Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
techvelopment bloghoved

Alle børnene gik i skole, undtagen Mgala, for hun boede i Afrika

I skolen bliver vi skolet i hvad der er op og ned, rigtig og forkert. Vi lærer, at der findes én rigtig løsning på et givet problem, som man på tilfredsstillende vis kan sætte to sirlige vandrette streger under.

Men stigende kompleksitet i vores samfundsstrukturer, globale udfordringer og accelererende tempo på den teknologiske udvikling udfordrer traditionelle tænkemåder og løsninger. Der er i høj grad behov for at tænke ud af boksen! En hurtig temperaturmåling i Danmark viser, at børn i grundskolen er stressede over lange dage på bænken, at halvdelen af børn synes de lærer bedst uden for skolen, og at elever ikke har lært værdien i at tænke kreativt eller at fejle. Med en værktøjskasse fra ’80’erne er det disse unge, vi sender ud for at løse morgendagens udfordringer.

Når vi måler på kvaliteten af uddannelse i udviklingslande, stiger temperaturen selvsagt, for her starter de primære udfordringer et helt andet sted. Men når vi kigger i løsninger er der interessant nok en række fællestræk, der er relevante lige fra Nyborg til Nairobi, og det indeholder ikke overraskende radikalt nye tilgange til undervisningen koblet op på innovative digitale løsninger.

Techvelopment Spring afholdte sidste arrangement på denne side af sommeren, hvor der på bedste innovativ vis blev arbejdet i co-creative workshops med at udvikle innovative løsningsforslag.

Tabte generationer

Klimaforandringer samt krige og konflikter er en primær årsag til mangel på skolegang, og børn og unge udgør over halvdelen af verdens flygtninge og internt fordrevne. Vi oplever i dag, at kriserne er mere længerevarende end tidligere, og det skaber generationer, der for størstedelen vokser op helt uden for skolesystemet.

  • 617 millioner børn og unge har ikke basale læse- og regnefærdigheder.
  • 265 millioner børn og unge globalt går ikke i skole. Over halvdelen af dem bor i Afrika.
  • 50 % af børn og unge, der ikke går i skole bor i kriseramte områder.

En dag i skolen for Mgala anno 2019

Mgala er en ung pige, der gerne vil i skole, så hun kan blive ingeniør og opfinde noget, der kan hjælpe andre børn til at lære. Det er desværre ikke hver dag, hun får mulighed for at komme i skole, for pligter i hjemmet eller lokale konflikter i området gør, at vejen til skolen ikke er sikker, og det holder hende hjemme.

Mgala er tidligere flygtet fra et område ramt af krise og konflikt. Den tidligere skole blev ødelagt af en cyklon, og undervisningen foregik i det fri, uden adgang til vand, og man måtte forrette sin nødtørft under det nærmeste træ. Hun er traumatiseret, og er ikke så god til at koncentrere sig og holde fokus. Det hjælper ikke, at der er over 200 elever i klasselokalet og kun én lærer. Samtidig skal hun være heldig for overhovedet at få adgang til skolemateriale, for med så mange elever efterlader det kun én bog for hver syvende elev. Læreren kan desværre ikke råde bod på meget, for han taler slet ikke det lokale sprog, da han selv er flygtet fra et andet område.

Mgala er en kvik ung pige med visioner for en anden fremtid, og de gammeldags, slidte og kedelige bøger bidrager ikke positivt til at udfordre hendes innovative evner. Men hun har en drøm …

Den gamle skole er død

Hvorfor kan læring ikke være mere sjovt? Hvorfor er det, vi går rundt og tror, vi skal lære det, vi er dårlige til? Hvad nu, hvis vi fokuserer på at lære det, vi er gode til. Det er sjovt nok det samme, som vi synes er sjovt. Hvad nu hvis vi kunne gentænke, hvordan læring foregår, hvad man skal lære og hvem man skal lære sammen med? Hvad nu hvis læring ikke altid krævede lærere, bøger eller internet?

Digitale læringsteknologier, der kan gøre undervisning og læring mere adaptiv og effektiv er allerede godt på vej:

ADAPTIV LÆRING

Danske Area9, der har udviklet en platform med adaptiv undervisning, hvor den enkelte er i centrum, og læringen løbende bliver tilpasset herefter.

Læs også her

GAMIFICATION

Norske DragonBox, der udnytter gamification elementet i matematikundervisning. DragonBox er et spil på en app, der er bygget op som et typisk arcade med forskellige ”verdener” og levels, der skal gennemføres. Disse gennemføres ved at løse forskellige matematiske udfordringer, der efter hvert niveau stiger i sværhedsgrad.

Se en video her

GRATIS UDDANNELSE FOR ALLE

Khan Academy er en vildt sej nonprofit organisation, der tilbyder differentieret læringsforløb i online curriculums i et bredt udvalg af fag med det formål at give ”gratis, verdensklasse-undervisning for alle, overalt i verden" (Stifter, Salman Khan).

LAVPRAKTISKE DIGITALE VÆRKTØJER

Hole-in-the-wall er et selv-læringsredskab, der udnytter det interessante faktum, at hvis man stiller en computer op, vil børn og unge af sig selv lære, hvordan man bruger den underordnet hvilket sprog, computeren har. Den første Hole-in-the-wall computer blev installeret i et slumkvarter i New Delhi tilbage i 1999, og i løbet af tre måneder havde børnene opgraderet deres digitale færdigheder i computerens læringsprogrammer.

Se en video her

VIRTUEL REALITY

Danske Labster, giver studerende adgang til et (virtuelt) realistisk laboratorium, hvor de kan eksperimentere med virkelighedsnære problemstillinger ved brug af state-of-the-art laboratorieudstyr uden risiko for, at ødelægge eller slide på noget. Læringsmoduler inden for naturvidenskab giver eleverne 3d-visuel indsigt i abstrakte koncepter som f.eks. opbygning og nedbrydning af molekyler, og en bedre forståelse mellem teori og praksis.

Se en video her

En dag i skolen for Mgala anno 2030

Når vi nu i forvejen er i gang med at revolutionere nye måder at lære på, er det oplagt at udnytte disse nye muligheder til at høste nogle af de lavthængende frugter i Afrika. For her er undervisningen med garanti også kedelig og udateret.

Her er et bud fra dagens workshop hvordan Mgalas skolegang kan se ud i 2030. Se videoen her

Der er stort behov for læring, vi skal lære hele tiden og hele livet. Vi lever i et komplekst samfund, hvor der hele tiden er behov for at lære noget nyt, og digitale redskaber åbner dørene for at dette kan lade sig gøre. Tech kan selvfølgelig ikke fuldt erstatte en forbilledlig lærer, så vi må også have fokus på, hvad tech ikke kan, og hvad vi kan gøre som mennesker.

Læs om tidligere arrangementerne i Techvelopment Spring på tecvelopment.dk

Læs også om andre techvelopment emner på bloggen her ing.dk/blogs/techvelopment

Nanna Lee Thusgaard arbejder med bæredygtig innovation og cirkulær økonomi. Nanna er blandt andet stifter af GREEN JAZZ, der beskæftiger sig med at skabe miljømæssige og sociale forbedringer for mennesker, virksomheder og samfund. Desuden er hun i bestyrelsen ved Ingeniører Uden Grænser.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den værktøjskasse vi sender vores børn ud i verden med i dag, minder temmeligt meget mere om 1950'ernes Sorte Skole og Scherfig's Det Forsømte Forår end om 1980'ernes skole.

Målstyret undervisning (a la nuværende lovgivning) : Eleven skal lære at addere 2 og 2. (Der var i begyndelsen 3170 mål, til mindre end 2000 skoledage!)
Formålstyret undervisning (a la 1976-loven og frem til Lov 409): Eleverne skal bringes frem til at forstå additation, kunne bruge det, og sætte det ind i en historisk kontekst. (Hvert fag et lille hæfte med beskrivelse af hvad rammen var for grundskoletiden.)

  • 0
  • 2

Helt grundlæggende plejer man at sige, at man holder skole for, at lære børnene det, som vi som samfund har brug for de lære, og i øvrigt ikke ville lære på egen hånd.

I det at holde skole har læreren/vejlederen/tutoren en helt og aldeles central rolle. I begyndelsen er læreren det helt store fyrtårn, og efterhånden som ens horisont udvides, bliver det lettere at tage udflugter på egen hånd.
Jeg har derfor svært ved at se en skole fungere uden en eller anden form for guidning.
Det er ikke fordi at jeg synes dine eksempler er dårlige eller irrelevante, men "læreren" kommer til at mangle.

  • 1
  • 1

Hej Flemming
Tak for din kommentar! Det lyder til, du ved meget mere om historikken i skolesystemet end jeg, det er faktisk ikke noget, jeg selv har sat mig ind i. Pointen med '80'erne' gik på at henlede tankerne på "gamle dage" end den faktuelle skole i 80'erne, men interessant/bekymrende at høre, at vi er tilbage i 50'erne.

  • 1
  • 1

Helt grundlæggende plejer man at sige, at man holder skole for, at lære børnene det, som vi som samfund har brug for de lære, og i øvrigt ikke ville lære på egen hånd.

Det kunne være interessant at se, hvilket samfund vi ville få, hvis vi lærte mere differentieret og med individet i fokus. Hvis vi f.eks. lærte det, vi var gode til og har naturlig interesse for. Ikke i en ekstrem grad, sevlfølgelig, men grundpræmissen som (også) eksisterer i dagens skolesystem om, at vi skal lære det, vi ikke er gode til, virker for mig ret fjollet. Her kan tech bl.a. gå ind og bistå ...

Jeg har derfor svært ved at se en skole fungere uden en eller anden form for guidning.

Jeg er helt enig med dig! Bemærk også min afsluttende kommentar i indlægget - tech kan og skal ikke stå alene.

  • 0
  • 1

Hvordan ved man lige at: man er god til og har naturlig intresse for?

Det gør man ved at blive præsenteret for det og prøve det. Det er det, man gør i grundskolen. Her til lands har vi en grundskole, der strækker sig over 10 år, hvor grundideen er at så tilpas mange og forskellige frø, hvoraf man i livet kommer til at dyrke en brøkdel. Men man får et mere begrundet valg end at skomagersøn bliver skomager.
Man kan så diskutere om man skal sætte ind med en specialisering efter fx 6 kl. som vi gjorde i '50: Man delte op i "bogligt begavede" og "praktisk begavede" (se fx nogle monologer med Niels Hausgård om emnet. Han var "praktisk begavet".)

Desuden kommer man tit ind i en hønen-og-ægget overvejelse: Laver man noget, fordi man synes det er intressant, eller er det intressant fordi, man beskæftiger sig med det. (Også er der dem der går på arbejde for at tjene penge. I mine øjne også et nobelt formål.)

  • 0
  • 1

En lærer er altid nødvendig til det basale. 2+2 er 4 og interessant er bygget på interesse og en standart er et flag og en standard er en beskrivelse af en tekniskn vedtagelse.
Skolens opgave er at lære personer at skelne. I min optik som lærer på teknikum ikke at være rygklapper for det det politiske standpunkt men det det fysiske og teknisk mulige.

  • 1
  • 2

Sir Ken Robinson er efter min mening altid de ca 12 minuter værd, som det tager ham at fortælle denne historie, som samtidig er glimrende visualiseret af RSA Animate.
Education paradigm;
https://www.youtube.com/watch?v=zDZFcDGpL4U

Jeg lærte selv at skille tingene ad ved at stå med fingrene nede i f.eks en gammel båndoptager, mens min far holdt lidt øje med at jeg ikke kom til skade. Men det skete kun i værktstedet og kun med de ting, som han havde dømt til "demontering" af en lille nysgerrig knægt. Selvfølgelig har det hjulpet mig gevaldigt senere hen at få teorien på plads. Men jeg ville aldrig havde været kommet til hvor jeg er i dag, hvis det ikke havde været for det praktiske udgangspunkt - selv om det selvfølgelig er en påstand fra min side, da jeg jo ikke kan omskrive historien.

  • 0
  • 0

Jeg vil faktisk mene, at de fleste (men klart er der undtagelser) ved, hvad de er gode til, for det er sjovt nok ofte det samme, som man synes er sjovt.
Jeg vil lige igen understrege, at denne blog handler om techvelopment, og det handler her om uddannelse i udviklingskontekst, men dermed ikke sagt, at tech-løsningerne ikke kunne fungere i dansk konktekst. Men ift uddannelse, tilgængelighed og kvalitet er der nogle helt andre lavthængende frugter som tech-løsninger kan bistå med i udviklingslande.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten