Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Abekatte og frygtindgydende slanger

De fleste mennesker har som minimum respekt for slanger, og mange mennesker har endda en direkte frygt eller fobi for disse dyr. Dette er der en ret god grund til: Netop at slanger kan være rigtig giftige og dermed til fare for vores helbred, hvis vi skulle være uheldige at blive bidt. Det viser sig, at denne frygt formentligt ikke kun er én, som man udvikler, hvis man rent faktisk har været i kontakt med slanger, men at frygten derimod er indgroet i vores primathjerne som en del af evolutionen.

Illustration: Privatfoto

En abe, som til gengæld ikke helt har forstået, at den burde være bange for kobraer.

Forskere fra Texas lavede tilbage i 2013 nogle forsøg på aber, hvor de målte reaktionstiden for forskellige neuroner i abernes hjerne, når aberne blev præsenteret for forskellige visuelle stimuli. Blandt disse stimuli var der billeder af andre abers ansigter, abehænder, forskellige geometriske objekter og af slanger. Det viste sig, at reaktionstiden var langt hurtigere, når aberne blev præsenteret for noget, som lignede en slange, end når de blev præsenteret for de andre stimuli. Disse resultater støtter op om den såkaldte Snake Detection Theory, som meget simpelt går ud på, at man mener, at mennesker og andre primater gennem evolutionen har udviklet evnen til at genkende slanger meget hurtigere, end de kan genkende andre objekter.

Slanger har i langt de fleste kulturer og religioner en eller anden mytisk rolle (såsom Midgårdsormen i nordisk mytologi, slangen i paradis i kristendommen eller the Rainbow Serpent i australske aborigineres mytologi), og det er meget tænkeligt, at denne rolle (som ofte er forbundet med fare) er blevet givet slangen, fordi mennesket ligesom andre primater gennem dets udvikling har lært, at slanger skal man holde sig fra. Mange primatarter forsøger ligefrem aktivt at slå slanger ihjel, for at komme en potentiel fremtidig fare hurtigt til livs (læs om samspillet mellem primater og spyttende kobraer her).

Da jeg var til International Society of Toxinology’s verdenskongres sidste år, var der endda et videnskabeligt indlæg, hvor forskere havde målt, at primater reagerede fysisk hurtigere (ved at spjætte og bevæge sig væk) på synet af en slange eller endda bare et slangelignende objekt, end deres hjerner overhovedet var i stand til at bearbejde indtrykket. Det tydede således på, at synet af slanger fremkalder så stærk en reaktion, at nerverne sender et ”nu-skal-du-se-at-komme-væk”-signal til kroppens muskler, inden hjernen overhovedet er ordentligt informeret.

Det er meget tænkeligt, at det ikke kun er primater, som har en genetisk indgroet frygt for slanger. Et af de tidens klassiske hjemmeeksperimenter kan findes online, hvor folk lægger agurker hen i nærheden af deres katte (uden at kattene ser det), hvorefter kattene typisk får et stort chok, når de først får øje på agurken – formentligt fordi de tror, agurken er en slange (se eksempler på dette her).

Læs om, hvordan visse slanger gennem deres evolution har mistet deres gift.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fin artikel.
Nåja, hvis der er tale om et instinkt som sætter ind, allerede inden de normale dele af hjernen når at være med, så kunne man måske forestille sig at det ikke kun er katte der ville reagere på agurke-finten. Jeg tror jeg skal have en agurk med på arbejde i morgen og se om jeg kan få et par kolleger til at spjætte...

  • 1
  • 0

Meget underholdende. Men mennesker har en fordel i forhold til katte: Vi er meget bedre til at identificere objekter, der ikke bevæger sig. I virkeligheden skal der nok en rigtig plasticslange til for at fremkalde sådan en reaktion.

  • 0
  • 0

Jeg var engang på ferie på Strynø og en aften kom vi forbi gadekæret.Frøerne kvækkede højlydt og alt åndede fred, forrådnelse og forplantning.
Pludselig var der stille bortset fra lyden af frøer der ville i land og væk.
t sekund senere så vi en svømmende snog midt i paradis.
Det må være noget i det bølgemønster den lavede der advarede maden.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten