close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Antennerne på Nexø II, del 1

Af: Peter Bybjerg Mortensen

Indtil nu har antennerne på Copenhagen Suborbitals raketter været af den simplest mulige type, nemlig ¼-bølge monopoler med et jordplan. Antennerne, som blot består af en tynd leder, har været beskyttet af små sorte kegler lavet af POM og raketten har fungeret som jordplan. Denne type antenne vil vi også fortsat bruge.

På Nexø II har vi denne gang valgt også at lave et forsøg med en anden antennetype, som skal bruges til vores video-downlink. Valget er faldet på en såkaldt ”wrap around antenna”. Normalt består den af en patch-antenne som er forbundet hele vejen rundt om raketten, og som bliver fødet i et passende antal punkter. Grundet en uheldig resonans har vi valgt at dele elementet op i 4 dele og 4 fødepunkter.

Målet med denne antenne er, at få en udstråling der er så tæt på kugleformet som muligt. De tekniske udfordringer, simuleringer og målinger præsenterer vi i anden del af denne blog.

Indtil da kan I høre mere om antennerne på Nexø II i denne uges ”Current affairs” hvor jeg snakker om antenner med Jacob.

Mads Stenfatt
er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog. Mads er ansvarlig for udviklingen af faldskærmssystemerne.
Kommentarer (19)

Det skingrer i ørerne på en gammel antennemand, når i bliver ved med at kalde jeres kvartbølge antenne for en hornantenne. I ved jo godt hvordan en hornantenne ser ud. Hvilken frekvens skal i have testet jeres nye patch antenne? Vi kan måske godt finde ud af nogle 3D radiated tests.

  • 3
  • 0

Hej Ruben

Du har fuldstændig ret. Vores små POM kegler har intet med hornantenner at gøre.
De er og bliver simple 1/4 bølge antenner og keglen er kun beskyttelse.

Vi håbede at ramme 1280MHz men kom tættere på 1315MHz.
Efter lidt modifikationer med kobbertape ligger center frekvensen nu 1281MHz.
Den endelige version som skal flyve vil blive korrigeret inden printene fremstilles.

Lige nu arbejder jeg på at få målt på antennen, men hvis det ikke lykkedes vender jeg lige tilbage :-)

mvh
Peter Bybjerg Mortensen

  • 5
  • 0

Rigtig fin video med gode forklaringer.

Jeg har dog et enkelt spørgsmål: Hvilken slags antenne planlægger i at bruge dels på Vostok, i relativ nærhed af Sputnik, dels på en evt. landstation, som hvis den skal være på Sjælland er ca. 150 - 160 km. væk? Nu er jeg ikke just ekspert hvad angår radio og antenner, men er 1280 Mhz. ikke en ret høj frekvens på en lidt længere afstand?

  • 1
  • 0