Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
blog logo bloglogo tegnebloggen

Årets julespil er helt gratis, og taberen får en figen

Hårmikado - jeg så det spillet første gang af et par kolleger i Grønland - julemandens eget land. Kamilla og Otto sad bag en ældre dame til et foredrag, der var ved at udvikle sig til en kompleks spørgeleg. Spillet er meget velegnet til juleaften i kirken eller til chefens sjove powerpoint-foredrag ved årsafslutningen eller slet og ret ved årets julefrokost.

Her er ikke tale om et brætspil eller et familiespil, nej, nej - derfor er det ikke at finde blandt vinderne af årets guldbrik. Til gengæld er det helt gratis.

Reglerne i hårmikado er superenkle: Du udfordrer en ven eller et familemedlem, I udser jer en ældre medborger med hvidt år m/k (en gammel tegner f.eks.), pågældende skal gerne være klædt i sort - sort jakke eller sort trøje, måske bare mørkt tøj. I sætter jer nu lige bag ofret. Når der nu er faldet ro over prædikenen eller foredraget, begynder spillet. I skiftes til at tage et hår, en krumme eller et skæl fra det foransiddende offer, og taberen er ganske enkelt den, der bliver opdaget.

Illustration: Privatfoto

Og pas på, måske vender ofret sig om og stikker dig en ørefigen! Uden fordøjelsesfremmende kostfibre, som ellers er fignernes bidrag til julen.

Go' fornøjelse!

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først