Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Almindelig Rock'n'Roll

For nogen tid siden kom der en meget usædvanlig advarsel fra USAs geologer.

Baseret på stimer af små jordskælv, var der en forøget chance for at "The Big One" ville ramme det sydlige Californien, "op imod 1% chance frem til mandag"

Her er en meget informative YouTube video med en simulering af den pågældende type jordskælv.

Bid særligt mærke til hvad der sker "downtown" hen imod slutningen: Det er akustik med rigtig lave frekvenser.

Heldigvis udeblev "The Big One" også denne gang, til gengæld har der været 8 andre jordskælv over 6 på Richterskalaen siden da, herunder de meget omtalte i Italien og senest et ved Sydamerika hen under aften idag.

I moderne kontekst er det ikke atypisk aktivitet.

Der er faktisk ingen klar tendens i seismisk aktivitet, selvom de fleste geologer forventer "nogle udligninger" i takt med at vi gør Grønland lettere og til gengæld belaster verdenshavenes bunde med mere vægt.

Men omvendt: I forhold til klimaforandringer er det faktisk et af vores ringeste datamaterialer.

Indtil det kom på mode at holde øje med om Soviet fyrede atombomber af, var seismografer en videnskabelig kuriøsitet og vi har kun dækkende, kalibreret og derfor brugbart datamateriale for den globale seismiske aktivet fra 1950 og frem.

Plotter man kurven er der en spøjs lidt stille pause på ca. 10 år fra Heimaey vulkanen i 1973, hvorefter aktiviteten er tilbage omkring 150 stk 6+ om året:

Illustration: Privatfoto

(USGS's database, Jordskælv på 6 eller højere på Richterskalaen)

Teorien om at det skulle være Heimaey der startede pausen har kun forbindelse til fakta i det omfang at det var det eneste vi lige kan komme på i 1973, som måske kunne have denne effekt.

Vores uvidenhed om den jordskal vi lever på er faktisk forbavsende omfattende, vi ved heller ikke hvorfor der ikke var nogle skudsekunder fra 1999 til 2006:

Det er ikke det samme som at vi slet ikke bliver klogere på emnet.

F.eks er det nu fastslået at "fracking" er årsag til små jordskælv:

Man er også begyndt at mistænke at visse historiske jordskælv, f.eks Long Beach 1933, blev udløst af olieudvinding.

Hvis de selv kunne vælge, ville USAnerne i og omkring Los Angeles naturligvis meget hellere have et 2.1 jordskælv hver eneste dag i årevis, end et enkelt 7.0 eller 9.0 en gang i livet.

Ideen om at bore ned og "smøre" Sct. Andreas brudet er derfor dukket op igen.

Men det er, stadig, ikke en nogen god ide, før tidligst efter "The Big One" har udlignet spændingerne næste gang.

Indtil da, er det bare helt almindelig Rock'n'Roll.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

<quote>vi ved heller ikke hvorfor der ikke var nogle skudsekunder fra 1999 til 2006:</quote>

Kan du ikke forklare det, samt grafen nedenunder lidt nærmere. Hvad har skudsekunder med jordskælv at gøre, og hvad er det præcis grafen viser? Jeg forstår det ikke helt...

  • 1
  • 0

Uden at ville gå PHK i bedene her - han ved ca. 50 gange mere om tidssystemer end jeg - så er det et spørgsmål om tidsregning.

Vi har to tidssystemer:

1: Et er bestemt af, hvornår solen står højest over Greenwich.

2: Et andet er bestemt af et eller andet atoms svingninger, som bare kører derudad.

Ad 1: Bliver påvirket af Månes opbremsning, tidevand, jordskælv osv. Og i øvrigt også Jordens bane rundt om solen.

Ad 2: Kører bare derudad.

Skudsekunder bliver så indsat i tidssystem '1' for at synkronisere de to systemer med mellemrum - og der viser PHK's graf, at der har været et længerevarende tidsrum, hvor det ikke har været nødvendigt at indsætte skudsekunder. Måske et tegn på en periode med færre/flere jordskælv?

PHK, du må gerne uddybe :)

  • 3
  • 0

Når man ser på ovenstående video, får man/jeg det indtryk at epicenteret faktisk ikke er et "center", som i et punkt. (Som jeg ellers altid har visualiseret mig det)
Men, nærmere er koncentreret langs hele forkastningszonen. Ovenikøbet over tid!

  • 1
  • 0

Når man ser på ovenstående video, får man/jeg det indtryk at epicenteret faktisk ikke er et "center", som i et punkt. (Som jeg ellers altid har visualiseret mig det)


Du tager fejl som mange journalister også gør. Det er uhyre simpelt. Epicenteret er blot det sted på jordoverfladen som ligger lodret over det reelle center. Men mange journalister får det til at lyde som noget helt specielt og farligt. Tag i betragtning at jo dybere jordskælvet sker, jo mindre er skaden i epicenteret.
Fantastisk så få journalister der lige tjekker google, før de går i hyperdrive med diverse tekniske udtryk.

  • 1
  • 6

@ PHK, Når du skriver "fejllinier", så antager jeg, at du mener brudlinier. "Fault" betyder sprække i planetens skal.

@Svend, et jordskælv på omkring 6 på har en ødelæggende virkning på gamle italienske bygninger op til 20-30km fra epicentret. Appeninerne er 1000km, så der er plads til relativt hyppige jordskælv i nogle århundreder uden, at de behøver at ødelægge en specifik bygning. Så der er ikke nogen modsætning mellem hyppige jordskælv og eksistensen af gamle bygninger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten