Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Arghh, min datter valgte sproglig linje

Vi sidder til skole-hjem-samtale i 9. klasse. Det plejer ærlig talt at være lidt op ad bakke (håber ikke min datter læser med her ;-) men denne gang er det anderledes. Klassen har fået Amina til matematik og fysik. En omskolet kemiingeniør, der har tilført et helt nyt niveau af motivation i fagene. Min datter får overrasket at vide, at hun er fysik-talent.

Et halvt år senere er der krydset en sproglig linie af i ansøgningen til gymnasiet. Krise - hvad gør man?

Jeg prøver fra forskellige vinkler - jobsikkerhed, høj løn, nemmest at vælge det, man er god til osv osv. Men intet hjælper - og hvad er grundene?

1: 'Det er jo ikke Amina, der underviser i gymnasiet' ... Sandt nok...

2: 'Jeg gider altså ikke være nørd!' Sandt nok - hun skal have et udadvendt job.

Men under de 2 forklaringer ligger der 2 præmisser, som måske er vigtige at bide mærke i. Måske er de blot specifikke for min datters miljø - eller måske er de generelle og væsentlige...?

Pkt 1. er underforstået, at Amina åbenbart er den eneste inspirerende matematik-lærer datteren har mødt.

Er der et problem her?

Pkt 2. er underforstået, at naturvidenskab er for nørder. At der ikke findes smarte, udadvendte job i den sektor.

Hmmm.... Mangler der rolle-modeller? Branding? Der er ikke mange succes-ingeniører på TV... eller måske er der, men vi ved det bare ikke. Måske får man kun at vide, at folk er ingeniører, hvis det er en nørdet historie....?

Emner :
Tune Hein er strategi- og ledelsesrådgiver uddannet på DTU, CBS og IMD. Han er forfatter til 8 ledelsesbøger og introducerede bl.a. Handlekraft-begrebet og Den Lærende Organisation i Danmark. Ved siden af konsulentprojekterne holder han foredrag og arbejder med iværksættere. www.tunehein.dk
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hun skal selvfølgelig bare vælge HTX.

Jeg forstår ikke hvorfor det er så overset en mulighed. Mit bedste bud er at de unge vælger STX fordi, at alle klassekammeraterne gør.

Da jeg i sin tid gik på HTX (det er med vilje formuleret så jeg lyder meget gammel!) bestod lærerstaben i overvejende grad af tidligere ingeniører - i hvert fald når det handlede om de naturvidenskabelige fag. Jeg havde nogle meget inspirerende lærere, men selvfølgelig også nogle aldeles uinspirerede.

Hvis man er god til og interesserer sig for naturvidenskab, så bør man efter min mening klart vælge en HTX.

  • 3
  • 0

Der er ikke mange succes-ingeniører på TV

Jeg har, gennem længere tid, (mange år, faktisk) pudslet med tanken; Hvorfor ansætter DR ikke f.eks Lone Frank og Tor Nørretranders til at skabe et "videnskabsunivers" inden for 'firmaet'?

DR er licenspenge, public service osv.
Burde deres største public serviceforpligtelse ikke være, at øge det generelle vidensniveau i Danmark? Det gør de, og har gjort. (Jeg husker bl.a. Ingvald Lieberkind :-) Bare meget, meget mere!

Det skulle så være Lone og Tors opgave, at skabe/planlægge programmer til de forskellige DR-kanaler. Lige fra børne- over ungdoms- til yngre/voksenprogrammer.
Da de kender til 'forskerverden' burde de kunne finde de rette formidlere, til de enkelte niveauer/programmer. Samt, sammensætte nogle fornuftigt sammenhængende forløb.

Så vidt jeg ved, har ingen af de to nogen/nogle 'darlings', eller de burde evne at sætte sig derudover.

Det undrer mig, at vidensformidling, på højt plan, ikke er/har været et public servicekrav!

Personligt har jeg altid holdt meget af DRs videnskabsprogrammer. Især på P1.
Dog skuffes jeg ofte da de slutter (videnskabeligt) netop hvor jeg synes det bliver spændende.
"Videnskabens Verden", "Hjernekassen" og "Harddisken" er eksempler på dette.
"Eksistens" og "Natursyn" eksempler hvor niveauet måske, er af mindre betydning.

P.T. er der vist slet ingen danskproducerede videnskabsprogrammer på DR-tv!?

  • 8
  • 0

Hmmm.... Mangler der rolle-modeller? Branding? Der er ikke mange succes-ingeniører på TV... eller måske er der, men vi ved det bare ikke. Måske får man kun at vide, at folk er ingeniører, hvis det er en nørdet historie....?

Ja - Danmark er meget rolledelt i forhold til andre lande. Det er stort set umuligt at finde kvindelige elektroingeniører. Lidt større sandsynlighed for software og maskiningeniør. Er en kvinde ingeniør, er det typisk kemi eller biologi, og nogle få er der også på bygningsretningen. Folkeskolen er en stor årsag til det - men også forældrene. Forældrene bestemmer hvad børnene interesserer sig for, ved at fortælle hvad børnene interesserer sig for, fra før børnene husker, og giver dem legetøj, der understøtter dette. Giv pigerne noget at skille ad! Så de kan blive ingeniører. (Det er kun tilladt at skille det med skruer, eller kan det være giftigt).

  • 0
  • 0

Viden/nysgerrighed tilegnet udenfor skoletiden har tendens til, at sætte sig mere, og virke 'drivende'.
- Derfor DR! :-)


Jeg har svært ved at se DR forsøger at give de unge naturvidenskabelig viden. Men jeg tror heller ikke at det hjælper - for de unge vælger andre kanaler.

Jeg tror faktisk at naturvidenskab er passé. Tiderne er forbi, hvor du kunne sælge naturvidenskabelige tidsskrifter i brugsen. Naturvidenskab er ikke det, som de unge skal lære. Det er andre landes opgave.

Analyserer vi hvor indtægterne er - så er det heller ikke på produkter. De lande, der har råvarerne har stort set ingen indtægt. Det gælder uanset om det er råvarer i form af materialer, eller råvarer i form af kunnen.

  • 0
  • 4

Det er andre landes opgave

Netop dér røg kæden af, for mig.
Kan du uddybe, Jens?

I mine øjne er det præcis den opgave det danske samfund har, i forbindelse med læring og uddannelse!

for de unge vælger andre kanaler

Netop børn og helt unge har DR et godt tag i, kva de gode programmer.
Det skal bruges til at fastholde dem i kvalitet!

  • 2
  • 0

Re: Danmarks fremtid?

Det er andre landes opgave  


Jeg tror ikke at Danmark bliver landet, hvor fremtidens produkter udvikles.

I mine øjne er det præcis den opgave det danske samfund har, i forbindelse med læring og uddannelse!

Jeg tror ikke, at politikerne er enige. Hvor mange ingeniører er der i folketinget? Hvor mange er der i folketinget, der har en teknisk naturvidenskabelig uddannelse med matematik og fysik på højt niveau?

Netop børn og helt unge har DR et godt tag i, kva de gode programmer.
Det skal bruges til at fastholde dem i kvalitet!

Jeg udelukker ikke at DR kan gøre en forskel. Men mon ikke, at DR er politisk sammensat som folketinget?

Da jeg var barn, var naturvidenskabelige blade og elektronik blade med konstruktioner og tekniske artikler så almindelige, at der var flere af dem, og de blev solgt i brugsen. Den tid er forbi. De unge interesserer sig ikke for naturvidenskab. Og det har hverken prestige eller høj løn.

Danmark går formentligt fallit, hvis vi satser på naturvidenskab og produktudvikling. Det betaler sig ikke.

Vi løber fint rundt uden naturvidenskab. Og et samfund uden naturvidenskabeligt uddannede og uden ansatte i produktion, er langt mere robust overfor robotter og teknologisk produktionsoptimering. Hvorimod at lande der satser på produktudvikling og produktion får stor arbejdsløshed.

  • 1
  • 4

DR har lavet naturfagsudsendelser... Jeg kan mindes programmet "viden om", "lille nørd"og "store nørd" og der har helt sikkert været flere... Men det kunne da helt sikkert være spændende med programmer alla dem der har kørt på Discovery hvor voksne konkurerede om at bygge maskiner, robotter m.m.

  • 2
  • 2

Men det kunne da helt zikkert være zpændende med programmer alla dem der har kørt på Dizcovery hvor vokzne konkurerede om at bygge mazkiner, robotter m.m

Fordi de programmer var bare videnzkabelige!
Det er sq ikke alt der skal "være zpændendende som Dizneyland" for at fænge!
- Hvis dét er kravet, falder man zq nok tidligt fra igen.

Videnskaben skal ind via modermælken! Her via DR-'tidlig'!

Hvordan Fa.... er Helle og Henrik Stub "sluppet" over til videnskab.dk?

  • 2
  • 1

Nu var det ikke en DR-tråd.. men lige mine 2 c: DR viser da ikke videnskabelige programmer.. overhovedet. Hvis de endelig viser noget som helst der lugter af videnskab for børn/unge skal det pakkes ind i pjank på 5-års-plan. Prøv at skele til Tyskland f.eks. Her kan man, endda i morgenfladen, godt behandle videnskab seriøst i børnehøjde. Og jeg mener ikke på BR-Alpha, men f.eks. NDR3 og ZDF.

DR er bange for at miste seere, så derfor hellere købe en stak elendige tegneserier med Bakugan etc. Indkøb og sync må være ret billigt.

(btw: jeg havde Henrik Stub til lærer i gym.. super person !)

Nå, til jobs.. jeg mener da der må findes ret mange udadvendte job med videnskabelig baggrund. Tænk på hvor mange virksomheder der vil JUBLE hvis der kom en og søgte job som eksportsælger.. en som faktisk ikke bare kunne sproget og kulturen men også helt i dybden forstod hvad produktet gik ud på.

Forklar hende at videnskab ikke kun fører til forskerstillinger i støvede labs, men faktisk rigtigt ofte bruges i industrien. Også overfor kunder.

  • 2
  • 1

Et halvt år senere er der krydset en sproglig linie af i ansøgningen til gymnasiet. Krise - hvad gør man?

Virkelig? Krise? Wow, måske skulle der kigges lidt indad, hvis det er forældreholdningen. Hold op med spejle dine børn i dig selv, og lad dem dog få et liv som de selv former.

Og endelig, hvis man gerne vil have sig afkom i overhalingsbanen, så er f.eks. "cognitive science" et af de hotteste områder indenfor IT lige nu - og hold da op hvor vi har brugt for "sproglige" til denne disciplin. Så der er masser af fantastiske udfordringer i verden uden at det direkte er baseret på hardcore fysisk og matematik.

Så flot af datter at stå imod presset, hun skal nok blive til noget !

  • 3
  • 5

Så flot af datter at stå imod presset, hun skal nok blive til noget !

Med "presset" mener du her en forældre der ønsker den bedste fremtid for sit barn,
og ikke ønsker at se hende uddanne sig til arbejdsløshed?

Så når far kommer i 8.klasse og beder datteren lave dine lektier, er det da flot at modstå?
Eller når far & en studievejleder i 9.klasse kommer og beder hende om at vælge noget hun skal lave efter folkeskolen; STX, HTX, HG, eller teknisk skole, er det da også flot at modstå?

Hvis forældrene er uddannede inden for visse fag, og datteren vælger et fag der minder om ville forældrene fortsat have mulighed for at hjælpe og støtte hende i mange ting.
Men hvad nu hvis hun vælger noget helt andet? Engelsk Kultur-Historie?
Lige pludselig kan man som forældre ikke hjælpe hende med noget som helst...

Bliver hun glad for studiet, sikkert... Kan hun bruge det til noget bagefter, muligvis,
men jeg kan godt forstå at man som forældre syntes det føles lidt som en krise :)

  • 3
  • 0

Så istedet skal forældren "presse" sit barn til en uddannelse der i virkeligheden ikke er det hun vil?

Bevares - det kan da være jobmulighederne er bedre, men det vigtigste er vel man synes ens job er spændende.

Lad dog pigen vælge selv. Det er hende der skal leve med beslutningen hver dag.

  • 3
  • 0

Jeg spurgte min datter, som er ved at afslutte 2. HF, om hvad der motiverede hendes valg.
Hvis du skulle give en forklaring på at du blev mere interesseret i naturvidenskab end sprog og litteratur hvad ville du så sige?
'øhm.. ja... for det første er det spændende at lære om hvordan verden hænger sammen. det fedeste jeg nogensinde har oplevet var da jeg stod og lavede mad engang og så skete der et eller andet og jeg tænkte "AHHHHH der er garanteret lige sket det vi snakkede om i kemi i dag".. derudover er det fedt at arbejde med i fag hvor der er en opskrift på fremgangsmåder og ét korrekt svar. det er ofte sværere i sprogfag, og nogle lærere er jo så flabede at de siger, at deres fortolkning er THE ONE. det giver jo ikke rigtig mening, eftersom der er tale om en fortolkning?!?!?!? til sidst kan man i bruge naturfag til noget andet - noget som jeg gerne vil. det er nemmere at ændre verden som ingeniør i bioteknologi end med et speciale i dansk litteratur. selvom mit ønske om at være folkeskolelærer også bundede i at jeg ville ændre verden, bare på et lidt mindre plan (opdrage børn, når nu skolerne skal tage ansvaret for det i højere grad)'

  • 1
  • 0

Med "presset" mener du her en forældre der ønsker den bedste fremtid for sit barn,
og ikke ønsker at se hende uddanne sig til arbejdsløshed?

Skal Tune Hein så ikke også lige vælge ægtefælden, når nu han er i gang?

De suverænt bedste kandidater jeg har arbejdet med - og det gælder både medicinere, ingeniører, fysikere og økonomer - har stort set alle haft en humanistisk eller samfundsvidenskabelig baggrund inden tiden på de videregående læreanstalter.

Fællesnævneren er bedre og mindre påstålige medborgere!

  • 1
  • 0

Jeg tror faktisk at naturvidenskab er passé. Tiderne er forbi, hvor du kunne sælge naturvidenskabelige tidsskrifter i brugsen. Naturvidenskab er ikke det, som de unge skal lære. Det er andre landes opgave.


Helmut Nyborg har udtalt at indvandring mm. vil få Danmarks gennemsnitlige IQ til at falde fra 98 til 92 midt i århundredet. Jeg havde nu ikke troet at skulle se resultater så hurtigt.

Analyserer vi hvor indtægterne er - så er det heller ikke på produkter.

Det er der Kina får sit ukristeligt store handelsoverskud.

De lande, der har råvarerne har stort set ingen indtægt.

Sandt. Så man skal altså forarbejde råvarer til produkter.

Det gælder uanset om det er råvarer i form af materialer, eller råvarer i form af kunnen.

Nåh, undskyld, jeg misforstod dig. Så hvis et land har kunnen er det et land med råvarer, og har derfor ingen indtægter og derfor bør lande med kunnen sørge for at skaffe sig af med den så de kan få indtægter. Jeg kan godt følge dig i dit ræsonnement.

Eller troller du?

Danmark går formentligt fallit, hvis vi satser på naturvidenskab og produktudvikling. Det betaler sig ikke.

Men det gjorde vi engang, og det fungerede fint. Verden har forandret sig. Ellers også har Danmark.

Vi løber fint rundt uden naturvidenskab. Og et samfund uden naturvidenskabeligt uddannede og uden ansatte i produktion, er langt mere robust overfor robotter og teknologisk produktionsoptimering. Hvorimod at lande der satser på produktudvikling og produktion får stor arbejdsløshed.

Hvad er arbejdsløheden i Kina?

  • 2
  • 0

Nåh, undskyld, jeg misforstod dig. Så hvis et land har kunnen er det et land med råvarer, og har derfor ingen indtægter og derfor bør lande med kunnen sørge for at skaffe sig af med den så de kan få indtægter. Jeg kan godt følge dig i dit ræsonnement.


Ja, alle skal læse samfundsvidenskab eller læger, og gå op i, hvordan hinanden har det. Lande der satser på produktion får arbejdsløshed, da arbejdet overtages af robotter. Du bliver rig af spekulation. Fattig af produktion. Sådan hænger samfundet sammen.

Jeg tror ikke du finder mange politikere, og finansrådgivere, der ikke giver mig ret i, at det betaler sig, at flytte produktion og ingeniørarbejdet til Kina. Og de betragter ingeniører lidt som idioter, der ikke forstår sig på international politik og økonomi.

  • 0
  • 2

Sandt. Så man skal altså forarbejde råvarer til produkter.


Hvordan vil du overbevise nogen om det? Mener du virkeligt, at produktionen er det som driver danmarks velfærd, og er grundlaget for læger, økonomer, advokater, og juristers høje lønninger? I så fald, virker det utroværdig, at produktionen er der hvor du får lavest løn. Så længe der er så få penge at tjene på at arbejde i produktionen, får du ingen danskere til at tro på, at det er grundlaget for den store del af Danmarks løn. Det er nødvendigt med langt højere løn i produktionen, hvis det skal forstås af befolkningen og af landets politikere. Med mindre lønnen går op i produktionen, så ender produktionen i Kina.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten