke således, at når clocktiden fluktuerer, så kan det oprindelige signal ikke genskabes 100% korrekt jvf. Shannon ?Det vil derfor alt andet lige, være bedre at kunne bruge fælles clockreference til både sender- og modtagersiden. Det er så muligt det er overkill med en temperaturstabilliseret krystalgenerator til at gøre det med./Jørgen

  • 0
  • 0

Ok, hvis vi nu skal blive tekniske: Jo, en fritløbende temperaturstabiliseret kvartz oscillator (en OCXO) ville give god mening, den har excellent korttids stabilitet og mere end rigeligt god langtidsstabilitet. Men boksen ovenfor har en Rubidium, der typisk har ringere korttidsstabilitet, fordi den består af en kvartsoscillator der servostyres af en rubidium resonanscelle, men meget bedre langtidsstabilitet. Eller sagt på en anden måde: Det der gør produktet her til ren flimmervare, er at det gør ingen forskel overhovedet om frekvensen er 1x10-7 eller 1x10-10 [s/s] forkert, det er der ingen mennesker der nogensinde kommer til at kunne høre.Hvis det skal gøre nogen som helst forskel, så er det fase-støjen i audio frekvenser der skal kigges på og her har en Rubidum ringere data end en hvilken som helst kvartsoscillator. Jeg vil vædde en hat på at ingen kan høre forskel på flimmerværket ovenfor og en af mig konstrueret boks der indeholder en 5$ kvartsoscillator i en dobbelt-blind test og jeg vil yderligere vædde på at hvis der kan måles en forskel i alt andet end frekvens-precision, så vil det være til kvartsoscillatorens fordel. Hvis i vil lære mere om et meget fascinerende emne, så find John R. Vig's "Quartz Tutorial" her:

  • 0
  • 0

Glemte man ikke lige musikken ... ;-) Min gl grammofon med remtræk og ac motor baserer sig på det lokale kraftsværks evne til at holde frekvensen. Spiller ikk så ring endda og jeg tænker ikke på at der ikke er en tværskvadrant styret ovn til at holde frekvensen. Dog kan det høres hvis man bruger sin pladebørste. Og hatten af for PHK's "bornholmere" og hans viden og indsats derom

  • 0
  • 0

Hej Jens, Jeg skulle måske have tilføjet i indlægget at jeg stadig har min Tandberg, mine Rauna Njord, en Rega pladespiller og nogle meter vinyl :-) Det mest syrede jeg har i min samling er enten Pink Floyds tidlige plader eller Florence Foster Jenkins, afhængigt af hvad man mener med "syrede" :-) Poul-Henning 

  • 0
  • 0

Respekt for jeres ønsker om krystalnøjagtighed.Men --- personligt er jeg belemret med et vist gehør og mit største problem er desværre ikke let svingende frekvenser eller signal-støjforholdet i musikken.Derimod har jeg det skidt plader, som ikke ligger korrekt på toneskalaen. Altså fx en sang spillet i A som kommer ud 1/8 tone højere end kammertonen - eller en B (som det hedder på amerikansk), som kommer ud midt mellem B og H. Det kan fra tid til anden genere mig ret meget.Fx opplevet med gamle swingplader med Billie Holiday og The Duke.Hvad er forklaringen? Har amerikanerne haft en lidt anden optagestandard før 2. verdenskrig? Har de kørt med forskudt kammertone?/Rolf(PS. Jo, jeg har også en Rega) 

  • 0
  • 0

Rolf, Kammertonen har været over det hele fra 390Hz til næsten 500Hz og desværre har nogle studier ved remastering til digitalt format "kalibreret" båndhastigheden efter kammertonen. Den værste forbryder i den sammenhæng var Karajan der vred kammertonen til helt urimelige frekvenser for at "få mere lyd på violinerner".  Rygterne fra mixepulten sagde at det var pågrund af hans aftagende hørelse, at hans seneste produktion var så skinger. Når nogle af de gamle vokalværker er praktisk taget umulige at synge idag, skyldes det til dels at de var skrevet til en lavere kamertone, det gør pokkers til forskel for en tenor eller sopran om man starter fra 400 eller 440 Hz når man skal helt op. At lytte til Jazz med absolut gehør må være en plage uden lige... Poul-Henning 

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten