Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Affaldsavisernes hærgen må stoppes

Jeg er af mange gode grunde i forvejen dødtræt af de såkaldte "gratisaviser", som forurener vores postkasse her i Gl. Holte - blot for at ende ulæste i avisbunken. Men forleden kom så endnu et eksemplar af reklamebladet "Idényt", der, i lighed med den lige så underlødige publikation "Vi med hus og have", ikke respekterer postkassens autoriserede skilt med "Ingen reklamer tak" - og det er trods alt værre!

Disse uadresserede, husstandsomdelte publikationer bringer stort set ikke andet end annoncer og det, avisfolk kalder "luderstof". Hvis du ser en "redaktionel" omtale af et produkt, kan du være sikker på at finde annoncen for samme produkt i nærheden. Troværdigheden er efter min mening så langt under gulvhøjde, at det ikke betaler sig at åbne tryksagen.

Lige for en ordens skyld: Selvfølgelig skal et firma kunne meddele sine salgsbudskaber til potentielle kunder ad forskellige kanaler. Det er altså ikke fordi, jeg ikke tror på nytten og nødvendigheden af markedsføring gennem annoncer og reklametryksager. Det er ressourcespildet i husstandsomdelingen, der støder mig groft. Alle ville vinde ved, at forretningerne kun sendte deres tryksager til de kunder, der i forvejen udtrykkeligt har bedt om at blive holdt løbende orienteret om firmaets tilbud. Hvor svært kan det være?    Nå, men det er en anden historie. Foreløbig vil jeg være glad, hvis en eller anden kunne fortælle mig, hvorfor pokker Idényt og lignende dubiøse reklametryksager ikke er omfattet af  Post Danmarks "Ingen reklamer tak"-ordning? Når jeg får tid, hiver jeg sgu en af dem i byretten for at få dem til at holde op med at forøge min affaldsmængde! Rrrrr! Petersen, overingeniør

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvom jeg læser både Nyhedsavisen (den er bedst), Urban, Metro Express - og indimellem 25 timer, på banegården, og i bussen - så er det noget helt andet derhjemme. Hustandsomdelte aviser smides ud.

Det er langt bedre, at distribuere aviserne gratis på metrostationer, tankstationer, fakta, og i busser - hvor dem der tager avisen har lyst og tid til at læse dem, fremfor at sende hustandsomdelte aviser ud. De husstandsomdelte aviser læses oftest ikke. Når jeg kommer hjem, har jeg andet at lave - og det er kun i tog og bus, at jeg bruger tid på at læse avis.

Det eneste der har en jordisk chance som hustandsomdelt, er reklamer. De kan læses på meget få minutter, og smides ligså hurtigt ud.

  • 0
  • 0

Man kan blot bestille et klistermærke fra "Tænk" så vidt husker. Det ligner Post Danmarks røde "Nej tak til reklamer", men er dog grønt.

Det har stoppet alle gratisaviser hos os.

  • 0
  • 0

Det er desværre ikke nok med det klistermærke. Jeg får stadig adskillige reklameaviser som ikke respekterer de to "nej tak" skilte: Amager Bladet, Søndagsavisen, og nogle flere. Er det virkelig tilladt?

  • 0
  • 0

Det er vist desværre fuldt tilladt, da disse klistermærker kun er en opfordring, og så er det op til budene om de vil være venlige og følge denne opfordring på ingen snail-mail-spam eller ej..

  • 0
  • 0

En anden kilde til irritation er, at PostDanmark er begyndt at lægge reklamer ind i et omslag. Da disse nu sandsynligvis fyldes centralt, så får jeg de reklamer, som ikke respekterer skiltet. Førhen havde postbuddet sandsynligvis ikke overblik over dette, og jeg slap for reklamer.
mvh Gorm Vognsen Jensen

  • 0
  • 0

... tja-a-a- jeg er nu glad for at få "24 timer" bragt til døren kl 2 om natten af en flink ung fyr fra Litauen ... og da jeg er pensioneret civilingeniør, og skatten sluger alt for meget ... så har jeg ikke råd til at abbonnere på de dyre aviser ... jeg vil jo gerne blive boende i mit hus ... og der er også gode artikler i "24 timer" ... men mange andre reklameblade kan man da bare smide ud ... jeg var ellers flittig, ikke i det offentlige, men den røde regering havde dengang kun hård behandling hvis der blev en arbejdsløshedssituation ... føj ...
... hilsen fra Bo Villesen ... tidl: STL, Rambøll, DTO, VILCON, Stenløse Gymn ...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten