phloggen

"Amatørforskere" finder ingen pause

En interessant artikel af Kevin Cowtan og Robert G. Way er takket være en indsamling blevet flyttet på den anden side af pay-wall'en så vi alle kan læse den.

Artiklen er interessant på mange måder.

For det første er det hobbyarbejde: Frem for etablerede forskere der jobber i deres kernefelt, har de to forfattere brændt tre års fritid på en interessant lille regneøvelse.

For det andet er den, som sagt, blevet taget ud bag pay-wall'en via en "crowd-funding" indsamling af vist nok ca. 1800USD.

Men for det tredje og absolut vigtigst, er det ret vigtige resultater de når frem til.

Problemet er, firkantet sagt, at der mangler termometre på nord- og sydpolen og derfor er indsamling og udregning af en global overfladetemperartur behæftet med større usikkerhed end godt er.

Den måde, den måde, man hidtil har "fyldt hullerne ud" er, ligeledes groft sagt, at tage passende vægtede gennemsnit af de nærmeste stationer, men alle er klar over at det var problematisk og at usikkerheden var derefter.

Vi har masser af satellitmålinger af hele jorden, pånær nogle meget små cirkler omkring polerne, men det er bare ikke overfladetemperaturen de måler men derimod temperaturen i den lave del af troposfæren og selvom den er meget korreleret med overflade temperaturen, i både tid og rum, er det ikke det samme.

Der er også andre problemer med at sammenligne satelit- og overflademålinger, men det altoverskyggende primære problem er at satelliten måler temperaturen et stykke oppe i atmosfæren og ikke i en lille hvid træhytte i bekvem arbejdshøjde, midt på en velholdt græsplæne, uden nogen træer i nærheden.

Cowtan & Way's genistreg er så simpel at adskellige forskere har reageret med "hvorfor tænkte jeg ikke selv på det..." hvilket er en glimrende eftervisning af princippet om at Nye Oste Vejer Mest.

De de har gjort, er at lave et vægtet gennemsnit af forskellen imellem overflademålinger og satellitmålinger. Derefter lægge de dette nye "temperaturfelt" til satellitmålingerne og får derved et estimat af den globale overfladetemperatur over næsten hele jorden.

Det bedste af det hele er at det er nemt at se om metoden virker: Man kan bare udelade nogle områders overflademålinger, kører udregningerne og se hvad forskellen er imellem de nu forudsagte temperaturer og dem man målte i virkeligheden.

Den øvelse har de kørt på kryds og tværs: Det virker.

Hvad er så resultatet ?

Det samlede resultat er at temperaturen ikke er steget 0.05 K/årti, i den senere tid, men derimod 0.12 K/årti og det har vi ikke opdaget før nu, fordi vi mangler termometre der hvor der virkelig sker noget: Omkring Nordpolen og i lidt mindre omfang: Det indre af Afrika:

Illustration: Privatfoto

Bemærk også Ural og Barentshavet.

Resultatet får nogle store brikker til at falde i hak.

Det forklarer f.eks hvorfor Nordpolens havis er smeltet meget hurtigere end forventet.

Hidtil har det knebet gevaldigt med at overbevise sig selv om at den nødvendige energi overhovedet var til stede og derfor er folk begyndt at kikke på alle mulige andenordenseffekter for at se om der var noget man havde overset der, f.eks om opstigende gasbobler mekanisk kunne påvirke havisen negativt. Løsningen var meget simplere: Der er blevet varmere hurtigere end vi forventede.

Sammen med temperaturstigningen i de dybe oceaner forklarer det også hvor "den manglende energi" blev af: Der er ingen "pause" i opvarmningen.

Det vidste vi sådan set godt: Satellitmålinger viser at der ikke er sket nogen relevant ændring i den nettoenergi biosfærens optager fra solen og termodynamikkens love siger jo at energien skal være at finde et eller andet sted, spørgsmålet var ikke om, men alene hvor.

Det er 5000 liniers python kode der får store konsekvenser (Kildetekster og datafiler kan hentes her) ikke mindst for væddemålene om hvornår vi første gang ser en helt is-fri Nordpol og forsøgene på at finde ud af hvorfor det Arktiske område er varmet op så meget hurtigere end forudset.

Om det rykker så meget på det store billede er lidt svært at gennemskue, men sammen med havisens forsvinden tyder det på at der er noget vi ikke helt har styr på med varmetransport i det Arktiske havområde og for os danskere er det lige i det meteologiske nabolag.

Indtil nu har klimamodel-folket trukket lidt på skulderen over havisens forsvinden og mumlet noget om naturlig variation, selvom det ikke var en naturlig variation deres modeller har reproduceret i ensemblekørsler: I runde træk er havisen smeltet ca. 15-25 år hurtigere end klimamodellerne indikerede at den ville.

I lyset af at de fleste klimamodellers output skifter fra episk til dramatisk omkring midten af dette århundrede, er det bekymrende hvis deadline for mitigering er 2030, frem for 2050.

Men alt ialt: Pragtfuld forskning.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Undersøgelsen har vakt nogen opmærksomhed, og også nogen kritik, men som du selv siger et godt indspark. De kommentarer jeg har læst er fra Climate Audit, WUWT, JCurry og BlackBoard.

Noget af kritikken har gået på, at det kan være problematisk at interpolere/ekstrapolere mellem satellit og overflade når overfladen er så forskellig som land-hav-is-sne, og om virkningen fra så lille en del af Jorden kan have den betydning.

  • 7
  • 17

Noget af kritikken har gået på, at det kan være problematisk at interpolere/ekstrapolere mellem satellit og overflade når overfladen er så forskellig som land-hav-is-sne, og om virkningen fra så lille en del af Jorden kan have den betydning.

Og hvis nu du faktisk havde gjort dig den umage at læse artiklen selv, den er helt indenfor rækkevidde af en rimelig studenterhue, ville du se at de omhyggeligt har forklart og testet netop disse spørgsmål.

Hvis du yderligere kigger i det "additional material" der linkes til, vil du se at de har foretaget yderligere undersøgelser af det spørgsmål efterfølgende og vist at der er ikke noget at komme efter.

  • 26
  • 8

Det er fascinerende at se, hvad man kan finde på for at bekræfte sine teorier!

Men denne nye analyse af måleresultater kan måske bekræfte teorien om, at frysning og fordampning af vand kan have afgørende betydning for klimaet på jorden?

I så fald indser man måske også, at de hidtidige klimamodeller ikke er matematiskt tilstrækkelige? Med de store varmetransporter ved frysning og fordampning er man nødt til at se på de fuldstændige tilstandsligninger uden at antage kontinuitet og linearitet i varmeovergange.

Overordnet kan man måske indse, at man skal lade være med at tro på spådomme om fremtiden; der dukker hele tiden nye teorier op, også i fremtiden.

Er der målinger, som kan bekræfte, at dybhavstemperaturen er steget, og i så fald udenfor de 1 - 3 C, som ekspertpanelen angav?

Mvh Tyge

  • 9
  • 25

Kevin Cowtan er en af de fremmeste forskere indenfor hans område. Han er bare makromolekylær røntgenkrystallograf i stedet for klimaforsker. Røntgenkrystallografi beskæftiger sig med at tilpasse modeller til meget store datasæt. Og forskerne er meget optagede af at validere deres modeller med matematisk robuste metoder. Degrees of freedom and all that jazz. Du kan f.eks. ikke udgive en artikel med en artikel med en røntgenkrystallografisk model uden også at deponere dine data i en offentligt tilgængelig database. Sådan har det været i næsten 20 år.

  • 14
  • 0

Ligner alting et søm. Eller man vil gerne have det til at ligne et søm.

Cowtan og Wey bruger statistik til at skabe data, hvor ingen data er, og pludselig har de fundet den forsvundne opvarmning. Det er imponerende, vil nogen nok sige.

Selvom temperaturen er steget lidt på Nordpolen, er det ikke tilfældet på Sydpolen og Sydhavet over de sidste 50 år. Der er altså ingen polær amplifikation, som forudsagt af computermodellerne, over Sydpolen. Faktisk har der denne vinter været rekord i havisudbredelse.

Det er ren retorik, da den opvarmning Cowtan og Wey påstår at have fundet, ikke lukker hullet op til modellerne, da der er alt for lidt af den - hvis den er der. Så det kan kun bruges til at sige at der ikke er en pause, fordi at der nu er en stigning som er statistisk signifikant. Altså rent takling point materiale uden reel betydning.

http://climateaudit.org/2013/11/18/cotwan-...

Men, men, det kan vel tjekkes ved at nogen bruger penge på at opsætte flere målestationer på begge poler. Det er jo småpenge i forhold til at gøre verdenssamfundet fossilfrit. Skulle det ske, som det skete med ARGO og varmen i havene, vil vi sikkert finde ingenting. Ingen varme. Alarmisterne vil så have fundet et nyt talking point til den tid, så de er fri for at se i øjnene at den opvarmning som fandt sted mellem 1976 og 1998 ikke er noget specielt, og nok mest naturskabt. Der er tale om 22 år opvarmning, kontra 17 års efterfølgende pause, så påstanden om at det er en særlig opvarmning som mest skyldes menneskelig indflydelse bliver mindre og mindre valid

Når nu at man gerne vil indføre en ny og bedre verdensorden, så er det trælst at noget så trivielt som fakta kommer i vejen.

Vh Troels

  • 12
  • 22

Cowtan og Wey bruger statistik til at skabe data, hvor ingen data er, og pludselig har de fundet den forsvundne opvarmning. Det er imponerende, vil nogen nok sige.

Ja, det er faktisk noget i den stil de fleste siger.

Hvis dette resultat havde været i strid med den fysiske virkelighed, f.eks hvis havisen omkring Nordpolen havde været større og tykkere end tidligere, ville det naturligvis have affødt en kritik og en masse løftede øjenbryn.

Nu er havisen imidlertid tyndere og mindre end nogensinde tidligere i den industrielle tidsalder, hvilket andre teorier, herunder klimamodeller, har haft lidt svært ved at give en god forklaring på, så resultatet hædres med rette for at have lukket et hul i vores viden.

Om du og dine tror på resultatet eller ej er sådan set ligegyldigt.

  • 20
  • 7

@Carsten: Hvem siger at en blogger skal være upartisk? Jeg synes at en blogger og en anmelder har meget tilfældes - I begge tilfælde er det altid godt at have sin kildekritik med sig. Der er forøvrigt jo heller ingen, der tvinger dig til at læse ting du ikke synes om elelr direkte finder forkert. Men det ville da pynte meget, hvis du angreb det der skrives om og ikke måden der skrives på. Jeg finder da deres metode til inter- og ekstrapolation af data særdeles spændende - uden at jeg som sådan behøver at være enige i deres konklusion. Jeg ved ikke nok om emnet til at kunne gøre mig til dommer over det.

  • 20
  • 2

Men det ville da pynte meget, hvis du angreb det der skrives om og ikke måden der skrives på.

Jo, men det her handler jo om både form og indhold og det er galt med begge dele.

Vi har en blogger som har en stor viden om IT og en stor selektiv viden om klima og atomvåben, men spørgsmålet er hvor interessant de sidste 2 emner er i et ingeniørforum i DK, vi kan ikke påvirke klimaet alene her i landet og vi er vist ikke interesseret i at Slagelse udvikler deres egne atomvåben?

Jeg tolker signalerne ude fra verden sådan at klimadebatten er slut, man anser det ikke for vigtigt om der sker global opvarmning eller ej, hvis verden vil væk fra fossil energi så ved vi godt hvordan, selvom vi ikke vil vide det i DK, Derfor er det svært at bibringe debatten noget nyt før verden ændrer sit syn på tingene i retning af at ville gøre noget, og hvis det sker engang, så først kan det emne gå hen og blive interessant for ingeniører igen.

Men indtil da vil jeg mene at den fortsatte roman om at nu har nogle forskere igen igen fundet en eller anden bagatel, som vi bør være alarmeret over, blot er et irritationsmoment som yderligere forstærkes af den desperate retorik som den fremføres med!

  • 12
  • 21

Men indtil da vil jeg mene at den fortsatte roman om at nu har nogle forskere igen igen fundet en eller anden bagatel, som vi bør være alarmeret over, blot er et irritationsmoment som yderligere forstærkes af den desperate retorik som den fremføres med!

Det skal du jo have lov til at mene, men jeg fandt netop deres metode rigtig spændende og vil se om jeg kan huske den, den dag, hvor jeg selv kun har et datasæt, der måske kan benytte samme angrebsvinkel. Det behøver jo ikke være vejret, men et hvilket som helst andet ingeniørmæssigt relevant fagområde. Derfor finder jeg som regel nyttige ting i PHK's blog, da han har interesse og indsigt i behandlingen af data.

  • 15
  • 0

Man kan frygte at deres undersøgelse, når nu den kom med det "rigtige" resultat, medfører en endnu større termometeraflivning. Det er jo ret pudsigt at samtidig med stigningen af den globale temperatur og stigende fokus på det, så forsvandt en masse termometre. Derudover kan man undre sig over hvor elendige de var til at måle temperaturen før i tiden. De var så elendige at korrektionen mellem 1915 og 2000 nu er 0,5grader: Se climate4you.com. Bare siden 2008 er der korrigeret yderligere 0,13grader. Argumenterne for aflivningen og ændringerne ser rigtige nok ud, men det er da lidt mærkeligt at ændringerne næsten altid går i alarmistisk retning. Med C&W's artikel kan man sikkert argumentere for at man kan klare sig med et enkelt super duper termometer, for det korrelerer med andre op til 1000km væk, som korrelerer med andre osv.

  • 8
  • 7

PHK, uanset om der en er marginal stigning eller ej, så ændrer det ikke på at klimamodellerne overestimerer den globale opvarmning. Se her, eller det link jeg postede overfor til en sammenligning.

http://curryja.files.wordpress.com/2013/10...

Cowtan og Wey har kun lige fundet nok opvarmning til at man kan sige at der ikke er/har været en pause. Det er derfor rent spin; så alarmisterne nu kan sige at pausen er disputed. Artiklen flytter, selv hvis dens resultater kan verificeres af observationer, ikke noget som helst.

Jeg kunne sagtens mistænke den side for at få det her publiceret, så de nu har et talking point, indtil det bliver modbevist.

Det kan i øvrigt godt undre at de bruger sattelitdata for polerne, når både UAH og RSS kun dækker op til 80 grader tror jeg at det er, fordi at data tæt på polerne er upålidelige.

Vh Troels

  • 8
  • 7
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten