close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
formandsbloggen IDA blog

Som at køre 80 km/t på motorvejen

Fredag fik Danmark et nyt energiforlig. Der er nye havvindmøller, højere målsætning for vedvarende energi og mere energiforskning i sigte. Der mangler kun en ting i forliget: ambitioner

Det kan godt være, det er lovligt at køre 80 km/t. på motorvejen, men det er ikke særligt tilfredsstillende. Alle overhaler dig, du sænker de andres fart og du kommer langsommere frem.

Det er lidt sådan, jeg har det, når jeg læser det nye energiforlig, som blev indgået i fredags. Lad mig starte med at slå fast, at der er mange positive ting i energiforliget. Der kommer flere penge til forskning i grønne teknologier, vi får nye havvindmølle-parker og mere vedvarende energi. Det er også meget positivt, at forliget er indgået på tværs af alle Folketingets partier.

Kører vi efter forholdene? Det er præcis som at trille ud på en motorvej. Alle ved, hvor vi skal hen og vejen er bred og fremkommelig. Men hov! Hvad er der sker? Vi kører kun 80 km/t! Og selvom vi måske engang kun kunne se de andre lande i bakspejlet, bliver vi nu overhalet. Vi snegler os fremad med blød hat og søndagshumør.

Et bredere ansvar Og selvom vi tøffer rundt i vores eget lille tempo, er vi ikke alene på vejen. Vores tempo smitter af på de andre lande. Vi risikerer, at de ser på os og sætter farten derefter. Og under alle omstændigheder er vi i samme båd, når det kommer til klimaforandringerne. Vores egen og vores naboers energi-politik har direkte indflydelse på, hvor meget vand der havner i de danske villakældre og mange, der flygter fra tørken sydpå. Hvor ville det være fint, hvis vi kunne se længere end vores egen kofanger.

Det sidste er, at vi faktisk har travlt. Det er ikke en søndagsudflugt at begrænse følgerne af vores CO2-udledning. FNs 17 verdensmål går til 2030. Det er der kun 12 år til. Nogle forskere taler om, at det måske allerede er for sent at vende klima-udviklingen.

Så kære Danmark: Lad os træde på speederen. Vi har en velsmurt maskine, der før har givet de andre baghjul. Vores dygtige industri og forskere venter bare på at få lov til at udvikle bæredygtige energiløsninger, der kan få os op på 130 km/t.

Thomas Damkjær Petersen
Jeg er formand for IDA. Her skriver jeg om ingeniørpolitik, mine oplevelser som formand for +111.000 teknologiske eksperter og om nye tiltag fra IDA. Følg mine tanker og stil mig gode spørgsmål på www.facebook.com/IDAsformand/

-er jeg ikke overbevidst om, at udlandet interesserer sig ret meget for, hvad Danmark foretager sig. Det er bare noget, vi helst vil tro, at de gør.

  • 18
  • 6

-er jeg heller ikke overbevidst om, at udlandet interesserer sig ret meget for, hvad Danmark foretager sig. Det er bare noget, vi helst vil tro, at de gør.

Jo, de interesserer sig for os når vi gør noget dumt. Når vi tegner Muhammed og de arabiske ledere kan bruge det til at piske en stemning op i deres egen befolkning, så interesserer de sig for os. Når vores zoologiske haver slagter dyr foran børn interesserer de sig for os, fordi det får dem til at føle sig bedre end os. Og når vi gennemfører en ny stramning på udlændingeområdet interesserer svenskerne sig for os, da det får dem til at føle de er bedre mennesker end vi er.
Derudover interesserer udlandet sig overhoved ikke for hvad Danmark gør.

Og vi er ikke et hak bedre. Vi taler meget gerne om hvor gode vi er, hvor mange penge vi donerer til andre lande, hvor lidt korroption vi har og hvor meget vindmøllestrøm vi producerer. Sådan får vi det bedre med os selv.

Fordi vi er et liberalt, rigt, lille og velinformeret samfund har vi overskud til at interessere os for andre lande. Det overskud har de i de færreste egne af verden, de er koncentreret om deres igen overlevelse.

Man chokeres over, hvor mange mennesker som tvivler på de kan få mad på bordet i morgen, ude i den store verden. Set i det lys er de ligeglade med hvor mange cykler der er i København eller hvor mange procent af vores strøm som kommer fra vindmøller.

  • 21
  • 2