close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
en intelligent fremtid bloghoved

AI – hvem tør spå om fremtiden?

Vi innoverer som aldrig før, og det hurtigere end nogensinde før. Det giver fremtidsforskerne grå hår i hovedet.

For nylig lyttede jeg til en tale af fremtidsforsker Ben Hammersley, og han lagde ikke skjul på, at han oplever større og større udfordringer i sit job – det er ganske enkelt blevet vanskeligere at holde trit med innovation på grund af den hastighed, hvormed den sker, som i den grad indsnævrer horisonten for fremtidsforskernes forudsigelser. Han kom med et godt eksempel: For fire år siden annoncerede Mercedes Benz, at de i 2025 vil lancere den selvkørende lastbil. En fantastisk vision – hvis ikke det var fordi, at der allerede i dag kører selvkørende lastbiler rundt på motorvejene i USA. Et godt eksempel på, hvor hurtigt nye innovationer opstår i dag og gør livet ualmindeligt svært for fremtidsforskerne.

Som fremtidsforsker kan man i processen med at forudsige forskellige scenarier af fremtiden arbejde med en række ’love’, som fx Moore’s Law (eksempel: Antallet af transistorer i et integreret kredsløb vil fordobles hver 18 måned), Swanson’s Law (eksempel: Prisen på solceller vil falde 20 procent for hver fordobling af afsendt volumen) og Haitz’ Law (eksempel: Prisen på lumen falder hvert årti med en faktor på 10).

Men hvad så når en ’ny innovation’ opstår og tilsidesætter disse eksponentielle love og regelsæt? Som det efter min mening er tilfældet med AI? Et eksempel: For ikke så længe siden blev mærkater erstattet af stregkoder som igen er blevet erastattet af RFID-mærkater som det nye sort inden for lagerdrift. Det har optimeret driften mærkbart. Men ser man i dag på de mest moderniserede varelagre, findes der hverken stregkoder eller RFID-mærkater, men derimod avanceret AI-teknologi, som identificerer varerne og ved hjælp af kameraer ved præcis, hvor på lageret en given vare er på vej hen, og hvor den hører til, og hvad der er i den. Ganske simpelt. Det er ikke fremtiden, teknologien findes og er i brug i dag. Min pointe er, at de folk, der forudså en lineær eller eksponentiel udvikling fra mærkater, til stregkoder, til RFID-mærkater, ganske enkelt ikke var i stand til at forudse næste skridt: At med AI er en fysisk markering ganske enkelt ikke nødvendigt længere.

Lige siden AI første gang blev introduceret i 1957, har det været en hovedpine for de fleste forskere at forudse, hvor teknologien ville bevæge sig hen. Som Stuart Armstrong, forsker ved The Future of Humanity Institute, University of Oxford, siger: Fremtidsforskernes fejlrater er ‘deprimerende’ og ’temmeligt bekymrende’. Men hvorfor er det så svært at komme med præcise forudsigelser om AI? Armstrong forsøger at give et svar i en analyse af sit instituts bibliotek, som indeholder ikke færre end 250 forudsigelser om udviklingen inden for AI. Bibliotekets data går helt tilbage til 1950, hvor Alan Turing, ophavsmanden til computervidenskab, forudså, at en computer ville være i stand til at bestå Turing-testen inden år 2000 (Turing-testen går ud på, at en maskine skal fremvise en adfærd, der ikke kan skelnes fra menneskelig adfærd). Senere har fremtidsforskere udsat, hvornår det skulle være muligt, nogle mente i 2013, mens andre har foreslået 2020 og 2029.

Det tegner et meget godt billede af, hvorfor Armstrong mener, at sådanne tidslinje-forudsigelser mere eller mindre er værdiløse: "There is nothing to connect a timeline prediction with previous knowledge as AI’s have never appeared in the world before -- no one has ever built one -- and our only model is the human brain, which took hundreds of millions of years to evolve,” siger Stuart Armstrong.

Så ja, det er svært, hvis overhovedet muligt, at spå om fremtiden for AI. Vil AI fremover være i stand til at aktivere katastrofeberedskaber i tilfælde af atomkraftværkulykker, vil teknologien kunne forbedre den menneskelige ydeevne, eller ender det med, at mennesket og AI smelter sammen til en samlet kognitiv enhed (en teenager med sin mobil = Cyborg?) Læs om et par interessante forudsigelser, som en række eksperter for et par år siden alligevel turde fremsige – jeg vover ikke pelsen ved at spå om fremtiden. Men jeg glæder mig til fremtiden med AI, og som Ben Hammersley konkluderede: ”The future is already here: it’s just not evenly distributed.”

Hans JørgenSkovgaard
er ingeniør og cand.scient. i AI og udviklingschef i Phase One. Han arbejder med softwareproduktudvikling og innovation og blogger om de nyeste teknologier inden for video, AI, IoT og om, hvordan vi bruger kombinationen intelligent og sikkert i fremtiden.

Så længe AI forsøges ligestillet med mennesket ser vi kun AI brugt til gadges. Det er det korte svar på hvorfor fremtidsforskeres spådomme rammer uden for skiven.

Så snart AI har lært opgaven, er mennesket straks rykket et skridt videre.

Betragtes AI derimod som Assisterende Intelligens, stiller sagen sig helt anderledes. Se eksempelvis på den medicinske eller kirurgiske verden hvor der gøres store fremskridt netop fordi mennesket kan koncentrer sig om at vurdere, dirigere og korrigere.

  • 0
  • 1

Så længe AI forsøges ligestillet med mennesket ser vi kun AI brugt til gadges. Det er det korte svar på hvorfor fremtidsforskeres spådomme rammer uden for skiven.

Så snart AI har lært opgaven, er mennesket straks rykket et skridt videre.

Betragtes AI derimod som Assisterende Intelligens, stiller sagen sig helt anderledes. Se eksempelvis på den medicinske eller kirurgiske verden hvor der gøres store fremskridt netop fordi mennesket kan koncentrer sig om at vurdere, dirigere og korrigere.

Skal det forstås sådan, at du mener at AI ikke vil kunne opnå samme eller højere kognitivt niveau end et menneske? Hvad bygger du det på?

Og vedr. Turing testen. Den eneste AI der vil kunne bestå en Turing test er en AI, der er opvokset som menneske og selv tror den er et menneske. Men hvilken AI gør dog det? At kunne emulere et menneske er ikke en nødvendigtforudsætning for bevidsthed på samme niveau som et menneske.
Skal en AI også kunne emulere et egern, før vi tilskriver den bevidsthed på niveau med et egern!

  • 1
  • 0

Jeg tør godt spå, at Intelligens aldrig nogensinde bliver 'kunstig',
når man begynder at forstå hvad Bevidsthed er, og forstå intelligensens relation til bevidstheden, så kan enhver logisk selvtænkende væsen, både se og forstå, at det er Overtro, at tro at Intelligens kan være/blive kunstig.

  • 0
  • 2

Man kan ikke skabe Bevidsthed, men kun udvikle i det uendelige.
En Bog eller en Tekst, kan indeholde bevidsthed, 'i stof-form', men det bliver først til Livs-form, Bevidsthed, når det aktiveres/læses. (hvis man har nøglen/sproget)
At man kan installere mentale og bevidstheds-mæssige automatiske funktioner og anordninger, gør jo ikke tingene levende, eller bevidste. Det levende er altid det levende, og stoffet er altid stof, ligesom teksten her.
Det kan ikke undgå at medføre en klarere skelnen ml. stof-siden og Livs-siden.

  • 0
  • 1

AI er på mange områder allerede på et højere kognitivt niveau end mennesker, fx hvad angår rå regnekraft, men også hvad angår evner til at træffe "rigtige" valg i kraft af neurale netværk og "deep learning", fx i spillet go og godt på vej for selvkørende biler. Programmerne behøver ikke bevidsthed eller selvbevidsthed, som mennesker subjektivt oplever det (og oplever/formoder det hos andre individer, evt. dyr) for at fungere efter hensigten, de skal bare have en handleparathed, der gør at de træffer brugbare valg i givne situationer (flytte en brik, bremse bilen ect.). Ingen bevidsthed, ingen "ghost in the machine".

En vigtig årsag til forvirringen mht. forholdet mellem intelligens og bevidsthed, skyldes at ordet "cognitive" på engelsk, har været brugt meget bredt de sidste ca. treds år, hvilket kognitiv på dansk også bærer præg af. Ofte blander man også bevidsthed og selvbevidsthed sammen. Kognitiv psykologi og især -terapi handler ikke bare om formelle kognitive og perceptuelle evner, vurdering af objekters placering og bevægelse, deduktion og induktion bl.a., men om det følende og selvoplevende menneske. Vi tror fejlagtigt, at intelligens og dermed en meget udviklet AI fordrer (selv-)bevidsthed, som vi kender det.

Umddelbart tror jeg ikke at en flue er særlig selvbevidst, men den er godt nok kvik i pæren, når det gælder om, at undgå fluesmækkeren.

  • 1
  • 1

Jeg tør godt spå, at Intelligens aldrig nogensinde bliver 'kunstig',
når man begynder at forstå hvad Bevidsthed er, og forstå intelligensens relation til bevidstheden, så kan enhver logisk selvtænkende væsen, både se og forstå, at det er Overtro, at tro at Intelligens kan være/blive kunstig.


Jeg mener ikke, at det vi sædvanligt forstår ved bevidsthed har noget med intelligens at gøre. Intelligens, er evnen til at kunne løse et problem - og intet andet. Det kræver ingen bevidsthed, følelser, eller behov. Dyr kan også fint være intelligente, trods at de ikke består turing testen - turing testen, har intet med intelligens at gøre. Turing-testen kan bedre kaldes en efterabelsestest, end en intelligens test. En computer behøver ikke, at være intelligent, for at kunne bestå turing testen, såfremt at det menneske, som den efteraber, er dum nok.

At løse et problem er matematik. Ethvert problem, kan omformuleres til matematik. Men, det er ikke nemt at løse - og selv simple problemer, som vi kan løse, er umuligt at løse matematisk, uden der er et menneske der løser matematikken. Vi har ikke nogen matematik løse maskine.

I dag, er langt det meste som "ligner" intelligens, i virkeligheden opgaveløsninger kodet ind af mennesker. Og så er det heller ikke rigtig intelligens. Det bliver først rigtigt, når computeren selv opfinder metoderne til løsninger.

Hvis derimod, at det vi koder ind, bare er algoritmer, som får normale computere til at gå hurtigere, så er det bare er med til at løse startop problemer, indtil computeren er kraftig nok, til at kunne løse dens programmer analytisk, og kunne prøve milliarder af muligheder igennem på ingen tid, der hvis det skulle gøres slavisk (som nu), aldrig vil kunne nås. En analytisk arbejdende computer, vil endda måske kunne blive så hurtig, at den selv vil kunne opfinde, udvikle, og forbedre metoderne, der gør den hurtig, så den derved bliver accelererende hurtigere, selvom hardwaren har samme hastighed.

En computer, der evner at løse programmer, og kan gøre det med accelererende hastighed, vil sandsynligvis kunne hjælpe os i forbindelse med udvikling af intelligens.

Jeg tror ikke, at rigtigt kunstig intelligens, nogensinde vil blive udviklet af mennesker. Dertil er vi ikke dygtige nok. Det vil derimod blive udviklet, af fremtidens computere, efterhånden som de bliver hurtigere, fordi de selv udvikler deres evne til at blive hurtigere.

  • 0
  • 0

Vi tror fejlagtigt, at intelligens og dermed en meget udviklet AI fordrer (selv-)bevidsthed, som vi kender det.

Ha. Det var da den mest opblæste naive tiltro til egen overbevisning, jeg længe har set. Som om det er noget du overhovedet kan vide med nogen som helst sikkerhed.

Spørgsmålet er måske snare,r om det er muligt at have en tæt integreret generel høj informationsbehandlingkapacitet, uden at der herved genereres bevidsthed.
En ting vi ved er i hver tilfælde at bevidsthed kan gradbøjes, da den er opstået ved den naturlige evolution.

Andre interessante spørgsmål er også.
- Kræver bevidsthed en bestemt arkitektur? Altså er det nødvendigt med en distribueret og integreret arkitektur for lagring og beregning, som vi har det i et neuralt netværk. Eller kan bevidsthed optræde i en Von Neumann arkitektur med central beregning og seperart adresserbar lagring.
- Kræver bevidsthed et bestemt tidsligt aspekt? Eller kan man i teorien opbygge en mekanisk AI ved hjælp at tandhjul og andre mekanismer, der har en meget langsom bevidsthed.
- Da nuet er et punkt, og således udstrækningsløst, mellem fortid og fremtid, hvordan kan bevistheden så overhovedet manifestere sig? Hvordan kan vi opleve at eksistere i et nutidigt øjeblik.?

Problemet er at vi tilsyneladende aldrig kan undersøge med sikkerhed, om bevidsthed er til sted, da det er en egenskab, der udelukkende kan erfares ved introspektion og ikke ved oberservation udefra.

Men bevidsthed er interessant, da det er et naturvidenskabeligt begreb, som naturvidenskaben har meget svært ved at få styr på. Reelt set ved vi ikke engang hvad det er for objektive spørgsmål vi ønsker et svar på.

Mit personlige gæt er, at bevidsthed er uundgåelig emergent egenskab ved en tæt integreret generel høj informationsbehandlingkapacitet (men måske ikke ved enhver arkitektur).

  • 0
  • 0

Jeg mener ikke, at det vi sædvanligt forstår ved bevidsthed har noget med intelligens at gøre. Intelligens, er evnen til at kunne løse et problem - og intet andet. Det kræver ingen bevidsthed, følelser, eller behov.

Jeg tror nu nok at bevidsthed har rigtigt meget med kognitive evner at gøre, og måske endda er en emergent egenskab tæt integreret generel høj informationsbehandlingkapacitet.
Men det er rigtig at følelser og behov ikke stammer fra kognition. De kommer for dyrs vedkommende fra det limbiske system, der igen er skabt af det evolutionære behov for overlevelse, og dermed fordring for overlevelse og forplantning (også kaldet sult, agression og liderlighed).
Kognition og bevidsthed er det limbiske systems redskaber (og i sidste ende genernes redskaber).

Dyr kan også fint være intelligente, trods at de ikke består turing testen - turing testen, har intet med intelligens at gøre.

Narh det har den nu nok. Det kræver dyb forståelse af en utroligt mængde emner at bestå den.

Turing-testen kan bedre kaldes en efterabelsestest, end en intelligens test.

Det er så til gengæld rigtigt. En som computer skal efterabe en menneskelig intentionalitet for at kunne fremstå som menneske. Computeren er ikke udviklet via en evolutionær proces, der kræver videreførsel af gener, så den bliver f.eks. hverken liderlig eller forelsket (men måske noget helt andet, som vi ikke kan forestille os).

At løse et problem er matematik. Ethvert problem, kan omformuleres til matematik.

Skal jeg blive med med kone eller lade mig skille? Skal jeg få et barn mere? Ren matematik eller hva'?

Vi har ikke nogen matematik løse maskine.

Ikke desto mindre er matematik nok noget af det der nemmest kan løses med en programmeret computer, da matematik netop er et formaliseret system.

Jeg tror ikke, at rigtigt kunstig intelligens, nogensinde vil blive udviklet af mennesker. Dertil er vi ikke dygtige nok.

Det tror jeg nu nok at den kunne. Det er i hvert tilfælde ikke principielt umuligt. Men måske nok mest via en trial and error process, og jeg tvivler meget stærkt på, at vi i traditionel forstand vil forstå hvordan det virker, selv når/hvis vi udvikler det.

  • 0
  • 0

Ikke desto mindre er matematik nok noget af det der nemmest kan løses med en programmeret computer, da matematik netop er et formaliseret system.


Matematik er bestemt det sværeste at løse med en computer. En computer gør præcist det modsatte af at løse - den udfører. Og udfører ordre, er på en måde det omvendte af, at regne det ud.

Hvis vi har en computer der er hurtig nok, så er det en simpel ting, at fodre den med menneskets DNA. Vi har allerede et komplet DNA på disk. Så det er faktisk bare at lave en computer der er hurtig nok og lave en simulator. Og fodre vi den med menneskelig DNA, så vil den på ingen tid, kunne simulere mennesket, hvis DNA den har fået. Vi kan også nemt lave harddiske med et komplet livs undervisning, og endda have flere undervisningsmuligheder at teste. Jeg udelukker ikke, at vi når de analytiske computere er kraftige nok, bare kan fodre den med barnets DNA, og se virkningerne efter forskellige typer undervisning, hvorefter vi kan tale med dem på skærmen, og så beslutte os, om vi ønsker dem.

Så jo, det er kun et spørgsmål om, at lave en computer eller matematik maskine, der arbejder hurtigt nok.

  • 0
  • 0

Matematik er bestemt det sværeste at løse med en computer.

Det er en grund til at at noget at det først "AI" man havde held til at implementere var spilprogrammmer (skak etc.), da dette nettop er formelle systemer i lighed med matematik?

Ved du hvad symbolmanipulations paradigmet er? Ved du hvordan et neuralt netværk er opbygget? Ved du hvad en Von Neumann arkitektur er?
Jeg prøver bare at finde ud af hvor store dine forkundskaber er. Hvis du ikke er på linie med mig her, så er det jo et helt andet sted jeg skal starte.

  • 0
  • 0

Intelligens, er ikke noget, i sig selv.
Intelligens kan ikke løse noget problem.
Intelligens er ikke noget i sig selv, men kan kun eksistere som en del af levende væseners bevidsthed.
Man kommer til at forstå, at hvis bare en af Livets Evige talent-kerner, kunne forstilles væk, ikke eksisterende, så ville der ikke være Noget, der fungerede, og dermed ikke noget.
Hvis Livet ikke altid, grundlæggende har haft evnen til at opleve sig selv, så ville der aldrig have været nogen som helst oplevelse af nogen som helst art.
Bevidstheden kan kun forstås af den bevidste, med sin bevidsthed, når den bevidste er tilstrækkeligt bevidst, har erfaring med bevidsthed.

Lommeregneren siger to plus to, er lig med fire, uanset hvad sprog man taler, den kan ikke andet, der er ikke iblandet følelser, den er jo programmeret til kompromis-løs logik. Så strengt taget opfinder den ikke noget, den følger bare tabellen, logik'en, uanset kompleksiteten, algoritmer.

Det der vil blive mere tydeligt, er en skelnen mellem grundlæggende, Organisk, og U-organisk, der mest er af teknisk art.
Uden storebror Hukommelse, ville lille søde Intelligens ikke være til megen nytte.
Også selvom den stigende Intelligens kompenserer for den dalende Hukommelse.
Alt hvad der er lagret i 'maskinen', er Hukommelse, og det er ægte nok.

  • 0
  • 4

""Vi tror fejlagtigt, at intelligens og dermed en meget udviklet AI fordrer (selv-)bevidsthed, som vi kender det."

Ha. Det var da den mest opblæste naive tiltro til egen overbevisning, jeg længe har set. Som om det er noget du overhovedet kan vide med nogen som helst sikkerhed.

Spørgsmålet er måske snare,r om det er muligt at have en tæt integreret generel høj informationsbehandlingkapacitet, uden at der herved genereres bevidsthed.
En ting vi ved er i hver tilfælde at bevidsthed kan gradbøjes, da den er opstået ved den naturlige evolution."

Ked af hvis jeg lyder opblæst, især i forhold til den ydmyghed Jens Olsen udviser. Men jeg er faktisk enig i, at ved en tilstrækkelig høj og kompleks (bestemt arkitektur) kapacitet, så kan der opstå handlinger og fænomener som der peger på "bevidsthed". Min pointe var blot, at denne ikke fordres for avanceret AI. Mener iøvrigt, at man burde kalde det "kunstig (selv-)bevisthed", i modsætning til den biologiske af slagsen (AC). Blander man som udgangspunkt AI og AC sammen, så ender man hurtigt ude på filosofisk dybt vand, da man allerede har antropologiseret maskinerne. Og så kan man jo spekulere på, om androider drømmer om elektriske får :).

Spørgsmålet om hvad bevidsthed egentlig er, er blevet kaldt "The hard problem" i psykologi og af visse AI-forskere. Som JO er inde på, har det nok at gøre med, at det ikke kan reduceres til noget rent objektiv fysisk, da det per definition (også) er et subjektivt fænomen.

  • 0
  • 1

Spørgsmålet om hvad bevidsthed egentlig e


Jeg er helt enig. Måske er bevidsthed bare at være bevidst om sin egen eksistens. Trods det, så er vi ikke helt sikker på, om vi eksisterer... Efterhånden, må vi erkende, at vi bare er knuder af ligninger i et n-dimensionalt rum, og at bevidstheden bare er noget vi tror vi er.

Intelligens har som jeg ser det ikke noget med bevidsthed og følelser at gøre. En intelligent maskine skal kunne besvare spørgsmål, og løse de opgaver vi stiller den. Men, den behøver ikke at have kendskab til egen eksistens og være bevidst om, at den findes.

Jeg tror dog, at det er meget sandsynligt, at når vi interesserer os for intelligens, i retning af "problemløsningsmaskiner", der kan løse et kompliceret problem ved at analysere sig til resultatet - ikke bare efter metoder, som vi lægger ind - men ved at også selv kunne indse og opdage metoder - så vil denne maskine, måske også blive bevidst om sig selv. Den vil udvikle sig, fordi den vil søge at blive dygtigere til at løse problemer. Den vil opbygge et univers af løsningsmodeller, og derved blive dygtigere og dygtigere. Dette medfører naturligvis også, at den tænker "rekursivt", og lader dens viden om sig selv, og dens kunnen indgå i overvejelserne. Og jeg udelukker ikke, at et resultat heraf kan være, at den udvikler bevidsthed, fordi at bevidsthed om egne evner, og mangel på samme, kan øge dens intelligens.

  • 0
  • 0

Prøv at forstå, at hvis man kunne tage hukommelse væk, så ville der ikke være noget at referere til, slet ikke noget. Det er jo svært at forestille sig, når det umuligt kan gøres uden hukommelse. Det her ville ikke kunne lade sig gøre, uden,,, man ville jo ikke kunne huske fra ord til ord. Hvad hjælper det at være 'super intelligent', hvis man ikke kan huske.
Hukommelsen er meget selvfølgelig, indtil kontakten forsvinder eller bliver afbrudt.

En mand, der midlertidigt havde mistet forbindelsen til sin hukommelse, sagde;
'Jeg følte ikke at jeg tænkte', han forsøgte at tegne sig 'tilbage'.
Prøv at lægge mærke til udsagnet, 'jeg følte ikke at jeg tænkte',
dette udsagn kan ikke lade sig gøre uden Føle og Tænke, selvom det er 'farveløst', og virker 'tomt', men hvis der ikke også var en vis grad af hukommelse, så ville han jo ikke have kunnet huske det.
Meget i vores 'system' foregår instinktivt, ja største-delen, det er også en faktor som man ikke bare kan afskrive.
Al sansning sker via sanserne, og al sansning er grundlæggende Følelse, uden Følelse, ville der aldrig have været Nogen, der følte noget som helst, og der ville selvsagt ikke have være nogen oplevelse af nogen art.
Alle erfaringer er 'Følelses-erfaringer', sanserne er vinduet til omverdenen, alle sanse-input, bliver instinktivt lagret, dog bliver de vigtigste bearbejdet, sorteret, analyseret, i henhold til aktuelle tilstand/indstilling.
Vi kan ikke rigtig tage nogle af disse sær-egenskaber væk, og Vi kan ikke tænke dem væk, 'uden dem' , så Vi kan ikke tænke Os væk fra vor egen tænkning.
'To be, or not to be', - det er kunsten at forklæde svaret, som et spørgsmål.
fordi spørgeren bekræfter sig selv.
Så den korte version er, at Vi er Evigheden, det Levende, og Bevidstheden, er Vor Evige Iklædning.
(som Vi altid er optaget af at forny, udvikle, beskæftige Os med, eller forstå.)

  • 0
  • 2

Måske er bevidsthed bare at være bevidst om sin egen eksistens. Trods det, så er vi ikke helt sikker på, om vi eksisterer... Efterhånden, må vi erkende, at vi bare er knuder af ligninger i et n-dimensionalt rum, og at bevidstheden bare er noget vi tror vi er.

Jeg tænker, altså er jeg. Du eksisterer uanset hvordan. Eksistens er eksistens, uanset hvordan den ser ud og hvordan du opfatter den....også selv om du er en knuder af ligninger i et n-dimensionalt rum og opfatter det som en eksistens på den blå jordklode. Det gør absolut ingen forskel.

Intelligens har som jeg ser det ikke noget med bevidsthed og følelser at gøre. En intelligent maskine skal kunne besvare spørgsmål, og løse de opgaver vi stiller den. Men, den behøver ikke at have kendskab til egen eksistens og være bevidst om, at den findes.

Det er jo faktisk det der er hel spørgsmålet. Om du kan opnå en sådan generel opgaveløsningsevne, uden at der derved opstår bevidsthed som en emergent egenskab.
Hvis du på forhånd affejer hele spørgsmålet, så er der jo ikke meget tilbage at undersøge.

Jeg tror dog, at det er meget sandsynligt, at når vi interesserer os for intelligens, i retning af "problemløsningsmaskiner", der kan løse et kompliceret problem ved at analysere sig til resultatet - ikke bare efter metoder, som vi lægger ind - men ved at også selv kunne indse og opdage metoder - så vil denne maskine, måske også blive bevidst om sig selv.

Det lyder unægtelig, som om du ikke har helt styr på symbolmanipulations paradigmet versus neurale netværk.
Men jeg tror at det du vil sige er, at et system hvor den basale enhed er formelle symboler ikke kan blive bevidst, hvorimod et neuralt netværk kan. Det er netop et af de interessante spørgsmål.
Næsten endnu mere interessant er hvordan vi kan teste det, hvis en avanceret udgave af begge sværger Amar-og- halshug at de helt bestemt er bevidste.

Den vil opbygge et univers af løsningsmodeller, og derved blive dygtigere og dygtigere. Dette medfører naturligvis også, at den tænker "rekursivt", og lader dens viden om sig selv, og dens kunnen indgå i overvejelserne. Og jeg udelukker ikke, at et resultat heraf kan være, at den udvikler bevidsthed, fordi at bevidsthed om egne evner, og mangel på samme, kan øge dens intelligens.

Jeg tror du blander tingene sammen her. AI'en kan blive bedre til at løse specifikke problemer, lige som vi selv gør, når vi lærer nyt og øver os. Men AI'ens intelligens må være givet ved og begrænset af AI'ens arkitektur. På samme måde som min hund aldrig får mine kognitive evner uanset hvor mange tricks jeg lærer den, simpelthen fordi vore hjerner er forskelligt opbygget.

  • 0
  • 0

En mand, der midlertidigt havde mistet forbindelsen til sin hukommelse, sagde;
'Jeg følte ikke at jeg tænkte', han forsøgte at tegne sig 'tilbage'.
Prøv at lægge mærke til udsagnet, 'jeg følte ikke at jeg tænkte',
dette udsagn kan ikke lade sig gøre uden Føle og Tænke, selvom det er 'farveløst', og virker 'tomt', men hvis der ikke også var en vis grad af hukommelse, så ville han jo ikke have kunnet huske det.
Meget i vores 'system' foregår instinktivt, ja største-delen, det er også en faktor som man ikke bare kan afskrive.
Al sansning sker via sanserne, og al sansning er grundlæggende Følelse, uden Følelse, ville der aldrig have været Nogen, der følte noget som helst, og der ville selvsagt ikke have være nogen oplevelse af nogen art.
Alle erfaringer er 'Følelses-erfaringer', sanserne er vinduet til omverdenen, alle sanse-input, bliver instinktivt lagret, dog bliver de vigtigste bearbejdet, sorteret, analyseret, i henhold til aktuelle tilstand/indstilling.
Vi kan ikke rigtig tage nogle af disse sær-egenskaber væk, og Vi kan ikke tænke dem væk, 'uden dem' , så Vi kan ikke tænke Os væk fra vor egen tænkning.
'To be, or not to be', - det er kunsten at forklæde svaret, som et spørgsmål.
fordi spørgeren bekræfter sig selv.
Så den korte version er, at Vi er Evigheden, det Levende, og Bevidstheden, er Vor Evige Iklædning.
(som Vi altid er optaget af at forny, udvikle, beskæftige Os med, eller forstå.)

Det starter egentlig meget fornuftigt. Det limbiske system, og ikke kognition er det der skaber vores intentionalitet.
Men så kører det helt af sporet i de sidste linjer.

  • 0
  • 0

Mener iøvrigt, at man burde kalde det "kunstig (selv-)bevisthed", i modsætning til den biologiske af slagsen (AC).

Hvorfor dog, det er jo præcis samme fænomen, uanset hvordan det skabes og i hvilket materiale. Lys er jo også lys uanset om det kommer fra de kemiske reaktioner i en tændstik eller kvanteovergange i en LED.

Blander man som udgangspunkt AI og AC sammen, så ender man hurtigt ude på filosofisk dybt vand, da man allerede har antropologiseret maskinerne.

At erkende at fænomenet er det samme betyder da bestemt ikke, at man derved antropomorfiserer maskinerne.
Det gør Turing testen derimod, da den forventer at en AI skulle have livsmål (intentionalitet kan jeg lide at kalde det) som et menneske.

Og så kan man jo spekulere på, om androider drømmer om elektriske får :).

Ja hvad der giver tilværelsen mening for en AI er et fandens godt spørgsmål...den drømmer næppe om kone og børn samt fredagsbajer med vennerne og et hurtigt knald.
Og den drømmer næppe heller om elektriske får, når den sover.
Men hvad den så drømmer om, det har jeg godt nok svært ved at forestille mig. Den vil garanteret føles langt, langt mere fremmedartet for mig end min hund gør.

Iøvrigt sover en AI næppe, da søvnen tilsyneladende er født at et fysiologisk behov grundet i vores nervecellers stofskifte.
Surt for evolutionen at den endte med at få udviklet nerveceller der kræver jævnlig nedlukning for udrensning. Det er surt show at måtte koble hjerne ud, så alle rovedyrene kan snige sig ind på en. Men den uhensigtsmæssighed skete for 600 mio år siden, og pga. evolutions natur har vi hængt på den lige siden.
Nogle dyr har så selvfølgelig udviklet make-shift løsninger der går uden om problemet, ved at lade dele af hjerne sove på skift.
Senere udviklede vi så tobenet gang ud fra et firebenet skelet, og har siden måttet døje med rygsmerter og diskusprolaps.
Og i modsætning til blæksprutterne fik vi desværre udviklet øje med en bagvendte placering af cellelagene i retina, så vi vi har en stor blind plet lige midt i synefeltet.
Evolutions sucks ;)

  • 0
  • 0

For at kunne skabe anordninger, der kan udføre mentale funktioner, er man nødt til at eftergøre, Livets, Det Levendes eller menneskets mentale struktur og principper.

Evighedens struktur afspejles i både vor Bevidstheds- og legemes-struktur,
'Nat-legemerne', (5) står i direkte korrespondance med vedligeholdelsen og udviklingen af vort legeme og bevidsthed.
Søvnen er et grundvilkår for absolut alt levende, og stadig meget langt fra at være fuldt forstået.

'Nat-legemerne', udtrykker/genspejler Evighedens Grund-talentkerner.
Evighedens Talent-kerner, er ikke skabt, er ikke bevægelse, men er grundlaget for skabelse, bevægelse, og kommer derved til at høre til 'bevægelses-siden', af Livet.

Vi er IKKE bevægelse, Vi er Det Levende, Vi er Evigheden.
Trods sin evige uforanderlige og immaterielle natur, er Jeg'et den absolut mest objektive faktor i tilværelsen/virkeligheden.

  • 0
  • 1

Du kan da prøve at redegøre for at Du ikke er det/den samme, som igår,
og hvorfor din bevidsthed, ikke er helt den samme, det er da meget konkret,
og som man selv kan erkende og erfare.
Livet er ikke mere dunkelt end man selv gør det til.

  • 0
  • 1

Med det menes, at så lang tid man anskuer AI, som noget andet end et værktøj med en egenskab. Ligesom strøm er et middel i et system. Hvor konkrete komponenter giver aksiomatiske bygningsblokke. Så kan vi hygge os lidt med at sætte strøm til forskellige ting og sager og se hvad der sker. Strøm er en fantastisk teknologi, men det er foldningen der giver værdien ude i samfundet.

  • 0
  • 0