Grønlandsbloggen

Afventende råstof-eventyr giver plads til grønlandsk biotek

Efter en god sommer med barnedåb i Nuuk er der kommet inspiration til genopstart af Grønlandsbloggen.

Det er sådan set ikke fordi, der er sket så meget. Måske i virkeligheden tvært imod. Det er som om, der er gået lidt af gejsten omkring Grønlands råstofeventyr. Senest blev det meldt ud, at aluminiumsprojektet i Maniitsoq er udsat på ubestemt tid. Maniitsoq har i årevis ventet på, at den amerikanske virksomhed Alcoa i samarbejde med Selvstyret skulle etablere en aluminiumssmelter og dertilhørende vandkraftværker lige uden for byen. Udmeldingen kom på et borgermøde i Maniitsoq i slutningen af august og blev begrundet med lave priser på aluminium, der på nuværende tidspunkt gør projektet urentabelt. Projektet har for år tilbage været højt prioriteret i Grønland. Selvom der er delte meninger om projektet i Maniitsoq, så er det en længe ventet og tiltrængt udviklingsmulighed for den lille by, som nu ser ud til at være uden for rækkevidde.

Det har indtil nu virket som om, at råstoffeberen overskyggede andre ganske vist mindre, men mere bæredygtige projekter som f.eks. bioteknologi. Nu er der måske igen plads til at få andet end olie og sjældne jordarter på banen.

Nogenlunde samtidig med udmeldingen omkring aluminiumsprojektets udsættelse bragte Sermitsiaq, den nationale grønlandske avis, en artikelserie om status for biotek-projekter i Grønland. Der er ingen store nyheder på området, men der er fornyet fokus på bioteksektoren. Entusiasmen er hjulpet på vej af lektor på Københavns Universitet Peter Stougaard, som af flere omgange har forsøgt at få Selvstyret med på biotekprojekter. Peter Stougaard fremlagde på årets Future Greenland konference mulighederne i bl.a. kommercialisering af kuldeaktive enzymer fra ikkasøjlerne. Enzymer som eksempelvis amylase til koldtvands-vaskepulver og laktase til fremstilling af laktosefri mælkeprodukter. Peter Stougaard og co. regner med at indsende en ansøgning om tilladelse til kommerciel udnyttelse af et af ikka-enzymerne, som samtidig er under en patent-ansøgningsproces.

Ifølge Sermitsiaq udstedes der årligt 50 undersøgelsestilladelser til efterforskning af biologiske ressourcer i Grønland, men ingen kommercielle tilladelser bliver nævnt. Selvstyrets Departement for Erhverv og Arbejdsmarked er i færd med at udarbejde en ny strategi på området, som efter sigende skal fremlægges på dette års efterårssamling. Et springende punkt for om der kommer gang i den kommercielle udvikling af biotekområdet er, om man kan blive enige om en retfærdig fordeling af profitten fra mulige biotekprodukter.

Grønland er dækket af Rio-konventionen om biologisk diversitet, og grønlænderne ejer derfor retten over landets biologiske ressourcer, herunder genetiske ressourcer. Det betyder, at i tilfælde af at disse ressourcer bliver udnyttet kommercielt, skal Grønlands befolkning have del af gevinsten. Det har indtil nu været svært at blive enige om, hvor stor en del af gevinsten Grønland skal have. Ifølge en interessentanalyse udarbejdet af Niras Greenland, så ønsker Selvstyret op mod 10 procent i godtgørelsesprocent. Interessenter i biotekbranchen melder ud, at det ville være mere realistisk med omkring 2 procent. Interessenterne mener, at de urealistisk høje forventninger fra Selvstyrets side risikerer at skræmme biotekvirksomhederne væk.

Det er indtil videre lykkedes godt at holde virksomhederne fra døren. Eksempelvis har Københavns Universitet og herunder Peter Stougaard tidligere samarbejdet med Novozymes omkring de grønlandske enzymer. Men efter flere fejlslagne forsøg på at få en tilfredsstillende aftale omkring kommercialisering med Selvstyret, har både Københavns Universitet og Novozymes mistet interessen for de grønlandske enzymer, selvom de fortsat investerer i forskning i arktiske enzymer fra andre områder end Grønland.

Hvis Selvstyret ikke formår at gribe chancen for at få gang i grønlandsk biotek, så er det ikke kun potentielle 10 eller 2 procent af en gevinst man går glip af. Man går glip af muligheden for at brande sig på et bæredygtigt og højteknologisk erhverv. Grønland mister også en god mulighed for en ellers helt oplagt ny erhvervssektor, som unge grønlændere kan uddanne sig til og være med til at bygge op. En sektor som kræver både højtuddannet arbejdskraft og manuel arbejdskraft til f.eks. indsamling og forarbejdning af tang. Denne sektor vil også kunne være med til at give endnu mere relevans til den kommende naturvidenskabelige universitetsuddannelse, som man forventer på universitetet i Nuuk i 2017. Sidst men ikke mindst så kan bioteknologi og andre mindre projekter give en underliggende stemning i samfundet af, at der sker noget. At Grønland udvikler sig. Når store industriprojekter gang på gang udsættes eller forsvinder i det uvisse, så vil der fortsat være en udvikling i gang som giver håb for fremtiden.

Det ser heldigvis ud til, at tiden er ved at være moden til bioteknologiens indtog i Grønland. Grønlands første biotek-selskab er muligvis lige på trapperne. Jeg håber meget at kunne fortælle mere om den udvikling inden længe.

Sermitsiaq, der udgives ugentligt, kan downloades fra hjemmesiden. De nævnte artikler er i Sermitsiaq nr. 34.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten