projekt globalt bloghoved

Actions frem til år 2020 i udkast til COP21 beslutning

Det tyder på, at den nye globale klimaaftale på COP21 ikke kommer til at indeholde tilstrækkelige konkrete mål, indikatorer og handlinger for at CO2-udledningerne og det fossile energiforbrug. Det ved vi mere i sidst på eftermiddagen (lørdag), når den endelige tekst formentligt bliver vedtaget i konsensus.

Denne blog er en illustration af, hvor svært det er at blive konkret i virkemidlerne. Nemlig hvad der skal ske før år 2020, hvor Paris aftalen først vil træde i kraft. Det såkaldte "Pre-2020" er blevet forhandlet de sidste to uger om måder at accelerere CO2 reduktionerne i de kommende 4-5 år (mitigation). Nok så vigtigt, fordi verdens CO2 udledninger i følge klimaforskerne skal toppe senest år 2020.

I får i denne blog et lille indblik i, hvordan det foregår hos forhandlings nørderne. Det er i sig selv et håndværk.

Forhandlingerne er foregået i den såkaldte Workstream 2 arbejdsgruppe, hvor det er værd at fremhæve en brav indsats fra en dansk medarbejder i Klimaministeriet, som har været en af de ledende fra EU landenes side i denne forhandlingsgruppe. Hun prøvede bl.a. at få fly- og skibstrafikken ind, men alt for mange lande var imod - selvom disse to sektorer udleder ligeså meget som Storbritannien og Frankrig tilsammen.

Vigtigste områder Pre-2020 i teksten

Det fremgår af aftaleteksten i Paris - den sidste version er fra torsdag aften (den nye kommer inden frokost her lørdag), at der er følgende elementer i pre-2020: Acceleration af CO2 reduktioner, klimatilpasning (adaptation), teknologi og finansiering.

I det følgende en kort gennemgang af disse punkter Pre-2020, og derefter stilles I spørgsmålet: *Sidder I - som mig - med det indtryk, tekst-stumperne nedenfor er meget uforpligtende for de lande med store udledninger? * a) Der skal udnævnes to internationalt kendte personer som såkaldte "high-level champions", som skal tage lederskab i at styrke "high-level engagement in the 2016–2020 period, the successful execution of existing efforts and the scaling-up and introduction of new or strengthened voluntary efforts, initiatives and coalitions"." Frankrig og det kommende værtsland for COP22, Marokko, udpeger de to champions. I det kommende COP23 vælger værtslandet en ny champion, mens personen udpeget af Frankrig fratræder.

Det er godt, at der er en henvisning til initiativet indenfor 10 sektorer kaldet "Lima-Paris Action Agenda". "(b) Engaging with interested Parties and non-Party stakeholders, including to further the voluntary initiatives of the Lima-Paris Action Agenda.". I kan læse et eksempel om byggesektoren i denne blog , hvor også fremgår danske virksomheders engagement.

b) Teknologi trækkes frem i Pre-2020 teksten, hvor der for nogle år siden blev nedsat en teknologi komite og oprettet nogle klima teknologcentre. I teksten står, at "Technology Executive Committee and the Climate Technology Centre and Network" skal "Engage in the technical expert meetings and enhance their efforts to facilitate and support Parties in scaling up the implementation of policies, practices and actions identified during this process." Verdens lande opfordres også til at "use of the Climate Technology Centre and Network to obtain assistance to develop economically, environmentally and socially viable project proposals in the high mitigation potential areas identified in this process."

c) I vedtagelsen fra Paris tales også om at accelerere CO2 reduktionerne før år 2020. Som der står i teksten: "to accelerate the full implementation of the decisions constituting the agreed outcome pursuant to decision 1/CP.13 and enhance ambition in the pre-2020 period in order to ensure the highest possible mitigation efforts by all Parties under the Convention;

d) Endelig omkring hvad har været et af de mest følsomme emner under COP21, pengene, er der en frivillig opfordring som i versionen fra torsdag aften står i parentes (som megen anden tekst i den version). Der står:* [Resolves to enhance the provision of urgent and adequate finance, technology and capacity-building by developed country Parties in order to enhance the level of ambition of pre-2020 action by Parties, and in this regard strongly urges developed country Parties to scale up their level of financial support, with a concrete roadmap to achieve the goal of jointly providing USD 100 billion annually by 2020 for mitigation and adaptation, and significantly increasing adaptation finance from current levels and to further provide appropriate transfer of technology and capacity-building support;]*

Dvs. en opfordring om at komme hurtigere op på de årlige 100 mia. dollars og ikke vente til efter år 2020.

Hvad er jeres svar efter at have læst disse citater. Har de lande med store CO2 udledninger gået med konkrete mål, indikatorer eller initiativer, der virkelig rykker noget frem til år 2020? I må gerne svare i kommentarer nedenfor.

PS: Hvis du tid til for en stund at være forhandlings-nørd, kan du prøve at åbne Outcome udkastet fra torsdag aften og se den tekst, som jeg har taget citaterne fra. Du kan finde dem på side 11 uner sektionen "IV. ENHANCED ACTION PRIOR TO 2020" på 4 sider, hvilket er placeret i dokumentets første del med COP21 beslutninger ("Decisions"), fordi det handler om hvad der skal ske før år 2020. Mens at selve klimaaftalen først træder i kraft i perioden efter år 2020, og derfor er sat som et - må man sige meget vigtig - bilag (Annex). Dvs. den klimaftale, der er knyttet til at styrke gennemførelsen af klima konventionen fra Rio de Jainero i 1992. Fik I den? De her ting kan holde mange jurister beskæftigede. (forøvrigt også oversætter, i denne blog får I fra den engelske originaltekst).

PPS: Forhandlingen om Pre-2020 forholdt sig til en af de få ting, som faktisk stammer fra COP15 i København i 2009 (Copenhagen Accord), hvor lande frivilligt meldte C02 reduktioner ind. En ekspertgruppe i FNs miljøorganisation, UNEP, beregnede, at hvis alle disse indmeldinger blev indfriet, manglede der stadigvæk en yderligere reduktion på 52 Gigatons CO2 emissioner - for at holde den i København vedtagne mål om max. 2 graders temperaturstigning i år 2100.

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... en illustration af, hvor svært det er at blive konkret i virkemidlerne....

Økonomen John Galbraith har denne vidunderlige definition i bogen "Det store krak":

"Stillet overfor uløselige problemstillinger er politikere tilbøjelige til at starte en serie møder med det formål ikke at fortage sig noget (Non - business). Hermed kan man nøjes med at henvise de daglige spørgsmål til næste møde."

Ret fikst, for nu er der fred i 5 år.

  • 1
  • 0

"manglede der stadigvæk 52 Gigatons CO2 emissioner for at holde den i København vedtagne mål om max. 2 graders temperaturstigning i år 2100."

Det er vel CO2 reduktioner der mangler ?

Men ja, det er tydeligvis ikke gået op for politikerne endnu at døren stort set er smækket i for 2K målsætningen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten