motorbloggen

Alle de frække ord i Paris

Der bliver virkelig puslet med miljøvenlig teknologi i udviklingsafdeingerne hos de store bilproducenter. Alt det kan man læse om i morgen i Ingeniøren, hvor vores udsendte journalist har været til præsentation af miljøvenlig teknologi i Paris ved den årlige konference Michelin Challenge Bibendum. Her blev der disket op med et væld af frække teknologiord.

På Motorbloggen vil vi også gerne bidrage med en lille appetitvækker. Det ser nemlig ud til, at Peugeot har gjort et lille kunststykke ved at udvikle konceptbilen E-pure. Den kombinerer tilsyneladende brændselscelleteknologien med hybridteknologien som vi kender den i dag. Altså et sæt batterier, der bruges som bufferstation for energi fra den primære motor.

Bilen ser ud som om den er klar til produktion, men Peugeot har snydt lidt og benytter lejligheden til at præsentere 207 CC, som er afløseren til den populærer 206 CC. Bilen bliver præsenteret på det internationale motorshow i Paris, som løber af stablen fra den 30. september til den 15. oktober.

Motoren er en brændselscellestak med en topeffekt på 20 kW, som forsynes fra fem brintbeholdere på hver 15 liter. Lithiumion-batteriet kan levere 50 kW, hvilket tilsammen giver en top effekt på cirka 95 hk. I følge Peugeot skulle rækkevidden være 350 km og tophastigheden er sat til 130 km/t.

Om det er en fornuftig løsning på både rækkeviddeproblemet og miljøproblemet, er det alt for tidligt at svare på. Prisen er heller ikke interessant, da konceptbiler i deres natur er ekstremt dyre.

Men det fortæller, at bilproducenterne har mandet op i udviklingsafdelingerne og hvis bare en brøkdel af alt det sjove kommer ud og rulle på landevejene og især i byerne, så er vi godt på vej. Så læs Ingeniøren fredag og få et lille overblik. /Bjørn

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette understøtter den argumentation jeg - i al beskedenhed - fremførte i en anden tråd i Motorbloggen, nemlig at hybrid benzin- og diesel-teknologi for mig at se primært er en teknologisk træningsbane på vej mod introduktion af brændselscelle-systemer, og kun sekundært en løsning i sig selv.

  • 0
  • 0

Der er ingen tvivl om bilproducenternes tror på Hybrid, om ikke andet for at tilfredsstille politikerne. Men overgangen til brint er stadig en gåde for mig. Hvor skal brinten komme fra? BMW har netop også proklameret, at de vil seriebygge en 7'er som kan køre på brint, men til hvad nytte andet end reklame?

  • 0
  • 0

Jo, selvfølgelig er der tvivl om bilproducenterne tror på hybrid! Den sag er langt fra afgjort. Blot fordi en række producenter viser prototyper og sælger biler i (relativt) lille skala kan alt endnu ske. Elbiler var på samme stadie for 10-15 år siden, og hvor er de idag? Væk på grund af manglende bruger-accept. For få år siden troede mange at brintbiler ville komme i 2010, nu siger man 2020....Jeg vil ikke påstå at jeg kan svare på brintspørgsmålet, men måske kan jeg redegøre for idéen, sådan som den er blevet præsenteret i de mange fora, hvor jeg har haft mulighed for at deltage gennem mit tidligere job på Teknologisk Institut.Brint er en energibærer - ikke en energikilde, det ved vi alle. Hvis brint skal være miljøvenligt skal den produceres fra VE. I et samfund som det danske har vi valgt vindmøller, andre steder er solceller, vandkraft, geotermi, bølgekraft osv måske bedre valg. Mange vedvarende energi kilder producerer el. El kan ikke (nemt) opbevares i større mængde - men kan omdannes til brint, hvor energien så kan oplagres (der er også andre muligheder).I Danmark har vi efterhånden så stor vindmøllekapacitet at der til tider - f.eks. om vinteren hvor kraftværkernes el-produktion er varmebundet - produceres for meget strøm hvis det samtidig blæser. Og med en fortsat udbygning med VE bliver dette "problem" større og større - overalt i verden.Brint skal derfor, efter min mening, ses som en mulighed for at oplagre VE, samt - ligeså vigtigt - en mulighed for at integrere transportsektorens energiforbrug med den øvrige energisektors. Man skal derfor betragte den samlede energisektor for at se at brint kan finde anvendelse som energibærer.I transportsektoren har brint så den fordel at man via brændselsceller kan lave køretøjer som er forureningsfri i nærmiljøet, men det betragter jeg nærmest som en sekundær efffekt.

  • 0
  • 0

Kære Ken Jeg er sådan set enig med dig i brintens muligheder rent teknisk. Men hvis man ser på omsætningstabene, så er de betragtelige. Helt hvor store er jeg ikke klar over, men måske kan nogen af læserne komme med et skud. Og så tror jeg ikke, at hybridbilerne vil lide samme skæbne som elbilerne i 1980'erne. Hybridbiler fungere nemlig som en helt almindelig bil (jeg har selv kørt i en i en uge). Der er ingen svagheder i det daglige.

  • 0
  • 0

Professor Ulf Bossel fra European Fuel Cell Forum, der har arbejdet med brint i mange år, anslår at energitabet i processen el-brint-el er 75-80%. En af mine kilder fra AAU påstår at man med den nyeste teknologi kan bringe tabet ned på kun 65%...Det er meget, mine damer og herrer. Der er altså bedre måder at anvende vedvarende energi på. Nu skal vi heller ikke glemme, at al den infrastruktur der skal til ikke eksisterer. Som alternativ (og det er på vej!) er en ledning og et batteri. Den løsning har et energitab på kun 5-15%Når man ser på anvendelsen af den strøm, der kommer ud af vindmøller, solceller, etc. er det vigtigt, at man ikke lader sig begrænse af den måde vi anvender energi på i dag. Vi har et energisystem, der er dimensioneret efter, at alle kan have lov til at tænde samtlige elektriske apparater i hjemme juleaften med storm og -15°. Og det er dyrt! Det er også unødvendigt, da mange af disse apparater (tørretumbler, dybfryser, vandvarmer, osv) ikke nødvendigvis behøver at være tændt lige præcis imens komfur, ovn og støvsuger kører på fuld drøn. Det leder mig frem til den vigtigste disciplin i en fremtid med mere VE: Flektibelt forbrug. Intelligente apparater, der enten styres centralt eller reagerer på prisen på strøm, kan flytte temmelig meget elforbrug, ikke uger, men timer, uden det behøver vedrøre den enkelte forbruger. Det forudsætter naturligvis at alle elforbrugere betaler minutpris for strømmen. Det skal kunne betale sig at spare (apparaterne gør det uden du opdager det), når vindmøllerne står stille.Det andet ben et fremtidigt energisystem med meget VE skal stå på er transmission af strøm fra regioner med overskud til regioner med underskud. Her mener jeg fra Danmark til Italien! Vinden blæser altid et eller andet sted! Solen skinner altid et eller andet sted (pånær om natten ;-) ). Hvor meget sådan et transmissionsnet vil koste er et godt spørgsmål, men min fornemmelse er, at det vil være billigere og give større forsyningssikkerhed end det 3. ben, energilagring. Til gengæld kan hybridbiler ende med at "kuppe", da de allerede indeholder et energilager, endda af betragtelig størrelse. Som kuriosum kan jeg nævne, at den installerede motoreffekt i den danske bilpart er ca. 12 gange større end den installerede krafværkseffekt (antaget 100 hk i hver af de ca. 2 mio biler), og den lagrede energi i benzintankene svarer til 5 dages elforbrug. Så el/hybridbiler kan potentielt udgøre et temmelig stort ellager.Konklusionen på dette er, at jeg tror ikke på brintsamfundet eller brint som dominerende energiforsyning til transport da det er for ineffektivt, der er for dyrt, det er besværligt, men frem for alt; det er ikke nødvendigt!Kommentarer modtages gerne, men gør lige jer selv den tjeneste at læse Ulf Bossels artikel først.Mvh.Thomas 

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten