Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Algebra og Python programmering på farten

Da jeg for et års tid siden sagde Farvel, TI-89 og skilte mig af med min CAS-lommeregner fra gymnasiet, blev jeg samtidig interesseret i at få en CAS-lommeregner til min iPad, inspireret af kommentarerne til blogindlægget.

Jeg har siden haft kig på en del apps til iPad'en, som kan udføre symbolsk algebra, herunder PocketCAS og Symbolic Calculator, og jeg har også overvejet løsninger som WolframAlpha og Matlab Mobile, der begge kræver internetforbindelse. Selvom jeg næsten altid er online, var jeg dog ude efter en løsning, som ikke er internetafhængig.

Så inspireret af kommentarer til blogindlægget fra sidste år og det Python kursus, jeg fulgte på DTU i efteråret, endte jeg i første omgang med en Python løsning på iPad'en: Pythonista. Dette er en app, jeg bl.a hos Macdrifter har læst meget positivt om, og som jeg længe har villet prøve på iPad'en.

Og hvad er så det første, man gør, når man har fået Python op at køre op iPad'en? Ja, naturligvis:

Til symbolsk algebra kan man i Python anvende biblioteket SymPy, som både kan basal og avanceret symbolsk algebra - mere om dette nedenfor. SymPy er ikke som standard inkluderet i Pythonista, men udvikleren har skrevet et lille script, som downloader og installerer biblioteket i Pythonista:

Og så er man ellers klar til at gå i krig med en lille SymPy tutorial direkte på iPad'en for at lære den basale syntaks:

SymPy i Pythonista kan alt det, man kan forvente af et godt værktøj til symbolsk algebra: symbolsk differentiation, integration, løsning af ligninger, løsning af differentialligninger, matrix algebra mm.; se et par eksempler nedenfor. Så indtil videre er jeg godt tilfreds med denne app som et værktøj til symbolsk algebra på iPad'en.

Illustration: Privatfoto

Udover den symbolske algebra kan man naturligvis meget andet i Pythonista, og der inkluderes bl.a. nogle iOS-specifikke biblioteker med app'en. Jeg er ikke kommet så vidt med brugen af app'en endnu, men har bl.a fundet inspiration hos Macstories og kan nemt se nogle smarte anvendelser af Python og Pythonista i mit digitale workflow.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten