Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
supermaterialer bloghoved

"Arbejdsløse ud af bibliotekerne?" tænker tænketankens overtænker

Jeg sidder her og sveder over en forskningsansøgning, der gerne om nogle år skal forvandles til en fontæne af fantastiske forskningsresultater. Det kræver gode ideer, penge og vigtigst af alt, brilliante unge mennesker der har sat sig ind i tingene. Det samfund vi på DTU har til opgave at gøre bedre, afhænger i det hele taget af hvad unge mennesker ved og kan - på alle niveauer - digitalisering, globalisering og den moderne samfundsudvikling kræver mere og mere af os borgere.

Troede jeg.

Tænketanken CEPOS cheføkonom har taget sin tænkehat på og tænkt at det måske skader samfundsøkonomien når arbejdsløse går på (gratis!) biblioteket og museer, slider på bøger og keyboard, og dermed ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

»Biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse. Hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned,« siger Mads Lundby Hansen. »Museer med gratis adgang er også et eksempel. Der får man mere ud af sin fritid, og derfor bliver det mere attraktivt ikke at være i beskæftigelse. Alt sammen er det eksempler på, at det offentlige forbrug kan trække beskæftigelsen ned.« (fra artiklen her)

Ja han tænker videre at hvis vi slet ikke uddanner nogen er det nok en dårlig ide (!) men at flere penge til uddannelse kan komme til give minus i økonomien - fordi folk bliver overuddannede.

»På uddannelsesområdet er vi blandt de lande, der bruger flest penge. I fravær af disse uddannelsesudgifter ville vi være fattigere. Men det er tvivlsomt om ekstra udgifter til uddannelsesområdet bidrager med noget positivt. Effekten kan også være nul og ligefrem negativ, f.eks. hvis de ekstra penge medfører overuddannelse,« siger Mads Lundby Hansen. (fra artiklen her)

Jamen ser man det!

Den dynamik har jeg godt nok aldrig tænkt på. Jeg lærer noget om samfundsøkonomi for hvert ord jeg læser. Med samme logik burde man også indstille alle forsøg på omskoling, efteruddannelse og jobtræning, hvor de arbejdsløse jo også grådigt kan hamstre gratis bøger og viden, betalt af skatteborgerne. Citaterne ovenfor er taget ud af en sammenhæng - man kan selv læse mere om Mads Lundby Hansens supertanker her:

Vi er tydeligvis i trygge hænder, så nu vil jeg tænke videre på det jeg har forstand på, nemlig supermaterialer. --- der har været lidt stille i et par måneder her på bloggen, men der er spændende ting på vej fra materialeforskningens overdrevne overdrev. Bare vent!

Peter Bøggild er professor i nanoteknologi på DTU. På bloggen Supermaterialer skriver han om stort, småt og tusind gange mindre.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er da også en skandale, at arbejdsløse kan gå ned og bruge internettet på biblioteket (GRATIS!), og så lede efter et arbejde!

De skulle i stedet finde sig et arbejde, så de kunne betale deres egen internetregning! (og så er vi vist gået i fuld cirkel)

  • 17
  • 1

Overtænkeren i CEPOS har den slags tanker, tør jeg dårligt tænke holdningen blandt det øvrigt ansatte til vejs-ende.

Man kan vel kun råde dem til at immigrere til en af de ultra-liberalistiske stater i USA hurtigst muligt ....

  • 15
  • 2

Mads Lundby Hansens samfundssind kan nok ligge på et meget lille og mørkt sted, til trods for at han nyder godt af at samfundet ikke er som han ville ønske det var.

Jeg studser dog lige så meget over denne sætning fra Peter Bøgild, 'Det samfund vi på DTU har til opgave at gøre bedre, afhænger i det hele taget af hvad unge mennesker ved og kan - på alle niveauer - digitalisering, globalisering og den moderne samfundsudvikling kræver mere og mere af os borgere.'. Hvis det kun afhænger af unge mennesker, så kan vi andre vel bare læne os tilbage og lade de unge betale?...Eller hvilke specifikke grænser er der for hvornår man ikke må deltage i at gøre samfundet 'bedre'?...Er underviserne på DTU generelt yngre end de studerende?

  • 6
  • 0

Det er et sobert og fornuftigt svar - tak for det. Omend min lidt ironiske stil ikke levner plads til dybsindigheder, så tror jeg vi i det store og hele under-uddanner ... at vi ikke forbereder de unge og os selv på en verden i hastig forandring. Det er faren ved et isoleret økonomisk syn - nogle af de vigtigste effekter er helt umulige at lave fornuftige parameteriseringer og modeller for, og tesen om at man finder en taxi-chauffør med en PhD beviser at vi overuddanner - den køber jeg ikke. Der vil altid være folk der ikke får den rigtige uddannelse til det de vil og kan - MEN - jeg tror (og det kan jeg af gode grunde ikke dokumentere, og det kan ingen andre heller ikke) ---- at det koster os meget mere at være nærig med uddannelse, i forhold til den teknologiske, samfundsmæssige og globale udvikling. Vi vil gerne have vækst, over det hele, helst eksponentiel! ... vækst giver forandring, OG forandring kræver uddannelse - det tror jeg at det vil være svært at finde nogen der ikke er enige i. Når CEPOS går ud og siger at vi ikke har brug for så meget uddannelse (dvs bruge penge på uddannelse), så er det IKKE fordi han selv tror på det, men fordi der er en politisk nedskæringsagenda i skabet, som har med skattetryk at gøre. Så jeg takker dig for et regulært svar, og for opfordringen til at uddybe min holdning, men er altså ikke helt enig. mvh Peter.

  • 5
  • 1

En anden interessant ting ved "overuddannelses" argumentet er at det er asymmetrisk.

1 - Man kan godt finde ingeniøreruddannede der arbejder i en kiosk, eller andet, der ikke kræver uddannelse.

2 - Man kan nok også finde folk helt uden uddannelse der arbejder som ingeniører.

Men mon ikke at der er *meget færre" af type 2?

Talenter, vi forsømmer at uddanne, dukker aldrig op i statistikkerne, så billedet kan kun blive skævt. Og den slags er jo for spekulativt til at tage med i en økonomisk model, så resultatet bliver ... derefter.

  • 8
  • 0

Arbejdsløse fordrister sig til at benytte biblioteker. Derved trækkes beskæftigelsen altså ned. Æh, øh? Der er vist enkelte fag, hvor der for tiden mangler folk, men det skyldes næppe, at folk gemmer sig på bibliotekerne? For 1½ år siden var der så mange arbejdsløse (der er stadig folk, der ikke får arbejde, uanset om de skriver ansøgninger eller gør sig lidt klogere på bibliotekerne). Jeg tror den store tank-tænker roder beskæftigelse og "arbejdsudbud" sammen. Arbejdsudbud er sjovt nok ikke ledige stillinger, det er ledige mennesker. Jo flere ledige, desto bedre (i tankens verden).

Man tør ikke foreslå ham at se forbi det lokale bibliotek, mens tid er. Han kunne jo få ideer af det. Der er børn, der læser bøger eller bare går rundt for at se, om de skulle finde nogle spændende bøger! BØGER!! I 2018!! De skal ud og søge job som avisbud. Eller pudse sko, måske?

  • 8
  • 1

at man kan blive behandlet i sundhedsvæsnet FØR man har fået en så høj indkomst, at man kan købe en privat sundhedsforsikring. Og at man kan dangdere den på et plejehjem (har manden nogensinde set et plejehjem?) i stedet for at slide sig selv op ("arbejde hårdt") for at skrabe sammen til en pension.
Mennesker der arbejder hårdt, har sjældent nogen stor hyre, og de er ofte slidt til krevl før de fylder 60.
Jeg må hellere tage min medicin, inden jeg begynder at få gode ideer om tænke-panserets verden. En kedelig bivirkning ved velfærdssamfundet er vel også, at der ikke er megen kriminalitet her i landet. Folk mister ethvert initiativ! Se bare på USA og Brasilien.</sarkasme>

  • 6
  • 1

Hvad med, at det offentlige tilbyder alle arbejdsløse noget arbejde, f.eks. når de har været ledige et år - så kan vi jo se, om der bliver nogle arbejdsløse tilbage.

Problemet bliver nok nærmere, at der bliver for få arbejdsløse, til at de kan tvinge lønniveauet i bund. Og det er jo skidt for erhvervslivet.

Det er ikke dyrt for samfundet at tilbyde arbejde til alle arbejdsløse - man kunne tilbyde et job til en fast løn, der er 10% over max. dagpengesats, så alle netop kan få fuld dagpenge, hvis de bliver ledige igen. Når der tænkes på, at man får arbejde til gengæld, vil det være en gevinst for samfundet. Eneste taber, bliver erhvervslivet, der må til at hyre de arbejdsløse som konsulenter fra det offentlige.

Min filosofi er, at samfundet skal tilbyde alle arbejdsløse et ønskejob - med ønskejob menes, at det skal være et job, hvor man anvender den arbejdsløses uddannelse, viden og kunnen optimalt, så samfundet får optimalt ud af det, og at det gavner de arbejdsløse i kvalifikationer, og lønmæssigt, hvis de ønsker at søge job i det private erhvervsliv. Dog, til en fast takst hos det offentlige. Med andre ord - et ønskejob er ikke et "skidt job", der ikke gavner den arbejdsløse, men et job der såvel gavner den arbejdsløse som det offentlige.

  • 1
  • 3

At kvalificerede med uddannelse bliver udkonkurreret af plus 10%erne,
der garanteret har et lavere nivau end dem som fik jobbene i sin tid i det offentlige.

Ydermere har det det også den bagside at alle ikke vil tage et andet job end lige det som matcher deres uddannelse .

Problemet for mange, med en en akademisk uddannelse antages at være overkvalificeret til et manuelt job, og som følge deraf antages at ville forlade det, så snart muligheden foreligger. Deraf begrebet overkvalificeret....der faktisk er et andet navn for en ustabil arbejdskraft, som ingen arbejdsgiver gider at bruge resurcer på. Det er jo ikke gratis at ansætte folk og ansøge om nye for ofte.

  • 5
  • 1

Nu er ingeniør jo ikke en beskyttet titel. I byggeriet er det nærmere 25% der ikke er uddannet ingeniør. Til gengæld er der temmelig mange uddannede ingeniører der aldrig rører andet end lommeregnerens + og - taster , fordi de enten udelukkende beskæftiger sig med geometri og/eller økonomi.

Nogle af de bedste vvs og ventilations ingeniører jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med har været hhv. byggetekniker, vvs-installatør og konstruktør, helt på linie med både teknikum, diplom , akademiingeniører og de fleste civilingeniører.

El ingeniører har i få tilfælde været ingeniører, oftest installatører.

  • 0
  • 0

At kvalificerede med uddannelse bliver udkonkurreret af plus 10%erne,
der garanteret har et lavere nivau end dem som fik jobbene i sin tid i det offentlige.

Ydermere har det det også den bagside at alle ikke vil tage et andet job end lige det som matcher deres uddannelse .

Problemet for mange, med en en akademisk uddannelse antages at være overkvalificeret til et manuelt job, og som følge deraf antages at ville forlade det, så snart muligheden foreligger. Deraf begrebet overkvalificeret....der faktisk er et andet navn for en ustabil arbejdskraft, som ingen arbejdsgiver gider at bruge resurcer på. Det er jo ikke gratis at ansætte folk og ansøge om nye for ofte.

Og hvad betyder det så, at nogle kvalificerede bliver udkonkurreret af arbejdsløse? De danskere - hvis de findes - som er kvalificeret, er allerede totalt udkonkurreret af kinesere, polakker og tyskere. Hvor mange danske virksomheder, laver udvikling i Danmark i dag? De danske ingeniører får en billet til Østeuropa, for at oplære dem. Det er rent politik, at de skal udkonkurreres af udlændinge og ikke af danskere. Hvad er fidusen? Det er totalt tåbeligt. Lidt hjemmelig konkurrence vil være fint. Erhvervslivet skal nok være villige til at betale dem der har kvalifikationerne.

Det som jeg syntes, er at det offentlige skal være villige til at antage arbejdsløse, og holde deres uddannelse vedlige - og naturligvis bruge dem til noget spændende og fornuftigt, som de gerne vil lave. Så kan dem, der faktisk får god løn for jobbet, blive sat til det som de ikke ønsker!

Jeg syntes det er fint, at folk ikke vil tage andet job, end det som matcher deres uddannelse. Og naturligvis er der brug for dem. For hvorfor skal vi ellers uddanne nye? Luk uddannelserne, hvis der er for mange. Det er da skide tåbeligt, at blive ved at uddanne til arbejdsløshed.

  • 0
  • 5

Tak for linket til artiklen.

Dette var mærkværdigt nok ikke en aprilsnar, men den mindede mig om at man altid skal huske at checke datoen på artikler.

Dette idiotiske 'aprilsnar-fænomen' gør jo at artikler med forvrøvlet indhold ligger og flyder over hele nettet - også når det ikke er 1. april!
Det er langt fra alle tidsskrifter som husker at fjerne deres 1. april-pjat dagen efter. Og diverse gengivelsestjenester gør det slet ikke.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten