Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Et år efter det nye hus

Det er nu et år og et par uger siden vi flyttede ind i vores nye hus, vi har modtaget en pletfri 1-års eftersyn fra forsikringen og dermed er byggeprojektet officielt afsluttet.

Jeg har lovede mig selv og forskellige læsere at "afrapportere" når projektet var slut, det kommer til at fylde nogle blogindlæg i den nærmeste fremtid.

Hvis jeg skal opsummere på den hårde og fordummende PowerPoint måde med "max seks punkter på max seks ord" ser det således ud:

  • Projektet var en success

  • Entrepenøren var den vigtigste beslutning

  • Design af huset to 2½ år

  • Samlet indsats ca. 3 årsværk

  • Kvalitetsbyggeri forudsætter konstant årvågenhed

  • Vi gør det aldrig igen

Det første og det sidste punkt hænger naturligvis sammen: Hvorfor skulle vi dog bygge flere huse, når vi er glade for det vi lige har bygget ?

Svaret er at jeg seriøst havde gruet for om jeg ville slæbe mig endnu en hobby til huse. Hvad nu hvis det viste sig at jeg var god til at bygge huse og samtidig syntes det var sjovt ?

Taget i betragtning at det er første gang jeg bygger noget større end et anneks til sommerhuset, synes jeg faktisk jeg har klaret det ret kompetent, men jeg kan ikke påstå at jeg synes det er sjovt.

Jeg har nydt at se huset skyde op af jorden, jeg har haft det rigtig hyggeligt med håndværkerne, jeg har lært en masse, både teori og praksis og for første gang i mit liv, bor jeg i en bygning som jeg forstår og kender i hver evig eneste detalje, men der er mange andre ting jeg synes er sjovere.

Når jeg udnævner projektet til en success, er det fordi vi har fået det hus vi ønskede os og vi fik det indenfor budgettet.

Som altid gælder to-ud-af-tre reglen: Vi startede på husprojektet i julen 2013 og vi flyttede først ind 3½ år senere, men det var et bevidst valg vi tog: Vi havde et hus at bo i og vi stod ikke akut og manglede plads til et børneværelse, vi havde ikke travlt.

De første to år gik med at designe huset, eller rettere, med først at researche hvordan man designer en process der designer et hus, derefter en masse selvstudier om alt muligt fra fundering over rengøringsvenlighed til tagkonstruktion og endelig en tilsyneladende uendelig række af designideer.

Det med at designe en designprocess lyder som noget underligt noget, men der er mening med galskaben. Godt design er ikke et mirakel der opstår ud af lommeuld og varme brusebade, men resultatet af en arbejdsprocess der kan gøres til genstand for overvejelse og planlægning. Hvis man er igang med at lave hus nummer 100, behøver man ikke tænke så meget over designprocessen, den er for længst blevet et håndværk og en rutine. Men kaster man sig ud i det første gang, gør man klogt i at designe sin designprocess.

Vi prøvede at lokalisere en arkitekt til at designe vores hus, men det lykkedes ikke rigtig og derfor blev jeg piloten der skulle ro lokomotivet i land - eller ihvertfald så tæt på kysten at vi turde overlade resten til en arkitekt.

Prisen for den beslutning var bla. en ny laserprinter der kunne printe A3-duplex og gennemlæsning af de første par tusinde sider der kom ud af den - en arkitekt burde helt klart have været hurtigere, nemmere og billigere.

Dermed kommer vi til det med "indenfor budgettet" som uanset sammenhængen altid er en sandhed med modifikationer.

Vi lavede et byggebudget som vi viste banken og andre involverede, men bagved lå der et andet budget med lidt flere penge i, for vi ville ikke under nogen omstændigheder gå på kompromis med visionen eller kvaliteten, hvis det bare drejede sig om nogle småpenge - set i sammenhængen.

Der blev bidt noget i det "tilsigtede råderum" undervejs, vi foretog nogle fysik-, materiale- og æstetiske valg som kostede ekstra og vi var glade for at have pengene på at forbedre resultatet.

F.eks brugte vi ½% ekstra på at stille de indre vægge på rigtige fundamenter, så vi ikke risikerede at hele terrændækket stod og vibrerede i takt med IC4-togene og vi brugte noget der minder om et tilsvarende beløb på vinduesplader af "Larvikit" også kendt som "Blue Pearl".

Der hvor uglerne moser rundt er at hvis vi skulle have betalt andre for at lave den arbejdsindsats vi selv lagde i projektet, noget der minder om 3 årsværk, var huset blevet mindst en halv gang dyrere, hvilket vi ikke ville have haft råd til og dertil kommer at vi helt sikkert ikke havde sparet al tiden.

Folk med færre og bedre tommelfingre end jeg, ville have valgt at gribe til værktøj for at få mere hus en der var penge til, men jeg kender mine begrænsninger og i endnu højere grad værdien af at have både de rigtige værktøjer og erfaringen med at bruge dem.

Og her kommer vi nok til den allervigtigste beslutning inden man giver sig i kast med et husprojekt: Hvornår har I tænkt jer at blive færdige igen ?

I min omgangskreds er der folk som har købt en byggegrund og et standard typehus. Ni måneder senere brugte de en uge på at flytte ind i et færdigt hus og en tilplantet have - hvorefter de fortsatte med alle de ting i deres liv som betød noget for dem.

Andre venner er på andet eller tredje årti stadig ikke nået til at gøre de sidste rum færdige, men retfærdigvis skal det siges at det heller ikke haster mere, for børnene er flyttet hjemmefra i mellemtiden.

Vi ønskede os ikke et evighedsprojekt, det har vi rigeligt af på resten af byggegrunden og derfor stod og faldt vores projekt 100% med valget af en entrepenør til at bygge huset og der havde vi heldet med os.

Heldet består I at vi ikke bor så langt fra Kelstrup, hvor der ligger et firma som det var mig kropumuligt at finde nogen der ville sige noget negativt om.

Det nærmeste jeg kunne komme på en negativ anmeldelse var "men de har nok ikke tid." og det var fra en nabo som kendte både indehaveren og hans far, som i sin tid startede firmaet.

Den absolut største del af æren for at vi er glade for vores hus, tilfalder HJ Huse, som får min 100% uforbeholdne anbefaling: Hvis jeg skulle bygge et hus mere, blev det dem igen.

Men selv der stopper festen ikke, for det vi med et fornemt ord kalder "byggeskik" er i bund og grund ikke andet end "som vi plejer."

Hvis man vil have kvalitetsbyggeri betyder det per definition at man kommer noget udenfor "som vi plejer" og selv med en ærekær entrepenør der gør sit bedste kan detaljer blive samspilsramt.

Kvalitetsresultater er altid resultatet af udelt opmærksomhed og det koster tid, meget tid.

Frem for alt, spørg altid og ofte: "Hvilke andre muligheder er der?" for der er rigtig mange steder hvor "byggeskikken" er at bruge det der er billigst, selvom man for små penge kan få noget meget bedre.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tror jeg kan tilslutte mig de fleste af dine punkter

Projektet var en success
Entrepenøren var den vigtigste beslutning

Entrepenørens kunne er helt klart det vigtigste, selvom jeg nok tror, at de var lidt trætte af os til sidst, mere om det nedenfor. Men Thonsberg byg i Lemvig kunne deres kram.

Hvorfor de så havde købt nogle byggegrunde på Sjælland, og af den grund gik konkurs et par år senere fatter jeg ikke.

Design af huset to 2½ år
Samlet indsats ca. 3 årsværk

Vi bruge noget mindre, men al min fritid i 2 år gik til det projekt, inklusive 3 måneders barselsorlov som belejligt kom midt i byggeprocessen :-)

Vi malede selv, da der var en del at spare der. Og endelig satte jeg alt inventaret op, lige undtagen køkkenet.

Kvalitetsbyggeri forudsætter konstant årvågenhed

Inden processen gik i gang læste jeg side op og ned, omkring hvilke materialer der var de mest holdbare. Jeg var også på pladsen stortset hver dag. Og så brugte jeg tid til at tale med håndværkerne.

Undervejs var der så også plads til at rette et par mure til o.s.v.
Men til sidst kom der nogle kontroverser omkring kvaliteten af vandskuringen, da de havde brugt et hold elever i skolepraktik til murerarbejdet. Et par af murene måtte krattes op med en vinkelsliber af en erfaren murer og laves om.

Jeg tog også masser af billeder undervejs, hvilket reddede en enkelt situation, hvor nogle fliser var blevet sat op, uden der var lavet huller til stikkontakterne. Heldigvis havde jeg billeder af væggen med el dåserne, så en erfaren murer, kunne tælle sig frem på stenene hvor dåserne var og lave hullerne.

Vi gør det aldrig igen

Det ved jeg så ikke. Det var faktisk sjovt, men det tager tid. Og på et tidspunkt bliver det her hus måske for stort for os. Og så vil det altså være nederen at skulle flytte i noget dårligere.

Og så siger man at det først er tredje gang man bygger at man får det rigtigt.

Men skulle vi ikke gøre det, så har jeg opfyldt de krav der stille stil en russisk mand (min kone er russer)
1. Få en søn
2. Plante et træ
3. Bygge et hus

  • 5
  • 1

Det kommer vi til i et kommende blogindlæg

Tillykke med pletfrit 1-års syn, med den professionelle tilgang til byggeriet, havde jeg ikke forventet andet.

Det har været en udsøgt fornøjelse, at følge med i tilgang/overvejelser til projektet.

Især er jeg spændt på kommende blogindlæg, angående energiforbrug til opvarmning.

Det er fremført utallige gange her inde, at ingen nævneværdig forskel er i varmeforbrug
BR 08 - 10 i forhold til BR 15 - 20.

En afklaring af, hvad årsagen er til, at forbrug er langt større end beregnet, havde været kærkommen, og om det faktisk kan lykkes at holde sig inden for energirammen.

  • 3
  • 0

Jeg plejer at sige: " end ikke min værste fjende ønsker jeg håndværkere på !"
Talemåden dækker over frustrationer ved at bruge mange penge, og så enten måtte tage diskussioner/konfrontationer eller bide i det sure æble, og accepterer sekunda.

Ovenfor er nævnt eet eksempel.

Mine eksempler, som jeg vælger at nævne, handler om tilbygning til et sommerhus.
1) over det U-formede køkken bord var forboring til el-kontakter (8 i forfra-rammer) lavet i 3 forskellige højder; om igen, nye brædder.
2) udvendig beklædning var nøje udført som det gamle hus (som er "massive" planker; den opsatte beklædning "skred" med 2-3 mm per bræt, hvilket blev til omkring 50 mm forskydning mellem samlingerne i væghøjden.; om igen.

Men det er ærgelsen, frustrationen.
Så selvom jeg også havde en fantastisk tømrer, som rettede fejl uden protest, så aligevel.
Usikkerheden, mavepinen, den daglige kontrol ...... Som også PHK nævner.

  • 5
  • 0

Apropos diverse indlæg herover, så fik vi for et års tid siden installeret en luft-luft-varmepumpe i stuevæggen, og den har uden tvivl sparet os en del energi i vores super-isolerede, el-opvarmede hus i vinterens løb (vi har kun boet her i ca. 1½ år, så jeg har ingen statistik).

Men to gange i denne tropesommer, hvor vi havde inviteret frokostgæster og målte +30 grader C i skyggen, lukkede vi havedørene og satte varmepumpen til at arbejde, mens vi spiste. Så var det til at holde ud - selv om stuen kun nåede ned på 24-25 grader. Den fordel ved pumpen havde vi ikke forudset.

PS.: Vi rykkede gæsterne ud i skyggen under birketræerne til kaffen - og nej, vi bruger ikke køling til hverdag, men lider med resten af befolkningen ...

  • 3
  • 0

Hvorfor i alværden lide med de andre når du har luft/luft anlæg ? :-)
Jeg forstår ikke ydmygheden.
Er jo en af fordelen med luft luft at det jo er både varmepumpe og ac.

Hvis kombineret med solpaneler er det også perfekt brug og udnyttelse af grøn energi.

Det er dog lidt mere udfordring i vandbaseret anlæg, og min ide er at modificere med at afgive kold luft i ventilationsanlæg og koble sig på jordsløjfen for at undgå have ude enhed på væggen.
Og med godt isoleret hus, burde det kunne løses uden kondensering i ventilationen.

  • 1
  • 1

Det er dog lidt mere udfordring i vandbaseret anlæg, og min ide er at modificere med at afgive kold luft i ventilationsanlæg og koble sig på jordsløjfen for at undgå have ude enhed på væggen.
Og med godt isoleret hus, burde det kunne løses uden kondensering i ventilationen.

Er der nogen herinde der har et bud på, hvad temperatur er på jordsløjfer i denne hede og tørke ?.

Tanken er lidt om jordsløjfe + gulvvarme + cirkulationspumpe kan køle huset, uden aktiv hjælp fra varmepumpe.

  • 0
  • 0

Sløjfen min ligger på 18 til 20 grader lige nu.
Men så skal dine termostater også fortælles dem skal åbne istedet for at lukke.
Og brugsvandet skal stadig varmepumpes,,, om ik man har et anlæg med en dobbelt funktion.

Så bliver en del ting der skal fifles med for at det kører automatisk.
Ventilationsanlægget tror jeg er nemmere at modificere, da man burde kunne nøjes med at køle indsugningsluften med moderat køleeffekt indtil når ønsket temp.
Og så kan man stadig afsætte varmen i jordsløjfen, så man slipper en udeenhed på væggen.

  • 0
  • 0

Sløjfen min ligger på 18 til 20 grader lige nu.
Men så skal dine termostater også fortælles dem skal åbne istedet for at lukke.
Og brugsvandet skal stadig varmepumpes,,, om ik man har et anlæg med en dobbelt funktion.

Jeg havde i tankerne et simpelt anlæg, med separate gulvslanger til køl.
At komme ind på værende anlæg er for bøvlet som du påpeger.

Når temperaturen i jordsløjfe er oppe på 20+ bliver det begrænset hvor meget køling der kan opnås, uden at varmepumpen er indover.

Om man kobler gulvkøleslanger sammen med jordsløjfe, med trevejsventil så kan varmepumpe aktivt bruge gulvkøleslange til varmt brugsvand, hagen er bare at det er en meget lille effekt der skal til varmt brugsvand ( der mangler et sted at afsætte effekten )

I dit tilfælde er ventilationen det oplagte valg, en køleflade i indsugningsluften på genveks, spørgsmålet er så om køling uden varmepumpe er nok.

  • 0
  • 2

Sløjfen min ligger på 18 til 20 grader lige nu.

Her er den oppe på 18.4°C

En ret stor kalorifere flade på indblæsningen og der køles pænt med minimalt strømforbrug på en cirkulationpumpe.
Effekten vil være aftagende hen over sommeren da brinen/jorden vil blive opvarmet løbende.
Måske 1000W køling i maj faldende til under 200 watt sidst i august.

Til gengæld vil varmepumpens COP senere på året og hen mod vinteren være lidt højere grundet varmelagringen i jorden.

Nemmere og billigere løsning = Udvendig solafskærmning.

Jeg har eksperimenteret lidt med et gammelt trampolin net ophængt på simple kroge foran husets absolut varmeste lokale samlet afskærning 4x2 meter.
Denne midlertidige klamp løsning viste sig så effektiv at den stadigt sidder der efter 3 mdr.

Man kan få 10x2 meter for under 200,- så skal der nok smides yderligere 1-2.000,- og en del timer for at få en løsning med skinner og holdere der er nem at montere/afmontere og se bare 'nogenlunde' anstændig ud.

Det bliver vinterens projekt i skuret at lave dette til de mest sol udsatte arealer på huset.

  • 2
  • 1

Ja, kondence kan være et problem, min tanke var at køre ventilationssystemet i “partmode” (maks på blæserne), og en forholdsvis lille køleeffekt.
Jeg tænkte bruge aktiv køling, men koblet til jordsløjfen til varmepumpen.. altså køre cirkulationspumpen, men med et separat luft til vand anlæg , monteret under ventilationsanlægget.

Min tanke var at i et br2020 hus skal det heller ikke ret meget køleeffekt til, hvis kører hele tiden.
Jeg skal i alle tilfælde montere batterilager på solanlægget inden næste sommer. :-), så det må gerne køle en kwatt konstant, så kølingen er meget gradvis.

Jeg ved dog ik helt hvordan jeg kommer frem til sikker køleeffekt uden det danner kondence.. andet end gøre nogle praktiske test. Airflowet kan jeg nok finde nogle data på et sted.

  • 0
  • 0

Nemmere og billigere løsning = Udvendig solafskærmning.

Hus 200m2, ønskværdig indetemperatur 22 C, udetemperatur 28 C,

Ventilationsanlægget tilfører i dette tilfælde ca 0,4 kW varme til hus, antager man at 0,6 kW løber gennem vægge, så er man oppe på 1 kW oveni skal lægges solindfald gennem vinduer.

Der kan her blive talen om flere kW der skal til at afkøle til idealtemperatur 22 C, især om solindfald ikke har været med i overvejelserne.

Så udvendig solafskærmning kan være en rigtig god ide.

  • 2
  • 0

@Rune Eilertsen
Tja, 'ydmygheden' skyldes jo nok mest, at vi har rejst så meget i troperne og der har oplevet så meget varmt klima (f.eks. 42 grader C i New Delhi - og det var godt nok varmt!), at sølle 30 grader C i DK overhovedet ikke generer os. Millioner af mennesker uden køleskab lever fint med den temperatur, hvis de har mulighed for at sætte tempoet lidt ned og drikke rigeligt vand, ligesom vi har det.

Desuden bryder vi os faktisk ikke om at sidde for lukkede døre midt i den danske sommer, afskåret fra fuglesang og andre hyggelige lyde, og med risiko for sommerforkølelse. Næh, vi trækker såmænd bare hen i skyggen birketræerne om eftermiddagen ...

Vi har foreløbig afstået fra at montere solceller på taget af forskellige grunde, men - nå-ja - selv om vi havde, så kan vi da godt lide tanken om at bidrage så lidt som muligt personligt til CO2-udledningen, så det ville nok ikke gøre nogen forskel ...

  • 3
  • 0

Nej, vi har trægulve og de bryder sig ikke om kondens.


Da min onkel i Canada hørte at vi havde jordvarme spurgte han straks til om vi havde køl. Så nogen steder gør man det, men spørgsmålet er så om det er gulvvarme eller radiatorer. Jordvarme virker dog ikke ret godt med radiatorer, og i Canada bygger man ofte huse i træ.

På den anden side set, kondens kræver jo fugt i luften. Jeg vil ikke udelukke at der er mere tørt om sommeren midt ude på prærien end i Danmark om sommeren. Måske lige denne sommer undtaget.

  • 0
  • 0

@ erik...
i kina er stordelen af husene uden opvarmning... så du får anledning at lide lidt også i vinterhalvåret :-) he he
Men nu forstår jeg så forklaringen som at i ikke lider, eller lider mindre end hvis bruger jeres ac.
Det bliver jo lidt en anden snak end at i lider som alle andre.
Men fint i tænker på energi regnskabet, gør jeg også selv.
Det kan dog gøres uden at lide.
Inden et par år regner jeg med at gå offgrid med både privat, job, værksted og primært bilbehov dækket fra grøn energi. Det er dog et hul på 2 måneder i året som skal løses inden helt kutter forbindelsen :-),
Da selfforsyning er vigtigere end ren økonomisk,fortjeneste kunne en husstandsmølle der kun kommer op ved behov være en løsning—- så man slipper for den resten af året..

  • 0
  • 0

Jepp, men alt der er ved at forbrænde noget, føles ik helt rigtig...
sol og vind, med brint eller blot stort batterilager er nemt og har rigtig lang levetid. Uden masser vedligehold.
Så en x kwatt husstandsmølle der automatisk vippede op ved behov, ville være ok løsning :-)
Og så resten fra solpaneler. Brint er ok til vinterbrug, men fuelceller ikke er særlig økonomisk.
De er sarte og har begrænset levetid.
Et ton eller 2 med litium jern batteri vil vare livet ud... og lidt til. Så er det nok kommet noget bedre til neste generation overtager efter mig.
Men uden vind kraft er eneste mulighed brint... sådan ca. Hvis skal,klare den over vinteren. Og så er det nok en fuelcell som laver strøm og varme til huset og lader batteriet for at understøtte el og transport. De fleste lagringsmetoder er uegnet hvis skal have energien tilbage igen som strøm....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten