close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Anti-Kaptajn Haddock-pause

Som faste læsere har bemærket holder jeg en lille Anti-Kaptajn Haddock-pause lige nu.

(Det er den pause man bør holde hvis det lyder som Kaptajn Haddock for fri udblæsning hver gang man forsøgsvist åbner munden.)

Summen af Privat-/Minister-Lars' der lader som om han vil gøre noget for klimaet fordi valgkampen er igang, cluster-f**k'et Brexit, Bananstaten USA og bekendte der ikke er hørt fra siden Hurricane Michael, tærer lidt på humøret for tiden og når der så samtidig er travlt på kontoret må bloggen vente.

Der er heldigvis også gode nyheder, f.eks at Adaptive Optics (det vi roder med til ELT teleskopet), nu virker på ESO's VLT teleskop, som her vist med Neptun

Illustration: ESO

Og det betyder at for første gang i rigtig mange år, er verdens bedste teleskop tilbage på jorden:

Illustration: ESO

Hvilket er en god ting, for Hubble er ved at løbe tør for gyroer.

PHloggen vender tilbage efter midvejsvalget i USA, indtil da er der en masse venner "over-there" som skal have et spark i retning af et valglokale.

phk

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Hold da fast det er imponerende! Specielt når man ved hvor længt væk den planet er.

Og godt med lidt nyheder om rummet, hvilket er en ting der får én i langt bedre humør end politik.

  • 17
  • 0

Det ville nu ellers se fint ud med en halvmur med "Château de Moulinsart" i messingbogstaver ved indkørslen til det nye domicil. Eller har slottet fået et andet officielt navn? "Le château Périodique" måske?

  • 7
  • 0

En vigtig detaile der ikke blive forklaret særlig godt i videoen er hvordan, lede stjernen, som er en kunstige natrium stjerne virker.

Når laser strålen skyder op igennem atmosfæren, bliver den skubbet sideverts af turbulente vinde, den rammer og eksitere natrium ionerne i den øvre atmosfære, som udsender lys der skyder ned igennem atmosfæren og igen føres sideverts af det turbulente atmosfære lag.

Teleskopet vil nu se sin lede stjerne på et forkert sted og give spejlets elektronik besked på at deformere spejlet, indtil lede stjernen står det rigtige sted.

  • 5
  • 2

Det er nok lidt begge dele, jeg ved ikke hvad der har størst effekt.

Tæt ved jorden, hvor luftens densitet er stor, bliver variationerne i brydningsindekset også stor, hvis der stadig er lidt termik i luften, selvom der observeres om natten.

I de højere lavdensitets luftlag er der hurtige, tykke luftmassebevægelser som lyset skal igennem.

Man kan selv gå ud og se luftens uro om natten, stjernerne står og blinker fordi de er så langt væk at vi ser dem som punkt kilder, hvorimod planeterne ikke blinker fordi deres lys er fra "skive kilder".

  • 8
  • 1

Jeg har lige besøgt Air & Space museum i Washington DC sammen med min søn, og der er en fin beskrivelse af alt det de gjorde for at få Hubble til at vise skarpe billeder. Der var også noget om hvordan Hubble kunne serviceres ved besøg af rumfærgen.
Men Rumfærgen flyver jo ikke mere, så servicekontrakten må jo være udløbet......
Så det er vel et spørgsmål om tid før det sendes i Atlanten eller Stillehavet?

  • 1
  • 0

Jeg vil lige tillade mig at præcisere lidt:

Det kvantespring man ser eksempel på billedet af Neptun bør ikke tilskrives Adaptiv Optik. Adaptiv Optik har ESO designet ind i VLT, der så first light for 20 år siden, og AO er brugt operationelt i VLT siden 2001.

Siden har man:
1) fundet på at bruge kraftig laser til at tegne en plet (en laser-ledestjerne, LGS, Laser Guide Star) meget højt (90km) oppe i atmosfæren. Denne veldefinerede plet's deformation af atmosfærens turbulens bruges som forbedret input til den adaptive optik. Tidligere brugte man naturlige stjerner, hvilket havde den ulempe at der ikke altid var en egnet, klar stjerne på himlen tæt på det man faktisk var interesseret i at observere. VLT's LGS havde first light for efterhånden mange år siden.

2) det nye er at man ved at tænke sig om og ved at bruge flere (4) laser-ledestjerner nu er istand til at lave en 3D-karakterisering af atmosfærens turbulens, altså turbulensen i flere lag af atmosfæren.
Det tillader at man i en helt fantastisk grad kan kompensere for turbulensen.

Så den i mange år anvendte adaptive optik på VLT har ad et par omgange fået et langt mere præcist input.

  • 2
  • 0