Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Analoge sparepærer

I de sidste snart 45 år har det altid været sådan at man skiftede en pære når den holdt op med at lyse[1]

Glødelampen har på den vis en forbilledlig simpel fejltilstand.

Lysstofrør var lidt mere avancerede, her kunne fejltilstanden både være at røret var evigheder om at tænde, eller at det stod og blinkede.

Uanset alt hvad jeg vidste om sparepærers opbygning, var konsekvensen af denne ikke sivet ind på lystavlen før i denne uge.

Sparepærer og formodentlig også lysstofrør drevet med "HF-drossel", skal man skifte når de ikke lyser nok mere.

Den sparepære jeg lige har udskiftet på badeværelset lyste, sådan på øjemål, kun 1/4 af hvad den ny pære gjorde.

Men den bruger, så vidt jeg kan måle, præcis lige så meget strøm.

Rent effektmæssigt er der naturligvis ingen skade sket, elsparepæren vi aldrig bruge så meget effekt som en tilsvarende glødelampe.

Men den vil altså, med alderen, lyse ligeså lidt.

Levetiden for elsparepærer opgives som dertil hvor lysudbyttet er faldet til 50%, hvilket er meget rimeligt, synet er som hørelsen logaritmisk indrettet, det er ikke nogen stor oplevet forskel.

Men det er en kraftig forringelse af brugerinterfacet at pærer nu springer analogt istedet for digitalt.

phk

[1] Det har det sikkert også været i de forudgående 86 år, men der var det ikke mit problem.

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja det er noget være noget med al det lys, som pludselig ikke bare er lys længere. ville være dejligt med lidt bedre info om hvad man skulle købe. Er der ikke et sted hvor man rent faktisk kan se forskellige pærer i "action". således at man har en ide om hvad man køber.

De fleste jeg kender, har jo blot købt den billigste sparepærer. men det er tit og ofte, blot det lille foldede lysstofrør, med en coated kuppel uden om, således at den ligner en traditionel glødepærer.

Jeg er mere nysgerrig på de nye LED pærer. her skulle være et godt og ikke flimrende lys. Dog stadig med visse begrænsninger i totale spektrum.
Har f.eks kig på denne her:
http://www.prolys.dk/e14-cree-kronep-re-gt...

Problemet er dog at jeg stadig syntes at specifikationerne er tvivlsomme. Som jeg læser det, så kan den lyse i 15.000 timer med over 70% af den fulde lysstyrke. Men der står 50.000 timer højrer oppe. hmmm. og så koster den lige 100 kr. Det er efterhånden en større udskrivning man skal i gang med for at få lidt lys hist og her.

Her er en beskrivelse af forskellen mellem normale sparerpærer og diodelys- under punkt 5.
http://www.prolys.dk/lysdiode.php#vaadrum

Det skulle forklare hvorfor at normale sparepærer er ubehagelige og kedelige i deres lys.

glæder mig til at finde nogle ordenlige alternativ til mine dejlige gamle glødepærer :o)

  • 0
  • 0

Jeg er mere nysgerrig på de nye LED pærer.

Der er, hverken kvalitativt eller kvantitativt, nogen forskel på LED og CFL sparepærer.

De virker begge efter fundamentalt samme princip som et lysstofrør, forskellen er kun hvorledes den kortbølgede stråling laves.

LED lamper lader til at have mere komplex og mindre effektiv elektronik end CFL (= varmere for samme lysmængde)

Poul-Henning

  • 0
  • 0

[quote]
Jeg er mere nysgerrig på de nye LED pærer.

Der er, hverken kvalitativt eller kvantitativt, nogen forskel på LED og CFL sparepærer.

De virker begge efter fundamentalt samme princip som et lysstofrør, forskellen er kun hvorledes den kortbølgede stråling laves.

LED lamper lader til at have mere komplex og mindre effektiv elektronik end CFL (= varmere for samme lysmængde)
...[/quote]

Det vil jeg ikke mene er korrekt, spektralfordelingerne i de to typer lys er væsenligt forskellig. Hvilket man feks. kan se på wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Fluorescent_lamp
http://en.wikipedia.org/wiki/Led
Den største forskel er at LED lys ikke indeholder de smalle atomare linier og at væsentlig mere af lyset er bredspektret lys fra den fosforiserende coating. Det gør at oplevelsen af lyset er forskellig. Se evt. R_a index:
http://en.wikipedia.org/wiki/Color_renderi...
CFL og lysstofrør ligger omkring 70-80, mens gode LEDer ligger over 90 (glødepærer ligger omkring max på 100)

At "elektronikken" bliver varm skyldes at faststofmaterialet i selve LEDen opvarmes af ikke-radiative rekombinationer i det aktive område og af fosforiseringsprocessen. Varmen ledes tilbage i materialet og bliver ikke direkte udstrålet. Derfor den højere temperatur.

Man skal dog kigge sig for når man køber LED lys. Høj pris er ikke lig høj kvalitet. Det kan være en god ide simpelthen ved selvsyn at sikre sig at lyskvaliteten er i orden.

  • 0
  • 0

For både foldede lyststofrør og for LED-lys findes der mange variationer af farvespektrumet, ikke sandt? Nogle lyskilder giver væsentligt "bedre"/behageligere/læsevenligt lys end andre, udover variationen af farvetemperaturen. Ikke at det skyldes de grundliggende principper, men når man skal finde brugbare produkter vælger man nogle gange "kategori" ud fra erfaringer. Hvis det er svært at finde kompakte lysstofrør med en god farvegengivelse og relativt jævnt spektrum, er man nok mere tilbøjelig til at opsøge dem der præsenterer måledata af lyskilden og påstår de er af høj kvalitet (og det er så typisk LED-produkter).

Findes der undersøgelser, der viser at korte/kompakte/foldede lysstofrør taber lysstyrken lige så langsomt over lige så lang tid som LED-belysning, forudsat at driver-kredsløbet er lavet til lang levetid? Altså at lysrørene (lavtryks-kviksølv) kan køre mere end 15 000 timer og fx hamle op med LED-lys, der når 70 % af den lovede start-lysstyrke efter 50 000 timer? Eller kan LED-produkterne ikke holde hvad de lover? Eller hvad mener PHK med den manglende forskel på LED og CFL?

Hvis man står med to ens produkter, hvor det ene indeholder væsentlig mere kviksølv end det andet, ville jeg nok tage det med mindst kviksølv i, i tilfælde af at det bliver smadret.

  • 0
  • 0

[/quote]

Man skal dog kigge sig for når man køber LED lys. Høj pris er ikke lig høj kvalitet. Det kan være en god ide simpelthen ved selvsyn at sikre sig at lyskvaliteten er i orden.

[/quote]

Netop derfor at jeg søgte et sted hvor man kunne få en demonstration af hvad de enkelt pærer kunne levere. For min skyld må de gerne skrotte hjemmeis-bilen... og lave en hjemmelys-bil i stedet. så kunne man komme ind i bagagerummet og få en demo af de forskellige lys... og derefter bestille det man skulle bruge - blot en ide :o)

  • 0
  • 0

Det nævnes tit at led lamper har bedre farvegengivelse. Jeg undrer mig over hvorfor. Både led og lysstofrør baserer sig på fosfor til at give det synlige lys, så hvorfor er led bedre? De kunne vel bare bruge de samme fosforblandinger.

  • 0
  • 0

Det nævnes tit at led lamper har bedre farvegengivelse. Jeg undrer mig over hvorfor. Både led og lysstofrør baserer sig på fosfor til at give det synlige lys, så hvorfor er led bedre? De kunne vel bare bruge de samme fosforblandinger.

Der er to grunde.
1. fosfor, i virkeligheden en blanding af flourescerende stoffer, er dyrt og besværligt. Lysdioden skal kun bruge meget lidt, men lysstofrøret har en meget større overflade og kræver meget mere. I lysstofrøret skal fosforet desuden tåle lavt tryk, det begrænser valgmulighederne.
2. lysstofrør pumper fosforet med UV lys. LED pumper det med blåt eller violet, men ingen UV.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

LED lamper lader til at have mere komplex og mindre effektiv elektronik end CFL (= varmere for samme lysmængde)

LED lamper har konsekvent lavere effekt for samme lysmængde. Jeg er selv i besiddelse af en 6 watts LED pære, som jeg har målt til faktisk at bruge 6,1 watt. Den udstråler ca. samme mængde lys som en 11 watt CFL.

Det levner jo kun to muligheder. Enten bliver CFL faktisk varmere. Eller den udstråler den ekstra effekt uden for det synlige område. Jeg sætter mine penge på varmere.

  • 0
  • 0

LED pærer har et problem med maksimal effekt. En LED er fysisk lille og virkningsgrad og levetid falder når den bliver varm. Derfor er der idag en grænse omkring 5 W for den enkelte LED. Her skal den så køles som al anden effektelektronik. Selv i meget dyre lamper, lamper til MTB kørsel og orienteringsløb, er effekten for den enkelte LED normalt begrænset til omkring 5 - 6 W. Effekten er et meget mindre problem med CFL. Dels stiger deres lysudbytte når de bliver varmere, og dels har et meget større areal at afgive varmen over.

Da det areal af LED'en der afgiver lys er lille, er det en punktlyskilde med stor intensiteten af lyset. Det gør ikke så meget ved punktbelysning, men kan være ubehageligt når man ønsker en mere diffus belysning. Det skal man tage med i sin overvejelse af kvaliteten af lyset.

  • 0
  • 0

Hvis man står med to ens produkter, hvor det ene indeholder væsentlig mere kviksølv end det andet, ville jeg nok tage det med mindst kviksølv i, i tilfælde af at det bliver smadret.

Lysstofrør bruger idag sjældnere kviksølv. Oftest, bruges amalgam. Fordelen er, at kviksølvsatomerne bindes, og de skulle derved være mindre farlige, og et mindre problem for naturen. Sammenlignes med den mængde amalgam der bruges ved plumper, så går mere end 100 sparepære på en amalgam plump.

Min erfaring med sparepærer er, at de kun sjældent springer på grund af ringe lysudbytte - så jeg håber ikke, at levetidsberegningerne, alene gøres udfra dette. I langt de fleste tilfælde, går de pludseligt i stykker - jeg vil tro, at det er elektronikken som fejler. Med mindre elektronikken laves bedre for LED pærer, så vil elektronikken sandsynligvis også være den, der sætter grænsen for dem.

De fleste sparepærer, springer brat, ligesom normale glødelamper. Kun få springer "analogt". Blandt mine sparepærer, er det ca 9/10 der springer brat, og kun 1/10 der mister lysstyrken, så det kan ses foringet lysstyrke, eller ved brune/sorte belægninger på lysstofrøret. De lystofrør som springer brat, har normalt ikke synlige fejl eller misfarvninger på lystofrøret, og normalt virker selve røret, hvis det sættes i en pære, med andet elektronik.

  • 0
  • 0

LED pærer har et problem med maksimal effekt.

Det kan godt være - men det problem er også ved at være løst: Jeg var med et af de nye Siemens Desiro tog på Grenå-banen i morges. Forlygterne er, så vidt jeg kunne se, LED baserede - masser af lys, jeg troede først at det var HID men det ligner et array af LED i forskellige farver.

Der er lignende spots inde i Bruuns Galleri til Juleudstillingen.

  • 0
  • 0

Nu er amalgam jo så også forbudt at bruge til plomber i dag, så helt fri for giftighed er det dog ikke.

Hvis LED-belysning laves intelligent kan man komme over mange af de problemer du nævner med at elektronikken giver op inden lyskilden.

Man skal bare adskille lyskilde og elektronik og drive LED'erne med jævnstrøm.

Når elektronikken er seperat kan den også udskiftes seperat uden at man skal skifte sine lyskilder.
Man er desuden selv herre over, hvilken kvalitet omformer man køber og når den ikke skal presses ned i at diminutivt "pære"-hus kan den gøres mere robust og samlet set billigere.

En enkelt omformer kan desuden drive mange LED-pærer, så der kan spares noget der.

  • 0
  • 0

De fleste LED pære baser sig på elektronik, dog er elektronikken normalt af en bedre kvalitet end i sparepære, da den typisk skal holde meget længer end en sparepære, og der er et krav til at det skal fylde meget mindre...

Inden for LED pære er holdbarheden af elektronikken normalt afh. af prisen man er villig til at betale for produktet (men sådan er det vel for de fleste produkter).

Så derfor kan det anbefales at overveje hvor mange timer en pære skal brænde i, da man ellers kan komme til at betale for noget man ikke skal bruge...

Min betragtning er at det for en privat forbruger er bedre at få et laver antal brændetimer, mod at få et bedre lys - til samme pris...

Af de LED pære som jeg har haft i hænderne, som har været defekt, kan jeg sige den typiske fejl har været elektronikken som fejlede.
(Med den kvalitet på dioderne som vi bruger, er fejlen aldrig på dem – Stort set alle de pære som vi producer er lavet med første klasse CREE LED - XPE).
Og det er tydeligt at se at prisen på pæren direkte er lig med fejlraten...

Mht. Amalgam i sparepære, så skal det stadigvæk skaffes af vejen, og med de løsninger vi har til at behandle/genbruge sparepære i øjeblikket, så er det en del svære/dyrere end behandle/genbruge LED pære…

Mht. udstrålingen, så kan der fås både spots, og rundstråle pære, som giver et meget diffust lys, og det i en lysstyrke som er på niveau med en 50Watt gløde pære…

Mvh.
Mike, www.prolys.dk

  • 0
  • 0

Nu er amalgam jo så også forbudt at bruge til plomber i dag, så helt fri for giftighed er det dog ikke.

Desværre ikke Claus, i hvert fald ikke i Danmark.

Jeg har LED over næsten hele huset, og har de bedste erfaringer med High power LED. Ved godt de er dyre, men vi er nødt til at købe dem hvis de skal blive billigere. Og det er vi jo så nogen der gør. Men det er nu en god fornemmelse, at kunne oplyse hele huset (146m2) med under 100 watt samlet.

Vh Arne Birkø

  • 0
  • 0

For at tage blog-temaet op igen

Men det er en kraftig forringelse af brugerinterfacet at pærer nu springer analogt istedet for digitalt.

Kan det tænkes at luxmålere ender med at blive mere udbredte, på linje med batteritestere og "polsøgere"?

Lidt forsimplet kan man sige, at det er nyttigt at have en ny viden om hvordan de "nye" lyskilder virker. Ligesom at de fleste har vænnet sig til tanken om at glødelamper lyser indtil glødetråden brænder over, hjælper det brugerne at kende til fænomenet at lysstyrken aftager gradvist (indtil elektronikken giver op).

Det er jo ikke noget, der kan ses ved at beskue lyskilden (kan det stå på siden af en standard-lampe?), måske kan det stå på indpakningen man køber lyskilden i, men i bund er grund kræver det paratviden at lysstyrken måske kan øges ved at udskifte en ældre lyskilde.

Det bliver vist lidt svært at forbedre bruger-interfacet af moderne lyskilder, hvis de stadig skal være simple og bare lyse når de får strøm? Eller skal de have aflæselige timetællere indbygget? Det vil folk næppe betale for.

  • 0
  • 0

Hvis man er kritisk overfor at lysstyrken aftager over tid, så kan man jo i stedet for at smide en stadig brugbar pære ud, bare flytte den rundt i huset alt efter hvor meget lysstyrke der kræves rundt omkring. F.eks en pære kan starte sit liv med at lyse som en 60W pære hvor der er brug for tilsvarende 60W lys, så flytte den til en 40W position for til sidst til en 25W position.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten