Ansæt mig

Jeg har et studiejob og heldigvis er det relevant for mit studie. Men det er langt fra alle ingeniørstuderende, som har relevante studiejobs! Mange arbejder på tanken, kiosken, Dansk Supermarked, biffen o.s.v.

Har din virksomhed ansat en studerende?

For to uger siden blev min studiekammerat ansat af min chef, fordi min chef sætter pris på studerendes åbne tilgang til nye problemstillinger og fordi vi er forholdsvis billige. Til gengæld er jeg lidt ustabil i mødetider og arbejder slet ikke så meget, som min chef gerne så.

Desuden under jeg mig tit over hvor man skal lede efter studiejobs. Ingeniøren har netop lanceret studiejobfinder.dk, men med kunto stillingsopslag er det ikke meget ved!

Det er lidt som hønen og ægget... De studerende kigger kun, hvis der er studiejobs og virksomhederne slår først stillingerne op, hvis de studerende kigger forbi.

// Hundebøll

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære Martin

I de 32 år, jeg har arbejdet som ingeniør, har jeg aldrig haft én eneste ingeniør-studerende, der er kommet og har søgt job.

Ikke en eneste!

Og det fremgår da også af dit oplæg, at du forventer, at der opslås stillinger osv.

Der er da altså ikke tid til og kreativitet til i dagligdagen.

Så derfor - kære studerende - fat i telefonbogen, og så ud og søg lykken!

Christian

  • 0
  • 0

Et virkeligt godt råd fra Christian:

Søg uopfordret Af Christian Munch-Petersen, 21.10.2008 kl 08:28

Af mine 5 praktikantarbejder søgte jeg de 3 bedste selv, og fortsatte det sidste ca 50 år, selv om firmaet skiftede navn og ejer 7 gange.

Nu til dags kan man søge på nettet, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke om ordningen stadig findes, men en af de mange tjanser der financierede mine besøg i Kælderbaren :-) var et job hos pf, men sponseret af DTU som gik ud på at sætte opslag op på der til indrettede opslagstavler ud over DTU campus. Jeg brugte det selv for en halv snes år siden til at finde nogle studentermedhjælpere og det kostede 16 kopier i kopimaskinen og et frimærke. Ring evt. til pf's sekretariat og spørg.

  • 0
  • 0

En gennemgang af ingeniørrelevante jobs på de to sider du linker til, giver ca. 12 hits. Nok er det mere end de to jeg nævnte, men stadig ikke nok.

  • 0
  • 0

Når ingeniørstuderende ikke selv søger uopfordret, kan det så ikke skyldes, at disse unde mennesker har svært ved at se, hvilken mertilvækst de kan skabe til virksomheden?

Så Martin eller andre. Kan du/I ikke prøve at beskrive hvori dit arbejde ligger. Således kan andre måske blive inspireret til at søge.?

  • 0
  • 0

ude på handelshøjskolen, aka. cbs, bliver man kontaktet af virksomheder på ugentligt basis - de sætter stande op og informerer om dem selv og jobmuligheder. Desuden er der et ret så stort udvalg af jobs indenfor nærmset samtlige af deres uddannelsesretninger, feks. kommunikation & markedsføring, HR, regnskab etc. - og det alene på den jobside som ligger på cbs' eget e-campus. Det er altså noget nær det nemmeste at finde et job der passer til ens ønsker og krav dér. I min tid på dtu har jeg dårligt set et eneste jobopslag på de institutter hvor jeg har haft min gang og det er altså lidt en anden situation. Jeg har desvære heller ikke lykkedes med at få et studierelevant job men har til gengæld arbejdet alle mulige andre steder -det er sku lidt fjollet. For nyelig fandt jeg en liste på ida's hjemmeside for den anbefalede løn for en ingeniørstuderende afhængig af hvilket studieår man er på. Ifølge den burde jeg ku ha tjent langt mere end de sædvanlige (lidt mer end 100 i timen jobs) jeg har haft, så incitamentet for studierelevant arbejde er indlysende og det pynter tillige på cv'et. Alligevel har jeg aldrig som teknisk fysik studerende haft nemt ved at finde de relevante virksomheder. Jeg tror bestemt at tingene kan gøres bedre - om det er de studerende der skal være mere opsøgende eller virksomhederne kan man så diskutere..

  • 0
  • 0

Jeg tilmeldte mig moment.dk og modtog løbende tilbud om studiejob som lagermand o.lign. men der kom også relevante studiejob og det resulterede i et studiejob hos Texas Instruments i Lyngby, hvor jeg fik masser af spændende og relevante (og få kedelige) opgaver.

  • 0
  • 0

Søger man selv kan man måske lære, at tåle et afslag, og frem for alt er det få gange i livet, man får denne mulighed at selv vælge.

Søg til dit allermeste interesse, og tænk mindre på lønnen.

Mit første på Büssing 1950 med en (1) DM i timen. Der lærte jeg at file på jærn, og min forniklede brevpresse 404040 mm minder mig daglig om det "rigtige" arbejde. Mit andet på Sandviken 1951 med 9,75 SvKr i timen, det var det højeste i Europa dengang, men i hvert fald ikke tekniskt særligt lærerigt.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Nu findes der jo mange ingeniørretninger med dertilhørende forskellige kvalifikationer :)

Men hvis man skal fremhæve en af de mere generelle, så er det nok evnen til hurtigt at sætte sig ind i nye problemstillinger og dertilhørende løsningsmuligheder.

  • 0
  • 0

"Men hvis man skal fremhæve en af de mere generelle, så er det nok evnen til hurtigt at sætte sig ind i nye problemstillinger og dertilhørende løsningsmuligheder."

Min kone har den diametralt modsatte opfattelse, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Min kone har den diametralt modsatte opfattelse, hilser Tyge

  • det havde - sans comparaison! - efter sigende også fru von Braun, som klagede over Wernhers uduelighed, hvad angik fejlsøgning/-retning på fx. familiens vaskemaskine! :)
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten