close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
DTU sat blog hoved

Anja er blevet professor

DTUsat-2 eksperimentdommer

Da vi skulle finde et eksperiment til DTUsat-2 udskrev vi en national konkurrence. Dommerpanelet blev sammensat af 5 ekterne personer. Jeg syntes det var vigtigt at vise at rumteknologi bestemt er for begge køn. Derfor var det naturligt at invitere astrofysiker Anja C Andersen til at sidde i dommerpanelet. Heldigvis takkede hun ja.

Stjernestøv

Idag gav Anja sin tiltrædeslsesforelæsning som professor ved Niels Bohr Instituttet under Københavns Universitet. Det var en fornøjelse at høre Anja formidle veloplagt om sit felt: Stjernestøv. Således fortalte hun blandt andet at selvom kun 1% af Mælkevejens baryonske stof er støv, er det alligevel i stand til at dæmpe lyset fra Mælkevejens stjerner en milliard gange (baryonsk stof kan betegnes som "normalt" stof, det som stjerner, planeter, dyr og mennesker er lavet af).

En af grundtankerne bag Anja's forskning er at stjernestøv - eller ihvertfald noget af det - må stamme fra før solsystemet blev dannet. Derfor vil et studie af det kunne give os en dybere forståelse af solsystemets dannelse. Anja's eget favorit spørgsmål som hun gerne vil finde svaret på er: Hvornår var universet gammelt nok til jorden? Altså hvornår havde universet dannet så tilpas meget af alle de ingredienser en planet som jorden kræver, at det ville være teoretisk muligt at danne jorden? Anja kom også kort ind på en artikel om Juno rumskibet og støv som hun er medforfatter på, min kollega Mathias Benn er første forfatter. Artiklen (eller rettere artiklerne) handler om det støv Juno rumskibet er blevet ramt af på sin rejse gennem solsystemet fra Jorden ud til Jupiter. Det viser sig at rumskibets stjernekameraer kan se tilpas voldsomme sammenstød med solpanelerne (nærmest lokale stjerneskud). Ved at studere de optagne billeder, tælle og regne kan artiklens forfattere komme med et bud på solsystemets interplanetare densitet.

Forgængerne

Nogle af Anjas forgængere blev også nævnt: Ole Rømer, der opdagede at lysets tøver, altså har en endelig hastighed og HC Ørsted, der fandt en sammenhæng mellem elektrisk strøm og magnetfelter. Begge fysiske fænomer har i deres samtid været svære at sælge som sikre kassesuccesser, der "lige om lidt" kan danne grundlag for fakturering. Havde menneskeheden imidlertid ikke fundet de to lovmæssigheder ville der ikke have været et internet og dermed heller ikke noget blogindlæg.

Professor i offentlighedens forståelse af videnskab

Anja ville ikke gætte på om hendes forskning kunne få monetær betydning for det danske samfund i fremtiden. Med et smil på læben formelig lovede hun, at det næppe ville ske før næste strejke om fire år. Det kan måske også være svært at se hvor omsætningen i forståelse af solsystemets skabelse og universets støv ligger... og dog. I disse faktaresistente tider hvor fake news har større interesse end sandfærdige er et professorat i offentlighedens forståelse af videnskab måske den helt rigtige medicin. Den medicin der sikrer, at vi også i fremtiden har et samfund, der kan agere og handle rationelt. Et samfund der hylder og forstår universitær uddannelse og som netop derfor fortsat vil være i stand til at klare sig godt i international konkurrence.

Den første i DK

Anja'a professorat er det første af sin art i Danmark, men udlandet har allerede professorer i "Public Understanding of Science". Hun er således nu officielt i klasse med personer som Niel deGrasse Tyson og Brian Cox.

Til lykke Anja!

PS: Det havde været betimmeligt at linke til DTUsat-2's hjemmesider med jury og konkurrence oppe i toppen af indlægget, men vores hjemmesideserver lider af alderdom - og døde links er der ikke meget sjov ved - vi arbejder på det.

René Fleron
er civilingeniør på DTU Space og leder af DTUsat-projektet.

Det var dog en herlig ting at gøre i disse anti-videnskabelige strømningers tid.

Held & Lykke til Anja!

  • 22
  • 0

Ja, det ville være dejligt, om der blev gjort mere for at modvirke politisering og offentlig manipulation af videnskaben. Til lykke til Anja, og held og lykke med forehavendet, ja!

  • 15
  • 0

Det forekommer som om antallet af danske professorer p.t. er i markant vækst(?).
Det kunne være interessant at se en statistik vedr. antallet af danske professorer som funktion af tiden - fx. fra 1950 og til nu.

Er der nogen, der ligger inde med data??

  • 2
  • 21