Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
projekt globalt bloghoved

Analyse af miljø- og klimabistand i finanskonto 6.34

En fordobling til miljø og klima fra 630 mio. kr. (2019) til 1.295 mio. kr. (2020). Dvs. at regeringen kommer med "øget klimabistand" til udviklingslande som lovet i Forståelsespapiret mellem regeringen og de tre støttepartier. Men det er langtfra nok ift. den stigningstakt, der er nødvendig for at nå Paris aftalen løfte om 100 milliarder dollars årligt fra 2020.

Jeg var spændt på at åbne regeringens udspil til finanslov 2020, hvor straks fandt frem til finanslovs-konto "6.34 Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv." Det er positivt, at stigningen har muliggjort støtte til flere internationale organisationer indenfor miljø og klima. En stigning muliggjort af midler, som stammer fra en stigning i Danmarks bruttonationalindkomst (BNI). De følgende al viser en sammenligning over seks år for denne finanskonto 6.34: FFL15 = 652 mio. kr., FFL16 =330, FFL17 = 320, FFL18= 544, FFL19 = 630 og FFL20 = 1.295 mio. kr.

Halvdelen af klimabistanden går i finanslovsforslaget til Klimapuljen, som stiger fra 540 til 600 mio. kr. næste år. Klimapuljen er opbygget sådan, at Udenrigsministeriet primært støtter klimatilpasning i fattige lande (denne gang Uganda og Kenya), mens Energi- og Klimaministeriet primært støtter vedvarende energi indsatser som denne gang 65 mio. kr. til Sustainable Energy Fund for Afrika (SEFA), som Danmark var med til at støtte etableringen af.

Klimapuljens største bidrag er til Den Grønne Klimafond, som statsminister Mette Frederiksen for to uger siden på Climate Action topmødet i FN meddelte en fordobling af Danmarks bidrag (240 mio. kr. i 2020 og i alt 800 mio. kr. over fire år).

Dernæst er der næste år et bidrag på 210 mio. kr. til "Fonden for de mindst udviklede lande (LDCF)". Det må hilses velkomment, at Danmark fortsætter dette bidrag til de fattigste lande, som også skete for tre år siden efter COP21.

Apropos de kommende dages store begivenhed med C40 borgmester-topmødet i København, afsætter regeringen afsætte 67 mio. kr. til de kommende fem år til netværket for megabyer og storbyer.

Det er blevet bemærket, at FN's miljøprogram UNEP med Inger Andersen har fået en ny dansk generaldirektør. Den stigende støtte kommer allerede dette år med et tre-årigt bidrag på i alt 92,2 mio. kr. Disse godt 30 mio. om året tre gange højere end i de tidligere to år. Den danske støtte ydes med henblik på at fremme en bæredygtig klima- og miljømæssige udvikling. Der er dog langt op til Norge, som til sammenligning gav 135 mio. norske kr. (2018).

Det bemærkes, at støtten til ”International Union for Conservation of Nature (IUCN)" er tilbage igen. Dette er oplagt i lyset af næste års FN topmøde om biodiversitet (kaldet COP15). IUCN var én af flere internationale miljøorganisationer, som Venstre regeringen droppede støtten til fra 2015.

Der er sikkert gode begrundelser for at afsætte 200 mio. kr. til et nyt projekt med "Klima, konflikt og migration i Afrika". Men kun halvdelen bør tælles med som klimafinansiering, fordi et sådant projekt vil få Rio markører 1, der betyder at kun 50% af budgettet medregnes ifølge OECDs regler. Dette fordi klima i dette projekt er et delmål og ikke et hovedmål. Disse regler bruges til Danmarks rapportering til EU og FN (UNFCCC) om årets klimabistand.

Utilstrækkelig stigning i dansk klimabistand

I Paris aftalen har de rige lande lovet at støtte udviklingslandene med 100 mia. dollars årligt (første gang ved udgangen af 2020). I følge tal fra OECD nåede de rige lande 54 mia. dollars i 2017, så der skal ske store stigninger i de tilbageværende tre år. Især halter støtten til klimatilpasning i de fattigste lande meget efter.

OECD opgiver, at verdens klimabistand steg 44% (2013 til 2017). Mens Danmark i den samme periode er faldet 23% på tilsagn og ikke steget på udbetalinger. Disse tal fremgår af bilaget (se link til tal og figurer). Danmarks samlede klimabistand var i 2017 på 1,35 (udbetalinger) og 1,26 mio. kr. (tilsagn). Finanslov 2020 bringer måske Danmark op på små 2,0 mia. kr., hvilket langtfra er tilstrækkelig til at følge den internationale stigningstakt (se kurven i vedhæftede Word).

I vores nabolande er stigningen langt større. I den nye finanslov i Norge er klimabistanden cirka 3 gange højere end Danmarks. Den svenske statsminister varslede 2 mia. svenske kr. årligt alene som støtte til Den Grønne Klimafond, hvilket nogenlunde svarer til den samlede danske klimafinansiering de senere år. Danmark sakker bagefter disse to lande på både ulandsbistand og klimabistand.

PS: Når Danmark rapporterer sin klimabistand til EU og FN (UNFCCC), medtages udover projekter fra finanslovskonto 6.34 også typisk 50% af programmer med klimatiltag indenfor landbrug og vand (Rio marker =1) og 100% for vedvarende energi projekter (Rio marker = 2).

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten