Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
cirkulær økonomi bloghoved stor

Anprisninger som "komposterbar" og "bionedbrydelig" er ikke nødvendigvis det miljømæssigt bedste

I disse år lancerer en række virksomheder produkter af bioplast. Produkter af bioplast lanceres som et alternativ til det, man kan kalde ”konventionel” eller ”traditionel” plast, som er fremstillet af fossile, ikke-fornybare ressourcer i form af olie og naturgas, og som yderligere bidrager til klimabelastning, når produktet efter endt brug afbrændes. Også en række produkter af pap og blanding af pap og bioplast lanceres i disse ord med anprisninger som ”komposterbar” og bionedbrydelig”.

Man skal som virksomhed eller forbruger passe på ikke at lade sig forlede af stavelser som ”bio-” og ord som ”komposterbar” og bionedbrydelig” og tro, at dette betyder at et materiale eller et produkt dermed er bæredygtigt og uden klimabelastning eller andre former for miljøbelastning. I det følgende introduceres nogle begreber og vurderingsmetoder for biobaserede materialer.

Bioplast – af planter eller planterester?

Bioplast kan fremstilles af materiale fra

  • sukkerholdige planter som sukkerrør, sukkerroer, bambus, majs eller andre kornsorter.

  • lignocellulose-holdige råvarer som træ

Der findes en række forskellige måder til forarbejdning af biobaserede råvarer til kemiske stoffer, som kan danne udgangspunkt for fremstilling af bioplast: fermentering, katalyse, forgasning, pyrolyse og nedbrydning af sukkerforbindelser. Forskellige bioplasttyper kan bl.a. anvendes til fremstilling af emballage, poser, flasker og folier.

Hvis produkter af bioplast afbrændes, udledes kun den CO2, som planten har optaget, mens den har vokset, og derfor kaldes bioplast nogen gange CO2-neutralt. Man skal imidlertid huske, at det også kræver energi at producere og transportere produkterne af bioplast, så derfor er bioplastprodukter ikke CO2-neutrale, medmindre den energi, der bruges til at fremstille og transportere plasten, er vedvarende energi, hvilket sjældent er tilfældet. Hertil kommer, at en stor reduktion af vores klimabelastning kræver en stor reduktion af drivhusgasudledningerne. Derfor er det nødvendigt, at der produceres produkter med lang levetid, så det biobaserede produkt er et lager for CO2 ”bundet” i produktet og ikke et produkt, der forbrændes efter kort tid.

Der findes forskellige typer bioplast. En afgørende forskel er, om bioplasten er fremstillet af hele planter eller af planterester. En ulempe ved bioplast fremstillet af hele planter som sukkerrør, sukkerroer og majs er, at det kræver plads at dyrke disse afgrøder til fremstilling af biomassen. På samme areal kunne der være dyrket fødevarer, og man taler derfor om, at denne type bioplast kan konkurrere med fødevareproduktion. Derfor betragtes bioplast, der fremstilles af planterester - for eksempel af bagasse fra udpressede sukkerrør - som mere bæredygtige end bioplast fremstillet af hele planter.

Der er i øjeblikket ret få produkter af bioplast fremstillet af planterester på markedet. Det er vigtigt, at virksomheder som anvender eller sælger biobaserede materialer i deres emballager eller produkter, beder deres (potentielle) leverandør om dokumentation for de anvendte biomaterialers oprindelse, herunder hvorvidt der er anvendt planter eller planterester, og hvorvidt planter og planterester er fra konventionel eller økologisk jordbrug.

Det er ikke alle produkter, som siges at være fremstillet af bioplast, der kun indeholder bioplast. I nogle produkter, er der kun tilsat en mindre andel bioplast til et produkt, mens resten af plasten er konventionel plast af olie og naturgas. Også indholdet af bioplast er det vigtigt at få oplysning om fra sine leverandører.

Bionedbrydelighed af plast

Det er vigtigt at skelne mellem biobaseret plast og bionedbrydelig plast. Ikke alt biobaseret plast er således bionedbrydeligt, og ikke alt bionedbrydeligt plast er biobaseret.

Det afgørende er, hvilken polymer en plast er fremstillet af. Hvis en plast indeholder kemiske grupper, der let kan nedbrydes af mikroorganismer, er plasten bionedbrydelig. Skemaet nedenfor giver en oversigt over forskellige plasttyper opdelt efter henholdsvis råvare (fossil eller biobaseret) og bionedbrydelighed (bionedbrydelig eller ikke-bionedbrydelig).

Illustration: Michael Søgaard Jørgensen

Affaldshåndtering af bionedbrydeligt materiale

Leverandører fremhæver ofte, at produkter af bioplast er bionedbrydelige eller komposterbare. Umiddelbart er det dog miljømæssigt en dårlig idé at omdanne bionedbrydelige materialer som bioplast, pap og papir til kompost og energi, da man derved taber en del af den energi, der er anvendt til at fremstille det oprindelige materiale og give det sine materialeegenskaber. I stedet bør materialet genanvendes som materiale – plast, pap eller papir. Derved undgår man at tabe den energi, der er anvendt til fremstillingen af produktet, og som kan siges at være indlejret (”embedded”) i produktet.

Bionedbrydeligt plastik er kemisk forskelligt fra ikke-bionedbrydelige plasttyper ved at være fremstillet sådan, at mikroorganismer kan nedbryde de kemiske bindinger i de lange kulstofkæder ned til mindre molekyler som CO2, vand og metan. Det betyder imidlertid ikke, at man kan lægge bionedbrydeligt plastik i en kompostbunke eller smide det i naturen. Kompostering af bionedbrydeligt plast kræver specielle industrielle komposteringsanlæg med høj temperatur, ilt, fugtighed, lys og stor koncentration af mikroorganismer. Derfor er bionedbrydeligt plastik normalt ikke nedbrydeligt i naturen. Bioplast kan dog lettere gå i stykker end andre typer plast og har en meget kort levetid, som vanskeliggør genanvendelse. Der findes dog bioplast, som kan genanvendes, så det er muligt at efterspørge det hos leverandører.

Produkter af genanvendte materialer: kvalitet, sporbarhed og genanvendelighed

Produkter fremstillet af genanvendt materiale er mindre miljøbelastende end produkter af nyt (”jomfrueligt”) materiale – f.eks. plast, aluminium eller pap. Hver gang et materiale kan genanvendes, spares der ressourcer og dermed udvinding eller produktion af nye råvarer. For nogle materialer er det nødvendigt med tilsætning af en del jomfrueligt materiale hvis der anvendes genanvendte råvarer, fordi væsentlige aspekter af materialekvaliteten – f.eks. fiberlængde i pap – reduceres hver gang materialet genanvendes.

Lige som sporbarhed af bioplast er vigtig, så er det vigtigt med sporbarhed af genanvendte materialer, f.eks. hvordan oparbejdningen fra kasserede produkter til genanvendeligt materiale er foregået. Afsløringen af dansk plastaffalds lange vej rundt på kloden og oparbejdningen under sundheds- og miljøskadelige forhold viser nødvendigheden heraf. Kravet til en leverandør om sporbarhed er i princippet ikke anderledes, end hvis en virksomhed er vant til at forlange sporbarhed og oplysninger om et produkts eller en jomfruelig råvares produktion hos leverandører eller deres underleverandører.

Hvis det er muligt, bør et produkt fremstillet af genanvendte materialer efterfølgende også kunne genanvendes. Dvs. et produkt af genanvendte materialer bør også være genanvendeligt. Selvom genanvendelse ikke er mulig - f.eks.af hygiejniske årsager - er brugen af genanvendt materiale som råvare dog stadig en miljømæssig fordel.

Referencer:

Bioplast, plast.dk, https://plast.dk/tema/bioplast/

Bioplastic Conference 2019: See presentations and pictures, plast.dk, https://plast.dk/2019/02/bioplastic-coference-2019-see-presentations-and-pictures/

Bioplast skal genbruges - ikke formuldes, ing.dk, https://ing.dk/artikel/bioplast-skal-genbruges-ikke-formuldes-99557

Hvede, sukkerrør og palmeblade – sådan ser fremtidens plastik ud, Nordea Invest Magasinet, https://nordeainvestmagasinet.dk/artikler/hvede-sukkerror-og-palmeblade-sadan-ser-fremtidens-plastik-ud

Værd at vide om bioplast, Teknologisk Institut, https://www.teknologisk.dk/vaerd-at-vide-om-bioplast/40468

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten