Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
techvelopment bloghoved

5 skarpe til udviklingsministeren

Illustration: World Food Programme

»Jeg ved tilstrækkeligt nok om udvikling til at vide, at vi har brug for højteknologiske løsninger til at komme i mål. Techvelopment skaber helt konkrete og vigtige forandringer, og derfor vil jeg blive ved med at støtte det.« (Udviklingsminister Ulla Tørnæs)

Hvis det er første gang, du stifter bekendtskab med begrebet Techvelopment, så er du heldig, for du er overordnet set stadig en af de få første. Læs videre her og få dit næste samtaleemne i lommen. Hvis du allerede er fedtet ind i Techvelopement fra top til tå, så læs alligevel videre og forstå perspektiverne fra politisk niveau.

Jeg har talt med en entusiastisk Udviklingsminister Ulla Tørnæs om hvorfor og hvordan Udviklingsministeriet spiller ind på techvelopment agendaen. Her er hvad, der kom ud af samtalen.

#1 TECHVELOPMENT PÅ FINANSLOVEN

Q: Techvelopment er som begreb stadig meget nyt - hvor institutionelt er det forankret i Udviklingsministeriets arbejde?

A: Techvelopment har efter kun 2,5 år på bagen allerede fundet sin plads på den politiske dagsorden i strategien fra januar 2017 ”Verden 2030”. Techvelopment er et essentielt led i TechPlomacy strategien, og har i 2018 fået sin egen budgetpost på finansloven, hvor der er afsat 40 millioner kr. til techvelopment initiativer særligt i Afrika. Pengene er allerede øremærket til to hovedinitiativer; det ene en digital platform, der giver nemmere adgang til finansiering for landmænd, og det andet en bredere undersøgelse af Afrikas boomende digitale økonomi. Der arbejdes sideløbende også med en række andre mindre projekter, som f.eks. Africas girls can code, der uddanner og træner piger i at kode, så digitaliseringen ikke bidrager til øget ulighed.

#2 TEKNOLOGIENS STEMME

Q: Nye innovative tech-iværksættervirksomheder skyder frem hver dag - hvordan får vi dem med om bord i udviklingssammenhæng?

A: Alt kommer ned til partnerskaber. Og IDA er en fantastisk samarbejdspartner for Udviklingsministeriet som repræsentant for ingeniørerne i Danmark og som teknologiens stemme i dansk sammenhæng. Techvelopment handler om at skabe opmærksomhed på behov og potentialer, og IDA kan hjælpe med at mobilisere den private sektor og få de unge tech-entusiaster med om bord, så der kan udvikles nye løsninger med udvikling for øje. Der er både brug for de små og store, og det er vigtigt at give rum til alle på tværs af sektorer for at skabe nye innovative partnerskaber. Udviklingsministeriet skubber på i den retning, og har indgået partnerskabsaftaler med de 16 største NGO’er herhjemme, der skal bruge 10 % af udviklingsdonationer direkte til innovationsrelaterede initiativer.

#3 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER FOR DANMARK

Q: Det er næsten tale om et globalt tech-kapløb, der finder sted - hvordan er mulighederne og potentialerne for Danmark at spille ind?

A: Danmark anses for at være nogen af dem, der er allerbedst til at finde innovative løsninger. Vi er samtidig et af de mest digitaliserede lande globalt set. Der ligger enormt store uindfriede potentialer ved at kombinere disse to styrker til techløsninger, der adresserer globale udfordringer i nogen af verdens fattigste lande. Fra politisk side ønsker man at inspirere danske iværksættere og techmiljøerne til at tænke i udviklingsorienterede løsninger. Ved at pege på den udviklingspolitiske dagsorden, behov og potentialer for brug af ny teknologi, er håbet af de gode danske tech-kræfter begynder at kigge mere ud. Også på tværs af civilsamfund, NGO’er og virksomheder er der et stort potentiale. De forskellige NGO’er kan både lære af hinanden, lære i samarbejde med danske virksomheder og vice versa.

#4 VEJEN TIL MÅLET

Q: Der er hverken mangel på de innovative ideer eller politisk opbakning, så ser man bort fra det - hvilke forudsætninger er nødvendige for, at techvelopment lykkes?

A: FNs 2030 Reform Agenda er den vigtigste ramme i arbejdet mod at afskaffe fattigdom, sult og beskytte jordens ressourcer. Vi kan kun nå Verdensmålene (Sustainable Development Goals), hvis vi bidrager med innovation. Digitalisering er et tværgående redskab til målet. Der er behov for partnerskaber på tværs af civilsamfund, techmiljøer, store danske virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder. Men det er samtidig ligeså vigtigt, at få partnerskaber og løsninger implementeret bilateralt og multilateralt for at skabe en virkelig impact. I den forbindelse er det helt essentielt at etablere partnerskaber i Syd. Lokalsamfundet skal inddrages i processen, så de teknologiske løsninger tager afsæt i de reelle udfordringer i Afrika. Virksomheder, NGO’er og civilsamfund bliver nødt til at tage risici, og være villige til at undersøge nye territorier, og vi bliver nødt til at investere i fremtiden selvom vi ikke ved præcis, hvad den bringer.

#5 VI ER NOVICER I LÆRING

Q: Som Førstedame inden for Techvelopment herhjemme, hvad er de væsentligste erfaringer du har gjort dig på området indtil videre?

A: Techvelopment er stadig en ny dagsorden udviklingspolitisk, og efter at have haft det på dagsordenen i 2,5 år er der fortsat meget at lære endnu. Danmark har indgået samarbejde med en masse internationale organisationer, og meget kan gøres bedre, anderledes, men vi lærer hele tiden. Verdenssamfundet er på den måde én stor novice inden for techvelopment, men alle går ivrigt til værks for at dykke ned i alle potentialerne. Fra politisk side handler det om at skabe muligheder for at virksomheder tænke innovativt i udviklingsorienterede techløsninger, og bane vejen for at løsninger med potentiale kan realiseres og skaleres.

FØLG MED

Techvelopment Spring er et initiativ af IDA, Udenrigsministeriet, DTU og FN Byen. Det er en arrangementsrække hen over foråret 2019, hvor konkrete løsninger og udfordringer sættes under lup inden for forskellige tematiske udviklingsområder som f.eks. infrastruktur, fødevaresikkerhed, uddannelse, adgang til rent vand mv.

Her kan du læse om nogle af emnerne.

Vi er nu halvvejs igennem Techvelopment Spring, så hvis du arbejder med, interesserer dig for, eller blot vil vide mere om Techvelopment, kan du stadig nå at komme med.

Læs mere her.

Nanna Lee Thusgaard arbejder med bæredygtig innovation og cirkulær økonomi. Nanna er blandt andet stifter af GREEN JAZZ, der beskæftiger sig med at skabe miljømæssige og sociale forbedringer for mennesker, virksomheder og samfund. Desuden er hun i bestyrelsen ved Ingeniører Uden Grænser.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten