Åh nej, ham igen.
Anvendt ML kaldes i dag AI, men der er utrolig stor forskel.
Man behøver ikke selv være intelligent, for at bruge hverken den ene eller den anden. Det giver sig udslag i mærkeligheder, når en person bruger autoritet til at støtte ML.
Traditionel AI var fx beslutningtræer, hvor man kunne se den logiske opbygning og fx forstå og fejlfinde den. De slags AI er som en facitliste (når den er korrekt), man kan finde resultatet og tjekke om det passer med algoritmen.
Moderne ML er med maskinernes voksende formåen blevet i stand til at finde resultater, hvor man ikke kan "regne efter". Det er den nyttige slags, men hvis den "kræver al verdens energi" (at træne) - og mennesker alligevel kan gennemskue dens bias, kan man spørge om den er "nyttig"?
Er maskinerne blevet "for intelligente", på en måde ja, hvis de bruges som mumble-jumbel-generatorer. Er det fordi "vi" ikke forstår "intelligens" og har glemt at udvikle noget af den? Sandsynligvis; psykologi fx vil nok kræve dybere "forståelse" af problematikker - meget mere kode, for at kunne gennemskue "årsag og virkning".
Det er netop derfor teknopsykologens arbejde er interessant og væsentligt; for ellers er der risiko for at komme ud på "for dybt vand" uden eftertanke. Måske vil vi om få år erkende, at vi står i en blindgyde og ikke kan finde ud igen.