close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
DTU sat blog hoved

Anja er blevet professor

DTUsat-2 eksperimentdommer

Da vi skulle finde et eksperiment til DTUsat-2 udskrev vi en national konkurrence. Dommerpanelet blev sammensat af 5 ekterne personer. Jeg syntes det var vigtigt at vise at rumteknologi bestemt er for begge køn. Derfor var det naturligt at invitere astrofysiker Anja C Andersen til at sidde i dommerpanelet. Heldigvis takkede hun ja.

Stjernestøv

Idag gav Anja sin tiltrædeslsesforelæsning som professor ved Niels Bohr Instituttet under Københavns Universitet. Det var en fornøjelse at høre Anja formidle veloplagt om sit felt: Stjernestøv. Således fortalte hun blandt andet at selvom kun 1% af Mælkevejens baryonske stof er støv, er det alligevel i stand til at dæmpe lyset fra Mælkevejens stjerner en milliard gange (baryonsk stof kan betegnes som "normalt" stof, det som stjerner, planeter, dyr og mennesker er lavet af).

En af grundtankerne bag Anja's forskning er at stjernestøv - eller ihvertfald noget af det - må stamme fra før solsystemet blev dannet. Derfor vil et studie af det kunne give os en dybere forståelse af solsystemets dannelse. Anja's eget favorit spørgsmål som hun gerne vil finde svaret på er: Hvornår var universet gammelt nok til jorden? Altså hvornår havde universet dannet så tilpas meget af alle de ingredienser en planet som jorden kræver, at det ville være teoretisk muligt at danne jorden? Anja kom også kort ind på en artikel om Juno rumskibet og støv som hun er medforfatter på, min kollega Mathias Benn er første forfatter. Artiklen (eller rettere artiklerne) handler om det støv Juno rumskibet er blevet ramt af på sin rejse gennem solsystemet fra Jorden ud til Jupiter. Det viser sig at rumskibets stjernekameraer kan se tilpas voldsomme sammenstød med solpanelerne (nærmest lokale stjerneskud). Ved at studere de optagne billeder, tælle og regne kan artiklens forfattere komme med et bud på solsystemets interplanetare densitet.

Forgængerne

Nogle af Anjas forgængere blev også nævnt: Ole Rømer, der opdagede at lysets tøver, altså har en endelig hastighed og HC Ørsted, der fandt en sammenhæng mellem elektrisk strøm og magnetfelter. Begge fysiske fænomer har i deres samtid været svære at sælge som sikre kassesuccesser, der "lige om lidt" kan danne grundlag for fakturering. Havde menneskeheden imidlertid ikke fundet de to lovmæssigheder ville der ikke have været et internet og dermed heller ikke noget blogindlæg.

Professor i offentlighedens forståelse af videnskab

Anja ville ikke gætte på om hendes forskning kunne få monetær betydning for det danske samfund i fremtiden. Med et smil på læben formelig lovede hun, at det næppe ville ske før næste strejke om fire år. Det kan måske også være svært at se hvor omsætningen i forståelse af solsystemets skabelse og universets støv ligger... og dog. I disse faktaresistente tider hvor fake news har større interesse end sandfærdige er et professorat i offentlighedens forståelse af videnskab måske den helt rigtige medicin. Den medicin der sikrer, at vi også i fremtiden har et samfund, der kan agere og handle rationelt. Et samfund der hylder og forstår universitær uddannelse og som netop derfor fortsat vil være i stand til at klare sig godt i international konkurrence.

Den første i DK

Anja'a professorat er det første af sin art i Danmark, men udlandet har allerede professorer i "Public Understanding of Science". Hun er således nu officielt i klasse med personer som Niel deGrasse Tyson og Brian Cox.

Til lykke Anja!

PS: Det havde været betimmeligt at linke til DTUsat-2's hjemmesider med jury og konkurrence oppe i toppen af indlægget, men vores hjemmesideserver lider af alderdom - og døde links er der ikke meget sjov ved - vi arbejder på det.

RenéFleron
er civilingeniør på DTU Space og leder af DTUsat-projektet.

Det var dog en herlig ting at gøre i disse anti-videnskabelige strømningers tid.

Held & Lykke til Anja!

  • 22
  • 0

Ja, det ville være dejligt, om der blev gjort mere for at modvirke politisering og offentlig manipulation af videnskaben. Til lykke til Anja, og held og lykke med forehavendet, ja!

  • 15
  • 0

Det forekommer som om antallet af danske professorer p.t. er i markant vækst(?).
Det kunne være interessant at se en statistik vedr. antallet af danske professorer som funktion af tiden - fx. fra 1950 og til nu.

Er der nogen, der ligger inde med data??

  • 2
  • 21

"Det forekommer som om antallet af danske professorer p.t. er i markant vækst"
Det forekommer som om antallet af uunderbyggede mistænkeliggørelser pt er i markant vækst.
Hvis der er noget vi ikke har brug for, er det da en forstærkning af tidens populistiske nedgøring af viden og uddannelse.
H.H.H. hvis du har en begrundet formodning om at der sker en markant stigning i antallet af tildelte professorater, ville det klæde dig at prøve at undersøge sagen lidt inden du fyrer sådan en røgbombe af.
Uanset dine efterfølgende udtalelser, så har du allerede fra starten implicit insinueret at udnævnelsen af Anja C Andersen ikke er tilstrækkeligt velbegrundet .
Tværtimod kan vi netop nu her se i hvor høj grad der er brug for mere viden om offentlighedens forståelse af videnskab.

  • 19
  • 3

"Først var det Richard Dawkins, nu er det Anja C. Andersen. Astrofysikeren er blevet professor i ’offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi’, og hun er klar til at gå i kødet på både pressen og forskerne selv. Det er skadeligt for selve samfundet, når tilliden til videnskaben eroderer, og vi har brug for at forskere træder i karakter. Ikke bare som eksperter, men som intellektuelle"
https://www.radio24syv.dk/programmer/24-sp...

  • 7
  • 0

Det var da en skændsel. En astro-fysiker der har meldt ud, at hun tror på en gud, hører ikke hjemme i den videnskabelige verden. Det er jo det samme, som at sige, at hun tror på alt, hvad man bilder hende ind, og der er vel ikke særlig videnskabeligt.

  • 1
  • 21

Citat : "En astro-fysiker der har meldt ud, at hun tror på en gud, hører ikke hjemme i den videnskabelige verden"

Ak ja - så må vi jo sige farvel til både Einstein og Bohr.

Det er nu lidt ærgerligt.

ØV

  • 17
  • 3

Enig John . Koblingen mellem videnskab og tro kan synes underlig.

Men det underligste er dog Vatikanets accept af Big Bang teorien, navngivet af dens største modstander Sir Fred Hoyle.

Big Bang og vor univers siges jo at være opstået ...af ingenting.....og hvem kan få noget således til at ske...nærliggende..Guder

Friedmann og Lemaître var begge dygtige fysikere og matetmatikere, men Lemaitre var jo også katolsk præst. Nogen præster påstår at de tror på gud, det gør vi jo tilsyneladende ikke.....i hvert tilfælde ikke på den nissegode faderskikkelse der tilgiver os og undlader at smide os ned i helvede........men opfattes gud som skabekraften, der rent faktisk er bedøvende ligeglad med hvad der sker med vor klode...kan jeg måske godt være med :)

  • 2
  • 4

... Helt uden at gøre et minimum af fodarbejde for at finde ud af om din, meget belejligede, mistanke har noget som helst med virkeligheden at gøre ?

- beklager stærkt, hr. Kamp! ;)
Jeg har nu forsøgt at indhente (noget af) det forsømte og kigget lidt tilbage i 'pingenørens' arkiver...og hvad fandt så mon jeg dér?:

Antallet af personer, der besidder universiteternes højeste underviser- og forskertitel er stærkt stigende. I 2007 var der således 1.440 professorer, men en kommende statistik viser, at tallet i år er oppe på 2.000 professorer

https://ing.dk/artikel/der-er-gaet-pop-i-p...

('Titulær inflation' - QED)

Og de nævnte 2000 var altså for 5 1/2 år siden - gad vide, hvor mange der siden er kommet til?? :)

  • 6
  • 5

Men det underligste er dog Vatikanets accept af Big Bang teorien, navngivet af dens største modstander Sir Fred Hoyle.

Det er ikke spor underligt. "Big Bang" passer ”fint” med skabelsesberetningen. Det gør Hoyle’s ”steady state” teori ikke.

  • 4
  • 0

Først og fremmest tillykke til Anja. Udnævnelsen af den fremragende videnskabsformidler er velfortjent.

Mht. inflationen i titler, så fører Forsknings- og Undervisningsministeriet en statistik over antallet af professorater.

Her er et udpluk (år:antal):
1536: 15
1956: 322
2000: 941
2006: 1362
2010: 1798
2016: 2333

Siden år 2000 er antallet af professorater øget næsten lineært med 87 pr. år. Fortsætter udviklingen lineært, vil vi i år 2100 have 9.641 professorer.

  • 7
  • 0

Hej Henrik :)

Hoyle var af den opfattelse at mælkevejens og andre galaxers opståen og liv var lokale fænomener der eksisterede i et uendeligt univers uden begyndelse.
Men rigtigt Big Bang passer fint med skabelses beretningen, men ikke med den kristne gudeopfatteelse ...."Fader vor , du som er i himlene"

  • 0
  • 2

Mht. inflationen i titler, så fører Forsknings- og Undervisningsministeriet en statistik over antallet af professorater.

Her er et udpluk (år:antal):
1536: 15
1956: 322
2000: 941
2006: 1362
2010: 1798
2016: 2333

Det absolutte antal professorer er ikke interessant. De interessante tal er

  1. Andelen af universitetsansatte, der har en professortitel, i forhold til det samlede antal universitetsansatte.
  2. Antallet af professorer i forhold til antallet af studerende.

For det er naturligt, at flere studerende medfører flere undervisere, og det er også naturligt at flere undervisere medfører flere professorer.

Ministeriet har også statistik over antal studerende. Heraf ses, at der i 2010 var i alt 43805 indskrevet på bachelor- og professionsbacheloruddannelser, mens er i 2016 var indskrevet i alt 55206. Det er en stigning på 26%. Stigningen i det samlede antal professorer er 30%, altså kun en smule mere.

Hvis vi ser på det samlede antal professorer, lektorer og adjunkter/PostDocs, så var det i 2010 8790 og i 2016 10813. Andelen af professorer var i 2010 altså 1798 ud af 8790 = 20.5%. I 2016 er det 2333 ud af 10813 = 21.6%. Det betyder, at andelen af professorer er steget en smule, men ikke markant.

Jeg kunne ikke med en kort søgning finde tal, der går længere tilbage, men min fornemmelse er, at antallet af professorer ligger konstant på omkring 20% af undervisningsstaben, og at STUD/VIP ratioen (antal bachelorstuderende per underviser) har ligget på omkring 5. Bemærk, at de samme undervisere også skal undervise kandidatstuderende og PhD-studerende, så det betyder ikke, at der kun er 5 studerende per underviser.

  • 7
  • 0

Ministeriet har også statistik over antal studerende. Heraf ses, at der i 2010 var i alt 43805 indskrevet på bachelor- og professionsbacheloruddannelser, mens er i 2016 var indskrevet i alt 55206. Det er en stigning på 26%. Stigningen i det samlede antal professorer er 30%, altså kun en smule mere.

De tal er alt for lave. I henhold til statistikbanken var der på de 9 universiteter i 2010 i alt 133.361 studerende og i 2016 160.029 studerende svarende til en stigning på 20%.

Hvor meget er antallet af studenter steget - aner man en sammenhæng?

I 2006 var der 119.588 studerende.
I perioden 2006-2016 er antallet af studerende steget med 34%.
I samme periode er professorantallet steget med 71%.

Mere end det dobbelte!

  • 2
  • 1

I 2006 var der 119.588 studerende.
I perioden 2006-2016 er antallet af studerende steget med 34%

-muligvis et resultat af uddannelsesinflation?:

Overskriften til en artikel om dette emne i seneste udgave af Weekendavisen lyder faktisk:

"Uddannelsesinflation. »We don’t need no education.« Amerikansk uddannelsesøkonom mener ikke, vi bliver en bedre arbejdskraft af at sidde flere år på skolebænken.
Det er ikke kongerækken og Shakespeare-citaterne, arbejdsgiverne betaler ekstra for, siger han til Weekendavisen. Det er diplomet"

Brødteksten indledes således:

På januars sidste dag landede to økonomiske analyser med vidt forskellige svar på samme spørgsmål: Skal vi genne flere eller færre unge igennem uddannelsessystemet? Under overskriften »mere uddannelse giver højere økonomisk vækst« lancerede Rockwool Fonden en bog, skrevet af nogle af Danmarks førende arbejdsmarkedsøkonomer. Hvis blot ekstra 10.000 danskere ville fortsætte på skolebænken efter grundskolen, ville det i 2030 årligt bidrage med en milliard kroner til bruttonationalproduktet, lød en af konklusionerne.
Anderledes var analysen på den anden side af Atlanten: Uddannelse er langt hen ad vejen spild af penge og fungerer mere som et signal til kommende arbejdsgivere end som vejen til en bedre og mere produktiv arbejdsstyrke, argumenterede den liberalistiske amerikanske økonomiprofessor Bryan Caplan i bogen The Case against Education: Why the Education System Is a Waste of Time and Money (Princeton University Press)...

  • 0
  • 6

Hvis blot ekstra 10.000 danskere ville fortsætte på skolebænken efter grundskolen, ville det i 2030 årligt bidrage med en milliard kroner til bruttonationalproduktet, lød en af konklusionerne

- det er måske også at sætte sagen på spidsen, således at modstille de to konklusioner?:
'Rockwell' taler om uddannelse efter grundskolen (incl. faglige uddannelser(?)), Caplan formentligt om uddannelse 'højere oppe i hierarkiet'(?).

  • 0
  • 3

Penge i henholdsvis arbejdsgiver og lønmodtagers lommefoer er én ting - der er effektivisering helt klart det hurtigste middel. Noget andet er samfundets mentale modstandskraft, altså: sunde fornuft.
Det er helt tydeligt for mig at den slags får vi rigtigt stort behov for i fremtiden. Hvis ikke vi skal kunne væltes over ende som samfund af fake news og manipulation kræver det at vi hver og én er i stand til at tænke selv - og tænke kritisk vel og mærke.
e.n.t.a. (efter nogen tids argumentation, min egen version af: e.n.t.r. som nogen måske husker fra studiet :-) når jeg frem til:
Jo, hvis det er hver mand/kvinde for sig selv, i/på det store wild-west-internet, så skal vi allesammen kunne citere Shakespear o.lign. - uddannelse er vores mentale seks-løber, der kan holde lyssky kræfter i skak.
PHK uddyber her: https://ing.dk/blog/trolden-taaberne-211063

  • 4
  • 0

Lad mig først lige slå fast at jeg er fuld af beundring over Anja - hun er en fremragende formidler. Jeg har selv haft fornøjelsen af at opleve hende til et arrangement på DtU, hvor hun forelæste om hendes forskning i sænkning af lyshastigheden.

Når det er sagt undrer det mig lidt at man tilsyneladende tildeler en forsker en professortitel som "professor i Public Understanding of Science". Det er jo i virkeligheden er form for meta-titel, for normalt tildeles professorater da efter det område, forskeren forsker i og har opnået resultater i - men her bruges titlen altså som en hædersmærkning over, hvor dygtig hun er til formidling.

Man burde vel tildele en titel som professor i "Public Understanding of Science" til en forsker, der forsker i offentlighedens (evt. manglende) forståelse for forskning, ikke?

Egentlig vil brugen af sådan en titel jo underminere troværdigheden af professortitlen generelt, da den jo i virkeligheden er en (velfortjent) anprisning af modtagerens evne til ét eller andet, der ikke har noget med vedkommendes forskningsemne at gøre.

  • 2
  • 4

Anja og i øvrigt den pæne tilvækst af professorer.
Det kan godt være, at et antal studerende fordrer et antal VIP'er og herunder et antal professorer - men det kunne også være, at flere, gode professorer tiltrækker flere engagerede studerende.
Ikke mindst er formidlingen af videnskab et vigtigt bindeled mellem famlende unge og vores universiteter. Det er mange gange bedre end dyre annoncer fra PR-bureauer.

  • 1
  • 0