close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
en intelligent fremtid bloghoved

AI – hvem tør spå om fremtiden?

Vi innoverer som aldrig før, og det hurtigere end nogensinde før. Det giver fremtidsforskerne grå hår i hovedet.

For nylig lyttede jeg til en tale af fremtidsforsker Ben Hammersley, og han lagde ikke skjul på, at han oplever større og større udfordringer i sit job – det er ganske enkelt blevet vanskeligere at holde trit med innovation på grund af den hastighed, hvormed den sker, som i den grad indsnævrer horisonten for fremtidsforskernes forudsigelser. Han kom med et godt eksempel: For fire år siden annoncerede Mercedes Benz, at de i 2025 vil lancere den selvkørende lastbil. En fantastisk vision – hvis ikke det var fordi, at der allerede i dag kører selvkørende lastbiler rundt på motorvejene i USA. Et godt eksempel på, hvor hurtigt nye innovationer opstår i dag og gør livet ualmindeligt svært for fremtidsforskerne.

Som fremtidsforsker kan man i processen med at forudsige forskellige scenarier af fremtiden arbejde med en række ’love’, som fx Moore’s Law (eksempel: Antallet af transistorer i et integreret kredsløb vil fordobles hver 18 måned), Swanson’s Law (eksempel: Prisen på solceller vil falde 20 procent for hver fordobling af afsendt volumen) og Haitz’ Law (eksempel: Prisen på lumen falder hvert årti med en faktor på 10).

Men hvad så når en ’ny innovation’ opstår og tilsidesætter disse eksponentielle love og regelsæt? Som det efter min mening er tilfældet med AI? Et eksempel: For ikke så længe siden blev mærkater erstattet af stregkoder som igen er blevet erastattet af RFID-mærkater som det nye sort inden for lagerdrift. Det har optimeret driften mærkbart. Men ser man i dag på de mest moderniserede varelagre, findes der hverken stregkoder eller RFID-mærkater, men derimod avanceret AI-teknologi, som identificerer varerne og ved hjælp af kameraer ved præcis, hvor på lageret en given vare er på vej hen, og hvor den hører til, og hvad der er i den. Ganske simpelt. Det er ikke fremtiden, teknologien findes og er i brug i dag. Min pointe er, at de folk, der forudså en lineær eller eksponentiel udvikling fra mærkater, til stregkoder, til RFID-mærkater, ganske enkelt ikke var i stand til at forudse næste skridt: At med AI er en fysisk markering ganske enkelt ikke nødvendigt længere.

Lige siden AI første gang blev introduceret i 1957, har det været en hovedpine for de fleste forskere at forudse, hvor teknologien ville bevæge sig hen. Som Stuart Armstrong, forsker ved The Future of Humanity Institute, University of Oxford, siger: Fremtidsforskernes fejlrater er ‘deprimerende’ og ’temmeligt bekymrende’. Men hvorfor er det så svært at komme med præcise forudsigelser om AI? Armstrong forsøger at give et svar i en analyse af sit instituts bibliotek, som indeholder ikke færre end 250 forudsigelser om udviklingen inden for AI. Bibliotekets data går helt tilbage til 1950, hvor Alan Turing, ophavsmanden til computervidenskab, forudså, at en computer ville være i stand til at bestå Turing-testen inden år 2000 (Turing-testen går ud på, at en maskine skal fremvise en adfærd, der ikke kan skelnes fra menneskelig adfærd). Senere har fremtidsforskere udsat, hvornår det skulle være muligt, nogle mente i 2013, mens andre har foreslået 2020 og 2029.

Det tegner et meget godt billede af, hvorfor Armstrong mener, at sådanne tidslinje-forudsigelser mere eller mindre er værdiløse: "There is nothing to connect a timeline prediction with previous knowledge as AI’s have never appeared in the world before -- no one has ever built one -- and our only model is the human brain, which took hundreds of millions of years to evolve,” siger Stuart Armstrong.

Så ja, det er svært, hvis overhovedet muligt, at spå om fremtiden for AI. Vil AI fremover være i stand til at aktivere katastrofeberedskaber i tilfælde af atomkraftværkulykker, vil teknologien kunne forbedre den menneskelige ydeevne, eller ender det med, at mennesket og AI smelter sammen til en samlet kognitiv enhed (en teenager med sin mobil = Cyborg?) Læs om et par interessante forudsigelser, som en række eksperter for et par år siden alligevel turde fremsige – jeg vover ikke pelsen ved at spå om fremtiden. Men jeg glæder mig til fremtiden med AI, og som Ben Hammersley konkluderede: ”The future is already here: it’s just not evenly distributed.”

Hans Jørgen Skovgaard
er ingeniør og cand.scient. i AI og udviklingschef i Milestone Systems. Han arbejder med softwareproduktudvikling og innovation og blogger om de nyeste teknologier inden for video, AI, IoT og om, hvordan vi bruger kombinationen intelligent og sikkert i fremtiden.

Så længe AI forsøges ligestillet med mennesket ser vi kun AI brugt til gadges. Det er det korte svar på hvorfor fremtidsforskeres spådomme rammer uden for skiven.

Så snart AI har lært opgaven, er mennesket straks rykket et skridt videre.

Betragtes AI derimod som Assisterende Intelligens, stiller sagen sig helt anderledes. Se eksempelvis på den medicinske eller kirurgiske verden hvor der gøres store fremskridt netop fordi mennesket kan koncentrer sig om at vurdere, dirigere og korrigere.

  • 0
  • 1

Så længe AI forsøges ligestillet med mennesket ser vi kun AI brugt til gadges. Det er det korte svar på hvorfor fremtidsforskeres spådomme rammer uden for skiven.

Så snart AI har lært opgaven, er mennesket straks rykket et skridt videre.

Betragtes AI derimod som Assisterende Intelligens, stiller sagen sig helt anderledes. Se eksempelvis på den medicinske eller kirurgiske verden hvor der gøres store fremskridt netop fordi mennesket kan koncentrer sig om at vurdere, dirigere og korrigere.

Skal det forstås sådan, at du mener at AI ikke vil kunne opnå samme eller højere kognitivt niveau end et menneske? Hvad bygger du det på?

Og vedr. Turing testen. Den eneste AI der vil kunne bestå en Turing test er en AI, der er opvokset som menneske og selv tror den er et menneske. Men hvilken AI gør dog det? At kunne emulere et menneske er ikke en nødvendigtforudsætning for bevidsthed på samme niveau som et menneske.
Skal en AI også kunne emulere et egern, før vi tilskriver den bevidsthed på niveau med et egern!

  • 1
  • 0