phloggen

Om 50 år er alting spist

Plastic er uforgængeligt, det ved alle og enhver.

Problemet er at de ikke ved at det kun er PVC de taler om.

PVC er et fantastisk materiele, ca. 57% af vægten er klor-atomer og de er for alle praktiske formål uspiselige for alt liv her på jorden og de ca. 20 MJ/kg energi man kunne udvinde ved at gøre det, betyder i praksis at alt andet bliver spist og PVCen ligger tilbage.

Stort set alle andre former for plastic er mere spiselige og efterhånden som videnskaben har fået interesse for det, finder vi flere organismer, fra bakterier til orme og insekter, der kan og med nogen fornøjelse fortærer plastic.

Brændværdien er en ret god indikation af hvor "biologisk nedbrydeligt" en given type plastic er, jo mere energi der kan høstes, jo mere attraktivt er måltidet.

EPS, "flamingo", er Polystyren opskummet med en eller anden gas. I gamle dage brugte man CFC'er, nu omdage bruges et udvalg af forskellige "harmløse" gasser. I bygningssammenhæng bruger man ofte Pentan.

Dermed er den samlede brændværdi faktisk på højde med fyringsolie, ca. 40MJ/kg, men takket være den aromatiske kulstofring, skal der ret høje temperaturer til.

Indtil nu har vi i store træk holdt os til at pakke ting ind i polystyren og hvor vi har brugt det til termisk isolering, har det typiske været oppe i væg og tagkonstruktioner.

Moderne dansk byggeskik placerer EPS under terrændæk, normalt uden jordkontakt.

Det bliver spændende at se, når vi begynder at rive disse bygninger ned, om der er nogen der har fundet ud af at spise det i mellemtiden.

Men det bliver ikke vores hus.

En gæv jyde bakkede lastvogn & trailer op af vores vej:

Illustration: Privatfoto

Og pustede på et par timer de første 100m³ leca ud:

Takket være den tilsluttede vandslange støver det overhovedet ikke.

Der kommer 100m³ mere imorgen.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som jeg har nævnt tidligere, så har jeg observeret at myrer uden problemer gnaver sig gennem EPS, og ligefrem laver "myretuer" i pladerne. Om de ligefrem spiser det ved jeg ikke, men de ødelægger det i hvert fald.

I vores alternative hus bruger vi i øvrigt blåmuslingeskaller som isolering mod jorden.

  • 2
  • 0

Af et plastmateriale, der ikke naturligt kan nedbrydes, men kun når en eller anden "specialdesignet" mikroorganisme tilføres? Så kunne man på den ene side sikre sig at materialet holder så længe man har brug for det, på den anden side let slippe af med det, når det blot er affald, som man helst vil være fri for.

  • 1
  • 0

Bonderøven i Danmarks Radios uendelige tv-serie brugte også muslingeskaller under sit nybyggede stuehus.

Jeg kan desværre ikke linke til de gamle afsnit :(

  • 1
  • 0

et plastmateriale, der ikke naturligt kan nedbrydes, men kun når en eller anden "specialdesignet" mikroorganisme tilføres?

Problemet med det er, at naturen er rent opfindsom: Hvis en designerorganisme kan spise et materiale, så varer det ikke længe før naturen selv "opfinder" en sådan organisme. Måske ikke så effektiv som designerorganismen, og måske ikke er "ikke længe" et spørgsmål om 50-100 år og ikke 5-10 år, men det skal nok komme.

  • 4
  • 0

Jo, men som regel virker problemløsninger vel blot for en periode, så da ville det have gjort nytte den tid. Hvis vore mediciner og antibiotikapå et eller andet tidspunkt skulle holde helt op med at virke har vi jo haft glæde af dem indtil da.

  • 1
  • 0

Kan på tegningerne fra mit hus fra 1962 se at der er et 1 1/2 cm 'isolerende' lag 'skumplastikplade' under varmeslangerne i mit badeværelse. Har kunnet passere 50 års grænsen uden at gulvet er begyndt at fjedre.

  • 0
  • 0

Hej Louise

Når du skriver "alternative støbematerialer", hvad mener du så mere præcist?

Alternativt bindemiddel istedet for cement, eller alternativer til sten/sand?

Hvad skal idéen med den alternative løsning være? - mindre egenvægt, bedre isolering, genbrug af deponi-materiale etc.

  • 1
  • 0

PHK plejer at have fokus på klimaet. Gælder det osse hans byggeri? Ku være sjovt at høre lidt om hans overvejelser. Vedr muslingeskaller, så høstes der ca 50.000 tons muslinger/år i DK. Det siges at dem der ikke bruges på land, (ridebaner, dræn, erstatte leca mm), de hældes i havet og bruges til at dyrke østers på. Min bekymring er at vi hører om forsuring af havene, med deraf følgende problemer. Vil de skaller der hives op af havet have en mærkbar virkning, hvis de hældes tilbage i havet?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten