Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Årets raketopsendelser

Så nærmer sig tiden hvor vore raketter skal flyve over Østersøen.

Opsendelsesperiode - juli og august

Jeg har de seneste uger talt med forskellige myndigheder, andre statslige foretagender og kontakter på Bornholm for at finde ud af hvornår vi kan komme til at bruge opsendelsesområdet.

NATO afholder to store flådeøvelser i Østersøen omkring Bornholm i år.

Den første foregår 3-18. juni, og kulminerer samtidigt med politikernes "folkemøde" i Allinge der finder sted 16-19. juni.

Folkemødet fylder alle overnatningspladser på Bornholm og alle færger og fly til og fra øen.

Den anden NATO øvelse i Østersøen omkring Bornholm finder sted 1-15. september

Vi vælger at vige for NATO øvelserne. Øvelserne er omfangsrige i disse år og det sikkerhedspolitiske spil om Østersøen og Baltikum er i fuldt sving.

Vore kilder i det Bornholmske fortæller at juli og august er lavsæson for torskefiskeriet i vores skydeområde. Så antallet af erhvervskuttere i området i den periode forventes at være lavt.

Af hensyn til vore medlemmers og vore Bornholmske samarbejdspartneres "lønnede bijobs" holder vi os til weekenderne.

Vi har derfor valgt at årets opsendelsesvindue for Copenhagen Suborbitals udgøres af månederne juli og august.

Det giver ni på hinanden følgende opsendelsesweekender at gøre godt med i år.

Illustration: Thomas Pedersen

foto: Thomas Pedersen/CS

Forlægninger

Sputnik ligger i Nexø Havn hvor den har overvintret, efter vi måtte opgive den sene september opsendelse sidste år.

Vi sejler Sputnik til København i denne weekend. Dette gør vi for at kunne montere alt ombord og udføre tests. Først af udstyret og raketten ombord ved kaj. Siden en simuleret opsendelsesdag til søs i Øresund med begge fartøjer, streaming, rib både og hele telemetri systemet oppe at køre.

Når det er gennemført, sejler vi begge fartøjer til Nexø og er så klar til årets opsendelse.

Illustration: Thomas Pedersen

foto: Carsten Olsen/CS

NEXØ-1 og NEXØ-2

Vi planlægger at flyve vore to NEXØ raketter NEXØ-1 og NEXØ-2 i år.

Den første med pressure blow-down, den næste med DPR - Dynamisk Tryk Regulering.

I denne weekend arbejder vi på at gen-samle NEXØ-1 og gen-gennemføre coldflow testen på den.

Vi har haft LOX systemet adskilt for en fornyet LOX-rensning efter vinterens opbevaring.

Coldflow-test er den test hvor vi med raketten monteret lodret på en "Sputnik simulator", tanker flydende nitrogen og lader dette køle hele raketten ned, akkurat som LOX vil gøre til søs hvis der opstår ventetid efter tankkning. Vi tester så at alle systemer, såvel mekaniske som elektroniske stadigt fungerer i nedkølet tilstand.

Det er en test vi har indført efter vi i 2010 måtte tage hjem med u-opsendt HEAT-1X pga en frosset ventil.

Motoren til NEXØ-1 blev som bekendt statisk testet endnu engang i forrige weekend. Nu hvor tiden tillod denne ekstraordinære test inden flyvning, valgte vi at benytte os af muligheden for igennem testen at få en lidt bedre viden om motorens optimale O/F forhold end vi havde før. Det vil hjælpe os til at få motoren til at yde bedre under flyvningen end hvis vi havde fløjet uden at have gennemført denne test.

Kristian Sørensen er Formand for Copenhagen Suborbitals
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

CS er fortsat garant for en super flot raket der sparker ryv, og indmaden synes rigtig fiks nu - smart med det modulsystem :-)

Med venlig hilsen - fra en stolt CSSer!

Jens

  • 12
  • 0

Kristian,

Dit indslag svarede lige præcist på de mange spørgsmål som jeg og andre har ønsket at vide om.
Sjældent har jeg set så megen vigtig viden fortalt så kortfattet.

Det er imponerende så meget I vil gøre ud af at teste hele logistikken uden for København.
Håber Sputnik får en god hjemtur.

-fra endnu en stolt CSSer!

  • 13
  • 0

Hvad ser I som det sværeste/største udfordring ved henholdsvis Nexø 1 og 2? Er det faldskærmene, Bi-Liquid, styring eller noget helt fjerde?

Jeg glæder mig til at se mine penge "gå op i røg" ;)

Mvh en CSS'er

  • 6
  • 0

Hvad ser I som det sværeste/største udfordring


Set fra min subjektive vinkel, så er jeg mest spændt på at se den samlede faldskærmsproces fungere, og især at næsekeglen ryger af :-)
Hele faldskærmssystemet er testet mange gange i sine enkelte elementer, men vi har ikke haft mulighed for at teste dette system i sin helhed før denne mission.
Grundlæggende er det dog struktureret på samme måde som for LES/Tycho Deep Space https://youtu.be/gNFh6zN0rGY hvor vi lykkedes med at nå hele processen igennem:
* Toplåget blev skudt af
* Drogue kom ud (og virkede stabiliserende i et splitsekund
* Drogue trak hovedfaldskærme fri
* Hovedfaldskærme påbegyndte deres åbning (men manglede højde til at blive fuldt åbne)

Og det er denne erfaring vi bygger videre på som beskrevet på denne grafik: http://copenhagensuborbitals.com//wp_blog/...

Alt det andet er jo trivielt ;-)

  • 8
  • 0

Det er selvfølgelig korrekt at man ikke på den måde kan sammenligne faldskærmssyninger og O/F mix-forholdsoptimering. Dog er der vel nogle teknologier, der har vist sit værd tidligere (fx styring med jetvanes), som I vel må være rimelig sikre på vil virke, og modsat teknologier/procedurer som er nye eller som I ikke føler jer sikre på.

Uanset hvad bliver det spændende at følge med i udfordringerne. Jeg husker en Nyboe, der med en laptop på skødet siddende på stilladset ved Sapphire opdatere styringssoftware kort tid inden affyring efter at have fundet et par bugs i løbet af natten. Det er i de øjeblikke det bliver spændende.

  • 1
  • 0

Det er selvfølgelig korrekt at man ikke på den måde kan sammenligne faldskærmssyninger og O/F mix-forholdsoptimering.

Ja, det var det, jeg mente. Og "sværhedsgraden" kan jo udtrykkes på mange måder, f.eks. hvor kritisk funktionen er at få til at virke, hvor lang tid det har taget at udvikle den, hvor mange ressourcer det har taget, i hvilken grad vi har behersket fremstillingsteknikkerne, hvor mange modifikationer eller utilfredsstillende tests der har været osv.

Dog er der vel nogle teknologier, der har vist sit værd tidligere (fx styring med jetvanes), som I vel må være rimelig sikre på vil virke, og modsat teknologier/procedurer som er nye eller som I ikke føler jer sikre på.

Njaa. I denne branche har man jo altid lidt paranoia. Styringen har virket, og det er jo en dejlig ting; men én svale gør jo ingen sommer. Nu er det f.eks. andre vanes og guidance og navigationssystemet er kompliceret.

Det er første gang vi flyver en væskemotor. Dén har jo - naturligvis - optaget os meget, og den har vist sit værd på de mange statiske tests. Men motoren og dens styring og forsyning har også mange fejlmuligheder.

Udskydning af faldskærme har tidl. overrasket pga. skydebomulds ringe funktion ved lavt lufttryk. Tests indikerer, at det vil virke nu.

(Jeg tror nok Nyboe kategoriserede hans sene modifikation på Sapphire under "Optimeringer".)

  • 3
  • 0