Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ATV bloggen

523 milliarder til forskningen

De kommende syv år vil forskningsprojekter over hele Europa få bevilget ikke færre end 523 milliarder kroner. Det er en konsekvens af det store budgetforlig, som EU-landene blev enige om for få dage siden.

De mange penge skal finansiere projekter i Horizon 2020-forskningsprogrammet, som afløser det nuværende såkaldte 7. rammeprogram.

Den danske EU-debat har handlet meget om den rabat på en milliard på det danske bidrag til EU, som regeringen har forhandlet sig til. Tillykke med det. Men fordelingen af de mange milliarder i EU's samlede budget er altså en hel del vigtigere. Det handler om fremtidens Europa. Og en større satsning på forskning er helt rigtig.

Kritikere har allerede været ude med, at de 523 milliarder, der er afsat til forskningen er betydeligt mindre end de 597 milliarder kroner, som var EU-kommissionens oprindelige forslag.

Men spis lige brød til. 523 milliarder kroner er trods alt en sjat, og det er en stigning på 27 procent sammenlignet med den foregående syv-årsperiode. Den kraftige stigning i forskningsmidlerne skal ses i sammenhæng med, at de øvrige dele af EU's budgetter bliver beskåret.

Der sker altså en omfordeling, hvor der gives færre penge til mere eller mindre udsigtsløse støtteordninger og i stedet investeres mere i forskning.

Nu er det op til de danske forskningsmiljøer at være klar med ambitiøse og lovende projekter, der kan få del i midlerne. Det kræver både høj kvalitet i projekterne og teams, der kan arbejde tværfagligt, på tværs af landegrænser og i samarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Ærmerne skal smøges op.

Lia Leffland er akademidirektør i ATV. Hun skriver om de store samfundsudfordringer og hvordan teknologi, naturvidenskab og teknisk videnskab kan bistå med løsninger, og spørger, hvilke rammer giver vi innovation, forskning, vidensspredning, produktionserhverv og uddannelser i Danmark.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der sker altså en omfordeling, hvor der gives færre penge til mere eller mindre udsigtsløse støtteordninger og i stedet investeres mere i forskning.

Man kunne også fra EU's side have valgt et mindre budget og ikke brugt pengene - der er flere valgmuligheder!
De EU forsknings projekter jeg har kendskab til (IT) synes jeg minder mest om aktiverings-projekter... svært at se den forskningsmæssige relevans eller kvalitet i det.
Umidelbart tror jeg også at vi nationalt vil kunne prioritere pengene bedre end fra et EU program? og inden for det nationale ville universiteter/virksomheder bedre kunne prioritere end politikere.
I EU programmet er der allerede politikere der har prioriteret pengene til forskellige indsatsområder (og dermed nedprioriteret andre) - kan der forskes i om den fordeling (og metoden til fordeling) er fornuftig?

  • 0
  • 0

Hvad er mon fordelen ved at lade EU administrere disse midler?

Det fordrer blandt andet internationale samarbejder, der især kan være en fordel for lande som Danmark der ikke nødvendigvis har al ekspertisen indenlands.

  • 0
  • 0

Det fordrer blandt andet internationale samarbejder, der især kan være en fordel for lande som Danmark der ikke nødvendigvis har al ekspertisen indenlands.

Kunne ekspertisen hentes til Danmark i de perioder der er brug for den? fx. gæstelærere eller gæste-projekt-forsknings-medarbejdere?

Inden for IT har de EU projekter jeg har set mest omhandlet at samarbejde over grænser - ikke forskningen/opgaven - og det at det var "internationalt" gjorde det kun dyrere, mere besværligt (og til sidst svært at placere ansvaret).

  • 0
  • 0

Hvad er mon fordelen ved at lade EU administrere disse midler?

Fordelene ved en centraliseret forskningsindsats gennem EU, fremfor lande der forsker selv, er bl.a. at man undgår at landene forsker i det samme, og dermed konkurrerer indbyrdes i stedet for at samarbejde. På denne måde undgår vi at opfinde den samme dybe tallerken 8 gange med en 8-doblet indsats til følge. Derudover er det, med en fælles indsats og koordinering, også muligt at løfte langt større opgaver sammen end alene, så man f.eks. kan opfinde et komplet spisestel, med den samme indsats som gav 8 ens dybe tallerkener.

Et konkret eksempel på dette er de netop tildelte kæmpebevillinger på 1 mia euro hver til to forskningsprojekter, de såkaldte flagship-projekter. Der var 6 kandiderende projekter, og det ene vinderprojekt blev indenfor et af de hotteste nye materialer i vores tid, grafen. Der er en blog om grafen her på ing.dk af Peter Bøggild, lektor på DTU. Indtil i dag har forskningen i grafen i Europa foregået i mange små enheder, f.eks. Peter's gruppe på DTU og lignende grupper på andre universiteter i DK og i alle andre lande. Grupperne forsker mere eller mindre uafhængigt af hinanden, i konkurrence med hinanden om 'at nå først' og med beskedne budgetter, ofte

  • 0
  • 0

Et konkret eksempel på dette er de netop tildelte kæmpebevillinger på 1 mia euro hver til to forskningsprojekter, de såkaldte flagship-projekter. Der var 6 kandiderende projekter, og det ene vinderprojekt blev indenfor et af de hotteste nye materialer i vores tid, grafen. Der er en blog om grafen her på ing.dk af Peter Bøggild, lektor på DTU. Indtil i dag har forskningen i grafen i Europa foregået i mange små enheder, f.eks. Peter's gruppe på DTU og lignende grupper på andre universiteter i DK og i alle andre lande. Grupperne forsker mere eller mindre uafhængigt af hinanden, i konkurrence med hinanden om 'at nå først' og med beskedne budgetter, ofte

Fint med sådanne "flagship" projekter hvis der er behov for så stor finansiering for at få det igennem (her tænker jeg mest på LHC projektet der er dyrt i teknisk udstyr - men som så er financieret gennem CERN og ikke EU). Der er kun 2 flagship-projekter a 1 mia. euro - hvad så med resten af de 521 mia euro?
Konkurrence-elementet og det at arbejde i små grupper er vel godt og effektivt? mens håndtering af store organisationer og fjernelse af konkurrence-element kan være negativt?
Rent praktisk hvor meget overlap har der så været i grafen forskning indtil nu? og hvor meget har de delt viden/forskning grupperne imellem uden hjælp fra organisationer som EU?

  • 0
  • 0