Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Patentkontoret bloghoved

At forlade forskning for at arbejde med patenter

Jeg har fået fornøjelsen af at fortælle lidt om patenter, hvad de kan, hvad de ikke kan, og hvad det i det hele taget er for en sær parallelbranche, der lever af folks fantastiske ideer.

Men først vil jeg tillade mig at fortælle lidt om, hvor jeg kommer fra, og hvorfor jeg synes, det er noget særligt at få lov til at dele det, jeg har lært om patenter.

Min tekniske baggrund

Jeg har en uddannelses- og karrieremæssig baggrund fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor jeg først læste Fysik og Nanoteknologi, så tog jeg en Ph.d. fra Institut for Fotonik og så smuttede jeg lige tilbage til Institut for Fysik for at lave en postdoc i kvanteoptik i nogle år.

Jeg synes forskning er fantastisk! Og jeg holder meget af DTU. Efter over 10 år derude var det på mange måder min base igennem en stor del af mit liv.

Jeg holdt af at være universitetsforsker, jeg syntes det var sjovt, og jeg var dælme stolt over at være forsker. Hvem ville ikke være det? Det er en af de få grupper den brede danske befolkning faktisk har tillid til, som Yougov fandt ud af for Forsknings- og undervisningsministeriet tilbage i 2017 (PDF).

Desuden er du nødt til at være stolt af det, hvis du skal gide at lægge så meget tid og energi i det, som der skal til.

Men det var faktisk ikke det med at opgive at være forsker, der fik mig til at skamme mig over mit karriereskifte, det var mere, hvad jeg skiftede til, og hvad folk troede om det.

Den store løgn

Da jeg havde fået min stilling hos konsulentvirksomheden Chas. Hude og fortalte mine daværende DTU-kolleger om det, lød historien omtrentligt sådan her:

»Jeg kunne godt tænke mig at prøve at se, hvad der var i den farlige virkelighed udenfor universitetets elfenbenstårne. Jeg søgte alt muligt forskelligt, og det var helt tilfældigt, at jeg i en jobsøgemaskine fik et opslag som patentrådgiver ved at søge på 'fysik', og jeg tænkte, at der vel ingen skade var sket ved at søge stillingen.«

Så langt så godt.

»Da jeg så blev tilbudt at komme til samtale, overvejede jeg nærmest at afslå, for det var nok alligevel noget mærkeligt noget og sikkert forfærdeligt ’business’ alt sammen, men man kunne jo altid bare sige nej. Så hvorfor ikke se hvad det var?

Og så overraskede det ved at være den bedste jobsamtale, jeg nogensinde har været til. Så jeg blev jo nødt til at give det et skud.

Det var nok et lidt mærkeligt job, men der var jo intet forgjort i at prøve det af, og jeg havde lovet mig selv, at jeg i hvert fald ville gøre det i et halvt års tid. Så kunne man jo søge hjem til forskningens trygge rammer, hvis det var så kedeligt at arbejde med patenter, som man kunne frygte.«

Det var sandt, at det var den bedste jobsamtale, jeg har været til, men jeg var altså også begejstret, da jeg blev inviteret ind til den. Det var pure opspind, at jeg havde mine forbehold, da jeg sagde ja, og jeg var egentlig ikke i tvivl om, at det ville være et spændende arbejde.

Men det var på en eller anden måde ikke okay at sige i det miljø, jeg kom fra. Jeg blev mødt med så meget undren, og jeg fik gentaget min undskyldning for at ville prøve det af så mange gange, at jeg næsten selv begyndte at tro på det.

Jeg vidste ikke på forhånd nok om branchen til at kunne argumentere for, at den faktisk er spændende, og – ærligt talt – der var ikke nogen af dem, jeg talte med, der vidste nok om den til at vide, hvorfor den skulle være kedelig. Men enhver, der har forsøgt at læse et patent, vil formentlig forme netop den antagelse.

Nu har jeg til gengæld været her længe nok til at kunne fortælle, at patentverdenen har rigeligt med interessante facetter, både indenfor det faglige, det kollegiale og de særdeles nørdede områder.

At gå fra forsker til ingeniør

Tror du, at patentarbejde er for advokater og slet ikke for ingeniører? Så tænker du cirka, som jeg gjorde indtil for et lille års tid siden – og som langt de fleste andre vil jeg tro.

Men 'advokatsnude' er noget, man kan blive af at arbejde med patenter – teknisk uddannet er noget, man skal være for overhovedet at få lov til det.

Du kan slet og ret ikke tage den europæiske uddannelse som patentagent (European Patent Attorney, EPA), hvis ikke du har en teknisk baggrund på universitetsniveau.

(De danske regler er en anden sag, der kan I alle sammen, som det er i dag, gå ud og kalde jer patentrådgivere, hvis I skulle have lyst til det, men lad os tage den snak en anden gang.)

Det tog mig ikke lang tid på patentbureauet, før jeg fandt ud af, hvorfor det var nødvendigt med den tekniske faglighed. Inden for de første to uger havde jeg haft fingrene i seksten forskellige teknologier, der strakte sig fra sammenkobling af trailere og køretøjer og til indpakning af fødevarer, der skal kunne gå i mikroovnen.

Lige pludselig gik jeg fra at skulle arbejde med den samme specifikke ting i årevis til at skulle forstå bunkevis af teknologier inden for forskellige felter. Det er selvfølgelig to meget forskellige ting, men du skal have en solid faglig basis for at kunne nogen af delene.

Jeg var gået fra at være forsker og specialist til at være ingeniør med bredde og overfladeforståelse af rigtig mange forskellige ting – og det er jeg faktisk også ret stolt af.

Patentverdenen – en sær parallelbranche

Jeg har måske nok styr på det tekniske, men jeg er stadig ved at lære alt det med patentverdenen. Og der er meget spændende at lære.

Det er en sær parallelbranche, som har kæmpe indflydelse på utrolig mange områder: forskning, teknologisk udvikling, funding, markedsandel og konkurrence.

Alle har nok hørt om patenter, men de færreste ved ret meget andet om dem, end at de (for de uindviede) er tørrere end Sahara.

Jeg er lige så stille ved at grave mig ned i sandbunkerne, og jeg planlægger at dele de guldkorn, jeg finder på vejen, med jer, imens det hele stadig er nyt nok for mig til, at jeg studser over tingene.

Vi skal nok komme rundt i krogene, men hvis der nu er noget om patenter, du altid har undret dig over, så sig til!

Så sørger jeg for, at vi også nok skal komme derhen (før eller siden, når jeg ved nok til at kunne sige noget kvalificeret om det).

Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentgrådgiver hos Chas. Hude. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag skiftevis med betragtninger fra IP-verdenen og med eksempler på alverdens finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Louise,

hvor spændende at få dig med på blogger-holdet - velkommen! Jeg ser frem til at følge dig her.

Jeg blogger selv om kunstig intelligens og psykologi.

Venligst Julie-Astrid

  • 6
  • 0

Hej Louise,

Velkommen udenfor Lundtoftesletten! :-) Jeg ser frem til at udvide min stærkt begrænsede viden om patenter.

Den første tanke der falder mig ind når du efterspørger emner at behandle, er at patenter er et tveægget sværd. På den ene side kan de forhindre at gode ideer stjæles af andre og dermed fremme lysten til at investere i udvikling. På den anden side kan de betyde at gode ideer bliver lagt i skuffen og at færre får gavn af dem. Hvordan sikrer man balancen mellem de to hensyn, sådan at patenter gør maksimal gavn for samfundet/verden/menneskeheden? Og går det den rigtige eller gale vej i disse år?

  • 2
  • 0

Hej Julie-Astrid,

Mange tak! Det er fedt at få lov til at være med.

Ja, jeg har allerede nydt at læse dine interessante indlæg om både bamser og robotter :-)

Vh, Louise

  • 1
  • 0

Hej Martin,

Mange tak, der er slet ikke så dumt her ude i ”virkeligheden” :-)

Ja, det er bestemt det store spørgsmål, som der ikke er nogen vej uden om, når man taler patenter – og som der desværre heller ikke er noget nemt og entydigt svar på. Det er et område, jeg nok skal komme ind på fra forskellige vinkler for at få flere perspektiver med. Men for at give antydningen af et svar med det samme:

Den primære ting man gør for at undgå, at ideer bliver gemt af vejen i en skuffe er at gøre dem offentligt tilgængelige, når der bliver givet patent på dem. Samfund og patentejer laver "handlen", at patentejeren får monopol på kommercialiseringen, imod at resten af samfundet får adgang til beskrivelsen af , hvordan opfindelsen virker. Ideen er, at vi alle sammen får mulighed for at videreudvikle på teknologien, og at det vil hjælpe mere, end hvis folk forsøger at holde på forretningshemmeligheder for at kunne tjene på deres opfindelser.

Noget af det man gør i en del lande for at hjælpe balancen lidt på vej er at gøre patenter ”billige” at ansøge om, men dyre at opretholde. Årsafgifterne stiger derfor med tiden hos en del myndigheder, simpelthen for at folk ikke bliver ved med at opretholde patenter, som de egentlig ikke bruger.

Om det går den rigtige eller gale vej, har jeg lidt sværere ved at svare på – der skal jeg nok have været lidt længere i branchen for at kunne udtale mig om dens udvikling, men jeg skal nok holde det in mente, at det er værd at holde øje med.

  • 6
  • 0

Hej Louise,

Velkommen til the dark side.

Patentsystemerne er bestemt ikke perfekte - hverken for patenthaver, potentiel krænker eller tredjepart, men det er, hvad vi har at arbejde med.. Virksomheder (og patentspecialister) står i skiftende roller hele tiden og er derfor nødt til at forstå styrker og svagheder for hver rolle for at få det bedste ud af en given situation.

Jeg håber, at du kommer omkring emner som 1) værdi af patenter (altså hvilke fordele kan de give en patenthaver); 2) forskel på opfinder, patentejer, licenshaver og brugsret; 3) joint ownership - og hvorfor/hvordan det skal undgås.

Held og lykke - glæder mig til at følge din blog.

  • 1
  • 0

Det er min erfaring at de afgifter, der skal betales årligt per land, hvor rettigheder skal opretholdes, er en lille del af udgiften på et IP budget - typisk 10-15% for yngre og velplejede porteføljer. Væsentligste udgift er betaling af agenter til sagsbehandling globalt og udarbejdelse af juridiske vurderinger (opinions) samt interne ressourcer. Ved retssager kan dette forskydes dramatisk.

  • 1
  • 0

Hej Jesper,

Mange tak!

Sådan er det vist desværre med mange af de store systemer, der er en masse gode tanker og intentioner bag, men de har svært ved at følge med virkeligheden. Men som du siger, det er det system der er, så det er det system, vi må forholde os til og arbejde med.

Og tusind tak for emneforslag – de er fluks kommet på listen, for det er en super god pointe, at det er vigtigt at komme omkring rollerne for dem, der bruger patentet :-)

  • 0
  • 0

God pointe, at der er en klar skævvridning af, hvad tanken bag systemet er, og hvordan det i praksis udspiller sig. For du har jo fuldstændig ret i, at der ligger en betydelig udgift i begyndelsen i forhold til arbejdet med at få skrevet selve ansøgningen og sagsbehandlingerne med at få den tilpasset og godkendt. Så stigningen i årsafgifter i praksis har en mindsket relevans, når det langt fra er den eneste udgift, der betales for i forløbet. Det er en fin tanke, der ligger bag, men du har ret i, at den ønskede effekt nemt drukner i alle de andre elementer.

  • 0
  • 0

Patenter er monopoler og det er desværre almindelig praksis at især store selskaber bruger deres økonomiske muskler til at forvride og forhale udviklingen.
Spørgsmålet er derfor nærmere hvordan laver man et system som varetager både opfinderdynamikken og samfundets interesser. Svaret er at man ophæver monopol systemet og erstatter det med et system som giver et fast procent udbytte (10 - 20 %) til de innovative NÅR DER ER ET UDBYTTE. Det er aligevel der selv de heldigste opfindere i dag lander når venture kapital med meget mere har fået deres!

APP - MARKEDSPLADSERNE ER FORELØBERE FOR FREMTIDENS IDESAMFUND

Enten udvikles samfundet, eller også afvikles samfundet!
Det eneste man kan være sikker på er at alt ikke bliver ved det gode gamle!
Heldigvis er der konstruktive udviklingsmuligheder langt ude i horisonten!
Som situationen er nu har man indset, at vi fortsat er totalt afhængige af industrisamfundet, men man har også indset, at vi er ved at blive overhalet. Vi kan lappe og optimere som vi gør nu, for at udskyde den uafvendelige nedgang, men det er under alle omstændigheder kun et spørgsmål om en stakket frist!
Før krisen var der megen tale om ”informationssamfund”, ”vidensamfund” og senest ”ide-samfund”, men de senere år har vist, at det at få vækst på basis af kreativitet ikke er så simpelt som man havde formodet.
Danmark er det land i Europa som er mest kreativt, men det viser sig desværre helt konkret, at det, på de nuværende betingelser, vanskeligt lader sig gøre at omsætte kreativiteten til arbejdspladser og skatteindtægter.
Som strukturerne er nu, er det nemlig ikke kun arbejdspladser og firmaer som flytter til andre lande, de nye processer og nye ideer flyttes også ud. Så snart et nyt produkt, som er udviklet på basis af dansk know-how og en ny ide er færdigudviklet, ser firmaerne sig naturligvis om efter de bedste og billigste produktionssteder, der som oftest findes i udlandet. Danmark står så tilbage uden at få overskud på basis af sin know-how og iderigdom!
Vejen til fremgang for Danmark er uden tvivl at udnytte det teknologiske og udviklingsmæssige forspring vi fortsat er i besiddelse af, men for at det kan lade sig gøre, mangler der nogle afgørende ændringer hvad angår udnyttelsen af know-how og nye ideer.
Det er altid vanskeligt at forklare og sandsynliggøre noget nyt. Langt lettere er det, såfremt man kan tage udgangspunkt i noget som allerede findes, og som allerede har vist sig at være en bragende succes!
Som det fremgår nedenfor, er den struktur, som kan lede til samfundsmæssig fremgang på basis af vor kreativitet, allerede ved at blive etableret i form af de super succesfulde App-markedspladser. Det der mangler at blive forstået er, at App-markedsplads strukturen kan videreudvikles, så den kan bruges til udveksling af alle former for kreativitet.
App-markedspladserne er de første konkrete, men fortsat rudimentære, eksempler på markedsmæssig Ide-udveksling.
Set fra dagens fysiske-vare udvekslings standpunkt, fremstår App-markedspladserne blot som en butik man køber en vare i.
Det er det også, men grunden til den bragende succes App-markedspladserne har, er at de tillige er meget mere end det!
For at forstå det unikke ved App-markedspladserne er man nødt til at tænke tilbage på hvorledes situationen var for programudviklere, før App-markedspladserne dukkede op.
Lige siden PCens fødsel har situationen for programudviklere været den, at nogle ganske få programmer opnåede stor markedsmæssig udbredelse. Dette gav et enormt afkast, som så blev brugt til at befæste og monopolisere firmaets position og til at udvide programsortimentet helt på de store firmaers præmisser. Vi taler her om især IBM, Microsoft, Oracle med flere - indenfor mere specialiserede områder.
For over 90 % af de kreative programudviklere var der ingen andre muligheder end at lægge deres programmer ud til gratis afbenyttelse. Derefter kunne de håbe på at de enten kunne tjene penge på reklamer, eller, når programmet havde opnået en større udbredelse, kunne de lave mere avancerede versioner som folk var villige til at betale for. Sådanne betalinger var dog i småpenge afdelingen, sammenlignet med hvad IBM, Microsoft o.s.v. kunne tillade sig at tage for et program. Udbredelsen af internettet og de bedre og bedre søgemaskiner hjalp lidt på situationen, men det helt store gennembrud for små programudviklere / små nystartede ide baserede firmaer, er i de sidste år kommet gennem etableringen af App-markedspladser.
EDB programmer / apps er ”ikke-fysisk knowhow” bygget op omkring en ide! Har man penge nok og er ideen tilstrækkelig banebrydende, kan et patentbureau udforme en patentansøgning som påstår at produktet kan opfattes som en fysisk vare, som dermed er patenterbar. Det gør de store firmaer i vid udstrækning, hvorpå de bruger patentet til at hævde deres dominans. Almindelige dødelige har sjældent penge til at gennemføre en sådan patentbeskyttelse, og desuden er der utallige eksempler på, at det ikke nytter noget, såfremt et af de store og kapitalstærke firmaer ønsker at blokere patentet. Patenter løber kun i 17 år + spidsfindige forlængelser, og i megen af den tid vil et stort firma, der ikke ønsker at respektere patentet, kunne føre en økonomisk udmarvende retssag som ”tager livet af” den lille patentindehaver. Den fremgangsmåde er en etableret og accepteret praksis!
Med introduktionen af App-markedspladser er hele problematikken vendt på hovedet. Nu er det ikke de store der sætter markedet for programmer, men derimod de små nye som tvinger de store til at åbne deres platforme og levere billige ydelser.
Da mobiltelefonien udviklede sig hen imod trådløst internet, troede teleselskaberne at det nu var deres tur til at sidde tungt på service og indholdsmarkedet, herunder også levering af de programmer som skulle få det hele til at fungere. Virkeligheden blev en helt anden, hvor det ikke er muligt at holde andre ude fra markedet, men derimod et spørgsmål om, på sin App-markedsplads, sin platform, at kunne tilbyde så mange og så gode Apps / programmer som mulig. Kreativiteten får dermed lov til at blomstre til glæde for programudviklerne, individet og for samfundet.
Det der er nyt og unikt ved App-markedspladserne er, at der er indført faste regler for platformene samt køb og salg af programmer – Apps.
Det firma der ejer App-markedspladsen står for de økonomiske transaktioner og sørger også for at faste regler overholdes. Nok så vigtigt er alle programmer samlet på nogle få platform med klare specifikationer. Hvor programudviklerne før var på ”herrens mark” hvad angik såvel markedsføring som betaling og beskyttelse, varetages disse funktioner nu i det store og hele af App-markedspladsen, således at programudviklerne kan koncentrere sig om det de er specielt gode til – nye ideer – og programudvikling.
Strukturen er som vist nedenfor, hvor ”Idea Originator” svarer til programudvikleren / programudviklerne i et firma. ”Clearing Center” svarer til App-markedspladsen som kan have lettere forskellige funktioner og betingelser, og ”Idea Consumer” er den der køber ideen / programmet.
For at se strukturen må du gå til hjemmesiden som angives nederst!

Når jeg i andre sammenhænge har kaldt Apps-markedspladserne for blot at være primitive forløbere for et ægte marked for ideer, er det fordi App-markedspladserne fordre en færdigudviklet funktionalitet – en fungerende programvare – som kan sælges direkte.

På App-markedspladserne lader det sig ikke gøre, på sikker vis, at udveksle rene ideer, som så af andre kan udvikles til et fungerende produkt! Dette umuliggør det ægte ide-markeds dynamiske udveksling af ideer, som gennem flere led, og af flere person eller teams lader sig udvikle og måske forgrener sig til forskellige formål, som den oprindelige ide-ophavsmand slet ikke havde kunnet forestille sig!
For at se strukturen må du gå til hjemmesiden som angives nederst!

Hvor ”Ide-ophavsmanden” let kan beskrives som den eller de personer som første gang registrerer en ide, kræver det meget mere plads at beskrive hvilke tekniske og juridiske elementer som en velfungerende ”Clearing Central” skal indeholde. Sådanne ”Indre betingelser” hvad angår Clearing funktionen kan og vil givetvis udvikle sig og ændres over tid. Tænk bare på hvilket enormt felt de økonomiske og juridiske regler omkring varetransaktioner for fysiske vare udgør i dag! Tilsvarende, men dog helt anderledes, strukturer vil også udfolde sig når Idesamfundet er kommet ”op at køre”!

Det helt centrale er at ideophavsmænd får et procentuelt udbytte af ideens fremtidige afkast

men kun NÅR OG HVIS der bliver et afkast!

Alle der modtager Ideen fra ”Clearing Centralen” er ”Ide-Forbrugere”, såfremt de blot bruger, fremstiller og sælger (fysiske eller ikke-fysiske) produkter på basis af den pågældende ide/udvikling.

Såfremt modtagere af ideen/ide videreudviklingen, selv bidrager med yderligere kreativitet/ide, og sender dette tilbage til ”Clearing Centralen”, er de, efter deres bidrag er blevet accepteret som værende nyt, ”Ide Videreudviklere”!

Den helt afgørende forskel på det nuværende patent og ophavsretssystem og Idesamfunds strukturen er, at medens patenter er monopoler der kan forhindre tredjepart i at videreudvikle ideer og produkter, giver Idesamfunds strukturen mulighed for at alle ide- og produktudvikler, forudsat de, når deres videreudviklede produkter sælges betaler procentuel royalty til den oprindelige ideophavsmand og eventuelle andre ideudviklere, som den nye produktudvikling er baseret på!

For at forstå forskellen på industrisamfundet og idesamfundet må man forstå den samfundsmæssige helhed.

Når alt (i samfundet og videnskaberne) går som forventet, er forståelse af helheden utrolig uinteressant, alle er grundlæggende enige på det overordnede plan, og der sker utroligt få forandringer på det niveau, men når samfundet ikke udvikler sig som forventet, og videnskaberne ikke tilfredsstiller deres egne teoretiske forudsætninger, men i stedet forsøger sig med spekulative ad hoc forklaringer, bliver ”helheden” pludselig uhyre interessant og vigtig.

For at forstå baggrunden for og perspektiverne ved et ægte marked for ideer, er det derfor givtigt at læse ”Idesamfundet”.

Et ægte marked for ideer lader sig ikke umiddelbart indføre på det samfundsmæssige niveau som er totalt domineret af den fysiske vareudvekslings strukturer, hvor det ikke er muligt at sikre ideen. Derimod vil Ide-markedet uden problemer kunne revolutionere ide udveksling i større organisationer, der internt kan sikre ideudvekslings strukturen, så organisationerne bliver lige så dynamiske og kreative som små nystartede firmaer er kendt for at være.

En sådan fase af fremvæksten af ide udvekslings strukturen svarer historisk til kapitalismens fremvækst i feudalsamfundene, i form af de handels baserede renæssance bystater i Italien, eller den sene middelalders Hansesteders dynamiske dominans i vort eget middelalder-agrarsamfunds udvikling.

Er man primært interesseret i at forstå hvorledes en sådan Idesamfunds struktur fungerer, kan man nøjes med at gå til afsnit 6 i ”Idesamfundet, og læse om de strukturelle forudsætninger som må opfyldes.

Ønsker man derimod at forstå dynamikken og de fremtidige eksplosive vækst muligheder for samfundet, vil det ikke give nogen mening såfremt man springer i teksten. ”Idesamfundet” er et samlet tværvidenskabeligt ræsonnement, hvor adskillige vedtagne forståelsesmønstre og strukturer nødvendigvis må op til revision, før det er muligt at acceptere fremtidens helt anderledes potentiale for menneske samfundenes udvikling.

http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

Markedsmæssig udveksling af ikke fysiske frembringelser har potentiale til at blive et lige så grundlæggende og dynamisk element som det fysiske varemarked er i dag.

Det ”Idesamfundet” sandsynliggør er, at vi ved en aktiv indsats for udviklingen af ide-markedet, vil kunne dreje vor nuværende situation, så fremtidens muligheder for os og vore børn bliver lige så eksplosiv positive som da Stavnsbåndet blev ophævet og det kapitalistiske produktions og vare marked fik mulighed for at fortrængte feudalsamfundet.

Det var den meget fremsynede C.D.F. Reventlow, og hans venner A.P. Bernstorff og Christian Colbiørnsen som den gang så skriften på væggen og styrede os udenom blodig revolution og kaos, hvilket historisk har ført til at Danmark indtil for nylig var et dynamisk foregangsland.

Noget tilsvarende vil være muligt fremover – er det dig der bliver en af den nye udviklings foregangsmænd?!
https://videnskabeligindsigt.blogspot.com/...

  • 1
  • 5

Hej Loise,
Jeg overvejer at indlevere et provisorisk patentansøgning, og vil bare spørge, om jeg kan nøjes med at beskrive opfindelsen, og vente med kravene til senere.

  • 1
  • 0

Hej Ernst,

Som udgangspunkt kan du få lov til at rette krav til undervejs i sagsbehandlingen, hvilket potentielt også kan involvere at tilføje nye. Det sagt, er det kravene sagsbehandleren kigger på, når de tager stilling til din ansøgning – de bliver blot ”læst i lyset af beskrivelsen”, så jeg vil klart anbefale at have krav med fra begyndelsen.

Derudover skal man være forsigtig med provisoriske ansøgninger, da man som udgangspunkt ikke tilføjer nyt indhold til ansøgningen, efter den er indleveret, så det er bedst at være sikker på, man har det hele med fra begyndelsen. Alternativt kan man trække den provisoriske ansøgning tilbage, inden den bliver offentliggjort og så indlevere en ny og håbe på, at der ikke er nogen andre, der har fundet på noget, der ligner i mellemtiden, da den nye selvfølgelig kun dækker fra den nye dato.

  • 0
  • 0

Hej Louise, tak for din beskrivelse vedr. provisoriske patenter. Jeg har skuffen fuld af opfindelser, over 40 år, men har ikke orket at realisere dem, delvis fordi jeg ikke kan trække patentudgifterne fra i skat.
I halvfjerserne var der noget som hed "Opfinderkontoret" på Teknologisk Inst. og det fungerede ved at opfindere kunne få deres ideer vurderet gratis.
Opfinderkontoret kunne også finde den rette fabrikant, som evt. kunne sætte opfindelsen i produktion. Som betaling fik Opfinderkontoret nogle procenter af roalty indtægten.
Selv sendte jeg en af mig udviklet ventil, til montering på olietanke, for at undgå olieudslip, som kunne forurene jorden, ved utætheder.
Den fungerede ved, at oliefyret skulle suge med en halv meter vandsøjle, for at få olien ud af tanken, uanset hvor meget olie der var i tanken.
Den blev afvist, med den begrundelse, at der så blev suget luft ind ved smelteventilen.
Da jeg havde et firme i køleservice, og bestilte nogle kompressorer hos Danfoss, fortalte jeg dem om ovennævnte ventil. Jamen- svarede han, det er jo en lækageventil, og den er påbudt på olietanke i USA, så den er opfundet. Det har jeg moret mig meget over.
@ Søren, Det var noget af en smøre, du der havde skrevet, men meget interessant. For nogle år siden, havde formanden for opfinderforeningen Hans Haraldsted, opfundet en måde man kunne udfylde en patentansøgning på, uden at skulle betale noget i første omgang. Men det fik patentdirektoratet sat en stopper for, fordi indtægterne derved udeblev fra håbefulde opfindere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten